I mine første år som kristen havde jeg en meget
overfølsom samvittighed. Jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over næsten
alting. Jeg forsøgte af al magt at være rigtig, at leve op til det jeg
opfattede som værende Guds hellige krav til mig. Jeg kæmpede og stred med mine
tanker, gerninger, følelsesliv. Så snart jeg mærkede den mindste krusning på
overfladen søgte jeg at rette op på skaden.
Jeg kan huske at jeg en dag i min fortvivlelse over
mig selv og min åndelige tilstand søgte råd og vejledning hos en ældre bror.
Jeg fortalte ham mine frustrationer over at jeg ikke magtede at leve som
kristen. At, jeg havde det som om jeg hang i en meget tynd tråd og hvis den
bristede ville jeg ryge lige direkte i helvede!
Den kære ældre bror sad stille og tålmodigt og lyttede til hvad jeg sagde. Hvorefter han sagde: ”Ja, og gid den dog ville briste, så Jesus kunne få lov til at gribe dig!!”
Hvilke befriende ord. Med ét blev det lysende klart for mig, at det jeg havde haft gang i, var selvfrelse. Jeg havde forsøgt at opstille min egen retfærdighed ind for Gud for at han skulle acceptere mig og bevare mig. Jeg var nidkær for Gud men uden forstand.
”For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand. De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed. For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror.” Rom. 10,2-4
Så kære nyfrelste bror eller søster, hvis du har det ligesom jeg havde det dengang, så giv slip på din egen retfærdighed, bøj dig og tag imod Jesu Kristi retfærdighed. Prøv engang at læse hvad Paulus skriver til romerne. Det er dig han skriver om…
Den kære ældre bror sad stille og tålmodigt og lyttede til hvad jeg sagde. Hvorefter han sagde: ”Ja, og gid den dog ville briste, så Jesus kunne få lov til at gribe dig!!”
Hvilke befriende ord. Med ét blev det lysende klart for mig, at det jeg havde haft gang i, var selvfrelse. Jeg havde forsøgt at opstille min egen retfærdighed ind for Gud for at han skulle acceptere mig og bevare mig. Jeg var nidkær for Gud men uden forstand.
”For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand. De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed. For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror.” Rom. 10,2-4
Så kære nyfrelste bror eller søster, hvis du har det ligesom jeg havde det dengang, så giv slip på din egen retfærdighed, bøj dig og tag imod Jesu Kristi retfærdighed. Prøv engang at læse hvad Paulus skriver til romerne. Det er dig han skriver om…
”Da
vi nu ER BLEVET GJORT RETFÆRDIGE af tro, HAR VI FRED MED GUD ved vor Herre
Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i,..”
Rom. 5,1-2a
Guds
Fred!!!
(Læs evt. også Artiklen "I Herrens nærhed")
Ingen kommentarer:
Send en kommentar