Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: Har du det hele i munden?

”Og Herren sagde: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og deres Frygt (Gudsforhold) for mig blev tillærte Menneskebud,..” Es 29,13

Vi kender det så godt, udtrykket: ”Det skal du ikke tage dig noget af. Han mener det ikke så slemt, han har det hele i munden!”. Og i nogle tilfælde vil dette selvfølgelig være positivt. f.eks. hvis den anden part er fremkommet med en trussel.

Men hvordan er det muligt at vurderer dette? Hvad for en person til at komme med en sådan udtalelse? Fordi det er dennes erfaring at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling hos den pågældende person.

Herren er, igennem profeten Esajas, her inde på noget af det samme, når han siger: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,..”. Esajas talte disse ord ind i sin samtid til Guds folk Israel, men jeg tror dette budskab er lige så aktuelt i dag.

Andagt: Søg ind i Guds tanker

”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren,.. ...Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren;..” Es. 55,6-7a+8a

”Søg Herren,..” skriver profeten Esajas. Han er ikke den eneste af Guds tjenere der indtrængende har formanet Guds folk til at søge tættere ind i samfundet med Gud. Det er tvært imod en formaning som vi finder igennem alt Guds Ord.

Bl.a skriver David:

”Jeg mindes du sagde: 'Søg mit åsyn!' Dit åsyn søger jeg Herre;..” Sl. 27,8, Jeremias skriver: ”Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, løfte hænder og hjerte til Gud i himlen;..” Klages. 3,40-41 og Amos skriver: ”Søg Herren, så skal I leve...” Amos. 5,6a

Der kunne nævnes mange flere – prøv selv at gå skriften igennem og se hvordan Herren igen og igen, igennem sine tjenere, kalder på sit folk, og dig den enkelte til at søge Ham.

Andagt: Hjertets skat

”Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Mat. 6,21

Her er blot nogle få tanker af dem jeg har gjort mig om dette lille ord fra Jesus.
Der er ingen som Jesus der kan fremsige en enkelt lille sætning som ved første øjekast er simpel og enkel men samtidig ufattelig dyb og ”skærer” helt ind til benet.

Andagt: Opsøge og frelse det fortabte.

”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10

Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.

 

Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.

Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).

Her ser vi Jesu sindelag – han kom FOR AT OPSØGE og FRELSE DET FORTABTE. Ofte er det som om vi kan vende dette på hovedet i vores forståelse og kræve at se omvendelsens frugter før vi kan åbne vores arme for den fortabte sjæl vi møder (her tænker jeg specielt på frafaldne brødre og søstre).

Men prøv en gang at læse hvad der skete med Zakæus DA JESUS MØDTE HAM - ”Men Zakæus stod frem og sagde TIL HERREN: ”Se, Herre! Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.” Da sagde Jesus om ham: ”I dag er frelsen kommet til dette hus,...” Luk. 19,8-9

Så kære bror og søster, lad os gå ud og opsøge de fortabte og forkynde Guds frelsende kærlighed.

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” Joh. 3,16-18