Viser opslag med etiketten personlig udvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten personlig udvikling. Vis alle opslag

Andagt: ”Derfor vil jeg altid minde jer...”


Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer. Og jeg holder det for ret at VÆKKE jer ved mine PÅMINDELSER...” 2 Pet. 1,12-13

Det kan aldrig blive for meget at tale om de grundlæggende sandheder i Guds rige. Vi har alle behov for, igen og igen, at blive mindet om de enkle ting. Vandringen med Jesus er ikke først og fremmest en vandring hvor vi vokser i skriftklogskab. Hvor det handler om at forstå så meget nyt som muligt – Nej, det er først og fremmest en åndelig vandring, med den levende Gud.

Andagt: Ryk dem op med rode! - om tanker og vaner.

...Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode...” Matt. 15,14

Jeg har i noget tid haft denne sætning fra Jesus ”kørende” i mit sind og disse ord har talt meget til mig personligt.
Jeg er helt klar over at da Jesus taler dette ord i bibelen taler han om farisæerne og deres vranglære og ikke specifikt om det jeg her skriver om.

Når det er sagt tror jeg på at Gud kan tale til os gennem sit Ord på en meget personlig måde, sådan at vi ikke er i tvivl om at det er Helligånden der gør et ord eller en sætning levende for os på en måde at vi kender at det er Hans vejledning og personlige omsorg for vore sjæle i hverdagen.

Det er vigtigt at vi er åbne for sådanne inspirationer i dagligdagen og selvfølgelig efterprøver om de stemmer med skriften Ånd og Ord.

Da dette ord fra Mattæus evangeliet blev kom til mig – personligt – var det i denne mening:


”Enhver plante (Tanke eller Vane) , som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.

Altså Jesu ord til hans disciple fik en helt anden betydning for mig – for mig blev Jesu ord til en personlig vejledning om min personlige vandring med Ham.

Kære læser, lad Helligånden få lov til at tale til dig i dag i gennem sit Ord. Giv ham tid, vær stille i dit sind og lyt efter hvad Han taler til dig – for du kan være sikker på at Jesus har et ord til dig personligt.

Ofte er vi så fortravlet at vi kan have svært ved at være stille for Guds åsyn, så snart vi har sat os flyver tankerne alle andre steder hen. Det er her Jesu ord kommer ind:

Enhver plante (Tanke eller Vane), som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.”

Jesus ønsker at fylde dig med sine tanker i stedet for dine egne. Han ønsker at skabe Guddommelige vaner i dit liv. Men dette sker ikke pr. automatik, du må lade Helligånden få lov til at disciplinere dig i din personlige vandring med Ham og da - Ryk dem op med rode! Lad Helligånden få lov til at pege på netop de ting i dit liv og din hverdag der skal laves om – da vil du opleve at liv og tjeneste får de bedste vækstbetingelser.

Jeg vil slutte med nogle ord fra Paulus ”Skik jer ikke lige med denne verden, MEN LAD JER FORVANDLE GENNEM EN FORNYELSE AF JERES SIND, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Rom. 12,2

Læs evt. Ordsp. 3,6a + Fil. 4,8 (Du kan Klikke her for at læse i bibelen). 
Gud Velsigne Dig!

Artikel: Personlig udvikling eller åndelig vækst

Personlig udvikling er en bred og populærpsykologisk betegnelse for en forandringsproces, der leder til en forbedret udgave af personens eget selv. Aspekter ved personlig udvikling kan f.eks. være øget selvindsigt, opbygning og fornyelse af identitet, udvikling af styrker og talenter, identifikation og udvikling af potentialer, forbedring af livskvalitet og realisering af drømme.” Citat taget fra Wikipedia

Dette er den brede menneskelige forståelse af hvad personlig udvikling er. Hvilket er ok - så længe denne forståelse forbliver på din arbejdsplads og IKKE BLIVER OVERFØRT TIL DIN FORSTÅELSE AF DIT KRISTENLIV.

Åndelig vækst er modsat denne verdens fokus på selvets realisering og personlig udvikling. Evangeliet handler om en helt anden, nemlig Jesus.

Prøv en gang at læse hvad Paulus, Johannes og Jesus har at sige:

... at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død. Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding.” Fil. 1,20b-21

Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2,19-20

Han bør vokse, men jeg blive mindre” Joh. 3,30

Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.” Matt. 16,24-25

Vi må have åndelig forståelse for at vi kan vandrer Herren værdigt. Det er en nødvendighed. Hvis vi i stedet lever vores kristenliv efter en verdslig forståelse, hvor selvet er i centrum, vil vores liv ikke være Herren værdigt og vi vil ikke have det mål af vækst Herren har bestemt for vores liv.

Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op med at bede for jer og ønske, at i må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud.” Kol. 1,9-10

En af de største hindringer for åndelig vækst er at Guds folk forsømmer samfundet med Gud i Hans Ord. Er ligegyldige over for Guds Ord og samfundet med Gud i bønnen.

Det er ikke Guds vilje at du og jeg skal være uvidende og uden indsigt i Guds vilje. Bibelen, Guds Ord er Guds åbenbarede vilje nedskrevet. I bibelen ser vi hvem Gud er – vi lærer hans sindelag at kende, ved blandt andet, at læse om Jesus gerninger.

Bibelen er et vidnesbyrd om hvem Gud er og hvad vi som mennesker kan forvente af og fra ham. Det er i kraft af at Helligånden gør Guds Ord levende, at vi er stand til, med fuld forvisning i troen kan forvente handling fra Guds side.

I bibelen finder vi Hans måde at frelse på og Hans syn på hvad åndelig vækst er. I Guds Ord kan vi læse om hvordan du og jeg kan forvente helbredelse, sindets forvandling og Hans overnaturlige indgriben i vores situation. Han handler ALTID i overensstemmelse med skriften.

Vokse i al god gerning ved erkendelsen af den levende Gud – det er sand åndelig vækst.