Artikel: Den gode strid...

”I elskede! nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.” Jud. 3-4

Jeg har ofte undret mig over hvorfor der er så mange kristne i vor tid der ustandselig protesterer hver gang en af Guds tjenere står op for evangeliets sandhed – stiller sig i gabet for menigheden og dennes lære.
Hver gang vigtige spørgsmål bliver stillet og der opstår en udveksling af forskellige syn på læremæssige spørgsmål, melder der sig næsten altid en på banen som anklager, alle andre end dem selv, for at - mangle kærlighed, være fordømmende osv.

Det strider imod alt i dem at der nu er to kristne som har et forskelligt syn på skriftens lære -  ”Vi er jo kristne og vi skal jo elske hinanden”. Der er sat lighedstegn mellem kærlighed og enighed...

Men er det ukærligt og fordømmende at gøre det Judas her formaner os til? ”.. at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.”.

Hvad med Paulus? Var det mangel på kærlighed til sine brødre og søstre som drev ham til at gå imod lovlærerne på hans tid? Eller advarer mod dem der blæste i basun for sig selv og var opblæste af alle deres syner, åbenbaringer og engle besøg? (Kol. 2,16-23).

Flere kunne nævnes, hvad med Jesus? Var han drevet af et ukærligt, kritisk og fordømmende sind når han satte farisæerne, de skriftkloge og præsterne i rette?
Hvad med alle kirkefædrene der op gennem tiden har stået vagt ved Guds Ord og kæmpet og bevaret læren i menigheden ren, stået op imod gnosticisme og anden falsk lære? Var de blot drevet af en indædt trang til at kritisere? Var det bare stridslystne mænd?

Eller var det ganske enkelt fordi de tog Guds Ord alvorligt og havde kærlighed til sandheden? (2 Thess. 2,10).

Tværtimod stemmer denne, ikke tagen stilling til noget – denne politisk korrekte og intolerante tolerance over for alt hvad der kommer forbi på ens vej mere med denne verdens tidsånd end den kærlighed som Bibelen taler om.

Andagt: Har du modtaget Livet?

For noget tid siden læste jeg en bog af en ukendt forfatter og faldt over en sætning som blev levende for mig. Sætningen lød sådan her: ”Vi bliver hverken frelst eller helliggjort ved det, som vi giver afkald på, men ved det, som vi modtager.”(citat slut.) - nemlig Kristus selv.

Hvilken dejlig enkel og alligevel dyb måde at beskrive kristenlivet på. Og dog er det netop her så mange fejler. Mange har igennem tiden holdt sig på afstand af Jesus fordi de mente at de ikke kunne være bekendt at komme til ham sådan som de er – der var så meget de mente at de først skulle lave om på inden Jesus ville tage imod dem.

Man kunne fristes til at sige at de mente at de skulle komme til Jesus for at give ham noget for at blive et Guds barn. Men hvad er det bibelen – Guds Ord – siger?

”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12

Her står der intet om at give! Men om at modtage – modtage ham som er selve Livet, Jesus Kristus Guds Søn. Hvad frelsen angår handler det altså ikke om hvad du kan give eller hvad du kan afstå fra – men om at modtage Guds gave, Jesus Kristus og ”...alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn,..”.

”Thi således elskede Gud verden, at HAN GAV SIN SØN den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3,16

Andagt: Et anderledes evangelium.

”Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium,..” Gal. 1,6

Det undrede Paulus – med andre ord, Paulus syntes det var mærkeligt at galaterne lod sig bedrage af de falske lærere – lovlærerne. Han undrede sig over at de udskiftede ”det gode budskab” med et budskab som ikke kunne kaldes ”evangelium” dvs. ”et godt budskab”.

Han undrede sig over at de lod sig drage bort fra det personlige forhold til Jesus og hen til et lovsystem hvor de skulle ”leve op til” for at modtage Åndsdåb, helbredelse osv. fremfor blot at høre i tro og tillid til Ham som de var kommet til tro på (Se evt. 3,1-5).

Andagt: Det er fuldbragt!

”Da Jesus nu havde fået eddiken, sagde han: ”Det er fuldbragt!” og han bøjede hovedet og opgav ånden.” Joh. 19,30

Jesus sagde på korset: ”Det er fuldbragt!”. Tre ord som satte chokbølger ind i Satans rige. Bedst som han troede at Jesus var besejret og at han endelig havde vundet, lyder disse tre ord i Fjendens øre, hvorefter Jesus bøjer hovedet og opgiver ånden.

”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, DET, SOM VAR IMOD OS; HAN TOG DET BORT VED AT NAGLE DET TIL KORSET. HAN AFVÆBNEDE MAGTERNE OG MYNDIGHEDERNE og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15

Men hvad var det Jesus fuldbragte? Det er vidunderligt at vide at Satan er besejret men det er endnu mere vigtigt at få fat i hvad betydning Jesu fuldbragte værk på Golgatha har mig, den enkelte - for heri ligger frelsen.

”...han (Jesus), som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ved hvis sår i fik lægedom.” 1 Pet. 2,24

Apostlen Peter skriver her i sit første brev om Jesu vidunderlige værk på Golgatha. I et enkelt vers kommer Peter ind på tre centrale sider af korset: 1. Han bar din synd PÅ SIT LEGEME OP PÅ KORSETS TRÆ. 2. Du er ved Ham – AFDØD FRA DINE SYNDER FOR AT DU NU SKAL LEVE FOR RETFÆRDIGHEDEN. 3. Ved Hans sår HAR VI FÅET lægedom.

Har du, kære læser, taget imod syndernes forladelse fra Jesus? Har du set at dine synder blev naglet til korset? Har du set kære læser, at du VED HAM er død fra synden så du nu kan leve for Ham som en helt ny skabning i Kristus (Se evt. Rom. 6,7,11 og 2 Kor. 5,17). Har du taget imod din helbredelse fra Ham. Ved Hans sår HAR DU FÅET...

Andagt: Os til fred – Herren vor retfædighed

”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Esajas kapitel 53 er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus blev født af jomfruen Maria i Betlehem.

Han som 30 år senere gik omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde helbredt og bragt Guds Ord.

Da han hang på korset bad han ”Fader! Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34

Denne bøn var endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b

Det er denne Jesus som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at ”...han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham,..”

Jesus blev ikke myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja ”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig. Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med Gud.

Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11

”...man gav ham gravkammer... ...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es 53,9-11

Så kære ven, lad det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham få lov til at være din retfærdighed.

Andagt: Ved tro – adgang til nåden vi står i

”...Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i;..” Rom. 5,1-2

Det er ved troen på, hvad Jesus Kristus gjorde på Golgatha at vi får adgang til Guds nåde. Jesus døde for alle mennesker, for hele verden. Han sonede alle menneskers synd ved ét eneste offer på korset.

Det er en velsignet sandhed som vi ofte hører forkyndt. Uanset hvor velsignet denne sandhed end er, så har den ingen effekt, hvis budskabet ikke modtages i tro.

”Min retfærdige skal leve ved tro...” Hebr. 10,38

Dette troens princip gælder hele din vandring med Gud. Tro har evnen til at virkeliggøre Guds åndelige realiteter, ikke sådan at tro skaber noget der ikke var der i forvejen. Tro er for det åndelige liv, hvad øjnene er for den seende. Det er når vi i tro tager imod det Jesus allerede har gjort at vi får lov til at opleve Guds riges åndelige realiteter.

”Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de; men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. Thi kun vi, som er kommet tro, går ind til hvilen,...” Hebr. 4,2-3a

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1

Andagt: Det første som jeg selv modtog.

”Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, som jeg forkyndte jer,...” 1 Kor. 15,1

Vi har altid brug for at mindes det evangelium som vi tog imod. Dagen hvor vi vokser fra dette enkle budskab om Jesus kommer aldrig.

Det har altid bedrøvet mig at høre kristne sige efter et evangelisk budskab. ”Der var ikke noget nyt i det. Jeg har hørt det hele før.”.

Dette så Paulus, Peter og Johannes helt anderledes på. Se evt. 2 Pet. 1,12-13 ”Derfor vil jeg altid minde jer om...” og 1 Joh. 2,24 ”Men I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer...”

”Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne, og at han blev begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne,...” 1 Kor. 15,3-4

”Det første som jeg selv modtog...” skriver Paulus, var at Kristus døde for vores synd efter skrifterne. ”Og” siger han. Kristus blev begravet og opstod på den tredje dag, ”Efter skrifterne”.

Hvad stod der i skrifterne om Kristus? ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Det samme budskab Paulus bringer videre til andre. Et enkelt budskab om frelse fra synd, ved Kristi død og opstandelse.

Hvad bringer du som det første i dine samtaler med andre? Diskuterer du ”dyb” bibelkundskab eller bringer du det enkle budskab om Jesus, Frelseren.