Andagt: 6 Kendetegn på den sande gudsfrygt.

1. kendetegn: Ydmyghed under Gud.

Luk. 1,46-50 Maria er et klasse eksempel på sand ydmyghed under Gud. Ydmyghed er ikke mindreværd men at være sig sin stilling/plads bevidst indfor Gud.

Gudsfrygt er kendetegnet af ydmyghed. 

(Es 57,15-16) Den kødelige stolthed er brudt og byttet ud med – en venten på Herrens frelse. 

Fordi du har set Hans Hellighed og Storhed.

2. kendetegn: Tanke på dommen (Gud er min retfærdige dommer)

Her er ikke tale om FORDØMMELSE. (bedømte vi os selv ret i Kristus 1 Kor. 11,31-32)

Dommen efter gerninger er derfor stadigvæk en motivation til gudsfrygt for den kristne.

Men her er der ikke tale om dom til frelse eller fortabelse.

”For vi skal alle fremstilles for Kristi Domstol for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt” 2 Kor 5,10

3. kendetegn: Ydmyghed under Guds ord.

Et gudfrygtigt menneske er et menneske, der tager Gud seriøst, som lytter til hvad han har at sige med opmærksomhed og respekt. 

”Og Zerubabbel,... Josua,... og hele resten af folket adlød Herren deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Herren havde sendt ham til dem, og folket frygtede Herren. Da sagde Haggaj, Herrens sendebud, i Herrens ærinde til folket: ”Jeg er med eder, lyder det fra Herren”.” Hagg. 1,12-13

"Min Søn, naar du tager imod mine ord og gemmer mine Paalæg hos dig, idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,  ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt." Ordpr. 2,1-6

Ja, ydmyghed/respekt underordnelse under Guds Ord ”producerer” gudsfrygt. Du vil vokse i erkendelsen af Ham. (Se evt. Sl. 25,12-14)

4. kendetegn: Ydmyghed under hinanden.

Vi skal underordne os under hinanden. Den gudfrygtige holder ikke sig selv for stor, men holder sin næste højt og "beskytter" hans ære.

”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus” Ef. 5,21

Det er i det hele taget altid med Kristus for øje – i alle ting – ikke mennesker. Kol. 3,23-25

5. kendetegn: Lovprisning af Guds storhed, Hans Majestæt og Almægtighed.

Prøv engang at læse salmernes bog Sl. 95,1-11. Her vil du finde den ene lovprisning efter den anden. Dette er tegnet på Et gudsfrygtigt og ydmygt hjerte.

6. kendetegn: Din tale er præget af Gudsfrygt.

Mal. 3,13-18, (Ef. 5,3-4).

Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: Har du modtaget Livet?

For noget tid siden læste jeg en bog af en ukendt forfatter og faldt over en sætning som blev levende for mig. Sætningen lød sådan her: ”Vi bliver hverken frelst eller helliggjort ved det, som vi giver afkald på, men ved det, som vi modtager.”(citat slut.) - nemlig Kristus selv.

Hvilken dejlig enkel og alligevel dyb måde at beskrive kristenlivet på. Og dog er det netop her så mange fejler. Mange har igennem tiden holdt sig på afstand af Jesus fordi de mente at de ikke kunne være bekendt at komme til ham sådan som de er – der var så meget de mente at de først skulle lave om på inden Jesus ville tage imod dem.

Man kunne fristes til at sige at de mente at de skulle komme til Jesus for at give ham noget for at blive et Guds barn. Men hvad er det bibelen – Guds Ord – siger?

”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12

Her står der intet om at give! Men om at modtage – modtage ham som er selve Livet, Jesus Kristus Guds Søn. Hvad frelsen angår handler det altså ikke om hvad du kan give eller hvad du kan afstå fra – men om at modtage Guds gave, Jesus Kristus og ”...alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn,..”.

”Thi således elskede Gud verden, at HAN GAV SIN SØN den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3,16

Andagt: Du travle vandringsmand - Kan du høre Ham?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Mat 11,28

Dette er nogle af de mest udfordrende ord fra Jesus. Ordene er til dig og mig fra Jesus, lige ind i en fortravlet hverdag hvor det i forvejen kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Og så alligevel lyder det fra Jesus ”Kom til mig”.

Er det fordi Jesus ikke har nogen forståelse for din situation? Kan han ikke se at det er vigtigt at du bruger tid på at arbejde, tjene penge, passe børn, købe ind, besøge brødre og søstre, ja, listen kunne være meget længere endnu.

Jo, Jesus kender din situation og han kender dine behov. Problemet er bare, at vi ofte ikke kender vores sande behov. Vi ser tingene på hovedet. Vi tror at hvis vi nu bare kan få sat orden på hverdagen og økonomien så vil alt det der med Jesus og alt det åndelige også komme i orden. Vi tror at så vil vi få freden, længslen og glæden tilbage. Samt at der vil komme orden på vores bønsliv. Alt vil komme i den skønneste orden. Vi nærmest ryster på hovedet, i vantro, når vi hører Jesus tale om at vi skal komme til ham.

Andagt: Beregner ny rute…

"Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN: "Gå ned til Potte­ma­gerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre." Så gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeski­ven. Og når et Kar, han arbej­dede på, mis­lykkedes, som det kan gå med Leret i Potte­magerens Hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort. Da kom HERRENS Ord til mig: Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottema­ger? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Potte­ma­gerens Hånd er I i min Hånd, Israels Hus." Jer. 18,1-6 

Jeg hørte en dag en fortælle om en oplevelse med en GPS. Hun havde tastet destinationen ind og begav sig nu afsted mod målet. På et tidspunkt på ruten fortæller GPS´en at hun skulle dreje til højre. Men dette var min kollega ikke enig i – og kører derfor ligeud i den forvisning at hendes vej var et bedre valg end den GPS´en viste. Der går ikke længe før stemmen lyder fra GPS´en – ’beregner ny rute’ og dette bliver ved lige så længe hun ignorerer GPS´ens anvisninger. Da min kollega langt om længe kommer frem til destinationen og undersøger ruten står det klart at hendes vej, var en omvej.

Hvad vil jeg nu sige med dette? Er det ikke lige præcis sådan Gud handler med os som har taget imod Jesus som vores frelser – vi har fået tastet destinationen ind, det himmelske Jerusalem, Guds evige stad. Vi har fået Helligånden og Guds Ord som vores GPS.

Gud har beregnet en rute for dig og mig for at få os sikkert igennem livet og for at vi på denne rute skal formes og dannes efter Hans Søns billede (Rom. 8,28-39 + Hebr. 2,10).

Andagt: Jeg vil give jer hvile…

”Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile, tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” Matt. 11,28-30

  

Dette skriftsted er nok et af de mest kendte fra det nye testamente. Der er prædiket utallige prædikener og skrevet uendeligt mange andagter og artikler ud fra disse få ord fra Jesus. Dette, vidner i sig selv, om at Guds Ord har en vældig og virkende kraft til at berøre menneskers liv.

Jeg vil her blot her med nogle få ”nøglesætninger” sætte fokus på hvad det egentlig er Jesus siger til dig og mig her.   

Nøglesætning: ”Kom hid til mig…”. Det første kan måske på mange måder virke som en banal ting men ofte er det dog her at mange ”fejler”. Du som hører kaldet, du må besvare det – og komme som du er... Jesu kald starter altid med et kom - og vi må komme med et gensvar – og husk ligegyldighed er også et svar!! Jesus siger at du skal komme til ham – ikke at du skal ringe til præsten. Nej – du må komme til Jesus personligt.

Andagt: Offerkniven og offerdyret…

”Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

I dette skriftsted fra Hebræerbrevet sammenlignes den troende med et offerdyr der ligger på alteret. Den kniv der her tænkes på er den kniv som præsterne i templet brugte til at parterer offeret med inden det blev ofret. Vi er som offerdyret der ligger på alteret under kniven. Det er Guds Ånd der fører kniven.

På samme måde som offerkniven ”sætter skel” imellem de enkelte dele for at klargøre offerdyret sætter Guds Ord dig og mig i stand. DETTE ER FRELSE VED GUDS LEVENDE ORD!!!

Gud er ikke en følelse eller en stemning - Han er en levende, virkende person, hvis vilje og handling er uafhængig af os. Han gør hvad han vil, når han vil - det er os der må være samstemmende med Ham - ikke omvendt. (Sjælen må renses i lydighed mod sandheden – Guds Levende og blivende Ord – 1 Pet. 1,22-23)

Det er ikke os der arbejder med Ham – det er Ham der arbejder med os!!!

Gud stemmer dit og mit hjerte, ved Helligånden og Ordet til at gå på linje, i takt, med Ham. Når vi vandrer på denne linje, sammen med Jesus, er byrderne ikke tunge - her er nådegaverne i funktion – alt dette er Kristus åbenbaret igennem dig og mig den enkelte. Dette er Herren arbejde med offerdyret.

Andagt: Tanker om ”Retfærdigheden fra Gud – grundet på troen”

"Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«" Rom. 1,17

Vi lever ved tro og ikke følelse - dvs. ikke ved eller i kraft af glæde og fred. Følelse eller mangel på følelse fortæller intet om din åndelige tilstand - om det går frem eller tilbage -

- Nej, vi må vokse i troen og erkendelsen AF HAM.

”Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed.” Rom 4,3-5

Det drejer sig ikke først og fremmest om at få fat i teologien – men i Ham som ligger bag ved teologien – ikke om at få fat i ”læren om retfærdiggørelse ved tro”, men i Ham som retfærdiggør den ugudelige (Rom. 4,3-5) Han er den uforfalskede mælk – den mælk der springer UD AF ORDET (Se evt. 1 Pet. 2,2).

Det drejer ikke om fremragende teologi men det drejer sig om at have fat i ham som hele teologien handler om – JESUS KRISTUS. Den som har Sønnen har Livet, den som ikke har Sønnen har ikke Livet - 1 Joh. 5,11-13

Andagt: Om at trænge sig på hos Jesus

”Bed, så skal der giver jer, søg, så skal I finde; Bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.” Matt. 7,7-8

I dag hørte jeg en genfortælle beretningen om Bartimæus, den blinde tigger der sad i vejkanten, da Jesus var på vej til Jeriko. Han fortalte om, hvordan at denne Bartimæus råbte på Jesus, alt i mens alle dem som fulgtes med Jesus, forsøgte at få ham til at tie stille og ikke forstyrre Mesteren. Men Bartimæus råbte bare højere uagtet at dem der var omkring ham blev vrede på ham. Han VILLE have Jesu opmærksomhed – OG DET FIK HAN. Da Bartimæus havde fået Jesu fulde opmærksomhed lød spørgsmålet fra Jesus ”Hvad vil du have at jeg skal gøre for dig?” Luk. 18,35-43

Andagt: PEIRAZO – fristelser og prøvelser...

”Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe en vej ud af den, så I kan stå den igennem.” 1 Kor. 10,13

”Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser.” Jak. 1,2

I enhver prøvelse ligger der en mere eller mindre skjult fristelse – en fristelse til frafald eller til at gå en nemmere vej – sin egen vej. Fristelse og prøvelse ligger ofte tæt op af hinanden i skriften. 

Det græske ord for fristelse og prøvelse er det samme. Ordet som bruges i det nye testamente er PEIRAZO.

PEIRAZO – har egentlig en neutral betydning såsom – at undersøge, prøve og forsøge. Det er motivet bag som udgør forskellen positivt eller negativt –

Positivt, Guds motiv: at få noget frem, eller styrke, det gode SOM ALLEREDE ER DER (Kristus i dig – det nye menneske.)

Negativt, Djævelens motiv: Ondskabsfuldt forsøg på at bringe til fald eller tilføje nederlag – derfor kaldes Djævelen Fristeren.

Andagt: Jesus er prøvet til fulde og fundet ”Holdbar”...

”Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebr. 4,15-16

Vi kender dette skriftsted så godt – det bliver ofte citeret og brugt til at opmuntre nedslåede sjæle med. Og dog selvom det ofte er brugt synes jeg ofte at der bliver lagt alt for meget fokus på at – ”Jesus forstår mig, jo..” og ”Han har jo medlidenhed med mig i mine skrøbeligheder, jeg kan jo ikke gøre for det...” osv. Alt sammen underforstået – jeg er, som jeg er og det har Jesus fuld forståelse for, fordi han elsker mig jo... ...lige midt i synden, han er jo synderes ven, ikke?

Men er det virkelig det der menes med dette skriftsted? Nej, det er det ikke.

Jo, Jesus har medlidenhed med dine skrøbeligheder og han elsker dig. Det er netop derfor han tilbyder dig sit eget liv. Et liv som er blevet fristet i alle ting – DOG UDEN SYND. Jesus Kristus tilbyder dig at få del i dette liv - Hans sejrende Liv. Alt dette for at du ikke længere skal leve dit eget liv – et liv som netop ikke har bestået eller kan bestå prøven.

Andagt: Sammen – Lever vi Livet!!!

”Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt,..” Fil. 1,27a

Her kommer Paulus med en enkel sætning som klart og tydeligt beskriver det kristne menighedsliv. Men også står i dyb kontrast til enhver form for sololøb, ”eneboermentalitet” eller shopping kultur, hvor det kun er ens egen åndelige vandring der har værdi.

Her fortæller Paulus med ganske få ord, at det kristne liv skal leves i fællesskab med andre troende, men han skriver mere end det. Det kristne liv er ikke et liv i selvoptagethed, hvor vi tragter efter høje åbenbaringer for os selv. Nej, det er et liv der skal leves, i fællesskab med brødre og søstre, og det på en sådan måde at det er Kristi evangelium værdigt. Her kommer alle de høje åbenbaringer, med ét, ned i øjenhøjde – ansigt til ansigt med dagligdagen.
Her kommer al vores filosofiske, teoretiske og højteologiske selvfede sofakristendom til kort. Her nytter det ikke med undskyldninger om at grunden til at jeg ikke er i et menighedsfællesskab er fordi de andre ikke forstår mig eller at ”Herren har på en speciel måde kaldet mig til at leve i ensomhed og der søge Herrens dybder”. 

Andagt: Helliget Guds vilje...

”Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.” Hebr. 10,14

Hvilken vidunderlig proklamation: ”..for bestandig ført... ...til fuldendelse.”. Men hvad er det for en fuldendelse? Og hvem er det som kan påberåbe sig denne stilling?

 

Det kan vi finde ud af ved at se nærmere på to andre ”nøglesætninger”, nemlig: ”Thi med et eneste offer...” og ”...dem, der helliges,..”.

Det eneste offer der her er tale om er naturligvis Jesu Kristi korsdød og opstandelse. Men læg mærke til at her bliver der lagt tryk på at der er tale om ét offer – en bestemt fuldbragt gerning. Dette ligger hebræerbrevets forfatter naturligvis ekstra vægt på fordi dette brev oprindeligt er skrevet kristne jøder som kendte til den jødiske tempeltjeneste. Derfor var det nødvendigt at pointere at Jesu Kristi offer på Golgata var nok til frelse – der krævedes ikke flere ofre.

Andagt: "Sig ikke i dit hjerte..." - om Guds Gave

”Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. Moses skriver jo om den retfærdighed, som loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. Men retfærdigheden af tro taler således: 'Sig ikke i dit hjerte: 'Hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?' Eller: 'Hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?'. Hvad siger den da? 'Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).' Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.” Rom. 10,4-10

Denne passage fra romerbrevet har talt meget til mig i den seneste tid. Her har du både frelse, helliggørelse og troens natur beskrevet ganske kort.

Tænk dig, her fortæller Paulus os at frelse – retfærdiggørelse – ikke er noget du og jeg kan opnå i kraft af gerninger. Paulus skriver det så enkelt at med Kristus ophører ”lovprincippet” og at i Guds øjne kan retfærdighed ikke vindes men kun GIVES.

Som han skriver: ”...Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror...”

Andagt: Korsvandringen – en sindsindstilling!

”Medens store skarer fulgtes med ham, vendte han sig og sagde til dem: 'Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, KAN HAN IKKE VÆRE MIN DISCIPEL. Den, som ikke BÆRER sit kors og GÅR i mit spor, kan ikke være min discipel. Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste – om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: 'Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.' Eller hvis en konge vil drage ud for at at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? HVIS IKKE, SENDER HAN UDSENDINGE HEN OG UNDERHANDLER OM FREDSBETINGELSERNE, mens den anden endnu er langt borte. SÅLEDES KAN DA INGEN AF JER VÆRE MIN DISCIPEL, UDEN AT HAN GIVER AFKALD PÅ ALT HVAD HAN HAR.” Luk. 14,25-33

”Medens store skarer fulgtes med ham,..”, Jesus var ikke bange for at miste sin popularitet men forkyndte sandhedens Ord med fuld frimodighed.

Han taler her om hvilken sindsindstilling der er nødvendig at have i vandringen med Ham. I versene 26-27 taler beskriver Jesus dette forhold ved at sammenligne – sætte det op imod den enkeltes forhold til sine nærmeste.

Det handler ikke om at hade vores nærmeste, men meningen er helt klart – at hvis vi kommer til Jesus og ikke regner alt hvad der har med denne verden at gøre som tab i sammenligning med det langt højere – AT KENDE KRISTUS. Kan vi ikke komme ind i et discipelforhold til Jesus – FÅ KRISTUS I EJE. Fil. 3,3-11

”...kan ikke være min discipel...” det skal ikke forstås som et optagelses krav, men at den som lever sit EGET LIV ikke er i stand til at leve ”det selvfornægtende liv” - Kristuslivet på samme tid. Ordene ”bærer” og ”går” henviser til at der her er tale om en daglig vandring i denne ”sindsindstilling” som korsvandringen er.

Andagt: ”Frygt ej for tørre steder, for Kristus er jo med...”

”Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. Han bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer, hvis løv er frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.” Jer. 17,7-8

Jeg trak en dag et mannakorn fra skålen og fik dette ord fra Jeremias bog. Hvilken vidunderlig velsignelse!!! Jeg begyndte at læse det igen og igen – langsomt, og sætning for sætning, lod det enkelte Ord få lov til at trænge ind i mit sind. Det er skønt når Guds Ord griber hjertet og Helligånden gør Ordet levende.

Disse få ord er så tæt pakket med guddommelig opmuntring. Ord som hjertet kan gribe tag i, alt imens vore øjne er fast rettet mod Jesus – troens banebryder og fuldender (Hebr. 12,1-2).

Andagt: I en tynd tråd…

”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!..” Rom. 7,24-25a

I mine første år som kristen havde jeg en meget overfølsom samvittighed. Jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over næsten alting. Jeg forsøgte af al magt at være rigtig, at leve op til det jeg opfattede som værende Guds hellige krav til mig. Jeg kæmpede og stred med mine tanker, gerninger, følelsesliv. Så snart jeg mærkede den mindste krusning på overfladen søgte jeg at rette op på skaden.

Jeg kan huske at jeg en dag i min fortvivlelse over mig selv og min åndelige tilstand søgte råd og vejledning hos en ældre bror. Jeg fortalte ham mine frustrationer over at jeg ikke magtede at leve som kristen. At, jeg havde det som om jeg hang i en meget tynd tråd og hvis den bristede ville jeg ryge lige direkte i helvede!

Andagt: Har du det hele i munden?

”Og Herren sagde: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og deres Frygt (Gudsforhold) for mig blev tillærte Menneskebud,..” Es 29,13

Vi kender det så godt, udtrykket: ”Det skal du ikke tage dig noget af. Han mener det ikke så slemt, han har det hele i munden!”. Og i nogle tilfælde vil dette selvfølgelig være positivt. f.eks. hvis den anden part er fremkommet med en trussel.

Men hvordan er det muligt at vurderer dette? Hvad for en person til at komme med en sådan udtalelse? Fordi det er dennes erfaring at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling hos den pågældende person.

Herren er, igennem profeten Esajas, her inde på noget af det samme, når han siger: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,..”. Esajas talte disse ord ind i sin samtid til Guds folk Israel, men jeg tror dette budskab er lige så aktuelt i dag.

Andagt: ”Derfor vil jeg altid minde jer...”

Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer. Og jeg holder det for ret at VÆKKE jer ved mine PÅMINDELSER...” 2 Pet. 1,12-13

Det kan aldrig blive for meget at tale om de grundlæggende sandheder i Guds rige. Vi har alle behov for, igen og igen, at blive mindet om de enkle ting. Vandringen med Jesus er ikke først og fremmest en vandring hvor vi vokser i skriftklogskab. Hvor det handler om at forstå så meget nyt som muligt – Nej, det er først og fremmest en åndelig vandring, med den levende Gud.

Andagt: En Søn er os givet...

”Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.”

Joh. 3,16

Johannes 3,16 er et af de mest kendte og citerede skriftsteder i bibelen. Denne lille bibel kan de fleste kristne vel nærmest udenad. Og dog, tror jeg at nogen gange så bliver disse kendte skriftsteder, så velkendte. At vi helt glemmer at tage et sådant ord ind i vore hjerter for at grunde over dybden af dem.

Men det er ikke uden grund at netop disse få ord fra Jesus har lydt igennem alle tider op til i dag. For her åbenbares hele evangeliets grundvold i nogle ganske få ord.