Artikel: Den gode strid...

”I elskede! nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.” Jud. 3-4

Jeg har ofte undret mig over hvorfor der er så mange kristne i vor tid der ustandselig protesterer hver gang en af Guds tjenere står op for evangeliets sandhed – stiller sig i gabet for menigheden og dennes lære.
Hver gang vigtige spørgsmål bliver stillet og der opstår en udveksling af forskellige syn på læremæssige spørgsmål, melder der sig næsten altid en på banen som anklager, alle andre end dem selv, for at - mangle kærlighed, være fordømmende osv.

Det strider imod alt i dem at der nu er to kristne som har et forskelligt syn på skriftens lære -  ”Vi er jo kristne og vi skal jo elske hinanden”. Der er sat lighedstegn mellem kærlighed og enighed...

Men er det ukærligt og fordømmende at gøre det Judas her formaner os til? ”.. at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.”.

Hvad med Paulus? Var det mangel på kærlighed til sine brødre og søstre som drev ham til at gå imod lovlærerne på hans tid? Eller advarer mod dem der blæste i basun for sig selv og var opblæste af alle deres syner, åbenbaringer og engle besøg? (Kol. 2,16-23).

Flere kunne nævnes, hvad med Jesus? Var han drevet af et ukærligt, kritisk og fordømmende sind når han satte farisæerne, de skriftkloge og præsterne i rette?
Hvad med alle kirkefædrene der op gennem tiden har stået vagt ved Guds Ord og kæmpet og bevaret læren i menigheden ren, stået op imod gnosticisme og anden falsk lære? Var de blot drevet af en indædt trang til at kritisere? Var det bare stridslystne mænd?

Eller var det ganske enkelt fordi de tog Guds Ord alvorligt og havde kærlighed til sandheden? (2 Thess. 2,10).

Tværtimod stemmer denne, ikke tagen stilling til noget – denne politisk korrekte og intolerante tolerance over for alt hvad der kommer forbi på ens vej mere med denne verdens tidsånd end den kærlighed som Bibelen taler om.

Andagt: 6 Kendetegn på den sande gudsfrygt.

1. kendetegn: Ydmyghed under Gud.

Luk. 1,46-50 Maria er et klasse eksempel på sand ydmyghed under Gud. Ydmyghed er ikke mindreværd men at være sig sin stilling/plads bevidst indfor Gud.

Gudsfrygt er kendetegnet af ydmyghed. 

(Es 57,15-16) Den kødelige stolthed er brudt og byttet ud med – en venten på Herrens frelse. 

Fordi du har set Hans Hellighed og Storhed.

2. kendetegn: Tanke på dommen (Gud er min retfærdige dommer)

Her er ikke tale om FORDØMMELSE. (bedømte vi os selv ret i Kristus 1 Kor. 11,31-32)

Dommen efter gerninger er derfor stadigvæk en motivation til gudsfrygt for den kristne.

Men her er der ikke tale om dom til frelse eller fortabelse.

”For vi skal alle fremstilles for Kristi Domstol for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt” 2 Kor 5,10

3. kendetegn: Ydmyghed under Guds ord.

Et gudfrygtigt menneske er et menneske, der tager Gud seriøst, som lytter til hvad han har at sige med opmærksomhed og respekt. 

”Og Zerubabbel,... Josua,... og hele resten af folket adlød Herren deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Herren havde sendt ham til dem, og folket frygtede Herren. Da sagde Haggaj, Herrens sendebud, i Herrens ærinde til folket: ”Jeg er med eder, lyder det fra Herren”.” Hagg. 1,12-13

"Min Søn, naar du tager imod mine ord og gemmer mine Paalæg hos dig, idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,  ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt." Ordpr. 2,1-6

Ja, ydmyghed/respekt underordnelse under Guds Ord ”producerer” gudsfrygt. Du vil vokse i erkendelsen af Ham. (Se evt. Sl. 25,12-14)

4. kendetegn: Ydmyghed under hinanden.

Vi skal underordne os under hinanden. Den gudfrygtige holder ikke sig selv for stor, men holder sin næste højt og "beskytter" hans ære.

”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus” Ef. 5,21

Det er i det hele taget altid med Kristus for øje – i alle ting – ikke mennesker. Kol. 3,23-25

5. kendetegn: Lovprisning af Guds storhed, Hans Majestæt og Almægtighed.

Prøv engang at læse salmernes bog Sl. 95,1-11. Her vil du finde den ene lovprisning efter den anden. Dette er tegnet på Et gudsfrygtigt og ydmygt hjerte.

6. kendetegn: Din tale er præget af Gudsfrygt.

Mal. 3,13-18, (Ef. 5,3-4).

Andagt: I en tynd tråd…

”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!..” Rom. 7,24-25a

I mine første år som kristen havde jeg en meget overfølsom samvittighed. Jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over næsten alting. Jeg forsøgte af al magt at være rigtig, at leve op til det jeg opfattede som værende Guds hellige krav til mig. Jeg kæmpede og stred med mine tanker, gerninger, følelsesliv. Så snart jeg mærkede den mindste krusning på overfladen søgte jeg at rette op på skaden.

Jeg kan huske at jeg en dag i min fortvivlelse over mig selv og min åndelige tilstand søgte råd og vejledning hos en ældre bror. Jeg fortalte ham mine frustrationer over at jeg ikke magtede at leve som kristen. At, jeg havde det som om jeg hang i en meget tynd tråd og hvis den bristede ville jeg ryge lige direkte i helvede!

Andagt: Er Gud for os? - Hvem kan da være imod os?

”Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den som retfærdiggør. Hvem er den som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.” Rom. 8,31-34

”Hvad skal vi da sige til dette?..” Er Gud for dig hvad betyder det så djævelen er efter dig. Når nu Gud har retfærdiggjort dig ved Jesu blod. Hvad betyder hans anklager så? De har ingen værdi – han er afvæbnet, gjort kraftesløs ved Jesu Kors.

”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til korset. Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15

Andagt: Vi er sendt ud med glædesbud.

”Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4,18

Vi er sendt ud med GLÆDESBUD til den fattige, fortrykte, blinde osv.

Ikke for at definere at de har et problem som de godt selv er klar over – eller fortælle den fattige at han selv er skyld i sin fattigdom, det kan godt være at han er skyld i sin egen situation – det kan også være at han ikke er, det ved du og jeg intet om og det er også ligegyldigt – Jesus elsker ham.

Vi er ikke sendt ud for at ”anklage” den syge, fattige, blinde og fortrykte for deres eventuelle manglende tro – vi er sendt ud for at hjælpe dem, forkynde for dem glædesbudet om at I KRISTUS er der frelse, frihed og helbredelse – og ved Guds Kraft sætte dem fri.

Andagt: Opsøge og frelse det fortabte.

”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10

Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.

 

Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.

Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).

Her ser vi Jesu sindelag – han kom FOR AT OPSØGE og FRELSE DET FORTABTE. Ofte er det som om vi kan vende dette på hovedet i vores forståelse og kræve at se omvendelsens frugter før vi kan åbne vores arme for den fortabte sjæl vi møder (her tænker jeg specielt på frafaldne brødre og søstre).

Men prøv en gang at læse hvad der skete med Zakæus DA JESUS MØDTE HAM - ”Men Zakæus stod frem og sagde TIL HERREN: ”Se, Herre! Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.” Da sagde Jesus om ham: ”I dag er frelsen kommet til dette hus,...” Luk. 19,8-9

Så kære bror og søster, lad os gå ud og opsøge de fortabte og forkynde Guds frelsende kærlighed.

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” Joh. 3,16-18

Andagt: Farisæernes diskussioner.

”Da sagde farisæerne til hverandre: ”Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.”” Joh. 12,19

Det er interessant at ligge mærke til hvordan farisæerne taler sammen indbyrdes, deres samtaler afslører deres sindelag. På samme måde vil vores indbyrdes samtaler i kirken, familien, skole eller arbejdsplads afslører hvordan eller hvad vi tænker om forskellige ting i vores liv.

Farisæerne taler her indbyrdes OM DE ANDRE FARISÆRER at de ikke udretter noget. Man kan nærmest høre den ene farisæer sige til den anden farisæer om en tredje farisæer at: ”Hvis han bare havde gjort som jeg sagde, så var det aldrig gået sådan. Så var det os, vores parti der havde succes og ikke denne simple tømrer fra Nazaret!”.

Der var ingen selverkendelse og deres hjerter var kun fyldt med bebrejdelser rettet mod andre – og var ikke selv involveret i arbejdet for Guds rige. Farisæerne kunne ikke se at denne vækkelse var fra Herren 

 - og at der også udgik et kald til dem om at vandre med Jesus og ikke kun med sig selv og deres fælles religiøse holdninger og meninger.

På samme måde skal vi som kristne også passe på ikke at falde i den samme fælde som farisæerne. Stille os anklagende an, og bebrejde den som tjener Herren, der hvor Helligånden har sendt ham. Bare fordi han ikke gør det på den måde som vi synes han skulle tjene på.

”En Herrens tjener ved navn Smith Wigglesworth fik den besked af en tilhører: Jeg bryder mig ikke den måde du evangeliserer på. Det gør jeg heller ikke, svarede Wigglesworth, men hvordan evangeliserer du? Manden så lidt forvirret ud og svarede: Jeg gør det ikke. Så vil jeg hellere gøre det på min måde end den måde du ikke gør det på, sagde Wigglesworth.” Citat.

Andagt: Gud er større end dit hjerte

”...Thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud,..” 1 Joh. 3,20-21

Gud er større end dit og mit hjerte og kender alt. Han kender alle ting i sin rette sammenhæng. Han er større end hvad dine følelser fortæller dig. Han kender til alle dine vanskeligheder, alle de gange du er blevet misforstået og hvor du misforstår andre. Og dog, kalder Guds Ord dig for ”elskede”. Jesus elsker dig.

Ikke al fordømmelse kommer fra Satan, megen fordømmelse kommer fra dit eget hjerte i form af selvbebrejdelse og selvanklage.

Vi har det med at sætte Gud ind i vores egne små kasser og forståelsesrammer. Rammerne kan være fine nok, hvis vi samtidig erkender at der også er meget vi ikke forstår. Noget vi ikke har set i sin rette sammenhæng.

På den måde kan vi nemt komme til at stå som Jobs venner, der i stedet for at være til hjælp for Job ved at pege på Gud, begyndte at søge efter fejl i Jobs liv. De kom med al den ”rigtige teologi”. Den var bare anvendt i utide.

Her til sidst vil jeg citerer C. O. Rosenius:

Alle lovbuds lov: Alle andre bud bør indordne sig under det ene store bud ”Du skal elske..” Samt udlægges og anvendes med skyldigt hensyn til dette. Enhver gerning, der ikke tjener til menneskers gavn, er en ond gerning, selvom den skulle være gjort nøjagtigt efter ordlyden af et Guds bud. Gør du en sådan gerning, som ikke gavner, men skader, da gør en ond gerning- og det Guds ord, du grunder den på, har du enten misforstået eller anvendt i utide. For kærligheden er alle lovbuds lov og alle gerningers rettesnor. (Citat slut)
Fra bogen ”Når mange meninger opstår” Af C.O. Rosenius

Artikel: I Herrens nærhed

Og Herren sagde: “Se, her er et sted i min nærhed, stil dig på klippen der! “ 2 Mos 33,21

Dette skriftsted fra det gamle testamente, er en profeti om Kristi forsoningsværk på Golgatha. I dette skriftsted ligger nøglen til fællesskab med Gud.

Ofte når vi siger fællesskab med Gud, tænker vi på bøn eller bibellæsning. Når vi søger hans fællesskab er det ofte dette vi giver os i kast med.

Bøn og bibellæsning er også en nødvendighed i vort samfund med Gud men der er nogle grundlæggende ting det er vigtigt at få lys over for at opleve sandt fællesskab med Gud.

Der er mange mennesker der beder til Gud og læser deres bibel men aldrig har fællesskab med Gud. Der kan være mange grunde til at de læser i bibelen, det kan være at de er opdraget til det hjemmefra, af samme grund er der også mange der beder til Gud. Nogle søger Gud af pligt, for at gøre sig fortjent til frelse og oplever en konstant dårlig samvittighed når de ikke har læst den mængde som de plejer i bibelen eller bedt den bøn remse de er vant til.

Hvis vi læser bibelen med et alvorligt hjerte og tager de ord til os som vi læser, vil vi hurtigt finde ud af at der er mange krav til vore liv hvis vi ønsker fællesskab med en hellig Gud. Der står blandt andet i Sl. 15,1-2 “ Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte, “. Her er altså kravet til dig og mig hvis vi vil have med Gud at gøre. Det nytter ikke at forkaste Hans Ord og sige “ Ja, Ja, men Gud er jo nådig så jeg gør det så godt som jeg kan, så må Gud gøre resten.”.

Dette er Guds ord og vi må tage det alvorligt.

Vi vil dog hurtigt finde ud af at det er umuligt at opfylde dette krav, for hvem uden Jesus, har vandret fuldkomment og talt sandhed af hjertet? Ingen. Derfor befinder du og jeg os i en tilstand, i os selv, hvor det er umuligt at have fællesskab med Gud.

Men kravet fra Guds side er dog stadig det samme. Jesus siger i Matt 5,20 “ hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”. Vi ved om farisæerne at de brugte hele deres liv på at opfylde loven og her siger Jesus at hvis vi ikke overgår dem, vil vi slet ikke komme ind i Himlen. Det er ikke bare ord, det er Jesu egne ord. Når dette bliver klart for os, kommer der et råb i vores hjerter “ Gud! Vær mig synder nådig!” Luk 18:13.

Og det er lige præcis her at evangeliet kommer ind. Evangeliet er til dig som ikke kan leve op til Guds standard. Det er til dig som er fuld af synd fra top til tå.

Til dig lyder det fra Guds Hellige trone: “SE, HER ER ET STED I MIN NÆRHED, STIL DIG PÅ KLIPPEN DER!

Halleluja, der er et sted i Faderens nærhed for dig og mig. Dette sted er et vidunderligt sted, nemlig på klippen. Hvad vil det så sige at stå på klippen? Ud fra bibelen kan vi se at klippen er et billede på Jesus, der står i 1 Kor 10,4 ”thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus.”

Jesus som vandrede fuldkomment, uden synd, gik frivilligt op på korset for dig og mig. Der sonede Han din og min synd og fjernede derved alle anklagepunkter i dit og mit liv. Derfor kan vi nu med frimodighed gå frem for Faderens trone med en ren samvittighed. Du er nu forsonet med den Hellige Gud.

Dette er det eneste sted og det eneste grundlag du og jeg nogensinde kan træde frem for Gud og have fællesskab med Ham på. Vi vil aldrig blive retfærdige eller fuldkomne i os selv. Alt hvad vi har, har vi fået i kraft af Jesu forsoningsværk. Hvis dette er din tro, kan du trygt hvile i dette skriftsted:

”Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i; og vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed.” Rom. 5,1-3

Artikel: Guds retfærdighed

"Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror."  Rom.10: 2-4

At være nidkær for Gud er godt, men ikke uden forståelse. Det var dette, jøderne gik fejl af i deres gudsdyrkelse. Men hvad var det de ikke havde forstået?

Det, som jøderne ikke havde forstået og som vor tids selvretfærdige ikke har forstået, er som Paulus skriver "retfærdigheden fra Gud". Han skriver, at fordi de ikke har forstået dette har de ikke "bøjet sig under retfærdigheden fra Gud".

Hvad vil dette sige?
Paulus skriver meget klart om retfærdigheden fra Gud i Rom. 3:21-26, hvor han skriver, at: "Nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud....en retfærdighed ved tro på Jesus Kristus". Det var dette, som de ikke havde forstået, de forsøgte at retfærdiggøre sig overfor Gud ved at gøre gode gerninger i henhold til loven. Men Guds ord siger klart at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger i Hans øjne (Rom 3:20). Vi mennesker er meget selvretfærdige og har meget svært ved at erkende, at vi er det, som skriften siger vi er.

"Der er ingen retfærdig, ikke én; der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud; afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste." (Rom 3,10-12)

Hvad med dig, du, som læser dette, har du erkendt dette?
Det er sådan, Gud ser på os mennesker, det siger Skriften. Dette er det første, Gud må lære os for at vi kan tage imod det, som han har til os, nemlig Hans retfærdighed.

Jesus kom for at frelse syndere, ikke for at fordømme. Jesus tog vores fordømmelse på korset, da han tog den dom over sig som vi med rette skulle have haft. Her tog farisærerne forkert, de troede, at Messias skulle komme og godkende deres tro og oprette et rige, hvor de skulle stå i spidsen.

Der er også mange i dag, som tror, at Jesus er kommet for at gøre dem retfærdige i dem selv. De beder, evangeliserer, læser bøger og er med i en masse aktiveteter rundt omkring i menighederne, men de gør det alt sammen for at ville være gode i Guds øjne og derved få fred i hjertet.

Lad os give Gud ret og tage imod hans frelse, som netop er til de fortabte, ugudelige og uretfærdige (Rom 4:4-5). Det er nemlig os, som ikke kan fremvise en masse gerninger.

Men det er til os, at det glade budskab lyder: vore synder er sonet og skylden betalt! Det er vidunderligt at tage imod denne sandhed, det vil forandre hele dit liv, et liv, hvor du virkelig vandrer med Gud.