Artikel: Den gode strid...

”I elskede! nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.” Jud. 3-4

Jeg har ofte undret mig over hvorfor der er så mange kristne i vor tid der ustandselig protesterer hver gang en af Guds tjenere står op for evangeliets sandhed – stiller sig i gabet for menigheden og dennes lære.
Hver gang vigtige spørgsmål bliver stillet og der opstår en udveksling af forskellige syn på læremæssige spørgsmål, melder der sig næsten altid en på banen som anklager, alle andre end dem selv, for at - mangle kærlighed, være fordømmende osv.

Det strider imod alt i dem at der nu er to kristne som har et forskelligt syn på skriftens lære -  ”Vi er jo kristne og vi skal jo elske hinanden”. Der er sat lighedstegn mellem kærlighed og enighed...

Men er det ukærligt og fordømmende at gøre det Judas her formaner os til? ”.. at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.”.

Hvad med Paulus? Var det mangel på kærlighed til sine brødre og søstre som drev ham til at gå imod lovlærerne på hans tid? Eller advarer mod dem der blæste i basun for sig selv og var opblæste af alle deres syner, åbenbaringer og engle besøg? (Kol. 2,16-23).

Flere kunne nævnes, hvad med Jesus? Var han drevet af et ukærligt, kritisk og fordømmende sind når han satte farisæerne, de skriftkloge og præsterne i rette?
Hvad med alle kirkefædrene der op gennem tiden har stået vagt ved Guds Ord og kæmpet og bevaret læren i menigheden ren, stået op imod gnosticisme og anden falsk lære? Var de blot drevet af en indædt trang til at kritisere? Var det bare stridslystne mænd?

Eller var det ganske enkelt fordi de tog Guds Ord alvorligt og havde kærlighed til sandheden? (2 Thess. 2,10).

Tværtimod stemmer denne, ikke tagen stilling til noget – denne politisk korrekte og intolerante tolerance over for alt hvad der kommer forbi på ens vej mere med denne verdens tidsånd end den kærlighed som Bibelen taler om.