Artikel: Den gode strid...

”I elskede! nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.” Jud. 3-4

Jeg har ofte undret mig over hvorfor der er så mange kristne i vor tid der ustandselig protesterer hver gang en af Guds tjenere står op for evangeliets sandhed – stiller sig i gabet for menigheden og dennes lære.
Hver gang vigtige spørgsmål bliver stillet og der opstår en udveksling af forskellige syn på læremæssige spørgsmål, melder der sig næsten altid en på banen som anklager, alle andre end dem selv, for at - mangle kærlighed, være fordømmende osv.

Det strider imod alt i dem at der nu er to kristne som har et forskelligt syn på skriftens lære -  ”Vi er jo kristne og vi skal jo elske hinanden”. Der er sat lighedstegn mellem kærlighed og enighed...

Men er det ukærligt og fordømmende at gøre det Judas her formaner os til? ”.. at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.”.

Hvad med Paulus? Var det mangel på kærlighed til sine brødre og søstre som drev ham til at gå imod lovlærerne på hans tid? Eller advarer mod dem der blæste i basun for sig selv og var opblæste af alle deres syner, åbenbaringer og engle besøg? (Kol. 2,16-23).

Flere kunne nævnes, hvad med Jesus? Var han drevet af et ukærligt, kritisk og fordømmende sind når han satte farisæerne, de skriftkloge og præsterne i rette?
Hvad med alle kirkefædrene der op gennem tiden har stået vagt ved Guds Ord og kæmpet og bevaret læren i menigheden ren, stået op imod gnosticisme og anden falsk lære? Var de blot drevet af en indædt trang til at kritisere? Var det bare stridslystne mænd?

Eller var det ganske enkelt fordi de tog Guds Ord alvorligt og havde kærlighed til sandheden? (2 Thess. 2,10).

Tværtimod stemmer denne, ikke tagen stilling til noget – denne politisk korrekte og intolerante tolerance over for alt hvad der kommer forbi på ens vej mere med denne verdens tidsånd end den kærlighed som Bibelen taler om.

Andagt: Tag jer derfor af hverandre!

”Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse.” Rom. 15,2

Ud fra dette enkle ord fra Paulus kan vi se at vi alle, og altså ikke kun nogen få specielt udvalgte i menigheden, har et ansvar overfor Gud i forhold til vores næste. Der kunne skrives meget om dette – F.eks. hvem er min næste? Eller - Er det nu også meningen at jeg skal gøre ALT hvad der BEHAGER min næste? Osv... men jeg vil her kun pege på den første del af Paulus´s ord ”Enhver af os skal gøre,..”

Nogen gange tror jeg at vi kristne er bange for at tale om at der er noget vi skal gøre. Vi har det bedst med at der ikke er nogen forventninger til os og vi erklærer ”Vi frelses jo ikke ved gerninger” og ja, det er rigtigt, vi FRELSES ikke ved gerninger – vi frelses alene ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på Golgatha. Min påstand er dog, at en sådan reaktion viser at vi kun har os selv i centrum, når vi bedømmer det i forhold til vores egen frelse.

Prøv en gang at læse hvad kærlighedens apostel Johannes skriver:

”Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. Men den der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og LUKKER SIT HJERTE for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? BØRNLILLE, LAS OS IKKE ELSKE MED ORD, EJ HELLER MED TUNGE, MEN I GERNING OG SANDHED.” 1 Joh. 3,16-18

Paulus som også skrev ”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!” Gal. 5,1 (Frihed – men til hvad? Egoisme? Se evt. 5,13-15) og ”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;..” Gal. 2,20a og ”I er kommet bort fra Kristus, NÅR I VIL RETFÆRDIGØRES VED LOVEN. I er faldet ud af nåden.” Gal. 5,4. Denne troens mand, Paulus sagde også:

”I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn, og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, ”en liflig duft” for Gud.” Ef. 5,1-2

”TAG JER DERFOR AF HVERANDRE, LIGESOM OGSÅ KRISTUS HAR TAGET SIG AF OS, TIL GUDS ÆRE.”. Rom. 15,7

Andagt: Den indbyrdes kærlighed.

”...lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed...” Hebr. 10,24

Der er ofte så meget snak om kærlighed og ofte må vi sige at det bliver kun ved snakken. Hebræerbrevets forfatter kommer her med en enkel opskrift på hvordan det indbyrdes samvær bør være i menigheden.

Han skriver: ”...lad os give agt på hverandre,..”, dette er den første forudsætning for at den indbyrdes kærlighed kan vokse – at vi har øje for vor bror og søster og ikke kun for selv.

 

Vi har alle i menigheden en tjeneste her og jeg tror på at vi også en dag vil blive stillet til regnskab overfor Gud, hvordan vi har forvaltet denne tjeneste.

Men det ikke nok bare at ”give agt på hverandre,..”, men vi skal gøre det på en sådan måde at ”vi opflammer hverandre til kærlighed...”. Det er noget helt andet end at være fyldt af kritikkens ånd og bagtale din broder eller søster og påtale deres fejl og mangler overfor andre. Brug hellere noget af din tid på at være sammen med dem, bede med dem og formidle Guds Kærlighed til dem i ORD og I GERNING.

Så kære læser, lad dig fylde af Helligånden og bring Guds sande Nåde og Kærlighed med dig hvor du end færdes, så Kristi legeme må opbygges i Kærlighed, ved sine bindeled og bånd.

(Se evt. Ef. 4,15-16)

”Lad ALT hos jer ske i kærlighed!” 1 Kor. 16,14

”En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” Joh. 13,34-35

”Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.” Joh. 15,13

Andagt: Gud er større end dit hjerte

”...Thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud,..” 1 Joh. 3,20-21

Gud er større end dit og mit hjerte og kender alt. Han kender alle ting i sin rette sammenhæng. Han er større end hvad dine følelser fortæller dig. Han kender til alle dine vanskeligheder, alle de gange du er blevet misforstået og hvor du misforstår andre. Og dog, kalder Guds Ord dig for ”elskede”. Jesus elsker dig.

Ikke al fordømmelse kommer fra Satan, megen fordømmelse kommer fra dit eget hjerte i form af selvbebrejdelse og selvanklage.

Vi har det med at sætte Gud ind i vores egne små kasser og forståelsesrammer. Rammerne kan være fine nok, hvis vi samtidig erkender at der også er meget vi ikke forstår. Noget vi ikke har set i sin rette sammenhæng.

På den måde kan vi nemt komme til at stå som Jobs venner, der i stedet for at være til hjælp for Job ved at pege på Gud, begyndte at søge efter fejl i Jobs liv. De kom med al den ”rigtige teologi”. Den var bare anvendt i utide.

Her til sidst vil jeg citerer C. O. Rosenius:

Alle lovbuds lov: Alle andre bud bør indordne sig under det ene store bud ”Du skal elske..” Samt udlægges og anvendes med skyldigt hensyn til dette. Enhver gerning, der ikke tjener til menneskers gavn, er en ond gerning, selvom den skulle være gjort nøjagtigt efter ordlyden af et Guds bud. Gør du en sådan gerning, som ikke gavner, men skader, da gør en ond gerning- og det Guds ord, du grunder den på, har du enten misforstået eller anvendt i utide. For kærligheden er alle lovbuds lov og alle gerningers rettesnor. (Citat slut)
Fra bogen ”Når mange meninger opstår” Af C.O. Rosenius

Andagt: Tro, virksom i kærlighed

”Thi i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men tro, som er virksom i kærlighed.” Gal. 5,6

Her gælder altså hverken lov eller ikke lov – om du er jøde eller hedning. Hvis du er i Kristus gælder kun et princip ”...tro, som er virksom i kærlighed”.

Jesus siger det er det samme loven vidner om ”Jesus svarede: ”Det første er: Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.

Et andet er dette: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Noget andet bud større end disse gives ikke.” 

Mark. 12,29-30

”Gud er kærlighed” skriver Johannes i det første af sine breve. Kristuslivet er Jesu natur åbenbaret igennem den troende. Kærligheden er derfor kendetegnende for Kristuslivet. En kærlighed der ikke kun kommer til udtryk i ord men kommer frem i gerning. Prøv at læse hvad Paulus skriver til Filemon om det kærlighedsfællesskab han var en del af.

”Jeg takker altid min Gud, når jeg nævner dig i mine bønner, fordi jeg hører om den kærlighed og tro, du har til Herren Jesus OG VISER OVERFOR ALLE DE HELLIGE. Jeg beder om, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive virksomt for Kristus gennem erkendelsen af alt det gode, som er os givet. Thi stor glæde og trøst har jeg fået af din kærlighed, FORDI DE HELLIGES HJERTER ER BLEVET VEDERKVÆGET VED DIG, BRODER!”

Brevet til Filemon v. 4-7

Gud velsigne dig

Andagt: Kærligheden og de åndelige gaver

”Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver, især efter at tale profetisk” 1 Kor. 14,1

Bliv ikke snydt med hensyn til de åndelige gaver. Nådegaverne skal ”dyppes” i Guds Kærlighed. Dette er den ypperligere vej, ÅNDENS FRUGT OG GAVER FORENET - ER KRISTUS ÅBENBARET.
(Se evt. 1 Kor. 13,1-3)

Hvis nådegaverne virkede pr. automatik ville Gud, som er uden personanseelse, have virket dette i ALLE kristne uden undtagelse.

Den samme Paulus som siger at det er Ånden som virker alt dette - denne Paulus siger at vi skal stræbe (søge ivrigt) efter disse gaver.

Lad os holde os til det Paulus siger "stræb efter de åndelige nådegaver" i tro og tillid til at de ikke gives som en belønning men "at det er Ånden som virker alt dette efter sin egen vilje".

Åndsåbenbarelse gives den enkelte til FÆLLES GAVN. Søg det der opbygger menigheden.

Åndens Gaver: Visdomsord, Kundskabsord, Troen Gave, Nådegaver til at helbrede, Kraft til undergerninger, Profetisk Gave, At bedømme ånder, Tungetale, udlægning af tungetale. 1 Kor. 12,4-11

”Op på min varde vil jeg stige, stå hen på mit vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad svar han har på min klage.” Hab. 2,1

Lad dig fylde af Ånden. Stil dig op på dit vagtsted. Vær åben i dit hjerte, og se, efter hvad han taler i dig.


Nådegaverne er til fælles gavn. Bed for dine brødre og søstre i troen, et bønsliv hvor du ikke er optaget af dig selv men hvad der gavner din bror eller søster. Du vil opleve at du får ”...svar på din klage (forbøn).”

”Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse..” 2 Tim. 1,6

Andagt: Til Frihed er du Frigjort.

”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældomsåg” Gal. 5,1

Til frihed har Kristus frigjort os. Det er ikke noget han først skal til at gøre – Nej, han frigjorde os på korset da han med sit blod betalte den fulde pris for dig og mig. Vi er sat i frihed - ved Jesu død og opstandelse, da han fuldbragte frelsen.

Hvad er frihed? Ofte når vi tænker på frihed, tænker vi på ingen begrænsninger og frit råderum for vores egen vilje. Men er det den form for frihed, Kristus har frigjort os til?

”I blev jo kaldet til frihed, brødre, kun må friheden ikke blive en anledning for kødet; men tjen hverandre i kærlighed” Gal. 5,13

Til frihed er vi frigjort - Frihed til ikke at leve et liv i trældom under synd og under loven. Frihed til ikke at leve vores egoisme og selvbehagelighed ud.

Vi er sat fri, til ikke at leve for os selv, men for ham som døde og opstod for os og til at tjene vores brødre og søstre i kærlighed.

 

 

 

”Thi Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: Én er død i alles sted, altså er alle døde; og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham som døde og opstod for dem.” 2 Kor. 5,14-15

”I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme.” 1 Kor. 6,20

Andagt: Et tankestrejf om troens vidnesbyrd

”Jeg takker altid min Gud, når jeg nævner dig i mine bønner, fordi jeg hører om den kærlighed og tro, du har til Herren Jesus og viser over for alle de hellige. Jeg beder om, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive virksomt for Kristus gennem erkendelsen af alt det gode, som er os givet.” Filemon v. 4-6

Levende tro kommer altid til udtryk i gerninger. Det samme skriver Jakob i kapitel 2,14-26 og Johannes i 1 Joh. 3,16-18 som skriver ”Lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i GERNING og sandhed.”

Troen vil komme til udtryk. Dette er hvad Helligånden arbejder på i vores liv – at troen må komme til fuldendelse.

”...vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender,..” Hebr. 12,2