Andagt: Du er hvad du er i Kristus – ikke hvad du bli´r!!

Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden,..” Kol. 3,12-13a

Har du nogensinde lagt mærke til hvad dette Guds Ord siger om dig? Dig som har taget imod Jesus som din frelser. Vi kan ofte i vores forhastede liv komme til at lade Guds Ord fare forbi og ikke lade det få lov til at slå ordentlig rod i os.

Ved første øjekast vil dette lille skriftsted fra Paulus få den hastige læser til, med det samme, at kigge indad på sig selv – på alt det i ham selv der ikke lever op til dette liv – for derefter at ”smøge ærmerne op” og gå i gang med hellighedsarbejdet.
Men hvad var det der stod? Hvad var det Guds Ord sagde om dig – som udgangspunkt? Paulus skrev: ”...Guds udvalgte, hellige og elskede,..”, med andre ord er hellighed ikke målet eller noget du skal til at opnå – nej, hellighed er dit udgangspunkt. Ja, han kalder dig her både UDVALGT og ELSKED. Dette er din og min stilling indfor Guds åsyn. Det er sådan han ser på dig I KRISTUS.

Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at som der står skrevet, `Den, der roser sig, skal rose sig i Herren.`” 1 Kor. 1,30-31

Men hvorfor nævner Paulus så disse ting? Er det bare ligegyldig snak, nu hvor vi jo er helliggjort i Kristus? Nej, læg mærke til ordet ”ifør jer..” og ”inderlig..”. Disse ord peger hen på Kristus som kilden til dette liv – noget ”uden for dig selv”, nemlig Kristus I DIG, han som er din inderlige barmhjertighed, godhed, tålmodighed osv.

Så Kære Bror og Søster lad os give slip på os selv og lade Kristus få lov til leve sit liv igennem os.

Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, FOR AT VI SKAL LEVE VED HAM. Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.” 1 Joh. 4,9-10

Ingen kommentarer:

Send en kommentar