Viser opslag med etiketten åndelig virkelighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten åndelig virkelighed. Vis alle opslag

Artikel: Da ”drømmen” blev knust.

Da det nu var blevet aften den samme dag, den første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren.Jesus sagde da igen til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.«  Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!”. Joh. 20,19-22

Denne lille passage fra Johannesevangeliet forkynder et enkelt og et meget håndgribeligt budskab. Vi kommer ind i beretningen lige efter at Jesus er blevet korsfæstet – død og lagt i graven. Disciplene var slået med frygt og tvivl. Deres hjerter var fyldt med forvirring og modløshed.

Alt hvad de havde regnet med, troet på og forestillet sig om hvad der var Guds vej med dem, var med ét blevet revet væk under deres fødder. De havde forestillet sig at Jesus skulle krones som konge over Israel, og at messiastidens herlighed skulle begynde. De skulle have siddet på troner sammen med Jesus som hans tro tjenere

 – og nu, ja nu sad de bag lukkede døre i frygt for romerne og deres ”konge” var blevet korsfæstet. ”Drømmen” var blevet knust.

Der var stor forvirring i blandt dem og de vidste ikke rigtig hvad de skulle tro. Peter og Johannes havde kort forinden fortalt dem om at de havde været ude ved Jesu grav og at denne var tom.
’Hvem havde dog taget liget og hvad havde de gjort ved liget og hvem kunne dog finde på sådan noget’ – som om det ikke var slemt nok i forvejen! Havde ondskaben ikke allerede knust ”drømmen” og Guds sag gjort til intet?

Andagt: ”Derfor vil jeg altid minde jer...”


Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer. Og jeg holder det for ret at VÆKKE jer ved mine PÅMINDELSER...” 2 Pet. 1,12-13

Det kan aldrig blive for meget at tale om de grundlæggende sandheder i Guds rige. Vi har alle behov for, igen og igen, at blive mindet om de enkle ting. Vandringen med Jesus er ikke først og fremmest en vandring hvor vi vokser i skriftklogskab. Hvor det handler om at forstå så meget nyt som muligt – Nej, det er først og fremmest en åndelig vandring, med den levende Gud.

Andagt: Bogstavtro eller Kristuserkendelse

...som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har 'smagt, at Herren er god'. Kom til ham den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne,..” 1 Pet. 2,2-4

...hige efter ordets uforfalskede mælk,..” ofte vil vi her tænke på at Peter opfordrer os til at fylde os med Guds Ord, hvilket jo også er rigtigt. Men der ligger noget mere og dybere i dette end som så. Man kan sige, at her bliver de levende, skilt fra de døde – og ”bogstavtro” fra åndelig erkendelse.

Den ”bogstavtro” vil sige at det er i selve ordet at livet ligger, men hvad siger Jesus om dette? ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Andagt: At kende Ham...

Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft,..” 2 Pet. 1,3
 
Kundskab om ham...” i den nye oversættelse og i dem som er ældre end 1948 oversættelsen står der ”ved erkendelsen af ham...”.
 
Der er stor forskel på at vide en masse om en person og så det at kende et andet menneske personligt. Jeg kan læse tykke bøger om nulevende eller historiske personer og holde foredrag om dem uden at kende dem personligt. Det ene er KUNDSKAB OM og det andet er ERKENDELSE AF.
 
Erkendelse AF HAM. Det er vigtigt vi ser forskellen på at vide en masse om Jesus og det at kende Ham. Det ene er religiøsitet og det andet er Ånd og Liv. Det ene er skriftklogskab og det andet er frelse. PERSONEN JESUS ER DIN FRELSE - ikke din viden om ham.

Andagt: Hvordan tager du imod Guds Ord?

Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds Ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds Ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.” 1 Thess. 2,13

Hvordan tager vi imod Guds Ord? Jeg tror det er et vigtigt spørgsmål som du og jeg godt må stille os selv engang imellem. Tager vi imod Guds Ord på samme måde som menneskers ord? Eller lader vi det få lov til at komme helt ind i vore hjerter og sætte ”tingene” på plads i vore liv? Det kan kun du og Gud svare på. Hebræerbrevets forfatter skriver følgende om Guds Ord:

Thi Guds Ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

Andagt: Du må kende Jesus for at forstå skrifterne










Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.” Luk. 24,45

Du kan have læst teologi i mange år og dog alligevel ikke forstå denne lille sætning fra Lukas. At forstå skrifterne handler ikke kun om at du og jeg får en stor kundskab om mange ting – det bringer ingen åndelig forandring i vores liv.

Jesus siger: ”... ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.” Joh.3,3 til teologen Nikodemus da denne kommer til ham om natten.

Du bliver nødt til at opleve den nye fødsel før du kan forstå hvad Lukas skriver – den nye fødsel er starten på et personligt forhold til Jesus – uden denne oplevelse kender vi ikke Jesus.

Men er det da vigtigt at FORSTÅ skrifterne? Kan vi ikke bare bede og lade præsten om at forstå og udlægge Guds Ord?

Jesus siger: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, OG I SKAL FORSTÅ SANDHEDEN, og sandheden skal frigøre jer.” Joh. 8,31-32

Paulus skriver til Efeserne: ”Og jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, OG AT HAN VIL OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR, hvilket håb han kaldte jer til,..” Ef. 1,17-18

Så både Jesus og Paulus taler altså om at forstå – Jesus taler om at være på vandring med Hans Ord, vokse i erkendelsen af sandheden og at Ordet på denne måde vil frigøre og forvandle vores liv.

Paulus beder om at Gud ”... vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham,..” Med andre ord beder han om at Helligånden må ”... OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR,..”.


Så kære læser, du må fødes på ny og efter at du har oplevet denne nye fødsel ønsker Jesus at lede dig ind i et personligt forhold til Guds Ord, hvor Helligånden for lov til at oplyse DIT hjertes øjne og give dig en dybere forståelse af hvad Han allerede har gjort for dig.

Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, FOR AT VI KAN LÆRE AT KENDE, hvad Gud i sin nåde har skænket os;..” 1 Kor. 2,12

Andagt: Vær stille for hans åsyn og bi på ham.

...Gud hører ej tomme ord... Vær stille for hans åsyn og bi på ham” Job 35,13-14

Ofte når vi kristne tænker på bøn, tænker vi på at det er os der skal tale. Vi tænker på alt det vi gerne vil takke for, bede om osv. enten for os selv eller andre.

Guds Ord taler om at der er to sider af vores samfund med vores Herre og Frelser.


På den ene side kan vi finde mange steder i Guds Ord der opfordrer os til at anråbe, påkalde og i det hele taget henvende os til Ham med vores behov. En anden side som ofte bliver glemt er – at lytte til Gud, at være stille ind for Hans åsyn – at lade Ham få lov til at tale til os.

Jesus siger at vi ikke skal være som hedningerne der lader munden løbe fordi de tror at de bliver bønhørt på grund af deres mange ord (Matt. 6,7-8). Jesus taler i det taget meget mere om at høre end det at bruge en masse ord.

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5,24

Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” Joh. 10,27-28

Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” Åb. 3,6

Så kære bror og søster ”Vær stille og kend at Herren er Gud”

Andagt: Kender du det evige liv?

Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet... ...og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.” 1 Joh. 5,11-12+20b

Mange mennesker har hørt tale om et liv efter døden og der er i det hele taget ofte, både i TV og aviser m.m, små beretninger om menneskers søgen efter svaret på om der er et liv efter døden.

Her skiller biblens budskab sig markant ud – den taler ikke om at vi engang skal have et evigt liv hjemme i himlen. Nej, biblen forkynder det glade budskab om at Gud sendte ”...sin Søn, den enbårne, til verden, FOR AT VI SKAL LEVE VED HAM” 1 Joh. 4,9.

Så, kære læser, spørgsmålet er mere ”Kender du det Evige Liv?” Jeg spørger ikke om du går til gudstjenester, hører prædikener eller om du kender til en masse teologi, om du er interesseret i religiøse emner, jeg spørger dig – kender du personen Jesus Kristus, Det Evige Liv.

Det er et vigtigt spørgsmål at få sat på plads i dit liv – det gælder din evighed.



Johannes skriver: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på HAM, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.” Joh,3,16

Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I HAR evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1 Joh. 5,11-13

Du kan klikke her og læse om hvordan jeg fik del i det Evige Liv.

Børnlille, tag jer i vare for afguderne!(surrogaterne)” 1 Joh. 5,21

Andagt: Ved tro – adgang til nåden vi står i

...Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i;..” Rom. 5,1-2

Det er ved troen på, hvad Jesus Kristus gjorde på Golgatha at vi får adgang til Guds nåde. Jesus døde for alle mennesker, for hele verden. Han sonede alle menneskers synd ved ét eneste offer på korset.


Det er en velsignet sandhed som vi ofte hører forkyndt. Uanset hvor velsignet denne sandhed end er, så har den ingen effekt, hvis budskabet ikke modtages i tro.

Min retfærdige skal leve ved tro...” Hebr. 10,38

Dette troens princip gælder hele din vandring med Gud. Tro har evnen til at virkeliggøre Guds åndelige realiteter, ikke sådan at tro skaber noget der ikke var der i forvejen. Tro er for det åndelige liv, hvad øjnene er for den seende. Det er når vi i tro tager imod det Jesus allerede har gjort at vi får lov til at opleve Guds riges åndelige realiteter.

Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de; men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. Thi kun vi, som er kommet tro, går ind til hvilen,...” Hebr. 4,2-3a

Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1

Andagt: Teologi eller åndelig virkelighed

Hvad siger nemlig skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.” Rom 4,3

Det er Herren selv det drejer sig om. ”Abraham troede GUD”, der står ikke ”Abraham troede TEKSTEN”. Det er ikke skriften der er Gud, men skriften vidner om Gud, om Ham som er det levende Ord.

I ransager skrifterne, fordi i mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Så kære læser, spørgsmålet er – kender du kun skriften eller kender du ham skriften vidner om? Her er forskellen på teologi og liv. Teori og åndelig virkelighed. Liv og død – Ja, FRELSE eller FORTABELSE.

Lad os ikke bare være ordets hørere. Men lad os søge Ham, som i ordet siger:

Kom til mig, alle i som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile” Matt. 11,28