Andagt: Tanker om ”Retfærdigheden fra Gud – grundet på troen”

"Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«" Rom. 1,17

Vi lever ved tro og ikke følelse - dvs. ikke ved eller i kraft af glæde og fred. Følelse eller mangel på følelse fortæller intet om din åndelige tilstand - om det går frem eller tilbage -

- Nej, vi må vokse i troen og erkendelsen AF HAM.

”Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed.” Rom 4,3-5

Det drejer sig ikke først og fremmest om at få fat i teologien – men i Ham som ligger bag ved teologien – ikke om at få fat i ”læren om retfærdiggørelse ved tro”, men i Ham som retfærdiggør den ugudelige (Rom. 4,3-5) Han er den uforfalskede mælk – den mælk der springer UD AF ORDET (Se evt. 1 Pet. 2,2).

Det drejer ikke om fremragende teologi men det drejer sig om at have fat i ham som hele teologien handler om – JESUS KRISTUS. Den som har Sønnen har Livet, den som ikke har Sønnen har ikke Livet - 1 Joh. 5,11-13

Andagt: Helliget Guds vilje...

”Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.” Hebr. 10,14

Hvilken vidunderlig proklamation: ”..for bestandig ført... ...til fuldendelse.”. Men hvad er det for en fuldendelse? Og hvem er det som kan påberåbe sig denne stilling?

 

Det kan vi finde ud af ved at se nærmere på to andre ”nøglesætninger”, nemlig: ”Thi med et eneste offer...” og ”...dem, der helliges,..”.

Det eneste offer der her er tale om er naturligvis Jesu Kristi korsdød og opstandelse. Men læg mærke til at her bliver der lagt tryk på at der er tale om ét offer – en bestemt fuldbragt gerning. Dette ligger hebræerbrevets forfatter naturligvis ekstra vægt på fordi dette brev oprindeligt er skrevet kristne jøder som kendte til den jødiske tempeltjeneste. Derfor var det nødvendigt at pointere at Jesu Kristi offer på Golgata var nok til frelse – der krævedes ikke flere ofre.

Andagt: "Sig ikke i dit hjerte..." - om Guds Gave

”Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. Moses skriver jo om den retfærdighed, som loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. Men retfærdigheden af tro taler således: 'Sig ikke i dit hjerte: 'Hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?' Eller: 'Hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?'. Hvad siger den da? 'Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).' Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.” Rom. 10,4-10

Denne passage fra romerbrevet har talt meget til mig i den seneste tid. Her har du både frelse, helliggørelse og troens natur beskrevet ganske kort.

Tænk dig, her fortæller Paulus os at frelse – retfærdiggørelse – ikke er noget du og jeg kan opnå i kraft af gerninger. Paulus skriver det så enkelt at med Kristus ophører ”lovprincippet” og at i Guds øjne kan retfærdighed ikke vindes men kun GIVES.

Som han skriver: ”...Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror...”

Andagt: I en tynd tråd…

”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!..” Rom. 7,24-25a

I mine første år som kristen havde jeg en meget overfølsom samvittighed. Jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over næsten alting. Jeg forsøgte af al magt at være rigtig, at leve op til det jeg opfattede som værende Guds hellige krav til mig. Jeg kæmpede og stred med mine tanker, gerninger, følelsesliv. Så snart jeg mærkede den mindste krusning på overfladen søgte jeg at rette op på skaden.

Jeg kan huske at jeg en dag i min fortvivlelse over mig selv og min åndelige tilstand søgte råd og vejledning hos en ældre bror. Jeg fortalte ham mine frustrationer over at jeg ikke magtede at leve som kristen. At, jeg havde det som om jeg hang i en meget tynd tråd og hvis den bristede ville jeg ryge lige direkte i helvede!

Andagt: Et anderledes evangelium.

”Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium,..” Gal. 1,6

Det undrede Paulus – med andre ord, Paulus syntes det var mærkeligt at galaterne lod sig bedrage af de falske lærere – lovlærerne. Han undrede sig over at de udskiftede ”det gode budskab” med et budskab som ikke kunne kaldes ”evangelium” dvs. ”et godt budskab”.

Han undrede sig over at de lod sig drage bort fra det personlige forhold til Jesus og hen til et lovsystem hvor de skulle ”leve op til” for at modtage Åndsdåb, helbredelse osv. fremfor blot at høre i tro og tillid til Ham som de var kommet til tro på (Se evt. 3,1-5).

Andagt: Er Gud for os? - Hvem kan da være imod os?

”Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den som retfærdiggør. Hvem er den som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.” Rom. 8,31-34

”Hvad skal vi da sige til dette?..” Er Gud for dig hvad betyder det så djævelen er efter dig. Når nu Gud har retfærdiggjort dig ved Jesu blod. Hvad betyder hans anklager så? De har ingen værdi – han er afvæbnet, gjort kraftesløs ved Jesu Kors.

”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til korset. Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15

Andagt: Fredens Gud – Han vil selv.

”Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme! Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Tess. 5,23-24

Hvilken underfuld Gud vi er kommet til tro på. ”Fredens Gud...” der er så meget ufred i denne verden, i blandt mennesker – nationer, racer, religioner – ja, selv helt ind i de kristnes rækker og ind i de kristnes familier. Og ja, Jesus sagde, at ved ham ville der komme splid i familierne, mellem dem som tror på Ham og dem der ikke vil. Fordi der ikke er fællesskab mellem lys og mørke (Se evt. Luk. 12,49-53).

Men det er ikke denne form for fred eller ufred Paulus her skriver om. Han skriver om Guds fred – at have fred med Gud. Vi har ved Jesu blod fået fred med Gud (Se evt. Rom. 5,1)

”...Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus...” 2 Kor. 5,18a derfor kan Gud med rette kalde sig selv for ”Fredens Gud...”.

Det er også ”Fredens Gud...” som nu giver dig dette løfte at Han vil ”...hellige jer helt og fuldt,..” og Han vil at ”... jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme!”.

”...Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”

Paulus slutter med både en proklamation og et løfte. Han proklamerer GUD ER TROFAST og han har lovet at Han selv vil hellige og bevare jer – HELT OG FULDT – HELT OG HOLDENT.

”...og jeg er overbevist om, at HAN, som har begyndt sin gode gerning i jer, VIL FULDFØRE DEN indtil Jesu Kristi dag.” Fil. 1,6

Så kære Bror og Søster, sæt din lid til Fredens Gud og lad Ham få sin vej med dig i dag.

Andagt: Os til fred – Herren vor retfædighed

”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Esajas kapitel 53 er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus blev født af jomfruen Maria i Betlehem.

Han som 30 år senere gik omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde helbredt og bragt Guds Ord.

Da han hang på korset bad han ”Fader! Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34

Denne bøn var endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b

Det er denne Jesus som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at ”...han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham,..”

Jesus blev ikke myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja ”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig. Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med Gud.

Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11

”...man gav ham gravkammer... ...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es 53,9-11

Så kære ven, lad det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham få lov til at være din retfærdighed.

Andagt: Det første som jeg selv modtog.

”Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, som jeg forkyndte jer,...” 1 Kor. 15,1

Vi har altid brug for at mindes det evangelium som vi tog imod. Dagen hvor vi vokser fra dette enkle budskab om Jesus kommer aldrig.

Det har altid bedrøvet mig at høre kristne sige efter et evangelisk budskab. ”Der var ikke noget nyt i det. Jeg har hørt det hele før.”.

Dette så Paulus, Peter og Johannes helt anderledes på. Se evt. 2 Pet. 1,12-13 ”Derfor vil jeg altid minde jer om...” og 1 Joh. 2,24 ”Men I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer...”

”Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne, og at han blev begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne,...” 1 Kor. 15,3-4

”Det første som jeg selv modtog...” skriver Paulus, var at Kristus døde for vores synd efter skrifterne. ”Og” siger han. Kristus blev begravet og opstod på den tredje dag, ”Efter skrifterne”.

Hvad stod der i skrifterne om Kristus? ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Det samme budskab Paulus bringer videre til andre. Et enkelt budskab om frelse fra synd, ved Kristi død og opstandelse.

Hvad bringer du som det første i dine samtaler med andre? Diskuterer du ”dyb” bibelkundskab eller bringer du det enkle budskab om Jesus, Frelseren.

Artikel: I Herrens nærhed

Og Herren sagde: “Se, her er et sted i min nærhed, stil dig på klippen der! “ 2 Mos 33,21

Dette skriftsted fra det gamle testamente, er en profeti om Kristi forsoningsværk på Golgatha. I dette skriftsted ligger nøglen til fællesskab med Gud.

Ofte når vi siger fællesskab med Gud, tænker vi på bøn eller bibellæsning. Når vi søger hans fællesskab er det ofte dette vi giver os i kast med.

Bøn og bibellæsning er også en nødvendighed i vort samfund med Gud men der er nogle grundlæggende ting det er vigtigt at få lys over for at opleve sandt fællesskab med Gud.

Der er mange mennesker der beder til Gud og læser deres bibel men aldrig har fællesskab med Gud. Der kan være mange grunde til at de læser i bibelen, det kan være at de er opdraget til det hjemmefra, af samme grund er der også mange der beder til Gud. Nogle søger Gud af pligt, for at gøre sig fortjent til frelse og oplever en konstant dårlig samvittighed når de ikke har læst den mængde som de plejer i bibelen eller bedt den bøn remse de er vant til.

Hvis vi læser bibelen med et alvorligt hjerte og tager de ord til os som vi læser, vil vi hurtigt finde ud af at der er mange krav til vore liv hvis vi ønsker fællesskab med en hellig Gud. Der står blandt andet i Sl. 15,1-2 “ Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte, “. Her er altså kravet til dig og mig hvis vi vil have med Gud at gøre. Det nytter ikke at forkaste Hans Ord og sige “ Ja, Ja, men Gud er jo nådig så jeg gør det så godt som jeg kan, så må Gud gøre resten.”.

Dette er Guds ord og vi må tage det alvorligt.

Vi vil dog hurtigt finde ud af at det er umuligt at opfylde dette krav, for hvem uden Jesus, har vandret fuldkomment og talt sandhed af hjertet? Ingen. Derfor befinder du og jeg os i en tilstand, i os selv, hvor det er umuligt at have fællesskab med Gud.

Men kravet fra Guds side er dog stadig det samme. Jesus siger i Matt 5,20 “ hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”. Vi ved om farisæerne at de brugte hele deres liv på at opfylde loven og her siger Jesus at hvis vi ikke overgår dem, vil vi slet ikke komme ind i Himlen. Det er ikke bare ord, det er Jesu egne ord. Når dette bliver klart for os, kommer der et råb i vores hjerter “ Gud! Vær mig synder nådig!” Luk 18:13.

Og det er lige præcis her at evangeliet kommer ind. Evangeliet er til dig som ikke kan leve op til Guds standard. Det er til dig som er fuld af synd fra top til tå.

Til dig lyder det fra Guds Hellige trone: “SE, HER ER ET STED I MIN NÆRHED, STIL DIG PÅ KLIPPEN DER!

Halleluja, der er et sted i Faderens nærhed for dig og mig. Dette sted er et vidunderligt sted, nemlig på klippen. Hvad vil det så sige at stå på klippen? Ud fra bibelen kan vi se at klippen er et billede på Jesus, der står i 1 Kor 10,4 ”thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus.”

Jesus som vandrede fuldkomment, uden synd, gik frivilligt op på korset for dig og mig. Der sonede Han din og min synd og fjernede derved alle anklagepunkter i dit og mit liv. Derfor kan vi nu med frimodighed gå frem for Faderens trone med en ren samvittighed. Du er nu forsonet med den Hellige Gud.

Dette er det eneste sted og det eneste grundlag du og jeg nogensinde kan træde frem for Gud og have fællesskab med Ham på. Vi vil aldrig blive retfærdige eller fuldkomne i os selv. Alt hvad vi har, har vi fået i kraft af Jesu forsoningsværk. Hvis dette er din tro, kan du trygt hvile i dette skriftsted:

”Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i; og vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed.” Rom. 5,1-3

Artikel: Guds retfærdighed

"Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror."  Rom.10: 2-4

At være nidkær for Gud er godt, men ikke uden forståelse. Det var dette, jøderne gik fejl af i deres gudsdyrkelse. Men hvad var det de ikke havde forstået?

Det, som jøderne ikke havde forstået og som vor tids selvretfærdige ikke har forstået, er som Paulus skriver "retfærdigheden fra Gud". Han skriver, at fordi de ikke har forstået dette har de ikke "bøjet sig under retfærdigheden fra Gud".

Hvad vil dette sige?
Paulus skriver meget klart om retfærdigheden fra Gud i Rom. 3:21-26, hvor han skriver, at: "Nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud....en retfærdighed ved tro på Jesus Kristus". Det var dette, som de ikke havde forstået, de forsøgte at retfærdiggøre sig overfor Gud ved at gøre gode gerninger i henhold til loven. Men Guds ord siger klart at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger i Hans øjne (Rom 3:20). Vi mennesker er meget selvretfærdige og har meget svært ved at erkende, at vi er det, som skriften siger vi er.

"Der er ingen retfærdig, ikke én; der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud; afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste." (Rom 3,10-12)

Hvad med dig, du, som læser dette, har du erkendt dette?
Det er sådan, Gud ser på os mennesker, det siger Skriften. Dette er det første, Gud må lære os for at vi kan tage imod det, som han har til os, nemlig Hans retfærdighed.

Jesus kom for at frelse syndere, ikke for at fordømme. Jesus tog vores fordømmelse på korset, da han tog den dom over sig som vi med rette skulle have haft. Her tog farisærerne forkert, de troede, at Messias skulle komme og godkende deres tro og oprette et rige, hvor de skulle stå i spidsen.

Der er også mange i dag, som tror, at Jesus er kommet for at gøre dem retfærdige i dem selv. De beder, evangeliserer, læser bøger og er med i en masse aktiveteter rundt omkring i menighederne, men de gør det alt sammen for at ville være gode i Guds øjne og derved få fred i hjertet.

Lad os give Gud ret og tage imod hans frelse, som netop er til de fortabte, ugudelige og uretfærdige (Rom 4:4-5). Det er nemlig os, som ikke kan fremvise en masse gerninger.

Men det er til os, at det glade budskab lyder: vore synder er sonet og skylden betalt! Det er vidunderligt at tage imod denne sandhed, det vil forandre hele dit liv, et liv, hvor du virkelig vandrer med Gud.