Andagt: 6 Kendetegn på den sande gudsfrygt.

1. kendetegn: Ydmyghed under Gud.

Luk. 1,46-50 Maria er et klasse eksempel på sand ydmyghed under Gud. Ydmyghed er ikke mindreværd men at være sig sin stilling/plads bevidst indfor Gud.

Gudsfrygt er kendetegnet af ydmyghed. 

(Es 57,15-16) Den kødelige stolthed er brudt og byttet ud med – en venten på Herrens frelse. 

Fordi du har set Hans Hellighed og Storhed.

2. kendetegn: Tanke på dommen (Gud er min retfærdige dommer)

Her er ikke tale om FORDØMMELSE. (bedømte vi os selv ret i Kristus 1 Kor. 11,31-32)

Dommen efter gerninger er derfor stadigvæk en motivation til gudsfrygt for den kristne.

Men her er der ikke tale om dom til frelse eller fortabelse.

”For vi skal alle fremstilles for Kristi Domstol for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt” 2 Kor 5,10

3. kendetegn: Ydmyghed under Guds ord.

Et gudfrygtigt menneske er et menneske, der tager Gud seriøst, som lytter til hvad han har at sige med opmærksomhed og respekt. 

”Og Zerubabbel,... Josua,... og hele resten af folket adlød Herren deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Herren havde sendt ham til dem, og folket frygtede Herren. Da sagde Haggaj, Herrens sendebud, i Herrens ærinde til folket: ”Jeg er med eder, lyder det fra Herren”.” Hagg. 1,12-13

"Min Søn, naar du tager imod mine ord og gemmer mine Paalæg hos dig, idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,  ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt." Ordpr. 2,1-6

Ja, ydmyghed/respekt underordnelse under Guds Ord ”producerer” gudsfrygt. Du vil vokse i erkendelsen af Ham. (Se evt. Sl. 25,12-14)

4. kendetegn: Ydmyghed under hinanden.

Vi skal underordne os under hinanden. Den gudfrygtige holder ikke sig selv for stor, men holder sin næste højt og "beskytter" hans ære.

”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus” Ef. 5,21

Det er i det hele taget altid med Kristus for øje – i alle ting – ikke mennesker. Kol. 3,23-25

5. kendetegn: Lovprisning af Guds storhed, Hans Majestæt og Almægtighed.

Prøv engang at læse salmernes bog Sl. 95,1-11. Her vil du finde den ene lovprisning efter den anden. Dette er tegnet på Et gudsfrygtigt og ydmygt hjerte.

6. kendetegn: Din tale er præget af Gudsfrygt.

Mal. 3,13-18, (Ef. 5,3-4).

Andagt: Har du modtaget Livet?

For noget tid siden læste jeg en bog af en ukendt forfatter og faldt over en sætning som blev levende for mig. Sætningen lød sådan her: ”Vi bliver hverken frelst eller helliggjort ved det, som vi giver afkald på, men ved det, som vi modtager.”(citat slut.) - nemlig Kristus selv.

Hvilken dejlig enkel og alligevel dyb måde at beskrive kristenlivet på. Og dog er det netop her så mange fejler. Mange har igennem tiden holdt sig på afstand af Jesus fordi de mente at de ikke kunne være bekendt at komme til ham sådan som de er – der var så meget de mente at de først skulle lave om på inden Jesus ville tage imod dem.

Man kunne fristes til at sige at de mente at de skulle komme til Jesus for at give ham noget for at blive et Guds barn. Men hvad er det bibelen – Guds Ord – siger?

”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12

Her står der intet om at give! Men om at modtage – modtage ham som er selve Livet, Jesus Kristus Guds Søn. Hvad frelsen angår handler det altså ikke om hvad du kan give eller hvad du kan afstå fra – men om at modtage Guds gave, Jesus Kristus og ”...alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn,..”.

”Thi således elskede Gud verden, at HAN GAV SIN SØN den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3,16

Andagt: Du travle vandringsmand - Kan du høre Ham?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Mat 11,28

Dette er nogle af de mest udfordrende ord fra Jesus. Ordene er til dig og mig fra Jesus, lige ind i en fortravlet hverdag hvor det i forvejen kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Og så alligevel lyder det fra Jesus ”Kom til mig”.

Er det fordi Jesus ikke har nogen forståelse for din situation? Kan han ikke se at det er vigtigt at du bruger tid på at arbejde, tjene penge, passe børn, købe ind, besøge brødre og søstre, ja, listen kunne være meget længere endnu.

Jo, Jesus kender din situation og han kender dine behov. Problemet er bare, at vi ofte ikke kender vores sande behov. Vi ser tingene på hovedet. Vi tror at hvis vi nu bare kan få sat orden på hverdagen og økonomien så vil alt det der med Jesus og alt det åndelige også komme i orden. Vi tror at så vil vi få freden, længslen og glæden tilbage. Samt at der vil komme orden på vores bønsliv. Alt vil komme i den skønneste orden. Vi nærmest ryster på hovedet, i vantro, når vi hører Jesus tale om at vi skal komme til ham.

Andagt: Jesus er prøvet til fulde og fundet ”Holdbar”...

”Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebr. 4,15-16

Vi kender dette skriftsted så godt – det bliver ofte citeret og brugt til at opmuntre nedslåede sjæle med. Og dog selvom det ofte er brugt synes jeg ofte at der bliver lagt alt for meget fokus på at – ”Jesus forstår mig, jo..” og ”Han har jo medlidenhed med mig i mine skrøbeligheder, jeg kan jo ikke gøre for det...” osv. Alt sammen underforstået – jeg er, som jeg er og det har Jesus fuld forståelse for, fordi han elsker mig jo... ...lige midt i synden, han er jo synderes ven, ikke?

Men er det virkelig det der menes med dette skriftsted? Nej, det er det ikke.

Jo, Jesus har medlidenhed med dine skrøbeligheder og han elsker dig. Det er netop derfor han tilbyder dig sit eget liv. Et liv som er blevet fristet i alle ting – DOG UDEN SYND. Jesus Kristus tilbyder dig at få del i dette liv - Hans sejrende Liv. Alt dette for at du ikke længere skal leve dit eget liv – et liv som netop ikke har bestået eller kan bestå prøven.

Andagt: "Sig ikke i dit hjerte..." - om Guds Gave

”Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. Moses skriver jo om den retfærdighed, som loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. Men retfærdigheden af tro taler således: 'Sig ikke i dit hjerte: 'Hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?' Eller: 'Hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?'. Hvad siger den da? 'Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).' Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.” Rom. 10,4-10

Denne passage fra romerbrevet har talt meget til mig i den seneste tid. Her har du både frelse, helliggørelse og troens natur beskrevet ganske kort.

Tænk dig, her fortæller Paulus os at frelse – retfærdiggørelse – ikke er noget du og jeg kan opnå i kraft af gerninger. Paulus skriver det så enkelt at med Kristus ophører ”lovprincippet” og at i Guds øjne kan retfærdighed ikke vindes men kun GIVES.

Som han skriver: ”...Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror...”

Andagt: En Søn er os givet...

”Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.”

Joh. 3,16

Johannes 3,16 er et af de mest kendte og citerede skriftsteder i bibelen. Denne lille bibel kan de fleste kristne vel nærmest udenad. Og dog, tror jeg at nogen gange så bliver disse kendte skriftsteder, så velkendte. At vi helt glemmer at tage et sådant ord ind i vore hjerter for at grunde over dybden af dem.

Men det er ikke uden grund at netop disse få ord fra Jesus har lydt igennem alle tider op til i dag. For her åbenbares hele evangeliets grundvold i nogle ganske få ord.

Andagt: Bogstavtro eller Kristuserkendelse

”...som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har 'smagt, at Herren er god'. Kom til ham den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne,..” 1 Pet. 2,2-4

”...hige efter ordets uforfalskede mælk,..” ofte vil vi her tænke på at Peter opfordrer os til at fylde os med Guds Ord, hvilket jo også er rigtigt. Men der ligger noget mere og dybere i dette end som så. Man kan sige, at her bliver de levende, skilt fra de døde – og ”bogstavtro” fra åndelig erkendelse.

Den ”bogstavtro” vil sige at det er i selve ordet at livet ligger, men hvad siger Jesus om dette? ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Andagt: Du er hvad du er i Kristus – ikke hvad du bli´r!!

”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden,..” Kol. 3,12-13a

Har du nogensinde lagt mærke til hvad dette Guds Ord siger om dig? Dig som har taget imod Jesus som din frelser. Vi kan ofte i vores forhastede liv komme til at lade Guds Ord fare forbi og ikke lade det få lov til at slå ordentlig rod i os.

Ved første øjekast vil dette lille skriftsted fra Paulus få den hastige læser til, med det samme, at kigge indad på sig selv – på alt det i ham selv der ikke lever op til dette liv – for derefter at ”smøge ærmerne op” og gå i gang med hellighedsarbejdet.

Andagt: Se – noget nyt er blevet til!

”Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor. 5,17

Hvad ser du? Eller jeg skulle nok hellere spørge hvor ser du hen? Paulus opfordrer os her til at "SE..." med troens øjne. Det er den eneste måde du og jeg skal se på os selv.

"THI I TRO VANDRER VI HER, IKKE I SKUEN" 2 Kor. 5,7

”Derfor,..” siger Guds Ord, hvis du har taget imod Jesus som din frelser, at Jesu stedfortrædende død og opstandelse gælder dig. Hvis dette er din tro og bekendelse, siger Guds Ord at du er... ... en helt ny skabning.

Andagt: Tag jer derfor af hverandre!

”Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse.” Rom. 15,2

Ud fra dette enkle ord fra Paulus kan vi se at vi alle, og altså ikke kun nogen få specielt udvalgte i menigheden, har et ansvar overfor Gud i forhold til vores næste. Der kunne skrives meget om dette – F.eks. hvem er min næste? Eller - Er det nu også meningen at jeg skal gøre ALT hvad der BEHAGER min næste? Osv... men jeg vil her kun pege på den første del af Paulus´s ord ”Enhver af os skal gøre,..”

Nogen gange tror jeg at vi kristne er bange for at tale om at der er noget vi skal gøre. Vi har det bedst med at der ikke er nogen forventninger til os og vi erklærer ”Vi frelses jo ikke ved gerninger” og ja, det er rigtigt, vi FRELSES ikke ved gerninger – vi frelses alene ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på Golgatha. Min påstand er dog, at en sådan reaktion viser at vi kun har os selv i centrum, når vi bedømmer det i forhold til vores egen frelse.

Prøv en gang at læse hvad kærlighedens apostel Johannes skriver:

”Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. Men den der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og LUKKER SIT HJERTE for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? BØRNLILLE, LAS OS IKKE ELSKE MED ORD, EJ HELLER MED TUNGE, MEN I GERNING OG SANDHED.” 1 Joh. 3,16-18

Paulus som også skrev ”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!” Gal. 5,1 (Frihed – men til hvad? Egoisme? Se evt. 5,13-15) og ”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;..” Gal. 2,20a og ”I er kommet bort fra Kristus, NÅR I VIL RETFÆRDIGØRES VED LOVEN. I er faldet ud af nåden.” Gal. 5,4. Denne troens mand, Paulus sagde også:

”I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn, og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, ”en liflig duft” for Gud.” Ef. 5,1-2

”TAG JER DERFOR AF HVERANDRE, LIGESOM OGSÅ KRISTUS HAR TAGET SIG AF OS, TIL GUDS ÆRE.”. Rom. 15,7

Andagt: Drag nu gennem landet.

”Drag nu gennem landet på kryds og tværs, thi dig giver jeg det!” 1 Mos. 13,17

Herren taler til Abraham og giver ham landet i eje men Herren siger noget mere end det. Han siger: ”Drag nu gennem landet på kryds og tværs...”. Abraham havde fået landet af Herren men det var Abrahams ansvar at lære landet at kende. Dette krævede en indsats fra Abrahams side.

Landet er et billede på livet i Kristus. Vi har ligesom Abraham fået del i landet – Kristus. Det er noget Gud har gjort ”Men ham (Faderen) skyldes det, at I er i Kristus,..” 1 Kor. 1,30.

Til os lyder de samme ord fra Herren ”Drag nu gennem landet på kryds og tværs, thi dig giver jeg det!”. Nu da du er sat i Kristus og har fået alt i Ham af bare nåde på grund af Jesus, siger Herren ”Drag NU..”.

Vent ikke til engang ude i fremtiden hvor du mener at du vil få mere tid til Herren – dette er ofte et bedrag. Jesus længes efter at vise dig rundt i landet ved Helligånden.

”Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.” Kol. 3,1-3

Andagt: Vi er kaldet til en evig herlighed i Kristus.

”Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus Jesus, han vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer! Ham tilhører magten i evighedernes evigheder! Amen.” 1 Pet. 5,10-11

Halleluja, vi blev kaldet til en evig herlighed i Kristus. Det er ikke livet hjemme i evigheden Peter her skriver om. Han skriver ikke om noget der skal ske engang ude i fremtiden. Nej, Peter skriver at ”AL NÅDES GUD...” kaldte os (datid) til et vidunderligt liv I KRISTUS.

Tænk dig, ”Al nådes Gud...” har givet dig del i sin evige herlighed. Han som er kilden til al nåde har I KRISTUS givet dig alt hvad du trænger til for at kunne udbryde med salmisten ”Halleluja, alle mine kilder er i dig.”. Paulus skriver det samme i sit brev til de kristne i Efesus.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som I KRISTUS HAR VELSIGNET os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.” Ef. 1,3

(Prøv at læse frem til Ef. 2,10 og se hvad du har fået del i I KRISTUS).

Så lad os ikke vandre som denne verdens mennesker ”...i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af deres uvidenhed,...” Ef. 4,17-18 som om vi var uden håb og uden Gud i denne verden, men i tro hvile i og øse af denne evige kilde - Kristus. Der findes kun åndeligt liv I HAM.

Til sidst kommer Peter med et vidunderligt løfte – ikke et ønske - ”Han (Gud) vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer!” og herefter proklamerer Peter at - ”Ham (Gud) tilhører magten...” hvorefter han slår det fast med et ”AMEN” (betyder på hebraisk ”Det står fast!”).

”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.”. Joh. 15,4-5

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.

Andagt: Ikke længere jeg lever

”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;...” Gal. 2,20a

Denne lille sætning fra Paulus rummer hemmeligheden til hele vores kristne vandring. Det er en skøn og dyrebar sandhed for hver den som har modtaget denne åbenbaring. Vi kunne skrive lange bøger om denne sandhed og dog ikke udtømme den rige kilde der ligger i disse livgivende ord.

Det er ikke længere dig der lever, altså dit gamle jeg. Prøv en gang at lade ordene få lov til at sætte sig fast i dit sind – dit gamle jeg lever ikke mere. De ønsker, planer, ambitioner, ja alt hvad der hører dit gamle jeg til – lever ikke længere.

”Men Kristus lever i mig” lad igen ordene få lov til at trænge ind – helt ind i dit hjerte. Kristus lever nu i dig, i dit sind, i dit hjerte, i din åndsbevidsthed. Nu er det ikke længere dig der er den udfarende kraft i din personlighed. Det nye ”mig” lever i kraft af Kristus – Han er blevet dit liv.

Der er i Paulus´s ord to ”mig´er”. Det gamle mig, der ikke længere lever, og det nye mig, hvor i Kristus lever. Kristuslivet ophæver ikke vores personlighed og gør os til ensrettede robotter uden vilje og selvbevidsthed. Kristuslivet er Kristus åbenbaret gennem din og min personlighed. Derfor hedder det ikke Åndens frugter – men Ånden frugt, for Kristus er én.

Artikel: Skatten i lerkarret

”Thi Gud, som sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.” 2 Kor. 4,6-7

Hvilken vidunderlig sandhed - ”Af mørke skal lys skinne frem,”. Det minder os om Paulus´s ord til de kristne i Rom. ”...alle ting samvirker gode for dem, som elsker Gud,..” og ”...under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.” (Rom. 8,28+37)

Vi er som kristne ikke lovet et liv uden problemer og modgang, men Gud har lovet at være med os hele vejen.

Vi har ikke fået et liv fri fra problemer og vanskeligheder, men et liv hvor vi kan være frie midt i og under vores vanskeligheder. ”Thi Gud,.. ...blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.”

Paulus skriver at ”...denne skat har vi i lerkar,..”. Det er vigtigt for os at vide at vi ikke er skatten. Vi er lerkarret, Kristus er skatten. Lerkarret, vores legeme og psyke, er skrøbeligt og har ingen åndelig kraft i sig selv. ”Men” siger Paulus, det er ”for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.” Hvilken vidunderlig befrielse, at Gud selv vil være et skinnende lys midt i vores mørke og en overvældende kraft ind i dine og mine omstændigheder.

Derfor kan du sammen med Paulus udbryde:

”Derfor taber vi ikke modet; tværtimod, selvom også vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,16-18

Læg mærke til hvad han siger, lad ordene få lov til at synke ned i dit hjerte. ”...selvom også vort ydre menneske går til grunde,..”. Dit ydre menneske – lerkarret – legemet og psyken, selvom det måtte gå til grunde ”Fornyes dog vort indre menneske dag for dag.”.

For hvem er Paulus´s ord en sandhed? ”...for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun en tid, de usynlige varer evigt.”

Lad os se på Jesus, han som er skatten i lerkarret.

Artikel: Kristuslivet Del II

Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,4-6

Der er nogle nøgleord i denne tekst. Et af disse nøgleord er “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv”, altså på samme måde som der ikke er nogen livskraft i grenen selv, er der heller ikke nogen åndelig livskraft i dig og mig. Vi kan umuligt bære Jesu frugt i os selv. Grenen må blive på træet for at kunne bære frugt.

Dette leder os naturligt hen til det næste ord, hvor der står “Den, som bliver i mig, og jeg i ham han bærer megen frugt“.

Her står der noget meget opløftende for den, som vandrer i tro. Der står, at den, som bliver i Ham bærer megen frugt. Dette er igen en trossag.

Hvis vi ser på os selv, vil vi finde en mangfoldighed af fejl og mangler, som straks vil forsøge at give os en himmelråbende vantro.

Ser vi imidlertid hen på Jesus i tro på det, som Han gjorde ved sin død og opstandelse, vil vi opleve, at det, der står her, er en vidunderlig sandhed.

Det er jo netop ikke hos os selv, at vi skal finde denne frugt, men nemlig hos Jesus. Han er vor frelse, fred, retfærdighed og hellighed. “Han bærer megen frugt“ dette er blot en konstatering af forholdene, det er ikke et krav til os, men snarere et løfte om, hvad Han vil gøre i os. Vi læste jo netop, at det, at Jesus er i os, er et gensvar på den levende tro på, at vi er i Ham. Det er ud fra denne tro, at Jesus lever sit liv igennem os.

Jesus siger et andet sted : ”Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand”. Det er det samme der gør sig gældende her, det er ved at fokusere på Jesus, at miraklet sker. De levende vandstrømme er et gensvar på denne tro. Dette er Jesu løfte til os, som tror, det er Hans opgave at opfylde dette løfte og det gør han med glæde.

Lad os ikke bytte om på virkning og årsag. Gud Velsigne Dig!

Artikel: Kristuslivet Del I

Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,4-6

Dette er noget af det mest vidunderlige i Bibelen. Disse dejlige ord har med selve kernen i evangeliet at gøre. Det er af stor betydning at få rigtigt fat i det, som Jesus siger her, da det er umuligt at leve et sejrende kristenliv uden at få fat i dette.

Det første han siger, er “Bliv i mig“, altså:han siger ikke “ kom ind i mig“. Hvor frustrerende er det ikke at prøve at komme ind i et rum, hvor du allerede befinder dig, det er dog det, mange kristne forsøger at gøre. Det er fordi, de ikke har set, at dette er noget, som Gud allerede har taget hånd om.

Der står i 1 Kor 1,30 “Men ham skyldes det at I er i Kristus Jesus”. Det er altså ikke noget, du skal til at gøre, men vi skal blot hvile i tro på, at det, Gud Fader har gjort, det har Han gjort. Han har taget os ud af mørket og ført os over i sin Søns rige af bare nåde.

Kol. 1,12-13

Videre står der “så bliver jeg også i jer“. Her står der igen noget fantastisk, nemlig at Kristus selv vil blive i os, om vi er i denne tro. Dette er noget, som Kristus selv vil gøre i den troende, det er ikke noget, som du og jeg har noget med at gøre, vi kan igen blot hvile i tro på, at Gud er sanddru og når Han siger, at Han er i den, som er i Ham, så er det et Guddommeligt faktum.

Resten af teksten har med et frugtbærende liv at gøre. Her er der mange, som forsøger at producere denne frugt i tro på, at dét er dette, som Jesus vil have, at de skal gøre. Det skal dog forestås og modtages i tro, på samme måde som det, vi før behandlede.

I Del II vil jeg kigge nærmere på nogle nøgleord i teksten, såsom: “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv” og “Den, som bliver i mig, og jeg i ham han bærer megen frugt“

Gud Velsigne dig!

Artikel: Personlig udvikling eller åndelig vækst

”Personlig udvikling er en bred og populærpsykologisk betegnelse for en forandringsproces, der leder til en forbedret udgave af personens eget selv. Aspekter ved personlig udvikling kan f.eks. være øget selvindsigt, opbygning og fornyelse af identitet, udvikling af styrker og talenter, identifikation og udvikling af potentialer, forbedring af livskvalitet og realisering af drømme.” Citat taget fra Wikipedia

Dette er den brede menneskelige forståelse af hvad personlig udvikling er. Hvilket er ok - så længe denne forståelse forbliver på din arbejdsplads og IKKE BLIVER OVERFØRT TIL DIN FORSTÅELSE AF DIT KRISTENLIV.

Åndelig vækst er modsat denne verdens fokus på selvets realisering og personlig udvikling. Evangeliet handler om en helt anden, nemlig Jesus.

Prøv en gang at læse hvad Paulus, Johannes og Jesus har at sige:

”... at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død. Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding.” Fil. 1,20b-21

”Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2,19-20

”Han bør vokse, men jeg blive mindre” Joh. 3,30

”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.” Matt. 16,24-25

Vi må have åndelig forståelse for at vi kan vandrer Herren værdigt. Det er en nødvendighed. Hvis vi i stedet lever vores kristenliv efter en verdslig forståelse, hvor selvet er i centrum, vil vores liv ikke være Herren værdigt og vi vil ikke have det mål af vækst Herren har bestemt for vores liv.

”Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op med at bede for jer og ønske, at i må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud.” Kol. 1,9-10

En af de største hindringer for åndelig vækst er at Guds folk forsømmer samfundet med Gud i Hans Ord. Er ligegyldige over for Guds Ord og samfundet med Gud i bønnen.

Det er ikke Guds vilje at du og jeg skal være uvidende og uden indsigt i Guds vilje. Bibelen, Guds Ord er Guds åbenbarede vilje nedskrevet. I bibelen ser vi hvem Gud er – vi lærer hans sindelag at kende, ved blandt andet, at læse om Jesus gerninger.

Bibelen er et vidnesbyrd om hvem Gud er og hvad vi som mennesker kan forvente af og fra ham. Det er i kraft af at Helligånden gør Guds Ord levende, at vi er stand til, med fuld forvisning i troen kan forvente handling fra Guds side.

I bibelen finder vi Hans måde at frelse på og Hans syn på hvad åndelig vækst er. I Guds Ord kan vi læse om hvordan du og jeg kan forvente helbredelse, sindets forvandling og Hans overnaturlige indgriben i vores situation. Han handler ALTID i overensstemmelse med skriften.

Vokse i al god gerning ved erkendelsen af den levende Gud – det er sand åndelig vækst.

Andagt: Vend ikke på hovedet

”Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede. 1 Joh. 2,6

Vi kan ofte komme til at vende ordene på hovedet. Det handler som regel om at vi læser teksten med os selv i centrum. Evangeliet er jo netop ikke et budskab om dig og dine fortræffeligheder. Nej, det handler om Jesus.

Evangeliet handler om at du er fortabt uden Jesus. Du er den som frelses, Han er frelseren.

I 1 Joh.2,6 står der egentlig det samme som i Joh. 15,1-8 om forholdet mellem vintræet, grenene og frugten. Det er en konstatering - IKKE ET KRAV.

Den som bliver i Ham, han BÆRER MEGEN FRUGT. Du er bærer – ikke producent. Du er bærer - Dette stiller krav til saften og kraften i træet. Som er Helligånden.

Det er ikke meningen at du skal ændre din adfærd for at ”bevise at du er i Ham”. Mere sådan at hvis du er og bliver i Ham vil hele dit liv bære præg af det.

Vi kan let vende det på hovedet.

”I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer. Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil.”

Gal. 5,16-18 (1948 oversætt.)

”hvis vi vandrer i Ånden vil vi ikke fuldbyrde kødets begæringer” ikke ”hvis jeg ikke fuldbyrder kødets begæringer, vandrer jeg i Ånden”

Hvem er stridsmanden her? Hvis du havde dit fokus på Herren, så er dit svar – Ånden. Det er Ånden der strider mod kødet, ikke dig. Dette er Kristuslivet.

Kristuslivet er ikke en belønning – Han er en gave fra Gud. Lad Jesus få lov at komme til.