Artikel: Den gode strid...

”I elskede! nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.” Jud. 3-4

Jeg har ofte undret mig over hvorfor der er så mange kristne i vor tid der ustandselig protesterer hver gang en af Guds tjenere står op for evangeliets sandhed – stiller sig i gabet for menigheden og dennes lære.
Hver gang vigtige spørgsmål bliver stillet og der opstår en udveksling af forskellige syn på læremæssige spørgsmål, melder der sig næsten altid en på banen som anklager, alle andre end dem selv, for at - mangle kærlighed, være fordømmende osv.

Det strider imod alt i dem at der nu er to kristne som har et forskelligt syn på skriftens lære -  ”Vi er jo kristne og vi skal jo elske hinanden”. Der er sat lighedstegn mellem kærlighed og enighed...

Men er det ukærligt og fordømmende at gøre det Judas her formaner os til? ”.. at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.”.

Hvad med Paulus? Var det mangel på kærlighed til sine brødre og søstre som drev ham til at gå imod lovlærerne på hans tid? Eller advarer mod dem der blæste i basun for sig selv og var opblæste af alle deres syner, åbenbaringer og engle besøg? (Kol. 2,16-23).

Flere kunne nævnes, hvad med Jesus? Var han drevet af et ukærligt, kritisk og fordømmende sind når han satte farisæerne, de skriftkloge og præsterne i rette?
Hvad med alle kirkefædrene der op gennem tiden har stået vagt ved Guds Ord og kæmpet og bevaret læren i menigheden ren, stået op imod gnosticisme og anden falsk lære? Var de blot drevet af en indædt trang til at kritisere? Var det bare stridslystne mænd?

Eller var det ganske enkelt fordi de tog Guds Ord alvorligt og havde kærlighed til sandheden? (2 Thess. 2,10).

Tværtimod stemmer denne, ikke tagen stilling til noget – denne politisk korrekte og intolerante tolerance over for alt hvad der kommer forbi på ens vej mere med denne verdens tidsånd end den kærlighed som Bibelen taler om.

Andagt: 6 Kendetegn på den sande gudsfrygt.

1. kendetegn: Ydmyghed under Gud.

Luk. 1,46-50 Maria er et klasse eksempel på sand ydmyghed under Gud. Ydmyghed er ikke mindreværd men at være sig sin stilling/plads bevidst indfor Gud.

Gudsfrygt er kendetegnet af ydmyghed. 

(Es 57,15-16) Den kødelige stolthed er brudt og byttet ud med – en venten på Herrens frelse. 

Fordi du har set Hans Hellighed og Storhed.

2. kendetegn: Tanke på dommen (Gud er min retfærdige dommer)

Her er ikke tale om FORDØMMELSE. (bedømte vi os selv ret i Kristus 1 Kor. 11,31-32)

Dommen efter gerninger er derfor stadigvæk en motivation til gudsfrygt for den kristne.

Men her er der ikke tale om dom til frelse eller fortabelse.

”For vi skal alle fremstilles for Kristi Domstol for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt” 2 Kor 5,10

3. kendetegn: Ydmyghed under Guds ord.

Et gudfrygtigt menneske er et menneske, der tager Gud seriøst, som lytter til hvad han har at sige med opmærksomhed og respekt. 

”Og Zerubabbel,... Josua,... og hele resten af folket adlød Herren deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Herren havde sendt ham til dem, og folket frygtede Herren. Da sagde Haggaj, Herrens sendebud, i Herrens ærinde til folket: ”Jeg er med eder, lyder det fra Herren”.” Hagg. 1,12-13

"Min Søn, naar du tager imod mine ord og gemmer mine Paalæg hos dig, idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,  ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt." Ordpr. 2,1-6

Ja, ydmyghed/respekt underordnelse under Guds Ord ”producerer” gudsfrygt. Du vil vokse i erkendelsen af Ham. (Se evt. Sl. 25,12-14)

4. kendetegn: Ydmyghed under hinanden.

Vi skal underordne os under hinanden. Den gudfrygtige holder ikke sig selv for stor, men holder sin næste højt og "beskytter" hans ære.

”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus” Ef. 5,21

Det er i det hele taget altid med Kristus for øje – i alle ting – ikke mennesker. Kol. 3,23-25

5. kendetegn: Lovprisning af Guds storhed, Hans Majestæt og Almægtighed.

Prøv engang at læse salmernes bog Sl. 95,1-11. Her vil du finde den ene lovprisning efter den anden. Dette er tegnet på Et gudsfrygtigt og ydmygt hjerte.

6. kendetegn: Din tale er præget af Gudsfrygt.

Mal. 3,13-18, (Ef. 5,3-4).

Andagt: Offerkniven og offerdyret…

”Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

I dette skriftsted fra Hebræerbrevet sammenlignes den troende med et offerdyr der ligger på alteret. Den kniv der her tænkes på er den kniv som præsterne i templet brugte til at parterer offeret med inden det blev ofret. Vi er som offerdyret der ligger på alteret under kniven. Det er Guds Ånd der fører kniven.

På samme måde som offerkniven ”sætter skel” imellem de enkelte dele for at klargøre offerdyret sætter Guds Ord dig og mig i stand. DETTE ER FRELSE VED GUDS LEVENDE ORD!!!

Gud er ikke en følelse eller en stemning - Han er en levende, virkende person, hvis vilje og handling er uafhængig af os. Han gør hvad han vil, når han vil - det er os der må være samstemmende med Ham - ikke omvendt. (Sjælen må renses i lydighed mod sandheden – Guds Levende og blivende Ord – 1 Pet. 1,22-23)

Det er ikke os der arbejder med Ham – det er Ham der arbejder med os!!!

Gud stemmer dit og mit hjerte, ved Helligånden og Ordet til at gå på linje, i takt, med Ham. Når vi vandrer på denne linje, sammen med Jesus, er byrderne ikke tunge - her er nådegaverne i funktion – alt dette er Kristus åbenbaret igennem dig og mig den enkelte. Dette er Herren arbejde med offerdyret.

Andagt: ”Frygt ej for tørre steder, for Kristus er jo med...”

”Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. Han bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer, hvis løv er frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.” Jer. 17,7-8

Jeg trak en dag et mannakorn fra skålen og fik dette ord fra Jeremias bog. Hvilken vidunderlig velsignelse!!! Jeg begyndte at læse det igen og igen – langsomt, og sætning for sætning, lod det enkelte Ord få lov til at trænge ind i mit sind. Det er skønt når Guds Ord griber hjertet og Helligånden gør Ordet levende.

Disse få ord er så tæt pakket med guddommelig opmuntring. Ord som hjertet kan gribe tag i, alt imens vore øjne er fast rettet mod Jesus – troens banebryder og fuldender (Hebr. 12,1-2).

Andagt: Søg ind i Guds tanker

”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren,.. ...Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren;..” Es. 55,6-7a+8a

”Søg Herren,..” skriver profeten Esajas. Han er ikke den eneste af Guds tjenere der indtrængende har formanet Guds folk til at søge tættere ind i samfundet med Gud. Det er tvært imod en formaning som vi finder igennem alt Guds Ord.

Bl.a skriver David:

”Jeg mindes du sagde: 'Søg mit åsyn!' Dit åsyn søger jeg Herre;..” Sl. 27,8, Jeremias skriver: ”Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, løfte hænder og hjerte til Gud i himlen;..” Klages. 3,40-41 og Amos skriver: ”Søg Herren, så skal I leve...” Amos. 5,6a

Der kunne nævnes mange flere – prøv selv at gå skriften igennem og se hvordan Herren igen og igen, igennem sine tjenere, kalder på sit folk, og dig den enkelte til at søge Ham.

Andagt: Gudsfrygt – en nødvendighed!!!

” Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murerne og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: ´Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!´ Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter.” Ez. 33:30-33

Der var en gang en der sagde: ”Det farligste tidspunkt at være i Guds nærhed er når Guds Ord forkyndes. For da bliver dit hjerte sat på valg.”.

Denne sætning fulgt mig igennem mange år og har været med til at forme min indstilling til Ordets forkyndelse – det har været med til at bringe gudsfrygt ind i mit hjerte.

 

I Tit. 1:1 Skriver Paulus at han er sendt ud ”...for at vække tro... …og erkendelse af den sandhed, DER SIGTER PÅ GUDSFRYGT”

Andagt: ”...den trøst, skrifterne giver,..”.

”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.” Rom. 15,4

Det er vidunderligt at kende Guds Ord – ikke for klogskabens skyld, men fordi at i Guds Ord lærer vi Jesus bedre at kende. Som Paulus skriver her ”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf,..”. Tænk dig hvor privilegeret vi er i vores tid – at vi har adgang til Guds Ord – hele Guds Ord.

De første kristne havde ”kun” det gamle testamente og det kun sjældent som et samlet hele. Vi har alle forudsætninger for at kende Guds Ord – og derigennem ”...ved den trøst, skrifterne giver,.. ...bevare vort håb.”.

Andagt: Hvordan tager du imod Guds Ord?

”Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds Ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds Ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.” 1 Thess. 2,13

Hvordan tager vi imod Guds Ord? Jeg tror det er et vigtigt spørgsmål som du og jeg godt må stille os selv engang imellem. Tager vi imod Guds Ord på samme måde som menneskers ord? Eller lader vi det få lov til at komme helt ind i vore hjerter og sætte ”tingene” på plads i vore liv? Det kan kun du og Gud svare på. Hebræerbrevets forfatter skriver følgende om Guds Ord:

”Thi Guds Ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

Andagt: Bekymringer – og andre tidsler.

”Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt.” Mark. 4,18-19
(Læs evt. 4,3-9 + 13-20)

Vi kan møde mange tidsler på vores vandring med Jesus som forsøger at tage vores opmærksomhed væk fra Ordet - langsomt kvæle troen og stjæle vores indre liv med Gud.

Jesus nævner i denne lignelse, flere forskellige tidsler, som alle har det formål, at det ”...kvæler ordet, så det bliver uden frugt.”.

Jesus nævner - ”rigdommens bedrag” - at stole på sin velfærd og hvile i den ”tryghed” som Mammon kan give og ”...alskens andre begæringer”. Alt sammen tidsler som har den virkning at de ”...kvæler ordet, så det bliver uden frugt.”.

”Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer. Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.” 1 Pet. 5,7-9

Kære bror og søster, kast ikke dine bekymringer på Mammon – han er en død afgud og kan ikke hjælpe – men KAST DINE BEKYMRINGER hen på Jesus, han HAR OMSORG FOR DIG.

En god måde at trække tidsler op på er at bringe det hele til Jesus og lade ham få lov til at være havemand i dit liv.

”Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting, jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” Fil. 4,6-7

”I øvrigt, brødre! Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: DET SKAL I HAVE I TANKE!” Fil. 4,8

Andagt: Mon Jesus finder troen?

”...Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” Luk. 18,8b

Det er troen Jesus kigger efter, ikke dine religiøse følelser og tanker (Kol. 2,18-19).

Han ser ikke efter hvor mange der er blevet helbredt, udfriet eller hvor meget du har profeteret i hans navn. Han ser efter troen, den personlige tro ud fra Guds Ord.

Han ser ikke efter din sjælelige iver og lidenskab. Han ser efter troen – er den i overensstemmelse med Hans Ord. Er det Hans tro? Stoler du på Ham eller på din egen tro? (Se evt. Luk. 18,9)

”Ikke enhver, der siger til mig: `Herre, Herre!` skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ´Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: ´Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.´” Matt. 7,21-23

Paulus skriver at ”...Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider, skal nogle falde FRA TROEN, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme,..” 1 Tim. 4,1

Vi skal ikke bevæge os på følelsernes grund og kalde dette Gud men lad os vandre med Gud på troens grund. Kære bror og søster, lad os ikke bedrage os selv, men under bøn og meditation, lade Guds Ord få magt i vores indre menneske, så Ordet kan skabe Hans tro i vore hjerter (Se. evt. Rom. 10,17 + Jak. 1,21-22)

”...Thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen...” 2 Kor. 5,7

”Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden,..” Judas brev v. 20

Andagt: Drag nu gennem landet.

”Drag nu gennem landet på kryds og tværs, thi dig giver jeg det!” 1 Mos. 13,17

Herren taler til Abraham og giver ham landet i eje men Herren siger noget mere end det. Han siger: ”Drag nu gennem landet på kryds og tværs...”. Abraham havde fået landet af Herren men det var Abrahams ansvar at lære landet at kende. Dette krævede en indsats fra Abrahams side.

Landet er et billede på livet i Kristus. Vi har ligesom Abraham fået del i landet – Kristus. Det er noget Gud har gjort ”Men ham (Faderen) skyldes det, at I er i Kristus,..” 1 Kor. 1,30.

Til os lyder de samme ord fra Herren ”Drag nu gennem landet på kryds og tværs, thi dig giver jeg det!”. Nu da du er sat i Kristus og har fået alt i Ham af bare nåde på grund af Jesus, siger Herren ”Drag NU..”.

Vent ikke til engang ude i fremtiden hvor du mener at du vil få mere tid til Herren – dette er ofte et bedrag. Jesus længes efter at vise dig rundt i landet ved Helligånden.

”Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.” Kol. 3,1-3

Andagt: Os til fred – Herren vor retfædighed

”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Esajas kapitel 53 er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus blev født af jomfruen Maria i Betlehem.

Han som 30 år senere gik omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde helbredt og bragt Guds Ord.

Da han hang på korset bad han ”Fader! Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34

Denne bøn var endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b

Det er denne Jesus som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at ”...han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham,..”

Jesus blev ikke myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja ”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig. Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med Gud.

Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11

”...man gav ham gravkammer... ...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es 53,9-11

Så kære ven, lad det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham få lov til at være din retfærdighed.

Andagt: Du må kende Jesus for at forstå skrifterne

”Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.” Luk. 24,45

Du kan have læst teologi i mange år og dog alligevel ikke forstå denne lille sætning fra Lukas. At forstå skrifterne handler ikke kun om at du og jeg får en stor kundskab om mange ting – det bringer ingen åndelig forandring i vores liv.

Jesus siger: ”... ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.” Joh.3,3 til teologen Nikodemus da denne kommer til ham om natten.

Du bliver nødt til at opleve den nye fødsel før du kan forstå hvad Lukas skriver – den nye fødsel er starten på et personligt forhold til Jesus – uden denne oplevelse kender vi ikke Jesus.

Men er det da vigtigt at FORSTÅ skrifterne? Kan vi ikke bare bede og lade præsten om at forstå og udlægge Guds Ord?

Jesus siger: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, OG I SKAL FORSTÅ SANDHEDEN, og sandheden skal frigøre jer.” Joh. 8,31-32

Paulus skriver til Efeserne: ”Og jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, OG AT HAN VIL OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR, hvilket håb han kaldte jer til,..” Ef. 1,17-18

Så både Jesus og Paulus taler altså om at forstå – Jesus taler om at være på vandring med Hans Ord, vokse i erkendelsen af sandheden og at Ordet på denne måde vil frigøre og forvandle vores liv.

Paulus beder om at Gud ”... vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham,..” Med andre ord beder han om at Helligånden må ”... OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR,..”.

Så kære læser, du må fødes på ny og efter at du har oplevet denne nye fødsel ønsker Jesus at lede dig ind i et personligt forhold til Guds Ord, hvor Helligånden for lov til at oplyse DIT hjertes øjne og give dig en dybere forståelse af hvad Han allerede har gjort for dig.

”Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, FOR AT VI KAN LÆRE AT KENDE, hvad Gud i sin nåde har skænket os;..” 1 Kor. 2,12

Andagt: Ryk dem op med rode! - om tanker og vaner.

”...Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode...” Matt. 15,14

Jeg har i noget tid haft denne sætning fra Jesus ”kørende” i mit sind og disse ord har talt meget til mig personligt.

Jeg er helt klar over at da Jesus taler dette ord i bibelen taler han om farisæerne og deres vranglære og ikke specifikt om det jeg her skriver om.

Når det er sagt tror jeg på at Gud kan tale til os gennem sit Ord på en meget personlig måde, sådan at vi ikke er i tvivl om at det er Helligånden der gør et ord eller en sætning levende for os på en måde at vi kender at det er Hans vejledning og personlige omsorg for vore sjæle i hverdagen.

Det er vigtigt at vi er åbne for sådanne inspirationer i dagligdagen og selvfølgelig efterprøver om de stemmer med skriften Ånd og Ord.

Da dette ord fra Mattæus evangeliet blev kom til mig – personligt – var det i denne mening:


”Enhver plante (Tanke eller Vane) , som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.”

Altså Jesu ord til hans disciple fik en helt anden betydning for mig – for mig blev Jesu ord til en personlig vejledning om min personlige vandring med Ham.

Kære læser, lad Helligånden få lov til at tale til dig i dag i gennem sit Ord. Giv ham tid, vær stille i dit sind og lyt efter hvad Han taler til dig – for du kan være sikker på at Jesus har et ord til dig personligt.

Ofte er vi så fortravlet at vi kan have svært ved at være stille for Guds åsyn, så snart vi har sat os flyver tankerne alle andre steder hen. Det er her Jesu ord kommer ind:

”Enhver plante (Tanke eller Vane), som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.”

Jesus ønsker at fylde dig med sine tanker i stedet for dine egne. Han ønsker at skabe Guddommelige vaner i dit liv. Men dette sker ikke pr. automatik, du må lade Helligånden få lov til at disciplinere dig i din personlige vandring med Ham og da - Ryk dem op med rode! Lad Helligånden få lov til at pege på netop de ting i dit liv og din hverdag der skal laves om – da vil du opleve at liv og tjeneste får de bedste vækstbetingelser.

Jeg vil slutte med nogle ord fra Paulus ”Skik jer ikke lige med denne verden, MEN LAD JER FORVANDLE GENNEM EN FORNYELSE AF JERES SIND, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Rom. 12,2

Læs evt. Ordsp. 3,6a + Fil. 4,8 (Du kan Klikke her for at læse i bibelen). 

Gud Velsigne Dig!

Andagt: Bliv i Hans Ord.

”Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”” Joh. 8,31-32

Jesus siger dette til dem som er kommet til tro på ham. Han siger det ikke til nogen som er udenforstående og ikke er kommet til tro. Nej, Jesus taler her om den videre vandring med ham i troen, om discipelforholdet mellem Jesus og hans disciple.

Jesus siger her nogle vigtige og alvorlige ord, men også et meget opmuntrende løfte.

Han starter med ordet ”Hvis..”, hvilket viser at vi som er kommet til tro og hører hans ord har et valg vi må træffe. ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,..”.

Vi må vælge om vi blot vil være en af de utallige mennesker der siger de tror på Jesus men ikke vandrer med ham i deres hverdag eller om vi vil være en af hans disciple. ”Hvis..” du vil være en Jesu discipel må du have et tæt forhold til Hans Ord – ja, han siger ligefrem ”Hvis I bliver i mit ord..”.

Han siger med andre ord – du kan ikke være min discipel hvis du ikke lever i mit ord. Så kære læser, her må vi prøve os selv om vi har et levende forhold til Guds Ord eller om det ikke har den store betydning i vores hverdag.

Jesus siger noget mere, han kommer med et vidunderligt løfte til dig som længes efter en dybere forståelse af Guds Ord, til dig som til tider syntes at bibelen kan være svær at forstå.

”...og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”. Tænk hvilket løfte, Jesus har lovet dig at hvis du vil blive i Hans Ord vil du komme til at FORSTÅ sandheden og denne sandhed skal frigøre dig.

”Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I VÆRE VIRKELIG FRIE” Joh. 8,36

”Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale,...Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det...” Joh. 16,13-14

Så kære bror og søster, lad Jesus få lov til ved Ånden og Ordet at vise dig hvilken vidunderlig frelse og frihed HAN HAR SAT DIG I -

”»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” 2 Kor. 3,17-18

Artikel: På evig grund

"De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes." Sl. 125,2

Jeg hørte en dag én læse dette skriftsted op. Lige med ét så jeg, hvad der egentlig står skrevet i dette lille vers fra Salmernes bog. Tidligere når jeg læste dette skriftsted, fik det en bestemt drejning inde i mit sind. Jeg opfattede det som om der stod noget i retning af "Stol på Herren, han er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.". Det er jo også sandt, men det er jo ikke det, der står i dette skriftsted.

Nej, hvad står der? Der står "DE, DER STOLER…". Salmisten skriver ikke om Herren, men han skriver om Herrens venner, dem, der stoler på Herren. Hvilken stor forskel. Kan det virkelig passe? Hvad er det salmisten prøver at fortælle os?

Jeg kan starte med at sige, hvad han ikke prøver fortælle. Han skriver ikke, at den, der stoler på Herren, ikke vil opleve rystelser i sine omgivelser eller opleve modgang i livet. Men ofte læser vi det sådan, og så bliver vi skuffet, når virkelighedens realiter rammer os og forstår ikke, hvorfor Gud ikke griber ind.

Nej, der står her noget som er langt mere vidunderligt. Det er en konstatering af, hvordan levende tro på Jesus giver sig til kende i hverdagen. "De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg,.."

At være som Zions bjerg, siger ikke så meget om dig som person, om du er stærk eller om du har en fast karakter. Det, der er tale om her, er troen, hvad du hviler i, hvor dit hjerte har sin ro.

Hvis du har din tillid i dig selv og din "faste" karakter eller styrke, så vil du opleve gang på gang, at hele dit livsgrundlag rokkes og krakelerer.

Det er her troende og ikke-troende skilles, det er her religiøse kristne og levende kristne skilles. Den religiøse "hviler" dybest set i sig selv. Enten i sine gerninger, sin tro eller ritualer af forskellig art.

Den troende derimod stoler på Herren og HAM ALENE.

Han hviler ikke i troen, han hviler i HERREN. Det er af stor betydning, at vi ser denne forskel, så vi ikke bedrager os selv. Mange har kristne har forspildt årevis på den religiøse cykel og er aldrig kommet videre. Det er ikke Guds vilje. Han ønsker, at vi skal få øjnene væk fra os selv og hen på Jesus. Det er her at den sande hvile er at finde.

Levende tro fokuserer ikke på sig selv. Der er nemlig ikke nogen kraft i troen alene, men alene i den, som troen er rettet imod og sat i forbindelse med. Det er Jesus,der gør forskellen.

"Når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund." Ordspr. 10,25

Det er vidunderligt at stå på denne faste grundvold. Den er, som ordsprogenes bog fortæller, en evig grundvold. At vandre på denne grundvold, er som at vandre på en højslette, hvor der er rigeligt plads og hvor der er et godt udsyn.

Denne højslette er intet mindre end Jesu fuldbragte værk på Golgatha.

Vandringen her er ikke som at vandre på en spids bjergtop, hvor man hele tiden er nervøs for at falde ned, nej, her er trygt og sikkert og her er vidunderligt at være.

Andagt: Lad Guds Ord i rigt mål bo hos jer

”Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.” Kol. 3,16

”Kristi ord... ...bo hos jer.. ...så I” Der findes ingen større hindring for det åndelige liv, end den, at forsømme samfundet med Gud i hans Ord. Vi har som åndelige nye skabninger behov for Guds levende Ord. Ja, det er en nødvendighed for at troens liv kan overleve. (se evt. 1 Pet. 2,1-5).

Paulus siger at vi i rigt mål skal lade Kristi ord BO hos os. Tænk en gang hvad ordet ”bo” betyder – det er ikke på besøg, det kommer ikke forbi lejlighedsvis – det har taget bo, det er flyttet ind i vores hjerter.

 Jakob skriver i sit brev, at Ordet er plantet i vores hjerter, og har magt til at frelse vores sjæle (Jak. 1,21-24). Guds ord har altså frelsesbetydning for din sjæl.

Der ligger noget mere i det Paulus skriver til de kristne i Kolossæ. Han påpeger at hvis de lader Kristi ord bo i deres hjerter vil det have en helt bestemt virkning på deres liv. Kristi ord vil i dem blive et kildespring til velsignelse for deres brødre og søstre, ”...så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.”

Salmisten i de første tekst i Salmernes bog skriver ”Salig den mand, som.. ...her lyst til Herrens lov, og som grunder på den dag og nat. Han er som et træ, der, er plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid,...” Sl. 1,1-3

”Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ordsp. 4,23

Andagt: Hvad havde du forventet?

”Vær stille hos Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb,..” Sl. 62,6

Grundteksten kunne også oversættes sådan her ”Bi/vent på Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer hvad jeg har forventet”

Hvad forventer du af Gud? Er dine forventninger i overensstemmelse med hans Ord? Det er vigtigt at vide hvad vi kan forvente af Gud. Hvis vores forventninger til Gud ikke stemmer med bibelen kan vi naturligvis ikke forvente bønnesvar.

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1


Håb, i bibelen er på linje med at forvente. Vi håber det vi forventer. Ikke som vi danskere normalt opfatter det at håbe, ”jeg håber, jeg får det eller det til jul”.

Håb i bibelen er forankret i en troens overbevisning ud fra Guds Ord. ”Tro er fast tillid til det, man håber,..”. Så kære læser, hvad forventer du af Gud? Har du fået rettet dine forventninger ind i forhold til Guds Ord?

”Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om.” 1 Joh. 5,14-15