Andagt: Et velsignet ”Nu”

Men nu er vi løst fra loven, idet vi er døet bort fra det, som vi holdtes fangne under, så vi står i Åndens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle tjeneste.” Rom. 7,6

Ordet ”Nu” indgår centralt i Rom. 7,6 ”Men nu er vi løst fra loven....”. Det er ikke noget du engang skal til at blive – du er løst fra loven NU. Du skal ikke først til at bede dig fri. Det er ikke et løfte om hvad Gud vil gøre for dig engang ude i fremtiden. Nej, du er allerede løst – fordi det er noget Jesus har gjort.

Ordet ”Nu” er et af de mest vidunderlige ord i bibelen. Prøv en gang at lægge mærke til alle de steder i det nye testamente hvor ordet ”Nu” indgår. F.eks. Rom. 3,21 ”Nu er der uden lov...”.

Så er da også I, mine brødre, ved Kristi legeme døde fra loven, så I kan blive en andens, nemlig hans, som blev opvakt fra de døde, for at vi skal bære frugt for Gud” Rom. 7,4


Tag imod det i tro – Han har gjort det hele for dig, for at du nu kan ”...bære frugt for Gud”. (se evt. også Gal. 2,19)

I Rom. 7,6 står noget andet vidunderligt - en konstatering af at vi nu står i Åndens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle.

Kristus har sat dig ind i en tjeneste som ikke er din egen. Du står nu i Åndens nye tjeneste, en tjeneste som kommer til udtryk i Åndens frugt og gaver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar