Andagt: Tanker om ”Retfærdigheden fra Gud – grundet på troen”

"Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«" Rom. 1,17

Vi lever ved tro og ikke følelse - dvs. ikke ved eller i kraft af glæde og fred. Følelse eller mangel på følelse fortæller intet om din åndelige tilstand - om det går frem eller tilbage -

- Nej, vi må vokse i troen og erkendelsen AF HAM.

”Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed.” Rom 4,3-5

Det drejer sig ikke først og fremmest om at få fat i teologien – men i Ham som ligger bag ved teologien – ikke om at få fat i ”læren om retfærdiggørelse ved tro”, men i Ham som retfærdiggør den ugudelige (Rom. 4,3-5) Han er den uforfalskede mælk – den mælk der springer UD AF ORDET (Se evt. 1 Pet. 2,2).

Det drejer ikke om fremragende teologi men det drejer sig om at have fat i ham som hele teologien handler om – JESUS KRISTUS. Den som har Sønnen har Livet, den som ikke har Sønnen har ikke Livet - 1 Joh. 5,11-13

Andagt: I en tynd tråd…

”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!..” Rom. 7,24-25a

I mine første år som kristen havde jeg en meget overfølsom samvittighed. Jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over næsten alting. Jeg forsøgte af al magt at være rigtig, at leve op til det jeg opfattede som værende Guds hellige krav til mig. Jeg kæmpede og stred med mine tanker, gerninger, følelsesliv. Så snart jeg mærkede den mindste krusning på overfladen søgte jeg at rette op på skaden.

Jeg kan huske at jeg en dag i min fortvivlelse over mig selv og min åndelige tilstand søgte råd og vejledning hos en ældre bror. Jeg fortalte ham mine frustrationer over at jeg ikke magtede at leve som kristen. At, jeg havde det som om jeg hang i en meget tynd tråd og hvis den bristede ville jeg ryge lige direkte i helvede!

Andagt: Har du det hele i munden?

”Og Herren sagde: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og deres Frygt (Gudsforhold) for mig blev tillærte Menneskebud,..” Es 29,13

Vi kender det så godt, udtrykket: ”Det skal du ikke tage dig noget af. Han mener det ikke så slemt, han har det hele i munden!”. Og i nogle tilfælde vil dette selvfølgelig være positivt. f.eks. hvis den anden part er fremkommet med en trussel.

Men hvordan er det muligt at vurderer dette? Hvad for en person til at komme med en sådan udtalelse? Fordi det er dennes erfaring at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling hos den pågældende person.

Herren er, igennem profeten Esajas, her inde på noget af det samme, når han siger: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,..”. Esajas talte disse ord ind i sin samtid til Guds folk Israel, men jeg tror dette budskab er lige så aktuelt i dag.

Andagt: Et uforskyldt privilegium – på blodets grund.

”Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen,.. ...så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished,..” Hebr. 10,19+22a

Når du beder, på hvilket grundlag henvender du dig så til din skaber? Er det fordi du mener at have krav på at han hører dig? Der kan være mange motiver og bevæggrunde der driver os mennesker til at bede.

Nogle beder, fordi de mener det er deres pligt, andre fordi de har dårlig samvittighed og andre igen for at opfyldt deres ønsker.

Alt dette har blot selvet i centrum og hviler i menneskets egen fromhed.

Andagt: Et anderledes evangelium.

”Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium,..” Gal. 1,6

Det undrede Paulus – med andre ord, Paulus syntes det var mærkeligt at galaterne lod sig bedrage af de falske lærere – lovlærerne. Han undrede sig over at de udskiftede ”det gode budskab” med et budskab som ikke kunne kaldes ”evangelium” dvs. ”et godt budskab”.

Han undrede sig over at de lod sig drage bort fra det personlige forhold til Jesus og hen til et lovsystem hvor de skulle ”leve op til” for at modtage Åndsdåb, helbredelse osv. fremfor blot at høre i tro og tillid til Ham som de var kommet til tro på (Se evt. 3,1-5).

Artikel: Anger eller tro?

”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 1 Joh. 1,9

Der var en dag en bror der stillede mig følgende spørgsmål: ”Hvad er vigtigst, i forhold til synd, tro eller anger? Skal jeg først og fremmest angrer og vise Gud at jeg er ked af min synd og fortryder mine handlinger eller blot i tro regne med hans nåde og tilgivelse?”.
Hvilket jo er et vigtigt spørgsmål og i virkeligheden også meget enkelt. Et enkelt spørgsmål der kræver et enkelt svar.

Jeg vil starte med at svare med et andet spørgsmål: ”På hvilket grundlag tilgiver Gud din synd? På grund af noget hos dig, i din personlighed eller på grundlag af noget Jesus har gjort?”.

Andagt: Barnekår – ikke trællekår!!

"I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi 'Abba, Fader!'" Rom. 8,15

Jeg tror at alle kristne er enige i dette og dog er der så mange kristne der lever et liv hvor de kommer til kort.

 

Mange føler ikke at de er i stand til at leve op til den frihed de fik da de tog imod Jesus som deres personlige frelser.

De er med årene blevet filtret mere og mere ind i egne og andres krav og forventninger til hvordan deres kristne liv skulle være.

Andagt: Jesus er Vejen.

”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” Joh. 14,6

Her er et skriftsted som vi alle kender og holder af og bliver flittigt brugt til at forkynde frelsen for manden på gaden. Men vi finder en langt større dybde i dette vers end blot indgangen til kristenlivet.

Jesus taler i høj grad her om din og min frelse men Han taler i endnu højere grad om din og min videre vandring og bevarelse.

Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet;..”, Han sagde ikke ”jeg er en vej og jeg fortæller dig sandheden og viser dig, ved mit eksempel, hvordan du skal leve...”.

Artikel: Guds sande nåde – Del II

”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.”
(Rom 5,10)

Det er en vidunderlig frelse som Jesus har skænket os.

Han ikke bare sonede vore gjorte synder, men Han har plantet sit eget liv i vore hjerter, for at han må få lov til at leve sit hellige liv igennem os. Dette er Guds sande nåde.

Guds sande nåde forvandler ethvert menneske, som han kommer i berøring med. Det er ikke muligt at få en åbenbaring af Guds sande nåde, uden at hele dit liv og din tankemåde bliver forvandlet. Du ser på verden og dine medmennesker på en helt anden måde.

Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand. De luller menneskets samvittighed i søvn med løfter om, at de aldrig skal stå til regnskab for deres gerninger.

Dette vil være tilfældet i udpræget grad i tiden før Jesus kommer igen. Da vil de kristne være mere optaget af, hvad der kildrer deres ører og lader kødet i fred. Frem for at høre om det gamle menneskes død og det nye livs frugt.

”Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.” (2Tim 4,3-4)

Det er dog sådan at en sand åbenbaring af Guds nåde altid vil drage et menneske ud af synden. Nåden har en opdragende virkning (Se evt. Rom 2,4), den gør os ivrige efter at gøre Guds vilje og får os til at leve i en inderlig forventning til Jesu genkomst, da han kommer for at hente os i skyen (Se evt. 1 Joh 3,3).

Lad os ikke bedrage os selv, men lad os tage Paulus formaning til os ”Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde.” (2 Kor 6,1)

Artikel: Guds sande nåde – Del I

”Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære: at gamle mænd skal ….. for at Guds ord ikke skal blive spottet. Forman ligeledes de unge mænd ……i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.

Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig!” (Tit 2,1-15)

Guds sande nåde er ikke det, at Gud ser i gennem fingrene med vores kødelige tilbøjeligheder. Det er heller ikke det, at vi forsøger at dække over vores synder med mere eller mindre religiøse undskyldninger. Guds sande nåde er levende, aktiv og forvandlende. Guds nåde klapper os ikke bare på skulderen og siger ”Gør som du lyster, jeg vil være med dig alle dage.”

Guds nåde er en levende person, som tager bolig i dit hjerte ved Helligånden. Guds nåde er Jesus Kristus. Jesus blev spottet, hånet, pisket og korsfæstet i dit og mit sted. Han tog den straf som du og jeg skulle have haft. Alt dette gjorde han af bare nåde og kærlighed til sin skabning, som der står skrevet ”Thi således elskede Gud verden at han gav…”.

Men dette er blot den ene side af hans uendelige nåde. For Jesus gav ikke bare sig selv hen for vores synders skyld og derved skaffede os en evig soning med sit blod. Han efterlod os ikke bare der i denne tilstand af at være benådede syndere. Han efterlod os ikke bare til en evig cyklus af synd og tilgivelse.

Men, som Paulus skriver til Romerne ” Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” (Rom 5,10)

I Del II kommer jeg ind på den side af Guds nåde - Her er en lille forsmag ”...Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand.....”

Andagt: Farisæernes diskussioner.

”Da sagde farisæerne til hverandre: ”Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.”” Joh. 12,19

Det er interessant at ligge mærke til hvordan farisæerne taler sammen indbyrdes, deres samtaler afslører deres sindelag. På samme måde vil vores indbyrdes samtaler i kirken, familien, skole eller arbejdsplads afslører hvordan eller hvad vi tænker om forskellige ting i vores liv.

Farisæerne taler her indbyrdes OM DE ANDRE FARISÆRER at de ikke udretter noget. Man kan nærmest høre den ene farisæer sige til den anden farisæer om en tredje farisæer at: ”Hvis han bare havde gjort som jeg sagde, så var det aldrig gået sådan. Så var det os, vores parti der havde succes og ikke denne simple tømrer fra Nazaret!”.

Der var ingen selverkendelse og deres hjerter var kun fyldt med bebrejdelser rettet mod andre – og var ikke selv involveret i arbejdet for Guds rige. Farisæerne kunne ikke se at denne vækkelse var fra Herren 

 - og at der også udgik et kald til dem om at vandre med Jesus og ikke kun med sig selv og deres fælles religiøse holdninger og meninger.

På samme måde skal vi som kristne også passe på ikke at falde i den samme fælde som farisæerne. Stille os anklagende an, og bebrejde den som tjener Herren, der hvor Helligånden har sendt ham. Bare fordi han ikke gør det på den måde som vi synes han skulle tjene på.

”En Herrens tjener ved navn Smith Wigglesworth fik den besked af en tilhører: Jeg bryder mig ikke den måde du evangeliserer på. Det gør jeg heller ikke, svarede Wigglesworth, men hvordan evangeliserer du? Manden så lidt forvirret ud og svarede: Jeg gør det ikke. Så vil jeg hellere gøre det på min måde end den måde du ikke gør det på, sagde Wigglesworth.” Citat.

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.

Andagt: Kender du det evige liv?

”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet... ...og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.” 1 Joh. 5,11-12+20b

Mange mennesker har hørt tale om et liv efter døden og der er i det hele taget ofte, både i TV og aviser m.m, små beretninger om menneskers søgen efter svaret på om der er et liv efter døden.

Her skiller biblens budskab sig markant ud – den taler ikke om at vi engang skal have et evigt liv hjemme i himlen. Nej, biblen forkynder det glade budskab om at Gud sendte ”...sin Søn, den enbårne, til verden, FOR AT VI SKAL LEVE VED HAM” 1 Joh. 4,9.

Så, kære læser, spørgsmålet er mere ”Kender du det Evige Liv?” Jeg spørger ikke om du går til gudstjenester, hører prædikener eller om du kender til en masse teologi, om du er interesseret i religiøse emner, jeg spørger dig – kender du personen Jesus Kristus, Det Evige Liv.

Det er et vigtigt spørgsmål at få sat på plads i dit liv – det gælder din evighed.

Johannes skriver: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på HAM, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.” Joh,3,16

”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I HAR evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1 Joh. 5,11-13

Du kan klikke her og læse om hvordan jeg fik del i det Evige Liv.

”Børnlille, tag jer i vare for afguderne!(surrogaterne)” 1 Joh. 5,21

Andagt: En Jesu discipel

"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,.." Matt. 28,19

Dette er en af de sidste befalinger Jesus giver inden hans himmelfart. Jesu sidste befaling er at vi skal vente med at gå ud INDTIL vi er blevet iført kraften fra det høje, Helligånden (Luk. 24,49). Jesu befaling går på at han sender os - du og jeg - ud for at gøre folkeslagene til HANS Disciple.

Vi er sendt ud for at forkynde evangeliet om Jesus, som døde på korset og opstod på den tredje dag. Til frelse for dig og mig.

Der er noget her som er vigtigt – Jesus siger at vi skal gøre dem til HANS DISCIPLE – de skal ikke gøres til små kopier af os selv (samme tanker, meninger og holdninger).

Hvis en menighed eller tjener bevæger sig væk fra dette og peger på sig selv, bevæger denne sig i retning af at blive en sekt.

Vi er sendt ud for at føre mennesker til Jesus. Den enkelte skal ledes ind i en personlig vandring med sin Herre og Frelser. Et personligt forhold til Jesus. "Jesus svarer: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." Joh. 14,6

"Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus,.." 1 Tim. 2,5

Andagt: Teologi eller åndelig virkelighed

”Hvad siger nemlig skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.” Rom 4,3

Det er Herren selv det drejer sig om. ”Abraham troede GUD”, der står ikke ”Abraham troede TEKSTEN”. Det er ikke skriften der er Gud, men skriften vidner om Gud, om Ham som er det levende Ord.

”I ransager skrifterne, fordi i mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Så kære læser, spørgsmålet er – kender du kun skriften eller kender du ham skriften vidner om? Her er forskellen på teologi og liv. Teori og åndelig virkelighed. Liv og død – Ja, FRELSE eller FORTABELSE.

Lad os ikke bare være ordets hørere. Men lad os søge Ham, som i ordet siger:

”Kom til mig, alle i som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile” Matt. 11,28