Andagt: Om at trænge sig på hos Jesus

”Bed, så skal der giver jer, søg, så skal I finde; Bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.” Matt. 7,7-8

I dag hørte jeg en genfortælle beretningen om Bartimæus, den blinde tigger der sad i vejkanten, da Jesus var på vej til Jeriko. Han fortalte om, hvordan at denne Bartimæus råbte på Jesus, alt i mens alle dem som fulgtes med Jesus, forsøgte at få ham til at tie stille og ikke forstyrre Mesteren. Men Bartimæus råbte bare højere uagtet at dem der var omkring ham blev vrede på ham. Han VILLE have Jesu opmærksomhed – OG DET FIK HAN. Da Bartimæus havde fået Jesu fulde opmærksomhed lød spørgsmålet fra Jesus ”Hvad vil du have at jeg skal gøre for dig?” Luk. 18,35-43

Andagt: Søg ind i Guds tanker

”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren,.. ...Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren;..” Es. 55,6-7a+8a

”Søg Herren,..” skriver profeten Esajas. Han er ikke den eneste af Guds tjenere der indtrængende har formanet Guds folk til at søge tættere ind i samfundet med Gud. Det er tvært imod en formaning som vi finder igennem alt Guds Ord.

Bl.a skriver David:

”Jeg mindes du sagde: 'Søg mit åsyn!' Dit åsyn søger jeg Herre;..” Sl. 27,8, Jeremias skriver: ”Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, løfte hænder og hjerte til Gud i himlen;..” Klages. 3,40-41 og Amos skriver: ”Søg Herren, så skal I leve...” Amos. 5,6a

Der kunne nævnes mange flere – prøv selv at gå skriften igennem og se hvordan Herren igen og igen, igennem sine tjenere, kalder på sit folk, og dig den enkelte til at søge Ham.

Andagt: Et uforskyldt privilegium – på blodets grund.

”Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen,.. ...så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished,..” Hebr. 10,19+22a

Når du beder, på hvilket grundlag henvender du dig så til din skaber? Er det fordi du mener at have krav på at han hører dig? Der kan være mange motiver og bevæggrunde der driver os mennesker til at bede.

Nogle beder, fordi de mener det er deres pligt, andre fordi de har dårlig samvittighed og andre igen for at opfyldt deres ønsker.

Alt dette har blot selvet i centrum og hviler i menneskets egen fromhed.

Andagt: Gudsfrygt – en nødvendighed!!!

” Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murerne og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: ´Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!´ Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter.” Ez. 33:30-33

Der var en gang en der sagde: ”Det farligste tidspunkt at være i Guds nærhed er når Guds Ord forkyndes. For da bliver dit hjerte sat på valg.”.

Denne sætning fulgt mig igennem mange år og har været med til at forme min indstilling til Ordets forkyndelse – det har været med til at bringe gudsfrygt ind i mit hjerte.

 

I Tit. 1:1 Skriver Paulus at han er sendt ud ”...for at vække tro... …og erkendelse af den sandhed, DER SIGTER PÅ GUDSFRYGT”

Andagt: Hjælp i magtesløshed.

”Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige.” Rom. 8,26-27

Ofte tænker vi her kun på magtesløshed i bøn, men her er tale om noget mere end dette. Her tales om vores magtesløshed – som helhed!!! Paulus siger her at Ånden tager over i vores magtesløshed – og beder, sukker, takker, lovpriser Gud og går i forbøn for hellige – Både forståelig tale men også tungetale (Se evt. 1 Kor. 14,17 ”Din takkebøn er god nok,..”).

Det er vigtigt at du og jeg kommer til den erkendelse at vi ER MAGTESLØSE i os selv og at vi i vort åndelige liv er helt afhængige af Guds Ånd. Denne erkendelse var en dyb grundvold i Paulus´s liv – prøv at læse hvad han skriver andre steder om denne magtesløshed:

”´Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft (Guds kraft) sig helt.´ langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig.” 2 Kor. 12,9

”...også vi er jo magtesløse i ham, men I skal erfare, at vi med ham lever ved Guds kraft.” 2 Kor. 13,4b

Så kære læser, lad os vedgå os vores magtesløshed, kaste os i Guds arme og ydmyge os under Hans vældige hånd (1 Pet. 5,6).

Andagt: Bekymringer – og andre tidsler.

”Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt.” Mark. 4,18-19
(Læs evt. 4,3-9 + 13-20)

Vi kan møde mange tidsler på vores vandring med Jesus som forsøger at tage vores opmærksomhed væk fra Ordet - langsomt kvæle troen og stjæle vores indre liv med Gud.

Jesus nævner i denne lignelse, flere forskellige tidsler, som alle har det formål, at det ”...kvæler ordet, så det bliver uden frugt.”.

Jesus nævner - ”rigdommens bedrag” - at stole på sin velfærd og hvile i den ”tryghed” som Mammon kan give og ”...alskens andre begæringer”. Alt sammen tidsler som har den virkning at de ”...kvæler ordet, så det bliver uden frugt.”.

”Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer. Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.” 1 Pet. 5,7-9

Kære bror og søster, kast ikke dine bekymringer på Mammon – han er en død afgud og kan ikke hjælpe – men KAST DINE BEKYMRINGER hen på Jesus, han HAR OMSORG FOR DIG.

En god måde at trække tidsler op på er at bringe det hele til Jesus og lade ham få lov til at være havemand i dit liv.

”Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting, jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” Fil. 4,6-7

”I øvrigt, brødre! Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: DET SKAL I HAVE I TANKE!” Fil. 4,8

Andagt: Skjult på ulykkens dag.

”Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt og løfter mig op på en klippe. Derfor løfter mit hoved sig over mine fjender omkring mig. I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise Herren.” Sl. 27,5-6

David kommer her med et herligt løfte til dig og mig på ”Ulykkens dag”. Paulus bruger udtrykket ”den onde dag” i Ef. 6. Det som der her er vigtigt at forstå er at vi som kristne ikke er ”fritaget” fra at opleve modgang, angreb eller at hele din livssituation med ét kan blive forandret - ”...på ulykkens dag...”.

Men Halleluja, David fortæller os også noget mere – han siger at når vi kommer ud for disse ting i vores liv TAGER GUD OVER. David siger om Gud at: Han gemmer os i sin hytte, Han skjuler os i sit telt og Han løfter os op på en klippe (Kristus).

Med andre ord Han vil skærme dig og bevare dig i troen så du, i troen, kommer levende ud på den anden side. Paulus skriver til de kristne i Kolossæe at:

”...I er jo døde, og JERES LIV ER SKJULT MED KRISTUS I GUD...” Kol. 3,3

David skriver at det er på grund af det Gud gør at hans hoved løfter sig over fjenderne omkring ham og at dette grunden til at han udbryder: ...I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise Herren.”

Han ofrer jubelsang og lovprisning i Kristus på ”ulykkens dag” fordi han har set hvad Gud allerede har gjort for ham I KRISTUS.

”Thi ”de omskårne”, det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes.” Fil. 3,3

Andagt: Vær stille for hans åsyn og bi på ham.

”...Gud hører ej tomme ord... Vær stille for hans åsyn og bi på ham” Job 35,13-14

Ofte når vi kristne tænker på bøn, tænker vi på at det er os der skal tale. Vi tænker på alt det vi gerne vil takke for, bede om osv. enten for os selv eller andre.

Guds Ord taler om at der er to sider af vores samfund med vores Herre og Frelser.

På den ene side kan vi finde mange steder i Guds Ord der opfordrer os til at anråbe, påkalde og i det hele taget henvende os til Ham med vores behov. En anden side som ofte bliver glemt er – at lytte til Gud, at være stille ind for Hans åsyn – at lade Ham få lov til at tale til os.

Jesus siger at vi ikke skal være som hedningerne der lader munden løbe fordi de tror at de bliver bønhørt på grund af deres mange ord (Matt. 6,7-8). Jesus taler i det taget meget mere om at høre end det at bruge en masse ord.

”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5,24

”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” Joh. 10,27-28

”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” Åb. 3,6

Så kære bror og søster ”Vær stille og kend at Herren er Gud”

Andagt: Du er kaldet til samfund med Jesus.

”Trofast er Gud, ved hvem i blev kaldet til samfund med hans Søn Jesus Kristus, vor Herre.” 1 Kor. 1,9

Apostlen Paulus skriver i sit første brev til Timoteus: ”Allerførst formaner jeg da at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker,..” (1 Tim. 2,1). Det er den samme mand som også skrev ”Bed uden ophør.” til Tessalonikerne (1 Thess. 5,17).

Paulus ligger så stor vægt på bønnen at han ligefrem siger ”Allerførst..”. Dvs. før alt andet. Dit personlige samfund med Jesus kommer foran din familie, din tjeneste og alle dine kristne aktiviteter. Ja, dit indre samfund med Jesus har større betydning end alle andre behov i dit liv.

Læg mærke til rækkefølgen – frembære bøn (det personlige indre samfund), påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker - derefter kommer konger, mænd i høje stillinger osv.

Uden dette daglige indre personlige samfund med Jesus er du ikke brugbar og bevægelig for Helligånden til åndeligt arbejde.

”Jeg mindes, du sagde: ”Søg mit åsyn!” Dit åsyn søger jeg, Herre;..” Sl. 27,7

Lad Guds Ånd få lov til at tale til dig i dag. Lad ham få lov til at drage dig dybere ind i dette samfund. Lad dig fylde af bønnens og nådens Ånd og du skal få lov til at opleve det samme som Paulus, at ”Trofast er Gud”. Det er ham som kalder på dig.

”Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige.” Rom. 8,26-27.

Andagt: Udøs dit hjerte for Gud

”..stol på ham, al folkets forsamling, udøs for ham eders hjerte, Gud er vor tilflugt.” Sl. 62,9

Udøser du dit hjerte for Gud? Eller kun for dine venner? Der er mange der udøser sit hjerte for mennesker, men desværre kun få der kender til at udøse sit hjerte for Gud. Her er tale om noget mere end det at bede lange bønner.

At udøse dit hjerte for Gud vil sige at du kommer til Ham med alt hvad der ligger på dit hjerte. Alle dine fejl, nederlag, svagheder osv. men også dine sejre, længsler og ønsker.

Salmisten siger ”stol på Ham,..” du kan roligt fortælle Ham det hele. Indtil der bliver helt stille i dit sind – du har fortalt Ham det hele.

”Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting, jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” Fil. 4,6-7

Paulus siger egentlig det samme her som salmisten, bring alt frem for Ham. Han tillægger dog at vi skal gøre det ”.. idet I beder og bønfalder under taksigelse;..”. Andre oversættelser bruger ordet ”påkaldelse” i stedet for ”bønfalde” hvilket både stemmer bedre med grundteksten samt den ånd vi ellers finder i skriften.

Med andre ord siger Paulus ”Udøs dit hjerte for Gud i bøn, idet du påkalder Ham under taksigelse.” Det vil altså sige, det intet har at gøre med tigge bønner. Nej, påkaldelse UNDER TAKSIGELSE.

Den sidste del af løftet er Guds ansvar ”...så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.”

Andagt: Er du i nød?

Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds åsyn? Min gråd er blevet mit brød både dag og nat, fordi de stadig spørger mig: ”Hvor er din Gud?” Sl. 42,1-4

Er det sådan du har det? Skriger dit hjerte efter den levende Gud? Længes du efter at andre må se Jesus i dit liv? Er der en længsel i dit hjerte efter at Jesus må åbenbare sig i og på dit liv? - for de andres skyld.

Har du en nød på dit hjerte, som er på linje med salmistens – eller har du kun nød for dig selv og din egen frelse.

Denne Gudgivne nød er ikke det samme som fordømmelse, fordømmelse kun virker død og efterlader os kraftesløse og lammede. (Se evt. 2 Kor 7,10)

Den nød som Helligånden virker, drager os nærmere Gud og virker omvendelse. Ikke kun omvendelse fra åbenlys synd, men fra selvlivet. Vores opmærksomhed rettes væk fra os selv og hen på Jesus.

Han drager på dit og mit hjerte til fuld overgivelse. Han vil have fuld adgang til hele sit tempel. Jesus har en brændende nød for dig, kære læser. Han længes med nidkærhed efter åndeligt fællesskab med dig. Prøv engang at høre hvad Jakob skriver, om hvilken indstilling Herren har til fællesskab med dig og mig.

”Eller mener I at det er med tomme ord, når skriften siger: ”Med nidkærhed længes han efter den ånd (dit hjerte), han har givet bolig i os?” Jak. 4,5

Prøv at læse Jesu løfter fra Matthæus kap. 7 i lyset af dette skriftsted. Du vil finde ud af at de største forhindringer du møder, stammer fra dig selv. Det er dig der ikke ønsker at søge Hans fællesskab – det er ikke Ham der ikke ønsker dit fællesskab. (Se evt. Jak. 4,1ff)

Matt. 7,7-8 Søg og du skal finde, bank på så skal der lukkes op for dig, tragt efter (eng. Set your affections), hig og ræk ud efter Kristuslivets realiteter. Et sådant sindelag og længsel er fra Herren – ikke dig selv. Det er Ånden som går i forbøn for de hellige igennem dig.

Alt dette ligger i bønnen hos den Åndsdrevne sjæl. Der er en længsel og en brænd efter at Herren skal åbenbare sig i og på vores liv – til Guds ære.

”Jeg biede trolig på Herren, han bøjede sig til mig og hørte mit skrig. Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. MANGE SKAL SE DET OG FRYGTE OG STOLE PÅ HERREN.” Sl. 40,1-4