Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: Korsvandringen – en sindsindstilling!

”Medens store skarer fulgtes med ham, vendte han sig og sagde til dem: 'Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, KAN HAN IKKE VÆRE MIN DISCIPEL. Den, som ikke BÆRER sit kors og GÅR i mit spor, kan ikke være min discipel. Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste – om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: 'Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.' Eller hvis en konge vil drage ud for at at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? HVIS IKKE, SENDER HAN UDSENDINGE HEN OG UNDERHANDLER OM FREDSBETINGELSERNE, mens den anden endnu er langt borte. SÅLEDES KAN DA INGEN AF JER VÆRE MIN DISCIPEL, UDEN AT HAN GIVER AFKALD PÅ ALT HVAD HAN HAR.” Luk. 14,25-33

”Medens store skarer fulgtes med ham,..”, Jesus var ikke bange for at miste sin popularitet men forkyndte sandhedens Ord med fuld frimodighed.

Han taler her om hvilken sindsindstilling der er nødvendig at have i vandringen med Ham. I versene 26-27 taler beskriver Jesus dette forhold ved at sammenligne – sætte det op imod den enkeltes forhold til sine nærmeste.

Det handler ikke om at hade vores nærmeste, men meningen er helt klart – at hvis vi kommer til Jesus og ikke regner alt hvad der har med denne verden at gøre som tab i sammenligning med det langt højere – AT KENDE KRISTUS. Kan vi ikke komme ind i et discipelforhold til Jesus – FÅ KRISTUS I EJE. Fil. 3,3-11

”...kan ikke være min discipel...” det skal ikke forstås som et optagelses krav, men at den som lever sit EGET LIV ikke er i stand til at leve ”det selvfornægtende liv” - Kristuslivet på samme tid. Ordene ”bærer” og ”går” henviser til at der her er tale om en daglig vandring i denne ”sindsindstilling” som korsvandringen er.

Andagt: Har du det hele i munden?

”Og Herren sagde: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og deres Frygt (Gudsforhold) for mig blev tillærte Menneskebud,..” Es 29,13

Vi kender det så godt, udtrykket: ”Det skal du ikke tage dig noget af. Han mener det ikke så slemt, han har det hele i munden!”. Og i nogle tilfælde vil dette selvfølgelig være positivt. f.eks. hvis den anden part er fremkommet med en trussel.

Men hvordan er det muligt at vurderer dette? Hvad for en person til at komme med en sådan udtalelse? Fordi det er dennes erfaring at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling hos den pågældende person.

Herren er, igennem profeten Esajas, her inde på noget af det samme, når han siger: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,..”. Esajas talte disse ord ind i sin samtid til Guds folk Israel, men jeg tror dette budskab er lige så aktuelt i dag.

Artikel: Guds sande nåde – Del II

”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.”
(Rom 5,10)

Det er en vidunderlig frelse som Jesus har skænket os.

Han ikke bare sonede vore gjorte synder, men Han har plantet sit eget liv i vore hjerter, for at han må få lov til at leve sit hellige liv igennem os. Dette er Guds sande nåde.

Guds sande nåde forvandler ethvert menneske, som han kommer i berøring med. Det er ikke muligt at få en åbenbaring af Guds sande nåde, uden at hele dit liv og din tankemåde bliver forvandlet. Du ser på verden og dine medmennesker på en helt anden måde.

Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand. De luller menneskets samvittighed i søvn med løfter om, at de aldrig skal stå til regnskab for deres gerninger.

Dette vil være tilfældet i udpræget grad i tiden før Jesus kommer igen. Da vil de kristne være mere optaget af, hvad der kildrer deres ører og lader kødet i fred. Frem for at høre om det gamle menneskes død og det nye livs frugt.

”Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.” (2Tim 4,3-4)

Det er dog sådan at en sand åbenbaring af Guds nåde altid vil drage et menneske ud af synden. Nåden har en opdragende virkning (Se evt. Rom 2,4), den gør os ivrige efter at gøre Guds vilje og får os til at leve i en inderlig forventning til Jesu genkomst, da han kommer for at hente os i skyen (Se evt. 1 Joh 3,3).

Lad os ikke bedrage os selv, men lad os tage Paulus formaning til os ”Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde.” (2 Kor 6,1)

Artikel: Det sejrende liv Del II (af II)

At vandre med Jesus i det sejrende kristenliv er ikke det samme som at leve et problemfrit liv hvoralting bare lykkes for os. Det er med dette som med alt andet i Gudsrige. Guds forståelse af sejr er ikke det samme denne verdensforståelse af sejr.

Det sejrende liv i Guds rige går igennem prøvelser, trængsler og menneskelige nederlag. Det går igennem dette at blive misforstået, hånet og spottet.

Det er pådenne smalle korsvej at vi er blevet lovet det sejrende kristenliv.Her går det os, som Jesus sagde, det ville gå for hver den, der vilvære hans discipel.

”En discipel står ikke over sin mester, ej heller en tjener over sin herre. Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester, og tjeneren, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget mere da ikke hans husfolk?” Matt.10,24-25

Det er en sådan sejrsvandring vi er inviteret med ud på. Er det dette som du kalder sejr i dit liv eller søger du sejr over dine problemer efter verdens målestok?

”Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse ellersult eller nøgenhed eller fare eller sværd? som der står skrevet:»For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.”Rom.8,35-37

Hvis du vil vandre med Jesus på denne korsets sejrsvej skal du få lov at se, du UNDER alt dette mere end sejrer ved Jesu Kristi liv i dig.

Halleluja! Det er et vidunderligt liv vi har fået i Jesus af bare nåde.