Andagt: Beregner ny rute…

"Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN: "Gå ned til Potte­ma­gerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre." Så gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeski­ven. Og når et Kar, han arbej­dede på, mis­lykkedes, som det kan gå med Leret i Potte­magerens Hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort. Da kom HERRENS Ord til mig: Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottema­ger? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Potte­ma­gerens Hånd er I i min Hånd, Israels Hus." Jer. 18,1-6 

Jeg hørte en dag en fortælle om en oplevelse med en GPS. Hun havde tastet destinationen ind og begav sig nu afsted mod målet. På et tidspunkt på ruten fortæller GPS´en at hun skulle dreje til højre. Men dette var min kollega ikke enig i – og kører derfor ligeud i den forvisning at hendes vej var et bedre valg end den GPS´en viste. Der går ikke længe før stemmen lyder fra GPS´en – ’beregner ny rute’ og dette bliver ved lige så længe hun ignorerer GPS´ens anvisninger. Da min kollega langt om længe kommer frem til destinationen og undersøger ruten står det klart at hendes vej, var en omvej.

Hvad vil jeg nu sige med dette? Er det ikke lige præcis sådan Gud handler med os som har taget imod Jesus som vores frelser – vi har fået tastet destinationen ind, det himmelske Jerusalem, Guds evige stad. Vi har fået Helligånden og Guds Ord som vores GPS.

Gud har beregnet en rute for dig og mig for at få os sikkert igennem livet og for at vi på denne rute skal formes og dannes efter Hans Søns billede (Rom. 8,28-39 + Hebr. 2,10).

Andagt: Offerkniven og offerdyret…

”Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

I dette skriftsted fra Hebræerbrevet sammenlignes den troende med et offerdyr der ligger på alteret. Den kniv der her tænkes på er den kniv som præsterne i templet brugte til at parterer offeret med inden det blev ofret. Vi er som offerdyret der ligger på alteret under kniven. Det er Guds Ånd der fører kniven.

På samme måde som offerkniven ”sætter skel” imellem de enkelte dele for at klargøre offerdyret sætter Guds Ord dig og mig i stand. DETTE ER FRELSE VED GUDS LEVENDE ORD!!!

Gud er ikke en følelse eller en stemning - Han er en levende, virkende person, hvis vilje og handling er uafhængig af os. Han gør hvad han vil, når han vil - det er os der må være samstemmende med Ham - ikke omvendt. (Sjælen må renses i lydighed mod sandheden – Guds Levende og blivende Ord – 1 Pet. 1,22-23)

Det er ikke os der arbejder med Ham – det er Ham der arbejder med os!!!

Gud stemmer dit og mit hjerte, ved Helligånden og Ordet til at gå på linje, i takt, med Ham. Når vi vandrer på denne linje, sammen med Jesus, er byrderne ikke tunge - her er nådegaverne i funktion – alt dette er Kristus åbenbaret igennem dig og mig den enkelte. Dette er Herren arbejde med offerdyret.

Andagt: PEIRAZO – fristelser og prøvelser...

”Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe en vej ud af den, så I kan stå den igennem.” 1 Kor. 10,13

”Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser.” Jak. 1,2

I enhver prøvelse ligger der en mere eller mindre skjult fristelse – en fristelse til frafald eller til at gå en nemmere vej – sin egen vej. Fristelse og prøvelse ligger ofte tæt op af hinanden i skriften. 

Det græske ord for fristelse og prøvelse er det samme. Ordet som bruges i det nye testamente er PEIRAZO.

PEIRAZO – har egentlig en neutral betydning såsom – at undersøge, prøve og forsøge. Det er motivet bag som udgør forskellen positivt eller negativt –

Positivt, Guds motiv: at få noget frem, eller styrke, det gode SOM ALLEREDE ER DER (Kristus i dig – det nye menneske.)

Negativt, Djævelens motiv: Ondskabsfuldt forsøg på at bringe til fald eller tilføje nederlag – derfor kaldes Djævelen Fristeren.

Andagt: ”Derfor vil jeg altid minde jer...”

Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer. Og jeg holder det for ret at VÆKKE jer ved mine PÅMINDELSER...” 2 Pet. 1,12-13

Det kan aldrig blive for meget at tale om de grundlæggende sandheder i Guds rige. Vi har alle behov for, igen og igen, at blive mindet om de enkle ting. Vandringen med Jesus er ikke først og fremmest en vandring hvor vi vokser i skriftklogskab. Hvor det handler om at forstå så meget nyt som muligt – Nej, det er først og fremmest en åndelig vandring, med den levende Gud.

Andagt: Kasteprøven!!!

”Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg jer.” 1 Pet. 5,7

 

Dette enkle skriftsted fra Peter er blevet citeret utallige gange og vi kender det så så godt – men som det ofte går med ting vi hører igen og igen, kan der være en fare for at vi ikke lader sådanne ord synke ned i dybden af vore hjerter. Måske fordi vi tænker ”Det kender jeg så godt.” eller endnu være – det er blevet en hverdagsagtig kliché for os.

 

Men der ligger noget vidunderligt befriende i disse få ord fra Peter. Ord som op igennem tiden har været til hjælp, trøst og opmuntring for utallige bekymrede sjæle.

Andagt: Jesus er Vejen.

”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” Joh. 14,6

Her er et skriftsted som vi alle kender og holder af og bliver flittigt brugt til at forkynde frelsen for manden på gaden. Men vi finder en langt større dybde i dette vers end blot indgangen til kristenlivet.

Jesus taler i høj grad her om din og min frelse men Han taler i endnu højere grad om din og min videre vandring og bevarelse.

Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet;..”, Han sagde ikke ”jeg er en vej og jeg fortæller dig sandheden og viser dig, ved mit eksempel, hvordan du skal leve...”.

Andagt: Hjælp i magtesløshed.

”Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige.” Rom. 8,26-27

Ofte tænker vi her kun på magtesløshed i bøn, men her er tale om noget mere end dette. Her tales om vores magtesløshed – som helhed!!! Paulus siger her at Ånden tager over i vores magtesløshed – og beder, sukker, takker, lovpriser Gud og går i forbøn for hellige – Både forståelig tale men også tungetale (Se evt. 1 Kor. 14,17 ”Din takkebøn er god nok,..”).

Det er vigtigt at du og jeg kommer til den erkendelse at vi ER MAGTESLØSE i os selv og at vi i vort åndelige liv er helt afhængige af Guds Ånd. Denne erkendelse var en dyb grundvold i Paulus´s liv – prøv at læse hvad han skriver andre steder om denne magtesløshed:

”´Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft (Guds kraft) sig helt.´ langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig.” 2 Kor. 12,9

”...også vi er jo magtesløse i ham, men I skal erfare, at vi med ham lever ved Guds kraft.” 2 Kor. 13,4b

Så kære læser, lad os vedgå os vores magtesløshed, kaste os i Guds arme og ydmyge os under Hans vældige hånd (1 Pet. 5,6).

Andagt: Den indbyrdes kærlighed.

”...lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed...” Hebr. 10,24

Der er ofte så meget snak om kærlighed og ofte må vi sige at det bliver kun ved snakken. Hebræerbrevets forfatter kommer her med en enkel opskrift på hvordan det indbyrdes samvær bør være i menigheden.

Han skriver: ”...lad os give agt på hverandre,..”, dette er den første forudsætning for at den indbyrdes kærlighed kan vokse – at vi har øje for vor bror og søster og ikke kun for selv.

 

Vi har alle i menigheden en tjeneste her og jeg tror på at vi også en dag vil blive stillet til regnskab overfor Gud, hvordan vi har forvaltet denne tjeneste.

Men det ikke nok bare at ”give agt på hverandre,..”, men vi skal gøre det på en sådan måde at ”vi opflammer hverandre til kærlighed...”. Det er noget helt andet end at være fyldt af kritikkens ånd og bagtale din broder eller søster og påtale deres fejl og mangler overfor andre. Brug hellere noget af din tid på at være sammen med dem, bede med dem og formidle Guds Kærlighed til dem i ORD og I GERNING.

Så kære læser, lad dig fylde af Helligånden og bring Guds sande Nåde og Kærlighed med dig hvor du end færdes, så Kristi legeme må opbygges i Kærlighed, ved sine bindeled og bånd.

(Se evt. Ef. 4,15-16)

”Lad ALT hos jer ske i kærlighed!” 1 Kor. 16,14

”En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” Joh. 13,34-35

”Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.” Joh. 15,13

Andagt: Bekymringer – og andre tidsler.

”Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt.” Mark. 4,18-19
(Læs evt. 4,3-9 + 13-20)

Vi kan møde mange tidsler på vores vandring med Jesus som forsøger at tage vores opmærksomhed væk fra Ordet - langsomt kvæle troen og stjæle vores indre liv med Gud.

Jesus nævner i denne lignelse, flere forskellige tidsler, som alle har det formål, at det ”...kvæler ordet, så det bliver uden frugt.”.

Jesus nævner - ”rigdommens bedrag” - at stole på sin velfærd og hvile i den ”tryghed” som Mammon kan give og ”...alskens andre begæringer”. Alt sammen tidsler som har den virkning at de ”...kvæler ordet, så det bliver uden frugt.”.

”Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer. Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.” 1 Pet. 5,7-9

Kære bror og søster, kast ikke dine bekymringer på Mammon – han er en død afgud og kan ikke hjælpe – men KAST DINE BEKYMRINGER hen på Jesus, han HAR OMSORG FOR DIG.

En god måde at trække tidsler op på er at bringe det hele til Jesus og lade ham få lov til at være havemand i dit liv.

”Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting, jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” Fil. 4,6-7

”I øvrigt, brødre! Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: DET SKAL I HAVE I TANKE!” Fil. 4,8

Andagt: Lad Guds Ord i rigt mål bo hos jer

”Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.” Kol. 3,16

”Kristi ord... ...bo hos jer.. ...så I” Der findes ingen større hindring for det åndelige liv, end den, at forsømme samfundet med Gud i hans Ord. Vi har som åndelige nye skabninger behov for Guds levende Ord. Ja, det er en nødvendighed for at troens liv kan overleve. (se evt. 1 Pet. 2,1-5).

Paulus siger at vi i rigt mål skal lade Kristi ord BO hos os. Tænk en gang hvad ordet ”bo” betyder – det er ikke på besøg, det kommer ikke forbi lejlighedsvis – det har taget bo, det er flyttet ind i vores hjerter.

 Jakob skriver i sit brev, at Ordet er plantet i vores hjerter, og har magt til at frelse vores sjæle (Jak. 1,21-24). Guds ord har altså frelsesbetydning for din sjæl.

Der ligger noget mere i det Paulus skriver til de kristne i Kolossæ. Han påpeger at hvis de lader Kristi ord bo i deres hjerter vil det have en helt bestemt virkning på deres liv. Kristi ord vil i dem blive et kildespring til velsignelse for deres brødre og søstre, ”...så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.”

Salmisten i de første tekst i Salmernes bog skriver ”Salig den mand, som.. ...her lyst til Herrens lov, og som grunder på den dag og nat. Han er som et træ, der, er plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid,...” Sl. 1,1-3

”Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ordsp. 4,23