Jesus sagde på
korset: ”Det er fuldbragt!”. Tre ord som satte chokbølger
ind i Satans rige. Bedst som han troede at Jesus var besejret og at
han endelig havde vundet, lyder disse tre ord i Fjendens øre,
hvorefter Jesus bøjer hovedet og opgiver ånden.
”Han udslettede det anklagende
skyldbrev med dets lovbestemmelser, DET, SOM VAR IMOD OS; HAN TOG DET
BORT VED AT NAGLE DET TIL KORSET. HAN AFVÆBNEDE MAGTERNE OG
MYNDIGHEDERNE og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i
sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15
Men hvad var det
Jesus fuldbragte? Det er vidunderligt at vide at Satan er besejret
men det er endnu mere vigtigt at få fat i hvad betydning Jesu
fuldbragte værk på Golgatha har mig, den enkelte - for heri ligger
frelsen.
”...han (Jesus), som selv bar vore
synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra
vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ved hvis sår i fik
lægedom.” 1 Pet. 2,24
Apostlen Peter
skriver her i sit første brev om Jesu vidunderlige værk på
Golgatha. I et enkelt vers kommer Peter ind på tre centrale sider af
korset: 1. Han bar din synd PÅ SIT LEGEME OP PÅ KORSETS TRÆ. 2.
Du er ved Ham – AFDØD FRA DINE SYNDER FOR AT DU NU SKAL LEVE FOR
RETFÆRDIGHEDEN. 3. Ved Hans sår HAR VI FÅET lægedom.
Har du, kære
læser, taget imod syndernes forladelse fra Jesus? Har du set at dine
synder blev naglet til korset? Har du set kære læser, at du VED HAM
er død fra synden så du nu kan leve for Ham som en helt ny skabning
i Kristus (Se evt. Rom. 6,7,11 og 2 Kor. 5,17). Har du taget
imod din helbredelse fra Ham. Ved Hans sår HAR DU FÅET...
Ja amen det er sket
SvarSlet