Andagt: Helliget Guds vilje...

”Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.” Hebr. 10,14

Hvilken vidunderlig proklamation: ”..for bestandig ført... ...til fuldendelse.”. Men hvad er det for en fuldendelse? Og hvem er det som kan påberåbe sig denne stilling?

 

Det kan vi finde ud af ved at se nærmere på to andre ”nøglesætninger”, nemlig: ”Thi med et eneste offer...” og ”...dem, der helliges,..”.

Det eneste offer der her er tale om er naturligvis Jesu Kristi korsdød og opstandelse. Men læg mærke til at her bliver der lagt tryk på at der er tale om ét offer – en bestemt fuldbragt gerning. Dette ligger hebræerbrevets forfatter naturligvis ekstra vægt på fordi dette brev oprindeligt er skrevet kristne jøder som kendte til den jødiske tempeltjeneste. Derfor var det nødvendigt at pointere at Jesu Kristi offer på Golgata var nok til frelse – der krævedes ikke flere ofre.

Andagt: Korsvandringen – en sindsindstilling!

”Medens store skarer fulgtes med ham, vendte han sig og sagde til dem: 'Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, KAN HAN IKKE VÆRE MIN DISCIPEL. Den, som ikke BÆRER sit kors og GÅR i mit spor, kan ikke være min discipel. Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste – om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: 'Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.' Eller hvis en konge vil drage ud for at at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? HVIS IKKE, SENDER HAN UDSENDINGE HEN OG UNDERHANDLER OM FREDSBETINGELSERNE, mens den anden endnu er langt borte. SÅLEDES KAN DA INGEN AF JER VÆRE MIN DISCIPEL, UDEN AT HAN GIVER AFKALD PÅ ALT HVAD HAN HAR.” Luk. 14,25-33

”Medens store skarer fulgtes med ham,..”, Jesus var ikke bange for at miste sin popularitet men forkyndte sandhedens Ord med fuld frimodighed.

Han taler her om hvilken sindsindstilling der er nødvendig at have i vandringen med Ham. I versene 26-27 taler beskriver Jesus dette forhold ved at sammenligne – sætte det op imod den enkeltes forhold til sine nærmeste.

Det handler ikke om at hade vores nærmeste, men meningen er helt klart – at hvis vi kommer til Jesus og ikke regner alt hvad der har med denne verden at gøre som tab i sammenligning med det langt højere – AT KENDE KRISTUS. Kan vi ikke komme ind i et discipelforhold til Jesus – FÅ KRISTUS I EJE. Fil. 3,3-11

”...kan ikke være min discipel...” det skal ikke forstås som et optagelses krav, men at den som lever sit EGET LIV ikke er i stand til at leve ”det selvfornægtende liv” - Kristuslivet på samme tid. Ordene ”bærer” og ”går” henviser til at der her er tale om en daglig vandring i denne ”sindsindstilling” som korsvandringen er.

Andagt: En Søn er os givet...

”Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.”

Joh. 3,16

Johannes 3,16 er et af de mest kendte og citerede skriftsteder i bibelen. Denne lille bibel kan de fleste kristne vel nærmest udenad. Og dog, tror jeg at nogen gange så bliver disse kendte skriftsteder, så velkendte. At vi helt glemmer at tage et sådant ord ind i vore hjerter for at grunde over dybden af dem.

Men det er ikke uden grund at netop disse få ord fra Jesus har lydt igennem alle tider op til i dag. For her åbenbares hele evangeliets grundvold i nogle ganske få ord.

Artikel: Anger eller tro?

”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 1 Joh. 1,9

Der var en dag en bror der stillede mig følgende spørgsmål: ”Hvad er vigtigst, i forhold til synd, tro eller anger? Skal jeg først og fremmest angrer og vise Gud at jeg er ked af min synd og fortryder mine handlinger eller blot i tro regne med hans nåde og tilgivelse?”.
Hvilket jo er et vigtigt spørgsmål og i virkeligheden også meget enkelt. Et enkelt spørgsmål der kræver et enkelt svar.

Jeg vil starte med at svare med et andet spørgsmål: ”På hvilket grundlag tilgiver Gud din synd? På grund af noget hos dig, i din personlighed eller på grundlag af noget Jesus har gjort?”.

Artikel: Guds sande nåde – Del I

”Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære: at gamle mænd skal ….. for at Guds ord ikke skal blive spottet. Forman ligeledes de unge mænd ……i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.

Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig!” (Tit 2,1-15)

Guds sande nåde er ikke det, at Gud ser i gennem fingrene med vores kødelige tilbøjeligheder. Det er heller ikke det, at vi forsøger at dække over vores synder med mere eller mindre religiøse undskyldninger. Guds sande nåde er levende, aktiv og forvandlende. Guds nåde klapper os ikke bare på skulderen og siger ”Gør som du lyster, jeg vil være med dig alle dage.”

Guds nåde er en levende person, som tager bolig i dit hjerte ved Helligånden. Guds nåde er Jesus Kristus. Jesus blev spottet, hånet, pisket og korsfæstet i dit og mit sted. Han tog den straf som du og jeg skulle have haft. Alt dette gjorde han af bare nåde og kærlighed til sin skabning, som der står skrevet ”Thi således elskede Gud verden at han gav…”.

Men dette er blot den ene side af hans uendelige nåde. For Jesus gav ikke bare sig selv hen for vores synders skyld og derved skaffede os en evig soning med sit blod. Han efterlod os ikke bare der i denne tilstand af at være benådede syndere. Han efterlod os ikke bare til en evig cyklus af synd og tilgivelse.

Men, som Paulus skriver til Romerne ” Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” (Rom 5,10)

I Del II kommer jeg ind på den side af Guds nåde - Her er en lille forsmag ”...Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand.....”

Andagt: Det er fuldbragt!

”Da Jesus nu havde fået eddiken, sagde han: ”Det er fuldbragt!” og han bøjede hovedet og opgav ånden.” Joh. 19,30

Jesus sagde på korset: ”Det er fuldbragt!”. Tre ord som satte chokbølger ind i Satans rige. Bedst som han troede at Jesus var besejret og at han endelig havde vundet, lyder disse tre ord i Fjendens øre, hvorefter Jesus bøjer hovedet og opgiver ånden.

”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, DET, SOM VAR IMOD OS; HAN TOG DET BORT VED AT NAGLE DET TIL KORSET. HAN AFVÆBNEDE MAGTERNE OG MYNDIGHEDERNE og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15

Men hvad var det Jesus fuldbragte? Det er vidunderligt at vide at Satan er besejret men det er endnu mere vigtigt at få fat i hvad betydning Jesu fuldbragte værk på Golgatha har mig, den enkelte - for heri ligger frelsen.

”...han (Jesus), som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ved hvis sår i fik lægedom.” 1 Pet. 2,24

Apostlen Peter skriver her i sit første brev om Jesu vidunderlige værk på Golgatha. I et enkelt vers kommer Peter ind på tre centrale sider af korset: 1. Han bar din synd PÅ SIT LEGEME OP PÅ KORSETS TRÆ. 2. Du er ved Ham – AFDØD FRA DINE SYNDER FOR AT DU NU SKAL LEVE FOR RETFÆRDIGHEDEN. 3. Ved Hans sår HAR VI FÅET lægedom.

Har du, kære læser, taget imod syndernes forladelse fra Jesus? Har du set at dine synder blev naglet til korset? Har du set kære læser, at du VED HAM er død fra synden så du nu kan leve for Ham som en helt ny skabning i Kristus (Se evt. Rom. 6,7,11 og 2 Kor. 5,17). Har du taget imod din helbredelse fra Ham. Ved Hans sår HAR DU FÅET...

Andagt: Os til fred – Herren vor retfædighed

”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Esajas kapitel 53 er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus blev født af jomfruen Maria i Betlehem.

Han som 30 år senere gik omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde helbredt og bragt Guds Ord.

Da han hang på korset bad han ”Fader! Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34

Denne bøn var endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b

Det er denne Jesus som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at ”...han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham,..”

Jesus blev ikke myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja ”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig. Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med Gud.

Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11

”...man gav ham gravkammer... ...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es 53,9-11

Så kære ven, lad det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham få lov til at være din retfærdighed.

Artikel: Det sejrende liv Del II (af II)

At vandre med Jesus i det sejrende kristenliv er ikke det samme som at leve et problemfrit liv hvoralting bare lykkes for os. Det er med dette som med alt andet i Gudsrige. Guds forståelse af sejr er ikke det samme denne verdensforståelse af sejr.

Det sejrende liv i Guds rige går igennem prøvelser, trængsler og menneskelige nederlag. Det går igennem dette at blive misforstået, hånet og spottet.

Det er pådenne smalle korsvej at vi er blevet lovet det sejrende kristenliv.Her går det os, som Jesus sagde, det ville gå for hver den, der vilvære hans discipel.

”En discipel står ikke over sin mester, ej heller en tjener over sin herre. Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester, og tjeneren, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget mere da ikke hans husfolk?” Matt.10,24-25

Det er en sådan sejrsvandring vi er inviteret med ud på. Er det dette som du kalder sejr i dit liv eller søger du sejr over dine problemer efter verdens målestok?

”Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse ellersult eller nøgenhed eller fare eller sværd? som der står skrevet:»For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.”Rom.8,35-37

Hvis du vil vandre med Jesus på denne korsets sejrsvej skal du få lov at se, du UNDER alt dette mere end sejrer ved Jesu Kristi liv i dig.

Halleluja! Det er et vidunderligt liv vi har fået i Jesus af bare nåde.