Artikel: Tanker om Guds fulde rustning

”I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke! Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord. Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.” Ef. 6,10-18

v.10 –13 Det første som Paulus her skriver er at kraften skal være fra Herren og ikke fra os selv. Jeg er overbevist om at han her henviser til dåben i Helligånden. Han skriver til en menighed fuld af Åndsdøbte brødre og søstre.

Uden Helligåndens kraft er det ikke muligt at modstå Satan og de onde ånders snedige angreb. Hverken i menigheden, familien eller i det personlige liv. Derfor er det nødvendigt at du og jeg er fyldt med Ånden og har den fulde rustning på, for at kunne stå imod på den onde dag.

Helligånden er både en del af din udrustning og generalen der underviser i brugen af rustningen. Du og jeg må lade os fylde af og vandre sammen med Helligånden og lade ham uddanne os i brugen af rustningen samt de stridsvåben vi er blevet os givet (2 Kor. 10,3-5).

Artikel: Da ”drømmen” blev knust.

”Da det nu var blevet aften den samme dag, den første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren.Jesus sagde da igen til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!”. Joh. 20,19-22

Denne lille passage fra Johannesevangeliet forkynder et enkelt og et meget håndgribeligt budskab. Vi kommer ind i beretningen lige efter at Jesus er blevet korsfæstet – død og lagt i graven. Disciplene var slået med frygt og tvivl. Deres hjerter var fyldt med forvirring og modløshed.

Alt hvad de havde regnet med, troet på og forestillet sig om hvad der var Guds vej med dem, var med ét blevet revet væk under deres fødder. De havde forestillet sig at Jesus skulle krones som konge over Israel, og at messiastidens herlighed skulle begynde. De skulle have siddet på troner sammen med Jesus som hans tro tjenere

 – og nu, ja nu sad de bag lukkede døre i frygt for romerne og deres ”konge” var blevet korsfæstet. ”Drømmen” var blevet knust.

Der var stor forvirring i blandt dem og de vidste ikke rigtig hvad de skulle tro. Peter og Johannes havde kort forinden fortalt dem om at de havde været ude ved Jesu grav og at denne var tom.

’Hvem havde dog taget liget og hvad havde de gjort ved liget og hvem kunne dog finde på sådan noget’ – som om det ikke var slemt nok i forvejen! Havde ondskaben ikke allerede knust ”drømmen” og Guds sag gjort til intet?

Artikel: Men du, Guds menneske!!!

”Men du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.” 1 Tim. 6,11-12

Her er en klar tilrettevisning fra Paulus om hvilket sindelag – indstilling – vi må have i vandringen med Jesus. Han gør det klart fra starten af hvem det er han skriver til. ”Men du,..” skriver han – det er altså meningen at vi skal tage det personligt og ikke tænke på nogen i vores omgangskreds – nej, det er dig dette budskab er til. Han fortsætter med ”..Guds menneske!..” du tilhører altså ikke længere dig selv, du er en andens ejendom – du tilhører Gud selv.

”I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” 1 Kor. 6,20

Der er altså allerede her fra starten ingen tvivl om hvem denne tilrettevisning er til – den er til dig og mig som har givet vores liv til Jesus og ikke en ”moralprædiken” til denne verdens mennesker.

Når dette nu er slået fast, hvad er det så Paulus vil os? Han skriver: ”..fly alt dette..”, som en henvisning til det emne, den problemstilling, han lige har behandlet i brevet. Her skrev han om ”..de, som gerne vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt;..” og ”..har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding. Ja, gudsfrygt er en kilde til stor vinding – sammen med nøjsomhed… …når vi har føde og klæder skal vi lade os nøje med det.”.

Artikel: Af deres frugter skal I kende dem...

Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?... ...Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.'” Matt. 7,15-16+21-23

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid.

Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Artikel: Anger eller tro?

”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 1 Joh. 1,9

Der var en dag en bror der stillede mig følgende spørgsmål: ”Hvad er vigtigst, i forhold til synd, tro eller anger? Skal jeg først og fremmest angrer og vise Gud at jeg er ked af min synd og fortryder mine handlinger eller blot i tro regne med hans nåde og tilgivelse?”.
Hvilket jo er et vigtigt spørgsmål og i virkeligheden også meget enkelt. Et enkelt spørgsmål der kræver et enkelt svar.

Jeg vil starte med at svare med et andet spørgsmål: ”På hvilket grundlag tilgiver Gud din synd? På grund af noget hos dig, i din personlighed eller på grundlag af noget Jesus har gjort?”.

Artikel: Åndens Gaver Del III – Kraftgaverne.

Introduktion til nådegave tema Del I, II og III:
Paulus skriver til korinterne at de skal hige efter kærligheden og stræbe efter de åndelige nådegaver (1 Kor. 14,1). Denne opfordring tror jeg ikke gælder mindre i dag. 

Vi har, i Guds menighed, også i dag brug for at nådegaverne er i funktion i blandt os, at Ånden for lov til at virke frit og møde de behov der er både i menigheden og overfor dem som endnu ikke kender Jesus.

Der hvor nådegaverne er i funktion er det den levende Gud der aflægger sit vidnesbyrd – det er en manifestation af Guds rige.Så lad os være åbne overfor Guds Ånd og følge Paulus´s opfordring til at stræbe efter de åndelige gaver. 

Denne artikel er en ud af tre artikler hvor jeg ULTRA KORT gennemgår de ni nådegaver Paulus nævner i 1 Kor. 12. Alle tre artikler skal betragtes som et oplæg til selvstudie. Derfor er det er min opfordring at du samtidig læser 1 Kor. 12,13 og 14. 

Jeg har delt nådegaverne op i tre kategorier:

Inspirationsgaverne: (Profetisk gave, forskellig slags tungetale, Udlægning af tungetale).

Åbenbaringsgaverne: (Visdoms Ord, Kundskabs Ord, At bedømme ånder).
Kraftgaverne: (Nådegaver til at helbrede, Troens gave, Kraft til at udføre undergerninger).

Det er min bøn at vi som Guds folk igen må se at disse nådegaver kommer i fuld funktion.

Før du læser videre vil jeg opfordre dig til at åbne din bibel og læse 1 Kor. 12,1+3-13.

(Kraftgaverne)

Nådegaver til at helbrede: ”...en anden nådegaver til at helbrede ved den ene Ånd;..” Vers,9b

Der står ikke ”Helbredelsens nådegave” men nådegaver i flertal. Hvilket betegner at der her er tale om at der er flere forskellige ÅNDENS GAVER I FUNKTION som virker på hver deres måde.
 

F.eks. Kan en nådegave til at helbrede døve etc. være i funktion på et møde og dette specielle behov vil da blive mødt med Ånden kraft til helbredelse.

Det der her er vigtigt at forstå er at den enkelte BLIVER HELBREDT VED GUDS KRAFT og ikke i kraft af en bestemt evne som den den hvem nådegaverne virker igennem.

Prøv f.eks. at læse i Mark. 1,32-34 og se nådegaver til at helbrede i funktion.

Der er forskel på HELBREDELSE (Fremadskridende) og MIRAKLER/undergerninger ( I ét nu).

Troens Gave: ”...en gives der tro ved den samme Ånd;..” Vers,9a

Troens er gave en speciel forvisning som Guds Ånd ligger ned i den troendes hjerte, om at din bøn er hørt, og at bønnesvaret er givet. EN OVERNATURLIG VISHED.

Denne gave hænger som alle andre Åndens gaver, nøje sammen med et indviet liv med Gud i bøn og bibellæsning. ”Så kommer da troen af det, der høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi Ord.” Rom. 10,17
 

Jeg tror at mange har oplevet troens gave i funktion uden at vide at det var denne gave som var i funktion.

Kraft til at udføre undergerninger: ”...en at udføre undergerninger;..” Vers,10a

Når Kraft til at udføre undergerninger er i funktion sker dette ALTID MOMENTANT/I ÈT NU.
 

En undergerning er når GUD GØR NOGET OVERNATURLIGT OG DETTE SKER MOMENTANT. F.eks. Peters skygge ”der bragte” helbredelse (Ap.G. 5,15) og Elias´s kappe som delte floden Jordan (2 Kong. 2,8) og Ilden som faldt på Karmels bjerg som svar på bøn (1 Kong. 18,38-39). (Klik her for at læse om forholdet mellem det indre liv og nådegaverne).

Artikel: Åndens Gaver Del II – Åbenbaringsgaverne.

Introduktion til nådegave tema Del I, II og III:
Paulus skriver til korinterne at de skal hige efter kærligheden og stræbe efter de åndelige nådegaver (1 Kor. 14,1). Denne opfordring tror jeg ikke gælder mindre i dag.

Vi har, i Guds menighed, også i dag brug for at nådegaverne er i funktion i blandt os, at Ånden for lov til at virke frit og møde de behov der er både i menigheden og overfor dem som endnu ikke kender Jesus. Der hvor nådegaverne er i funktion er det den levende Gud der aflægger sit vidnesbyrd – det er en manifestation af Guds rige.

Så lad os være åbne overfor Guds Ånd og følge Paulus´s opfordring til at stræbe efter de åndelige gaver.

Denne artikel er en ud af tre artikler hvor jeg ULTRA KORT gennemgår de ni nådegaver Paulus nævner i 1 Kor. 12. 

Alle tre artikler skal betragtes som et oplæg til selvstudie. Derfor er det er min opfordring at du samtidig læser 1 Kor. 12,13 og 14. 

Jeg har delt nådegaverne op i tre kategorier:

Inspirationsgaverne: (Profetisk gave, forskellig slags tungetale, Udlægning af tungetale).

Åbenbaringsgaverne: (Visdoms Ord, Kundskabs Ord, At bedømme ånder).
Kraftgaverne: (Nådegaver til at helbrede, Troens gave, Kraft til at udføre undergerninger).

Det er min bøn at vi som Guds folk igen må se at disse nådegaver kommer i fuld funktion.

Før du læser videre vil jeg opfordre dig til at åbne din bibel og læse 1 Kor. 12,1+3-13.

(Åbenbaringsgaverne)

Visdoms Ord: ”En gives der ved Ånden at tale med visdom;..” Vers,8a
Bringer GUDS VISDOM til vores hjerter. Nådegaven Visdoms Ord, er den ved Ånden givne evne til MODTAGE OG VIDEREBRINGE overnaturlig visdom fra Gud når dette behøves.

Prøv at læse hvordan Jesus svarede herodianerne da de stillede en fælde for ham i Matt. 22,16-22 ”Giv kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er”

(Altså ikke bare et klogt hoved der udtænker en kriseplan)

”Ord/sætninger som kaster lys over en given situation eller ind i et menneskes liv og som bringer denne ind i direkte kontakt med den levende Gud.” ÅNDSÅBENBARING

Kundskabs Ord: ”...og atter en anden at tale med kundskab ifølge den samme Ånd;..” Vers,8b

Er Guds kundskab givet til den troende, DIREKTE OG OVERNATURLIGT ved den Hellige Ånd. Ved nådegaven kundskabs Ord modtager vi noget af Guds alvidende kundskab og, får ved åbenbaring kundskab/information om ting der ikke var menneskeligt muligt for os vide.

Prøv at læse om Ananias, i apostlenes gerninger, der fik specifik besked om hvor Paulus befandt sig og hvilken tilstand han befandt sig i (Ap.G. 9,10-12).

Nådegave til at bedømme ånder: ”..en at bedømme ånder;..” Vers,10

Evnen til at kunne bedømme/skelne mellem forskellige slags ånder/åndsstrømninger. IKKE KUN ONDE ÅNDERS VIRKSOMHED. Her er ikke tale om menneskekundskab på linje med psykologien, men om en overnaturlig manifestation af Guds Ånd i det indre menneske.
Prøv f.eks. at læse Mark. 2,8-12 ”Men Jesus mærkede straks I SIN ÅND,..”

Her er eksempler på forskellige "åndstyper":

Guds Ånd: Kærligheds Ånd, Renselses Ånd, Visdoms Ånd, Troens Ånd, Krafts Ånd osv.

Onde ånder: Spådomsånd, Plageånd, uren ånd, stum ånd, løgnens ånd osv.
Menneskeånder: Mennesket personlighed = omsorgsfuld, venlige, trofaste, kærlige, hadefuld, misundelige, ulydige, vredagtige osv.

OGSÅ HER GÆLDER DET AT ”ÅNDSÅBENBARELSE GIVES DEN ENKELTE TIL FÆLLES GAVN” - ikke til selvhævdelse og selviscenesættelse. Denne nådegave er fjernt fra og har intet til fælles med kritikkens ånd. Men denne gave er virksom i kærlighed (Tænk på 1 Kor. 13). (Klik her for at læse Del III)

Artikel: Åndens Gaver Del I – Inspirationsgaverne.

Introduktion til nådegave tema Del I,II og III:
Paulus skriver til korinterne at de skal hige efter kærligheden og stræbe efter de åndelige nådegaver (1 Kor. 14,1). Denne opfordring tror jeg ikke gælder mindre i dag.

Vi har, i Guds menighed, også i dag brug for at nådegaverne er i funktion i blandt os, at Ånden for lov til at virke frit og møde de behov der er både i menigheden og overfor dem som endnu ikke kender Jesus. Der hvor nådegaverne er i funktion er det den levende Gud der aflægger sit vidnesbyrd – det er en manifestation af Guds rige.

Så lad os være åbne overfor Guds Ånd og følge Paulus´s opfordring til at stræbe efter de åndelige gaver.

Denne artikel er en ud af tre artikler hvor jeg ULTRA KORT gennemgår de ni nådegaver Paulus nævner i 1 Kor. 12.  

Alle tre artikler skal betragtes som et oplæg til selvstudie. 

Derfor er det er min opfordring at du samtidig læser 1 Kor. 12,13 og 14.


Jeg har delt nådegaverne op i tre kategorier:

”Inspirationsgaverne: (Profetisk gave, forskellig slags tungetale, Udlægning af tungetale).
Åbenbaringsgaverne: (Visdoms Ord, Kundskabs Ord, At bedømme ånder).
Kraftgaverne: (Nådegaver til at helbrede, Troens gave, Kraft til at udføre undergerninger).

Det er min bøn at vi som Guds folk igen må se at disse nådegaver kommer i fuld funktion.

Før du læser videre vil jeg opfordre dig til at åbne din bibel og læse 1 Kor. 12,1+3-13.

(Inspirationsgaverne)

Profetisk Gave: ”...en anden at profeterer;..” Vers,10a
Den profetiske nådegave er til opbyggelse, formaning (opmuntring) og trøst (1 Kor. 14,3).

Det er Gud som ved sin Ånd som taler menigheden og/eller til den enkelte. Den profetiske nådegave er virker ved inspiration og bevæger sig udelukkende inden for de tre nævnte områder: Opbyggelse, formaning og trøst.

Prøv f.eks. at læse Ap.G. 9,31 og se den profetiske nådegave i funktion.

Den profetiske nådegave må ikke forveksles med Profettjenesten som er en af de fem tjenester (Ef. 4,11). Dvs. Ingen forudsigelser, udkaldelselser af tjenere osv. dette hører ind under Profettjenesten.

Forskellig slags tungetale: ”...en anden forskellige slags tungetale;..” Vers,10b

(De to næste nådegaver er de eneste som kun ses i det nye testamente).
Jesus sagde at tungetalen skulle være et tegn som fulgte med der hvor evangeliet blev forkyndt. ”...disse tegn skal følge dem som tror. De skal tale med nye tunger,...” Mark. 16,15-17) Tegnet på dåben i den Hellige Ånd og at evangeliet forventes forkyndt i Åndens Kraft.

Der er forskellige slags tungetale: Som Tegn (Ap.G. 10,44-46), Som et forståeligt sprog (Ap.G. 2,1-13), Til personlig opbyggelse (1 Kor.14,4), som Lovprisning(af Gud) eller et budskab til menigheden (1 Kor. 14,27).

Udlægning af tungetale: ”...og atter en anden skal udlægge tungetale.” Vers,10

”Derfor skal den, der taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det.” 1 Kor. 14,13

Kan både være en lovprisning til Gud eller et budskab til menigheden (1 Kor. 14,21+27-28) Ligger på linje med profetisk gave – Til opbyggelse, formaning og trøst. (Klik her for at læse Del II)

Artikel: Guds sande nåde – Del II

”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.”
(Rom 5,10)

Det er en vidunderlig frelse som Jesus har skænket os.

Han ikke bare sonede vore gjorte synder, men Han har plantet sit eget liv i vore hjerter, for at han må få lov til at leve sit hellige liv igennem os. Dette er Guds sande nåde.

Guds sande nåde forvandler ethvert menneske, som han kommer i berøring med. Det er ikke muligt at få en åbenbaring af Guds sande nåde, uden at hele dit liv og din tankemåde bliver forvandlet. Du ser på verden og dine medmennesker på en helt anden måde.

Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand. De luller menneskets samvittighed i søvn med løfter om, at de aldrig skal stå til regnskab for deres gerninger.

Dette vil være tilfældet i udpræget grad i tiden før Jesus kommer igen. Da vil de kristne være mere optaget af, hvad der kildrer deres ører og lader kødet i fred. Frem for at høre om det gamle menneskes død og det nye livs frugt.

”Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.” (2Tim 4,3-4)

Det er dog sådan at en sand åbenbaring af Guds nåde altid vil drage et menneske ud af synden. Nåden har en opdragende virkning (Se evt. Rom 2,4), den gør os ivrige efter at gøre Guds vilje og får os til at leve i en inderlig forventning til Jesu genkomst, da han kommer for at hente os i skyen (Se evt. 1 Joh 3,3).

Lad os ikke bedrage os selv, men lad os tage Paulus formaning til os ”Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde.” (2 Kor 6,1)

Artikel: Guds sande nåde – Del I

”Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære: at gamle mænd skal ….. for at Guds ord ikke skal blive spottet. Forman ligeledes de unge mænd ……i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.

Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig!” (Tit 2,1-15)

Guds sande nåde er ikke det, at Gud ser i gennem fingrene med vores kødelige tilbøjeligheder. Det er heller ikke det, at vi forsøger at dække over vores synder med mere eller mindre religiøse undskyldninger. Guds sande nåde er levende, aktiv og forvandlende. Guds nåde klapper os ikke bare på skulderen og siger ”Gør som du lyster, jeg vil være med dig alle dage.”

Guds nåde er en levende person, som tager bolig i dit hjerte ved Helligånden. Guds nåde er Jesus Kristus. Jesus blev spottet, hånet, pisket og korsfæstet i dit og mit sted. Han tog den straf som du og jeg skulle have haft. Alt dette gjorde han af bare nåde og kærlighed til sin skabning, som der står skrevet ”Thi således elskede Gud verden at han gav…”.

Men dette er blot den ene side af hans uendelige nåde. For Jesus gav ikke bare sig selv hen for vores synders skyld og derved skaffede os en evig soning med sit blod. Han efterlod os ikke bare der i denne tilstand af at være benådede syndere. Han efterlod os ikke bare til en evig cyklus af synd og tilgivelse.

Men, som Paulus skriver til Romerne ” Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” (Rom 5,10)

I Del II kommer jeg ind på den side af Guds nåde - Her er en lille forsmag ”...Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand.....”

Artikel: I skal få kraft – om dåben i Helligånden.

”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.” Ap.G. 1,8

Jesus taler disse ord til sine disciple efter sin opstandelse, både som et løfte, en konstatering og en befaling. Vi bliver nødt til at se på den sammenhæng Jesus her taler ind i – se på hvad der skete forud for disse velkendte ord.

For at starte med sidstnævnte først så må vi vende os til Lukasevangeliet kapitel 24, hvor Lukas beskriver de begivenheder der skete efter Jesu opstandelse.

I Luk. 24,48-49 kommer Jesus med sin sidste befaling – og nej, det er ikke missionsbefalingen – her befaler Jesus sine disciple:

 ”...men I SKAL BLIVE HER I BYEN, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus har forinden sagt: ”I SKAL være mine vidner...” og undervist disciplene om hvad deres forkyndelse skulle indeholde (Luk. 24,45-47).

Som ”moderne” kristne er vi ikke vant til at forholde os til befalinger – men det er det Jesus gør her! - til dig og mig lyder befalingen ”...I SKAL BLIVE HER... ...indtil I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus siger ikke: ”Hvis du har lyst til at blive døbt med Helligånden og det er i orden med dine omgivelser”. Det er så vigtigt for Jesus at han giver befalingen: ”Rør dig ikke ud af stedet – ophør med alle dine kristelige aktiviteter – INDTIL du bliver IFØRT kraft fra det høje”.

Men samtidig er Jesu ord et løfte og en konstatering: ”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft...”. Igen, Jesus siger ikke ”Hvis” Helligånden kommer over jer – Nej, han siger ”Når”. Bagefter kommer Jesus med en konstatering - ”...skal I få kraft...” - til at VÆRE hans vidner.

Så kære læser, der er fast grund under dine fødder når du søger Gud for dåben i Helligånden. Du kan med vished i dit hjerte forvente at Han ikke bare ”ønsker” – men ”vil” give dig denne vidunderlige gave – Åndsdåben. Kære bror og søster, åben dit hjerte og tag i tro imod hvad Faderen har lovet DIG og du skal ERFARE at du HAR FÅET kraft til at VÆRE hans vidne.

”Og se, JEG VIL sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I SKAL BLIVE HER i byen, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje.” Luk. 24,49

Klik her og læs om forholdet mellem Kærligheden og nådegaverne
Klik her for selvstudie i Nådegaverne

Artikel: Johannes tre ”Vi ved”

VI VED, at enhver der der er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, holder fast ved Ham, og den Onde rører ham ikke. VI VED, at vi er af Gud, og at hele verden er i den Ondes vold. VI VED, at Guds Søn er kommen, og han har givet os forstand til at kende den sande; og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.” 1 Joh. 5,18-20

Har du nogensinde lagt mærke til de steder i det nye testamente hvor der står ”Vi ved”? Paulus skriver det flere gange i sit brev til de kristne i Rom. Johannes er den forfatter der bruger disse to ord oftest, bl.a. i sin afslutning af sit første brev.

Johannes skriver at der er tre ting ”Vi ved..”. Tre ting som er slået fast som en urokkelig kendsgerning i Johannes hjerte. Det er som om han her i slutningen af sit brev komprimerer alt hvad han har skrevet i sit brev i tre små korte ”Vi ved...”. Prøv engang at læse Johannes første brev og sammenligne det du læser med de sidste fem vers i kapitel fem.

Johannes skriver: ”VI VED, at enhver der der er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, holder fast ved Ham, og den Onde rører ham ikke.”.

Han skriver ikke at den som er født på ny ikke kan falde i synd – Han skriver ”synder ikke...” - altså den som er født på ny kan ikke vedvarende leve i synd. Fordi ”.. den, som er født af Gud, holder fast ved Ham..” - den som er født på ny vil altid holde fast ved, have en længsel efter, en rækken ud efter ”Ham (Gud)..” (se evt. 1 Pet. 2,1-3).

”...og den Onde rører ham ikke.” - Mørket (Satan) skal ikke få bugt med ham - ”...for han, som er i jer, er større end han, som er i verden.” 1 Joh. 4,4b

Johannes skriver videre: ”VI VED, at vi er af Gud, og at hele verden er i den Ondes vold.”

”Vi ved..” at vi er født på ny og at den levende Gud har taget bolig i vores hjerter - ”Vi ved..” at dem som ikke er født på ny er under indflydelse af denne verdens gud – Mørkets fyrste – tidsånden.

Til sidst skriver Johannes: ”VI VED, at Guds Søn er kommen, og han har givet os forstand til at kende den sande; og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.”.

”Vi ved..” at Jesus er Guds Søn og at han kom for frelse hver den som har taget imod Ham som sin frelser (Joh. 3,16). ”Vi ved..” at enhver må fødes på ny for at kende den sande Jesus Kristus ”»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« ” Joh. 3,3

”Vi ved...” at vi er i Kristus fordi der har Gud sat os (Kol. 1,12-13,28+2,9-10) og ”Vi ved...” at Jesus Kristus er Gud og at HAN ER VORES EVIGE LIV.

Johannes slutter sit brev med ”Børnlille, tag jer i vare for afguderne!” Allerede dengang var der mange falske Jesus´er.

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.

Artikel: På evig grund

"De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes." Sl. 125,2

Jeg hørte en dag én læse dette skriftsted op. Lige med ét så jeg, hvad der egentlig står skrevet i dette lille vers fra Salmernes bog. Tidligere når jeg læste dette skriftsted, fik det en bestemt drejning inde i mit sind. Jeg opfattede det som om der stod noget i retning af "Stol på Herren, han er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.". Det er jo også sandt, men det er jo ikke det, der står i dette skriftsted.

Nej, hvad står der? Der står "DE, DER STOLER…". Salmisten skriver ikke om Herren, men han skriver om Herrens venner, dem, der stoler på Herren. Hvilken stor forskel. Kan det virkelig passe? Hvad er det salmisten prøver at fortælle os?

Jeg kan starte med at sige, hvad han ikke prøver fortælle. Han skriver ikke, at den, der stoler på Herren, ikke vil opleve rystelser i sine omgivelser eller opleve modgang i livet. Men ofte læser vi det sådan, og så bliver vi skuffet, når virkelighedens realiter rammer os og forstår ikke, hvorfor Gud ikke griber ind.

Nej, der står her noget som er langt mere vidunderligt. Det er en konstatering af, hvordan levende tro på Jesus giver sig til kende i hverdagen. "De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg,.."

At være som Zions bjerg, siger ikke så meget om dig som person, om du er stærk eller om du har en fast karakter. Det, der er tale om her, er troen, hvad du hviler i, hvor dit hjerte har sin ro.

Hvis du har din tillid i dig selv og din "faste" karakter eller styrke, så vil du opleve gang på gang, at hele dit livsgrundlag rokkes og krakelerer.

Det er her troende og ikke-troende skilles, det er her religiøse kristne og levende kristne skilles. Den religiøse "hviler" dybest set i sig selv. Enten i sine gerninger, sin tro eller ritualer af forskellig art.

Den troende derimod stoler på Herren og HAM ALENE.

Han hviler ikke i troen, han hviler i HERREN. Det er af stor betydning, at vi ser denne forskel, så vi ikke bedrager os selv. Mange har kristne har forspildt årevis på den religiøse cykel og er aldrig kommet videre. Det er ikke Guds vilje. Han ønsker, at vi skal få øjnene væk fra os selv og hen på Jesus. Det er her at den sande hvile er at finde.

Levende tro fokuserer ikke på sig selv. Der er nemlig ikke nogen kraft i troen alene, men alene i den, som troen er rettet imod og sat i forbindelse med. Det er Jesus,der gør forskellen.

"Når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund." Ordspr. 10,25

Det er vidunderligt at stå på denne faste grundvold. Den er, som ordsprogenes bog fortæller, en evig grundvold. At vandre på denne grundvold, er som at vandre på en højslette, hvor der er rigeligt plads og hvor der er et godt udsyn.

Denne højslette er intet mindre end Jesu fuldbragte værk på Golgatha.

Vandringen her er ikke som at vandre på en spids bjergtop, hvor man hele tiden er nervøs for at falde ned, nej, her er trygt og sikkert og her er vidunderligt at være.

Artikel: Lad dig forvandle – troens gode strid

”Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudsfrygtigt i den nuværende verden...” Tit. 2,11-12

Paulus siger med andre ord her at hvis du og jeg erklærer at vi har oplevet Guds nåde vil det have en helt bestemt indvirkning på os – nemlig opdragelse. Fra den dag vi har fået et møde med Jesus, som vores frelser, og er blevet født på ny.

Fra den dag starter noget helt nyt inden i dig – et helt nyt liv, Hans frelsende Liv. Et liv som ikke er af denne verden eller har denne verdens natur. Du er en ny skabning i Kristus. 2 Kor. 5,17

Men Jesu frelsesgerning slutter ikke her, Han er først lige begyndt. Jesu offer på Golgatha er nok til frelse – er du født på ny, skal du være sammen med Jesus i evigheden.

Hvis altså - du vandrer sammen med Ham i den nuværende verden og lader Kristus, som er Guds Nåde, leve sit frelsende og opdragende liv i dig og igennem dig. ”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, EFTER VI NU ER BLEVET FORLIGT, FRELSES VED HANS LIV.” Rom. 5,10

Sker dette pr. automatik? Nej, der må være et samarbejde mellem Herren og den troende. Guds Ord opfordrer os gang på gang til dette samarbejde. ”LAD jer forvandle...” Rom. 12,2 ”HIG EFTER kærligheden...” 1 Kor. 14,1a

”Men du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.” 1 Tim. 6,11-12

Hvis denne sindsforvandling skete pr. automatik ville vi med rette kunne anklage Gud for personanseelse – for at have favoritter. For, hvis dette var tilfældet, så ville alle kristne leve det fuldkomne kristne liv i hellighed. Men der behøves ikke ret meget oprigtighed for at vide at dette ikke er tilfældet.

Nej, vi skal som kristne stride troens gode strid. En strid, ikke med dig selv og din kødelighed på lovens principper men en troens strid som næres af, og har sin kraft, sin identitet i Jesu Kristi død og opstandelse. Dette er troens liv ”Thi ved loven er JEG DØD FOR LOVEN, for at jeg kan leve for Gud. MED KRISTUS ER JEG KORSFÆSTET, og det er ikke længere mig, der lever, men KRISTUS LEVER I MIG; og det liv jeg nu lever i kødet, DET LEVER JEG I TROEN PÅ GUDS SØN, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2,19-20

Så lad os sammen stride troens gode strid og lade Kristus få lov at åbenbare sit liv igennem os ved Helligånden.

”Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres,... …Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, han, som også giver jer sin Helligånd.” 1 Thess. 4,3a+7-8

Artikel: Skatten i lerkarret

”Thi Gud, som sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.” 2 Kor. 4,6-7

Hvilken vidunderlig sandhed - ”Af mørke skal lys skinne frem,”. Det minder os om Paulus´s ord til de kristne i Rom. ”...alle ting samvirker gode for dem, som elsker Gud,..” og ”...under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.” (Rom. 8,28+37)

Vi er som kristne ikke lovet et liv uden problemer og modgang, men Gud har lovet at være med os hele vejen.

Vi har ikke fået et liv fri fra problemer og vanskeligheder, men et liv hvor vi kan være frie midt i og under vores vanskeligheder. ”Thi Gud,.. ...blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.”

Paulus skriver at ”...denne skat har vi i lerkar,..”. Det er vigtigt for os at vide at vi ikke er skatten. Vi er lerkarret, Kristus er skatten. Lerkarret, vores legeme og psyke, er skrøbeligt og har ingen åndelig kraft i sig selv. ”Men” siger Paulus, det er ”for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.” Hvilken vidunderlig befrielse, at Gud selv vil være et skinnende lys midt i vores mørke og en overvældende kraft ind i dine og mine omstændigheder.

Derfor kan du sammen med Paulus udbryde:

”Derfor taber vi ikke modet; tværtimod, selvom også vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,16-18

Læg mærke til hvad han siger, lad ordene få lov til at synke ned i dit hjerte. ”...selvom også vort ydre menneske går til grunde,..”. Dit ydre menneske – lerkarret – legemet og psyken, selvom det måtte gå til grunde ”Fornyes dog vort indre menneske dag for dag.”.

For hvem er Paulus´s ord en sandhed? ”...for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun en tid, de usynlige varer evigt.”

Lad os se på Jesus, han som er skatten i lerkarret.

Artikel: Det sejrende liv Del II (af II)

At vandre med Jesus i det sejrende kristenliv er ikke det samme som at leve et problemfrit liv hvoralting bare lykkes for os. Det er med dette som med alt andet i Gudsrige. Guds forståelse af sejr er ikke det samme denne verdensforståelse af sejr.

Det sejrende liv i Guds rige går igennem prøvelser, trængsler og menneskelige nederlag. Det går igennem dette at blive misforstået, hånet og spottet.

Det er pådenne smalle korsvej at vi er blevet lovet det sejrende kristenliv.Her går det os, som Jesus sagde, det ville gå for hver den, der vilvære hans discipel.

”En discipel står ikke over sin mester, ej heller en tjener over sin herre. Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester, og tjeneren, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget mere da ikke hans husfolk?” Matt.10,24-25

Det er en sådan sejrsvandring vi er inviteret med ud på. Er det dette som du kalder sejr i dit liv eller søger du sejr over dine problemer efter verdens målestok?

”Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse ellersult eller nøgenhed eller fare eller sværd? som der står skrevet:»For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.”Rom.8,35-37

Hvis du vil vandre med Jesus på denne korsets sejrsvej skal du få lov at se, du UNDER alt dette mere end sejrer ved Jesu Kristi liv i dig.

Halleluja! Det er et vidunderligt liv vi har fået i Jesus af bare nåde.

Artikel: Kristuslivet Del II

Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,4-6

Der er nogle nøgleord i denne tekst. Et af disse nøgleord er “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv”, altså på samme måde som der ikke er nogen livskraft i grenen selv, er der heller ikke nogen åndelig livskraft i dig og mig. Vi kan umuligt bære Jesu frugt i os selv. Grenen må blive på træet for at kunne bære frugt.

Dette leder os naturligt hen til det næste ord, hvor der står “Den, som bliver i mig, og jeg i ham han bærer megen frugt“.

Her står der noget meget opløftende for den, som vandrer i tro. Der står, at den, som bliver i Ham bærer megen frugt. Dette er igen en trossag.

Hvis vi ser på os selv, vil vi finde en mangfoldighed af fejl og mangler, som straks vil forsøge at give os en himmelråbende vantro.

Ser vi imidlertid hen på Jesus i tro på det, som Han gjorde ved sin død og opstandelse, vil vi opleve, at det, der står her, er en vidunderlig sandhed.

Det er jo netop ikke hos os selv, at vi skal finde denne frugt, men nemlig hos Jesus. Han er vor frelse, fred, retfærdighed og hellighed. “Han bærer megen frugt“ dette er blot en konstatering af forholdene, det er ikke et krav til os, men snarere et løfte om, hvad Han vil gøre i os. Vi læste jo netop, at det, at Jesus er i os, er et gensvar på den levende tro på, at vi er i Ham. Det er ud fra denne tro, at Jesus lever sit liv igennem os.

Jesus siger et andet sted : ”Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand”. Det er det samme der gør sig gældende her, det er ved at fokusere på Jesus, at miraklet sker. De levende vandstrømme er et gensvar på denne tro. Dette er Jesu løfte til os, som tror, det er Hans opgave at opfylde dette løfte og det gør han med glæde.

Lad os ikke bytte om på virkning og årsag. Gud Velsigne Dig!

Artikel: Kristuslivet Del I

Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,4-6

Dette er noget af det mest vidunderlige i Bibelen. Disse dejlige ord har med selve kernen i evangeliet at gøre. Det er af stor betydning at få rigtigt fat i det, som Jesus siger her, da det er umuligt at leve et sejrende kristenliv uden at få fat i dette.

Det første han siger, er “Bliv i mig“, altså:han siger ikke “ kom ind i mig“. Hvor frustrerende er det ikke at prøve at komme ind i et rum, hvor du allerede befinder dig, det er dog det, mange kristne forsøger at gøre. Det er fordi, de ikke har set, at dette er noget, som Gud allerede har taget hånd om.

Der står i 1 Kor 1,30 “Men ham skyldes det at I er i Kristus Jesus”. Det er altså ikke noget, du skal til at gøre, men vi skal blot hvile i tro på, at det, Gud Fader har gjort, det har Han gjort. Han har taget os ud af mørket og ført os over i sin Søns rige af bare nåde.

Kol. 1,12-13

Videre står der “så bliver jeg også i jer“. Her står der igen noget fantastisk, nemlig at Kristus selv vil blive i os, om vi er i denne tro. Dette er noget, som Kristus selv vil gøre i den troende, det er ikke noget, som du og jeg har noget med at gøre, vi kan igen blot hvile i tro på, at Gud er sanddru og når Han siger, at Han er i den, som er i Ham, så er det et Guddommeligt faktum.

Resten af teksten har med et frugtbærende liv at gøre. Her er der mange, som forsøger at producere denne frugt i tro på, at dét er dette, som Jesus vil have, at de skal gøre. Det skal dog forestås og modtages i tro, på samme måde som det, vi før behandlede.

I Del II vil jeg kigge nærmere på nogle nøgleord i teksten, såsom: “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv” og “Den, som bliver i mig, og jeg i ham han bærer megen frugt“

Gud Velsigne dig!

Artikel: Personlig udvikling eller åndelig vækst

”Personlig udvikling er en bred og populærpsykologisk betegnelse for en forandringsproces, der leder til en forbedret udgave af personens eget selv. Aspekter ved personlig udvikling kan f.eks. være øget selvindsigt, opbygning og fornyelse af identitet, udvikling af styrker og talenter, identifikation og udvikling af potentialer, forbedring af livskvalitet og realisering af drømme.” Citat taget fra Wikipedia

Dette er den brede menneskelige forståelse af hvad personlig udvikling er. Hvilket er ok - så længe denne forståelse forbliver på din arbejdsplads og IKKE BLIVER OVERFØRT TIL DIN FORSTÅELSE AF DIT KRISTENLIV.

Åndelig vækst er modsat denne verdens fokus på selvets realisering og personlig udvikling. Evangeliet handler om en helt anden, nemlig Jesus.

Prøv en gang at læse hvad Paulus, Johannes og Jesus har at sige:

”... at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død. Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding.” Fil. 1,20b-21

”Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2,19-20

”Han bør vokse, men jeg blive mindre” Joh. 3,30

”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.” Matt. 16,24-25

Vi må have åndelig forståelse for at vi kan vandrer Herren værdigt. Det er en nødvendighed. Hvis vi i stedet lever vores kristenliv efter en verdslig forståelse, hvor selvet er i centrum, vil vores liv ikke være Herren værdigt og vi vil ikke have det mål af vækst Herren har bestemt for vores liv.

”Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op med at bede for jer og ønske, at i må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud.” Kol. 1,9-10

En af de største hindringer for åndelig vækst er at Guds folk forsømmer samfundet med Gud i Hans Ord. Er ligegyldige over for Guds Ord og samfundet med Gud i bønnen.

Det er ikke Guds vilje at du og jeg skal være uvidende og uden indsigt i Guds vilje. Bibelen, Guds Ord er Guds åbenbarede vilje nedskrevet. I bibelen ser vi hvem Gud er – vi lærer hans sindelag at kende, ved blandt andet, at læse om Jesus gerninger.

Bibelen er et vidnesbyrd om hvem Gud er og hvad vi som mennesker kan forvente af og fra ham. Det er i kraft af at Helligånden gør Guds Ord levende, at vi er stand til, med fuld forvisning i troen kan forvente handling fra Guds side.

I bibelen finder vi Hans måde at frelse på og Hans syn på hvad åndelig vækst er. I Guds Ord kan vi læse om hvordan du og jeg kan forvente helbredelse, sindets forvandling og Hans overnaturlige indgriben i vores situation. Han handler ALTID i overensstemmelse med skriften.

Vokse i al god gerning ved erkendelsen af den levende Gud – det er sand åndelig vækst.