Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: PEIRAZO – fristelser og prøvelser...

”Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe en vej ud af den, så I kan stå den igennem.” 1 Kor. 10,13

”Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser.” Jak. 1,2

I enhver prøvelse ligger der en mere eller mindre skjult fristelse – en fristelse til frafald eller til at gå en nemmere vej – sin egen vej. Fristelse og prøvelse ligger ofte tæt op af hinanden i skriften. 

Det græske ord for fristelse og prøvelse er det samme. Ordet som bruges i det nye testamente er PEIRAZO.

PEIRAZO – har egentlig en neutral betydning såsom – at undersøge, prøve og forsøge. Det er motivet bag som udgør forskellen positivt eller negativt –

Positivt, Guds motiv: at få noget frem, eller styrke, det gode SOM ALLEREDE ER DER (Kristus i dig – det nye menneske.)

Negativt, Djævelens motiv: Ondskabsfuldt forsøg på at bringe til fald eller tilføje nederlag – derfor kaldes Djævelen Fristeren.