For noget
tid siden læste jeg en bog af en ukendt forfatter og faldt over en sætning som
blev levende for mig. Sætningen lød sådan her: ”Vi bliver hverken frelst eller helliggjort ved det, som vi giver
afkald på, men ved det, som vi modtager.”(citat slut.) - nemlig Kristus
selv.
Hvilken dejlig
enkel og alligevel dyb måde at beskrive kristenlivet på. Og dog er det netop
her så mange fejler. Mange har igennem tiden holdt sig på afstand af Jesus
fordi de mente at de ikke kunne være bekendt at komme til ham sådan som de er –
der var så meget de mente at de først skulle lave om på inden Jesus ville tage
imod dem.
Man kunne
fristes til at sige at de mente at de skulle komme til Jesus for at give ham
noget for at blive et Guds barn. Men hvad er det bibelen – Guds Ord – siger?
”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at
blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12
Her står der
intet om at give! Men om at modtage – modtage ham som er selve Livet, Jesus
Kristus Guds Søn. Hvad frelsen angår handler det altså ikke om hvad du kan give
eller hvad du kan afstå fra – men om at modtage Guds gave, Jesus Kristus og ”...alle dem, som tog imod ham, gav han
magt til at blive Guds børn,..”.
”Thi således elskede Gud verden, at HAN GAV SIN SØN
den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt
liv.” Joh. 3,16

