Har
du nogensinde lagt mærke til hvad dette Guds Ord siger om dig? Dig
som har taget imod Jesus som din frelser. Vi kan ofte i vores
forhastede liv komme til at lade Guds Ord fare forbi og ikke lade det
få lov til at slå ordentlig rod i os.
Ved
første øjekast vil dette lille skriftsted fra Paulus få den
hastige læser til, med det samme, at kigge indad på sig selv – på
alt det i ham selv der ikke lever op til dette liv – for derefter
at ”smøge ærmerne op” og gå i gang med hellighedsarbejdet.
Men
hvad var det der stod? Hvad var det Guds Ord sagde om dig – som
udgangspunkt? Paulus skrev: ”...Guds udvalgte, hellige og
elskede,..”, med andre ord er hellighed ikke målet eller noget
du skal til at opnå – nej, hellighed er dit udgangspunkt. Ja, han
kalder dig her både UDVALGT og ELSKED. Dette er din og min stilling
indfor Guds åsyn. Det er sådan han ser på dig I KRISTUS.
”Men
ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra
Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at som
der står skrevet, `Den, der roser sig, skal rose sig i Herren.`” 1
Kor. 1,30-31
Men
hvorfor nævner Paulus så disse ting? Er det bare ligegyldig snak,
nu hvor vi jo er helliggjort i Kristus? Nej, læg mærke til ordet
”ifør jer..” og
”inderlig..”.
Disse ord peger hen på Kristus som kilden til dette liv – noget
”uden for dig selv”, nemlig Kristus I DIG, han som er din
inderlige barmhjertighed, godhed, tålmodighed osv.
Så
Kære Bror og Søster lad os give slip på os selv og lade Kristus få
lov til leve sit liv igennem os.
”Derved
er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin
Søn, den enbårne, til verden, FOR AT VI SKAL LEVE VED HAM. Deri
består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han
elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.” 1 Joh.
4,9-10
Ingen kommentarer:
Send en kommentar