Derfor
vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er
grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer. Og jeg holder det
for ret at VÆKKE jer ved mine PÅMINDELSER...” 2 Pet. 1,12-13
Det
kan aldrig blive for meget at tale om de grundlæggende sandheder i
Guds rige. Vi har alle behov for, igen og igen, at blive mindet om de
enkle ting. Vandringen med Jesus er ikke først og fremmest en
vandring hvor vi vokser i skriftklogskab. Hvor det handler om at
forstå så meget nyt som muligt – Nej, det er først og fremmest en åndelig vandring, med
den levende Gud.
Vi
har alle behov for, igen og igen at lade Helligånden vække vore hjerter med
sine påmindelser. Blive fornyet i allerede åbenbarede og erkendte åndelige
sandheder. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke før har
forstået det, eller om jeg mener at det har jeg allerede fuldstændig styr på – en sådan
holdning afslører blot min åndelige stolthed.
Nej,
der må lyde råb fra vore hjerter, ganske på samme måde som da
Kong David råbte til Herren: ”..,sig til min sjæl: 'Jeg er din
frelse!'” Sl. 35,3. Råbte han, fordi han ikke vidste at Herren
var hans frelse? Nej, han havde behov for igen at høre fra Herren –
at blive påmindet om en sandhed han allerede var grundfæstet i.
Så
kære bror og søster, søg hverken efter det høje eller det dybe, nyt eller
gammelt, eller for den sags skyld det lette eller overfladiske. Nej,
lad os søge Herren og hver dag åbne vore hjerter for Ham. Så
Helligånden kan få lov til hver dag at vække, påminde, rodfæste
og grundfæste os.
”Men
al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus
Jesus, han vil,.. ..,selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte,
grundfæste jer! Ham tilhører magten i evighedernes evigheder!
Amen.” 1 Pet. 5,10
Tak for dit indlæg. Jeg har dog følgende at sige.: Jeg er enig med dig langt henad vejen - men hvad angår det som Peter vil minde os troende om og vække til live i os igen er hans formaning. 2. Pet.1:3-11, hvor der står følgende.:
SvarSletFormaning om at føje dyd og erkendelse til troen.
"Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer."
Og vers 12-13 "Derfor vil jeg til stadighed minde jer om dette, selv om I godt ved det og står fast i den sandhed, som er hos jer. Men jeg mener at gøre rigtigt i at vække jer med mine formaninger, så længe jeg har til huse i dette telt."
Derudover vil jeg lige give min opfattelse af Davids råb i Salme 35:3 til kende.
David beder Herren om hjælp, fordi han er i nød, for han har så mange modstandere som trætter med ham. Hans råb til Herren er om at redde ham fra disse utaknemmelige, skadefro modstandere som påvirker hans sjæleliv.
Hilsen Birgit
Jeg ville ind og rette lidt og tilføje lidt i det jeg har kommenteret, men det kunne jeg ikke. Jeg vil lige understrege, at min kommentar er skrevet, fordi at det er sådan jeg forstår det.
SvarSlet