Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Artikel: Da ”drømmen” blev knust.

”Da det nu var blevet aften den samme dag, den første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren.Jesus sagde da igen til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!”. Joh. 20,19-22

Denne lille passage fra Johannesevangeliet forkynder et enkelt og et meget håndgribeligt budskab. Vi kommer ind i beretningen lige efter at Jesus er blevet korsfæstet – død og lagt i graven. Disciplene var slået med frygt og tvivl. Deres hjerter var fyldt med forvirring og modløshed.

Alt hvad de havde regnet med, troet på og forestillet sig om hvad der var Guds vej med dem, var med ét blevet revet væk under deres fødder. De havde forestillet sig at Jesus skulle krones som konge over Israel, og at messiastidens herlighed skulle begynde. De skulle have siddet på troner sammen med Jesus som hans tro tjenere

 – og nu, ja nu sad de bag lukkede døre i frygt for romerne og deres ”konge” var blevet korsfæstet. ”Drømmen” var blevet knust.

Der var stor forvirring i blandt dem og de vidste ikke rigtig hvad de skulle tro. Peter og Johannes havde kort forinden fortalt dem om at de havde været ude ved Jesu grav og at denne var tom.

’Hvem havde dog taget liget og hvad havde de gjort ved liget og hvem kunne dog finde på sådan noget’ – som om det ikke var slemt nok i forvejen! Havde ondskaben ikke allerede knust ”drømmen” og Guds sag gjort til intet?

Artikel: Af deres frugter skal I kende dem...

Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?... ...Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.'” Matt. 7,15-16+21-23

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid.

Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Andagt: Send dit lys Herre

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger, at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! Sl. 43,3-5

Guds Ånd lys og åbenbaring, bringer os ind i Guds tanker og stiller os ansigt til ansigt med Guds alter, Golgatha Sl. 48,10 + Sl. 73,17.

Vi har brug for, ja vi er afhængige, af Helligånden lys og åbenbaring når vi læser eller hører Guds ord. Åbenbaring fra Herren for at kende Hans Sandhed, Hans tanker.

Andagt: Julens Budskab – den sande juleglæde...

”Det sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,9-12

 

Dette julens egentlige budskab – at Jesus, som er Lyset, kom til verden for at frelse mennesker.

 

Jeg synes ofte at dette enkle budskab drukner i diskussioner om hvorvidt nu julen er en kristen højtid eller en gammel hedensk tradition – eller ”det var jo alligevel ikke den dag Jesus blev født!”.

Andagt: Gudsfrygt – en nødvendighed!!!

” Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murerne og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: ´Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!´ Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter.” Ez. 33:30-33

Der var en gang en der sagde: ”Det farligste tidspunkt at være i Guds nærhed er når Guds Ord forkyndes. For da bliver dit hjerte sat på valg.”.

Denne sætning fulgt mig igennem mange år og har været med til at forme min indstilling til Ordets forkyndelse – det har været med til at bringe gudsfrygt ind i mit hjerte.

 

I Tit. 1:1 Skriver Paulus at han er sendt ud ”...for at vække tro... …og erkendelse af den sandhed, DER SIGTER PÅ GUDSFRYGT”

Andagt: Hvordan tager du imod Guds Ord?

”Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds Ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds Ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.” 1 Thess. 2,13

Hvordan tager vi imod Guds Ord? Jeg tror det er et vigtigt spørgsmål som du og jeg godt må stille os selv engang imellem. Tager vi imod Guds Ord på samme måde som menneskers ord? Eller lader vi det få lov til at komme helt ind i vore hjerter og sætte ”tingene” på plads i vore liv? Det kan kun du og Gud svare på. Hebræerbrevets forfatter skriver følgende om Guds Ord:

”Thi Guds Ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

Andagt: Vi er sendt ud med glædesbud.

”Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4,18

Vi er sendt ud med GLÆDESBUD til den fattige, fortrykte, blinde osv.

Ikke for at definere at de har et problem som de godt selv er klar over – eller fortælle den fattige at han selv er skyld i sin fattigdom, det kan godt være at han er skyld i sin egen situation – det kan også være at han ikke er, det ved du og jeg intet om og det er også ligegyldigt – Jesus elsker ham.

Vi er ikke sendt ud for at ”anklage” den syge, fattige, blinde og fortrykte for deres eventuelle manglende tro – vi er sendt ud for at hjælpe dem, forkynde for dem glædesbudet om at I KRISTUS er der frelse, frihed og helbredelse – og ved Guds Kraft sætte dem fri.

Andagt: Opsøge og frelse det fortabte.

”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10

Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.

 

Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.

Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).

Her ser vi Jesu sindelag – han kom FOR AT OPSØGE og FRELSE DET FORTABTE. Ofte er det som om vi kan vende dette på hovedet i vores forståelse og kræve at se omvendelsens frugter før vi kan åbne vores arme for den fortabte sjæl vi møder (her tænker jeg specielt på frafaldne brødre og søstre).

Men prøv en gang at læse hvad der skete med Zakæus DA JESUS MØDTE HAM - ”Men Zakæus stod frem og sagde TIL HERREN: ”Se, Herre! Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.” Da sagde Jesus om ham: ”I dag er frelsen kommet til dette hus,...” Luk. 19,8-9

Så kære bror og søster, lad os gå ud og opsøge de fortabte og forkynde Guds frelsende kærlighed.

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” Joh. 3,16-18

Artikel: I skal få kraft – om dåben i Helligånden.

”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.” Ap.G. 1,8

Jesus taler disse ord til sine disciple efter sin opstandelse, både som et løfte, en konstatering og en befaling. Vi bliver nødt til at se på den sammenhæng Jesus her taler ind i – se på hvad der skete forud for disse velkendte ord.

For at starte med sidstnævnte først så må vi vende os til Lukasevangeliet kapitel 24, hvor Lukas beskriver de begivenheder der skete efter Jesu opstandelse.

I Luk. 24,48-49 kommer Jesus med sin sidste befaling – og nej, det er ikke missionsbefalingen – her befaler Jesus sine disciple:

 ”...men I SKAL BLIVE HER I BYEN, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus har forinden sagt: ”I SKAL være mine vidner...” og undervist disciplene om hvad deres forkyndelse skulle indeholde (Luk. 24,45-47).

Som ”moderne” kristne er vi ikke vant til at forholde os til befalinger – men det er det Jesus gør her! - til dig og mig lyder befalingen ”...I SKAL BLIVE HER... ...indtil I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus siger ikke: ”Hvis du har lyst til at blive døbt med Helligånden og det er i orden med dine omgivelser”. Det er så vigtigt for Jesus at han giver befalingen: ”Rør dig ikke ud af stedet – ophør med alle dine kristelige aktiviteter – INDTIL du bliver IFØRT kraft fra det høje”.

Men samtidig er Jesu ord et løfte og en konstatering: ”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft...”. Igen, Jesus siger ikke ”Hvis” Helligånden kommer over jer – Nej, han siger ”Når”. Bagefter kommer Jesus med en konstatering - ”...skal I få kraft...” - til at VÆRE hans vidner.

Så kære læser, der er fast grund under dine fødder når du søger Gud for dåben i Helligånden. Du kan med vished i dit hjerte forvente at Han ikke bare ”ønsker” – men ”vil” give dig denne vidunderlige gave – Åndsdåben. Kære bror og søster, åben dit hjerte og tag i tro imod hvad Faderen har lovet DIG og du skal ERFARE at du HAR FÅET kraft til at VÆRE hans vidne.

”Og se, JEG VIL sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I SKAL BLIVE HER i byen, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje.” Luk. 24,49

Klik her og læs om forholdet mellem Kærligheden og nådegaverne
Klik her for selvstudie i Nådegaverne

Andagt: Forligelsens tjeneste

”Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med os selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os: Lad jer forlige med Gud!” 2 Kor. 5, 18-20

Har du nogensinde tænkt på at Gud har givet dig en tjeneste? Nogle Kristne, bruger meget tid på at finde ud af hvad deres tjeneste er og glemmer ofte hvad der ligger lige for. Andre har opgivet og mener ikke at Gud kan bruge dem til noget. Hvad siger Guds Ord?

” ...dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste” Du har altså fået en tjeneste, forligelsens tjeneste. Du skal ikke længere lede efter noget, men i stedet træde ud i det Gud allerede har sat dig til. ”Ja, men det kan jeg jo ikke. Jeg kan ikke finde ud af at vidne.”

Igen, hvad siger Guds Ord? ”Den, som tror på Guds Søn, har vidnesbyrdet i sig selv;.. ...dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn.” 1 Joh. 5,10+11

Se ikke længere på dig selv og hvad du er i stand til. Gå i stedet ud i tro på Guds Ord og bring ordet om forligelsen til dine medmennesker. Sig: Lad jer forlige med Gud!

”Men når Helligånden kommer over jer, skal i få kraft; og I skal være mine vidner...” Ap.G. 1,8

Andagt: Det første som jeg selv modtog.

”Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, som jeg forkyndte jer,...” 1 Kor. 15,1

Vi har altid brug for at mindes det evangelium som vi tog imod. Dagen hvor vi vokser fra dette enkle budskab om Jesus kommer aldrig.

Det har altid bedrøvet mig at høre kristne sige efter et evangelisk budskab. ”Der var ikke noget nyt i det. Jeg har hørt det hele før.”.

Dette så Paulus, Peter og Johannes helt anderledes på. Se evt. 2 Pet. 1,12-13 ”Derfor vil jeg altid minde jer om...” og 1 Joh. 2,24 ”Men I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer...”

”Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne, og at han blev begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne,...” 1 Kor. 15,3-4

”Det første som jeg selv modtog...” skriver Paulus, var at Kristus døde for vores synd efter skrifterne. ”Og” siger han. Kristus blev begravet og opstod på den tredje dag, ”Efter skrifterne”.

Hvad stod der i skrifterne om Kristus? ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Det samme budskab Paulus bringer videre til andre. Et enkelt budskab om frelse fra synd, ved Kristi død og opstandelse.

Hvad bringer du som det første i dine samtaler med andre? Diskuterer du ”dyb” bibelkundskab eller bringer du det enkle budskab om Jesus, Frelseren.

Andagt: En Jesu discipel

"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,.." Matt. 28,19

Dette er en af de sidste befalinger Jesus giver inden hans himmelfart. Jesu sidste befaling er at vi skal vente med at gå ud INDTIL vi er blevet iført kraften fra det høje, Helligånden (Luk. 24,49). Jesu befaling går på at han sender os - du og jeg - ud for at gøre folkeslagene til HANS Disciple.

Vi er sendt ud for at forkynde evangeliet om Jesus, som døde på korset og opstod på den tredje dag. Til frelse for dig og mig.

Der er noget her som er vigtigt – Jesus siger at vi skal gøre dem til HANS DISCIPLE – de skal ikke gøres til små kopier af os selv (samme tanker, meninger og holdninger).

Hvis en menighed eller tjener bevæger sig væk fra dette og peger på sig selv, bevæger denne sig i retning af at blive en sekt.

Vi er sendt ud for at føre mennesker til Jesus. Den enkelte skal ledes ind i en personlig vandring med sin Herre og Frelser. Et personligt forhold til Jesus. "Jesus svarer: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." Joh. 14,6

"Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus,.." 1 Tim. 2,5

Lidt om Forfølgelse

"Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop."
Hebr. 13,3

Det kan være svært at forholde sig til et sådan skriftsted når vi sidder hjemme i vores bløde sofa og lever i et land hvor vi ikke oplever at blive overfaldet af hverken myndughederne eller vrede religiøse modstandere.

Men Guds Ord taler til os om at vi skal huske på dem og at vi skal bede for dem. "Elsk din næste, som dig selv" - Det er jo egentligt den samme ånd der er i disse ord fra hebræerbrevet.

Hvis det nu var dig der var i fængsel, dig der blev mishandlet osv. hvad ville du så gerne have at dine brødre og søstre gjorde for dig?

Jeg ville først og fremmest have at der var en stadig forbøn for min situation og dernæst at der var nogle der kæmpede min sag ved domstole, myndigheder osv.

Her er en artikel om en mor og hendes søn i Nord Korea.
Artiklen ligger på Åbne Døres hjemmeside. Kig dig omkring på hjemmesiden og find ud af hvordan du måske kunne hjælpe?
Her kan du evt. blive tilmeldt en bedeliste og få tilsendt en sms med bede emner.
http://www.forfulgt.dk/forfoelgelse/lande/nordkorea

Her er en artikel med et godt overblik over hvordan eller skulle jeg sige hvor meget det koster at være kristen forskellige steder i verden.
http://www.domino-online.dk/?p=6952

Her er en artikel fra DR om en enkelt episode ud af mange i Nigeria. Et land hvor det bliver mere og mere vanskeligt at være kristen.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/01/06/221307.htm

Herunder er et link til en engelsk hjemmeside som har samme fokus som Åbne døre.

The Voice of the Martyrs is a non-profit, inter-denominational Christian organization dedicated to assisting the persecuted church worldwide. VOM was founded in 1967 by Pastor Richard Wurmbrand, who was imprisoned 14 years in Communist Romania for his faith in Christ. His wife, Sabina, was imprisoned for three years. In the 1960s, Richard, Sabina, and their son, Mihai, were ransomed out of Romania and came to the United States. Through their travels, the Wurmbrands spread the message of the atrocities that Christians face in restricted nations, while establishing a network of offices dedicated to assisting the persecuted church. The Voice of the Martyrs continues in this mission around the world today through the following main purposes:
Our ministry is based on Hebrews 13:3:
http://www.persecution.com/

Andagt: Gå ud

"Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!"
Mark. 16,15

Det er tankevækkende at vi som kristne ofte er meget mere optaget af at inviterer mennesker ind. Vi siger: "Kom ind og hør" og vi beder om at Gud vil sende mennesker på vores møder, men Jesus siger: "GÅ UD og FORKYND". Dette siger han til os allesammen.

Vi skal ikke "bare" inviterer til møde. Vi skal GÅ UD og derude fortælle al verden om Jesus og bagefter bringe dem ind i fællesskabet så de enkelte kan blive bevaret i troen.

Lyt til denne sang af John Starnes og bliv inspireret:

http://www.youtube.com/watch?v=SZq-b5CPIGM