Viser opslag med etiketten åndelig forståelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten åndelig forståelse. Vis alle opslag

Artikel: Da ”drømmen” blev knust.

Da det nu var blevet aften den samme dag, den første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren.Jesus sagde da igen til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.«  Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!”. Joh. 20,19-22

Denne lille passage fra Johannesevangeliet forkynder et enkelt og et meget håndgribeligt budskab. Vi kommer ind i beretningen lige efter at Jesus er blevet korsfæstet – død og lagt i graven. Disciplene var slået med frygt og tvivl. Deres hjerter var fyldt med forvirring og modløshed.

Alt hvad de havde regnet med, troet på og forestillet sig om hvad der var Guds vej med dem, var med ét blevet revet væk under deres fødder. De havde forestillet sig at Jesus skulle krones som konge over Israel, og at messiastidens herlighed skulle begynde. De skulle have siddet på troner sammen med Jesus som hans tro tjenere

 – og nu, ja nu sad de bag lukkede døre i frygt for romerne og deres ”konge” var blevet korsfæstet. ”Drømmen” var blevet knust.

Der var stor forvirring i blandt dem og de vidste ikke rigtig hvad de skulle tro. Peter og Johannes havde kort forinden fortalt dem om at de havde været ude ved Jesu grav og at denne var tom.
’Hvem havde dog taget liget og hvad havde de gjort ved liget og hvem kunne dog finde på sådan noget’ – som om det ikke var slemt nok i forvejen! Havde ondskaben ikke allerede knust ”drømmen” og Guds sag gjort til intet?

Andagt: Send dit lys Herre

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger, at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! Sl. 43,3-5

Guds Ånd lys og åbenbaring, bringer os ind i Guds tanker og stiller os ansigt til ansigt med Guds alter, Golgatha Sl. 48,10 + Sl. 73,17.

Vi har brug for, ja vi er afhængige, af Helligånden lys og åbenbaring når vi læser eller hører Guds ord. Åbenbaring fra Herren for at kende Hans Sandhed, Hans tanker.

Andagt: Bogstavtro eller Kristuserkendelse

...som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har 'smagt, at Herren er god'. Kom til ham den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne,..” 1 Pet. 2,2-4

...hige efter ordets uforfalskede mælk,..” ofte vil vi her tænke på at Peter opfordrer os til at fylde os med Guds Ord, hvilket jo også er rigtigt. Men der ligger noget mere og dybere i dette end som så. Man kan sige, at her bliver de levende, skilt fra de døde – og ”bogstavtro” fra åndelig erkendelse.

Den ”bogstavtro” vil sige at det er i selve ordet at livet ligger, men hvad siger Jesus om dette? ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Andagt: At kende Ham...

Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft,..” 2 Pet. 1,3
 
Kundskab om ham...” i den nye oversættelse og i dem som er ældre end 1948 oversættelsen står der ”ved erkendelsen af ham...”.
 
Der er stor forskel på at vide en masse om en person og så det at kende et andet menneske personligt. Jeg kan læse tykke bøger om nulevende eller historiske personer og holde foredrag om dem uden at kende dem personligt. Det ene er KUNDSKAB OM og det andet er ERKENDELSE AF.
 
Erkendelse AF HAM. Det er vigtigt vi ser forskellen på at vide en masse om Jesus og det at kende Ham. Det ene er religiøsitet og det andet er Ånd og Liv. Det ene er skriftklogskab og det andet er frelse. PERSONEN JESUS ER DIN FRELSE - ikke din viden om ham.

Andagt: Barnekår – ikke trællekår!!

"I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi 'Abba, Fader!'" Rom. 8,15

Jeg tror at alle kristne er enige i dette og dog er der så mange kristne der lever et liv hvor de kommer til kort.
 
Mange føler ikke at de er i stand til at leve op til den frihed de fik da de tog imod Jesus som deres personlige frelser.
De er med årene blevet filtret mere og mere ind i egne og andres krav og forventninger til hvordan deres kristne liv skulle være.

Andagt: Jesus er Vejen.

Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” Joh. 14,6

Her er et skriftsted som vi alle kender og holder af og bliver flittigt brugt til at forkynde frelsen for manden på gaden. Men vi finder en langt større dybde i dette vers end blot indgangen til kristenlivet.

Jesus taler i høj grad her om din og min frelse men Han taler i endnu højere grad om din og min videre vandring og bevarelse.

Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet;..”, Han sagde ikke ”jeg er en vej og jeg fortæller dig sandheden og viser dig, ved mit eksempel, hvordan du skal leve...”.

Andagt: Kristusidentitet – hvor er du?


..., men ud af et rent sind, ja, ud af Gud, taler vi i Kristus for Guds åsyn.” 2 Kor. 2,17b

Her ”afslører” Paulus hvor han har sin identitet – nemlig, i Kristus. Det er afgørende at vi som kristne har set os selv som sat i Kristus og at det er derudfra vores liv udspringer.
 
Paulus så ikke sig selv som værende uden for Kristus men at hele hans liv og tjeneste var ”...ud af et rent sind (Kristi sind), ja, ud af Gud ,..” og hans tale var ”...i Kristus for Guds åsyn.”.

 
Din og min tale afslører hvor vi har vores identitet – om vi taler ud af os selv eller om vi ”... taler vi i Kristus...”.

Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham, idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse.” Kol. 2,6-7

Men Ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning,...” 1 Kor. 1,30

Derfor, HVIS NOGEN ER i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor. 5,17

Så kære bror og søster, hvor er du henne i dit indre trosliv? Er du ét med Kristus eller er du udenfor Ham.

Andagt: Drag nu gennem landet.

Drag nu gennem landet på kryds og tværs, thi dig giver jeg det!” 1 Mos. 13,17

Herren taler til Abraham og giver ham landet i eje men Herren siger noget mere end det. Han siger: ”Drag nu gennem landet på kryds og tværs...”. Abraham havde fået landet af Herren men det var Abrahams ansvar at lære landet at kende. Dette krævede en indsats fra Abrahams side.

Landet er et billede på livet i Kristus. Vi har ligesom Abraham fået del i landet – Kristus. Det er noget Gud har gjort ”Men ham (Faderen) skyldes det, at I er i Kristus,..” 1 Kor. 1,30.

Til os lyder de samme ord fra Herren ”Drag nu gennem landet på kryds og tværs, thi dig giver jeg det!”. Nu da du er sat i Kristus og har fået alt i Ham af bare nåde på grund af Jesus, siger Herren ”Drag NU..”.

Vent ikke til engang ude i fremtiden hvor du mener at du vil få mere tid til Herren – dette er ofte et bedrag. Jesus længes efter at vise dig rundt i landet ved Helligånden.

Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.” Kol. 3,1-3

Andagt: Vi har ikke fået verdens ånd.

Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker.” 1 Kor. 2,12-13

Jesus har ikke efterladt eller overgivet os til os selv, til på menneskelig vis, at tænke os frem til hvem Han er og hvad han har gjort for os. Paulus skriver her til de kristne i Korinth at:
”...vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud,..”.

Han skriver her at, du som har oplevet den nye fødsel, har fået Ånden fra Gud – ikke at forveksle med dåben i den Hellige Ånd, som er en oplevelse separat fra den nye fødsel og er en gave Faderen giver enhver som beder ham.

Paulus taler her om den IBOENDE ÅND og ikke Ånden OVER den troende med kraft til tjeneste og nådegavefunktion. Han taler om at du som er blevet født på ny har ved Guds Ånd i dit indre menneske blevet sat i stand til at modtage åndelig åbenbaring fra Gud - ”...FOR AT VI KAN LÆRE AT KENDE, HVAD GUD I SIN NÅDE HAR SKÆNKET OS...”.

Det er altså meningen at du og jeg skal modtage åndelig åbenbaring i vandringen med Helligånden – ud fra Guds Ord naturligvis. Helligånden længes efter at åbne Guds Ord for dig og vise dig alt det du allerede har fået i Kristus – SÅ DU KAN TILEGNE DIG DET I TRO.

Da vil dit hjerte flyde over med nye ord til ånd og liv - ”...og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker.”.

Andagt: Du må kende Jesus for at forstå skrifterne










Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.” Luk. 24,45

Du kan have læst teologi i mange år og dog alligevel ikke forstå denne lille sætning fra Lukas. At forstå skrifterne handler ikke kun om at du og jeg får en stor kundskab om mange ting – det bringer ingen åndelig forandring i vores liv.

Jesus siger: ”... ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.” Joh.3,3 til teologen Nikodemus da denne kommer til ham om natten.

Du bliver nødt til at opleve den nye fødsel før du kan forstå hvad Lukas skriver – den nye fødsel er starten på et personligt forhold til Jesus – uden denne oplevelse kender vi ikke Jesus.

Men er det da vigtigt at FORSTÅ skrifterne? Kan vi ikke bare bede og lade præsten om at forstå og udlægge Guds Ord?

Jesus siger: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, OG I SKAL FORSTÅ SANDHEDEN, og sandheden skal frigøre jer.” Joh. 8,31-32

Paulus skriver til Efeserne: ”Og jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, OG AT HAN VIL OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR, hvilket håb han kaldte jer til,..” Ef. 1,17-18

Så både Jesus og Paulus taler altså om at forstå – Jesus taler om at være på vandring med Hans Ord, vokse i erkendelsen af sandheden og at Ordet på denne måde vil frigøre og forvandle vores liv.

Paulus beder om at Gud ”... vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham,..” Med andre ord beder han om at Helligånden må ”... OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR,..”.


Så kære læser, du må fødes på ny og efter at du har oplevet denne nye fødsel ønsker Jesus at lede dig ind i et personligt forhold til Guds Ord, hvor Helligånden for lov til at oplyse DIT hjertes øjne og give dig en dybere forståelse af hvad Han allerede har gjort for dig.

Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, FOR AT VI KAN LÆRE AT KENDE, hvad Gud i sin nåde har skænket os;..” 1 Kor. 2,12

Andagt: Bliv i Hans Ord.

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”” Joh. 8,31-32

Jesus siger dette til dem som er kommet til tro på ham. Han siger det ikke til nogen som er udenforstående og ikke er kommet til tro. Nej, Jesus taler her om den videre vandring med ham i troen, om discipelforholdet mellem Jesus og hans disciple.

Jesus siger her nogle vigtige og alvorlige ord, men også et meget opmuntrende løfte.

Han starter med ordet ”Hvis..”, hvilket viser at vi som er kommet til tro og hører hans ord har et valg vi må træffe. ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,..”.


Vi må vælge om vi blot vil være en af de utallige mennesker der siger de tror på Jesus men ikke vandrer med ham i deres hverdag eller om vi vil være en af hans disciple. ”Hvis..” du vil være en Jesu discipel må du have et tæt forhold til Hans Ord – ja, han siger ligefrem ”Hvis I bliver i mit ord..”.

Han siger med andre ord – du kan ikke være min discipel hvis du ikke lever i mit ord. Så kære læser, her må vi prøve os selv om vi har et levende forhold til Guds Ord eller om det ikke har den store betydning i vores hverdag.

Jesus siger noget mere, han kommer med et vidunderligt løfte til dig som længes efter en dybere forståelse af Guds Ord, til dig som til tider syntes at bibelen kan være svær at forstå.

...og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”. Tænk hvilket løfte, Jesus har lovet dig at hvis du vil blive i Hans Ord vil du komme til at FORSTÅ sandheden og denne sandhed skal frigøre dig.

Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I VÆRE VIRKELIG FRIE” Joh. 8,36

Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale,...Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det...” Joh. 16,13-14

Så kære bror og søster, lad Jesus få lov til ved Ånden og Ordet at vise dig hvilken vidunderlig frelse og frihed HAN HAR SAT DIG I -

»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” 2 Kor. 3,17-18

Andagt: Til Frihed er du Frigjort.

Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældomsåg” Gal. 5,1

Til frihed har Kristus frigjort os. Det er ikke noget han først skal til at gøre – Nej, han frigjorde os på korset da han med sit blod betalte den fulde pris for dig og mig. Vi er sat i frihed - ved Jesu død og opstandelse, da han fuldbragte frelsen.

Hvad er frihed? Ofte når vi tænker på frihed, tænker vi på ingen begrænsninger og frit råderum for vores egen vilje. Men er det den form for frihed, Kristus har frigjort os til?

I blev jo kaldet til frihed, brødre, kun må friheden ikke blive en anledning for kødet; men tjen hverandre i kærlighed” Gal. 5,13

Til frihed er vi frigjort - Frihed til ikke at leve et liv i trældom under synd og under loven. Frihed til ikke at leve vores egoisme og selvbehagelighed ud.

Vi er sat fri, til ikke at leve for os selv, men for ham som døde og opstod for os og til at tjene vores brødre og søstre i kærlighed.

 
 
 
Thi Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: Én er død i alles sted, altså er alle døde; og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham som døde og opstod for dem.” 2 Kor. 5,14-15

I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme.” 1 Kor. 6,20

Artikel: Personlig udvikling eller åndelig vækst

Personlig udvikling er en bred og populærpsykologisk betegnelse for en forandringsproces, der leder til en forbedret udgave af personens eget selv. Aspekter ved personlig udvikling kan f.eks. være øget selvindsigt, opbygning og fornyelse af identitet, udvikling af styrker og talenter, identifikation og udvikling af potentialer, forbedring af livskvalitet og realisering af drømme.” Citat taget fra Wikipedia

Dette er den brede menneskelige forståelse af hvad personlig udvikling er. Hvilket er ok - så længe denne forståelse forbliver på din arbejdsplads og IKKE BLIVER OVERFØRT TIL DIN FORSTÅELSE AF DIT KRISTENLIV.

Åndelig vækst er modsat denne verdens fokus på selvets realisering og personlig udvikling. Evangeliet handler om en helt anden, nemlig Jesus.

Prøv en gang at læse hvad Paulus, Johannes og Jesus har at sige:

... at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død. Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding.” Fil. 1,20b-21

Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2,19-20

Han bør vokse, men jeg blive mindre” Joh. 3,30

Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.” Matt. 16,24-25

Vi må have åndelig forståelse for at vi kan vandrer Herren værdigt. Det er en nødvendighed. Hvis vi i stedet lever vores kristenliv efter en verdslig forståelse, hvor selvet er i centrum, vil vores liv ikke være Herren værdigt og vi vil ikke have det mål af vækst Herren har bestemt for vores liv.

Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op med at bede for jer og ønske, at i må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud.” Kol. 1,9-10

En af de største hindringer for åndelig vækst er at Guds folk forsømmer samfundet med Gud i Hans Ord. Er ligegyldige over for Guds Ord og samfundet med Gud i bønnen.

Det er ikke Guds vilje at du og jeg skal være uvidende og uden indsigt i Guds vilje. Bibelen, Guds Ord er Guds åbenbarede vilje nedskrevet. I bibelen ser vi hvem Gud er – vi lærer hans sindelag at kende, ved blandt andet, at læse om Jesus gerninger.

Bibelen er et vidnesbyrd om hvem Gud er og hvad vi som mennesker kan forvente af og fra ham. Det er i kraft af at Helligånden gør Guds Ord levende, at vi er stand til, med fuld forvisning i troen kan forvente handling fra Guds side.

I bibelen finder vi Hans måde at frelse på og Hans syn på hvad åndelig vækst er. I Guds Ord kan vi læse om hvordan du og jeg kan forvente helbredelse, sindets forvandling og Hans overnaturlige indgriben i vores situation. Han handler ALTID i overensstemmelse med skriften.

Vokse i al god gerning ved erkendelsen af den levende Gud – det er sand åndelig vækst.