Andagt: En betroet medarbejder...

”Timoteus, bevar det der er dig betroet...” 1 Tim. 6,20a 

Det er ikke sikkert, at du har tænkt på det før – at dette Guds Ord, også taler til dig personligt. Jeg tror det er vigtigt at vi tager Guds Ord personligt og lader det få lov til at sætte nogle ting på plads i vores vandring med Gud.

Personligt læste jeg dette ord en dag og satte mit eget navn ind i stedet for Timoteus - ”Morten, bevar det der er dig betroet...”. Det blev noget jeg gik og ”smagte” på, grundede og mediterede over.

Hvad betyder dette egentligt for mig, i mit liv, hvad er det Herren har betroet mig? Prøv engang at lade det samme Ord få adgang til dit hjerte og lad Guds Ånd få lov til at tale til dig om dit liv og din situation.

Andagt: Vi er sendt ud med glædesbud.

”Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4,18

Vi er sendt ud med GLÆDESBUD til den fattige, fortrykte, blinde osv.

Ikke for at definere at de har et problem som de godt selv er klar over – eller fortælle den fattige at han selv er skyld i sin fattigdom, det kan godt være at han er skyld i sin egen situation – det kan også være at han ikke er, det ved du og jeg intet om og det er også ligegyldigt – Jesus elsker ham.

Vi er ikke sendt ud for at ”anklage” den syge, fattige, blinde og fortrykte for deres eventuelle manglende tro – vi er sendt ud for at hjælpe dem, forkynde for dem glædesbudet om at I KRISTUS er der frelse, frihed og helbredelse – og ved Guds Kraft sætte dem fri.

Andagt: Tag jer derfor af hverandre!

”Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse.” Rom. 15,2

Ud fra dette enkle ord fra Paulus kan vi se at vi alle, og altså ikke kun nogen få specielt udvalgte i menigheden, har et ansvar overfor Gud i forhold til vores næste. Der kunne skrives meget om dette – F.eks. hvem er min næste? Eller - Er det nu også meningen at jeg skal gøre ALT hvad der BEHAGER min næste? Osv... men jeg vil her kun pege på den første del af Paulus´s ord ”Enhver af os skal gøre,..”

Nogen gange tror jeg at vi kristne er bange for at tale om at der er noget vi skal gøre. Vi har det bedst med at der ikke er nogen forventninger til os og vi erklærer ”Vi frelses jo ikke ved gerninger” og ja, det er rigtigt, vi FRELSES ikke ved gerninger – vi frelses alene ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på Golgatha. Min påstand er dog, at en sådan reaktion viser at vi kun har os selv i centrum, når vi bedømmer det i forhold til vores egen frelse.

Prøv en gang at læse hvad kærlighedens apostel Johannes skriver:

”Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. Men den der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og LUKKER SIT HJERTE for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? BØRNLILLE, LAS OS IKKE ELSKE MED ORD, EJ HELLER MED TUNGE, MEN I GERNING OG SANDHED.” 1 Joh. 3,16-18

Paulus som også skrev ”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!” Gal. 5,1 (Frihed – men til hvad? Egoisme? Se evt. 5,13-15) og ”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;..” Gal. 2,20a og ”I er kommet bort fra Kristus, NÅR I VIL RETFÆRDIGØRES VED LOVEN. I er faldet ud af nåden.” Gal. 5,4. Denne troens mand, Paulus sagde også:

”I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn, og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, ”en liflig duft” for Gud.” Ef. 5,1-2

”TAG JER DERFOR AF HVERANDRE, LIGESOM OGSÅ KRISTUS HAR TAGET SIG AF OS, TIL GUDS ÆRE.”. Rom. 15,7

Andagt: Den indbyrdes kærlighed.

”...lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed...” Hebr. 10,24

Der er ofte så meget snak om kærlighed og ofte må vi sige at det bliver kun ved snakken. Hebræerbrevets forfatter kommer her med en enkel opskrift på hvordan det indbyrdes samvær bør være i menigheden.

Han skriver: ”...lad os give agt på hverandre,..”, dette er den første forudsætning for at den indbyrdes kærlighed kan vokse – at vi har øje for vor bror og søster og ikke kun for selv.

 

Vi har alle i menigheden en tjeneste her og jeg tror på at vi også en dag vil blive stillet til regnskab overfor Gud, hvordan vi har forvaltet denne tjeneste.

Men det ikke nok bare at ”give agt på hverandre,..”, men vi skal gøre det på en sådan måde at ”vi opflammer hverandre til kærlighed...”. Det er noget helt andet end at være fyldt af kritikkens ånd og bagtale din broder eller søster og påtale deres fejl og mangler overfor andre. Brug hellere noget af din tid på at være sammen med dem, bede med dem og formidle Guds Kærlighed til dem i ORD og I GERNING.

Så kære læser, lad dig fylde af Helligånden og bring Guds sande Nåde og Kærlighed med dig hvor du end færdes, så Kristi legeme må opbygges i Kærlighed, ved sine bindeled og bånd.

(Se evt. Ef. 4,15-16)

”Lad ALT hos jer ske i kærlighed!” 1 Kor. 16,14

”En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” Joh. 13,34-35

”Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.” Joh. 15,13

Artikel: I skal få kraft – om dåben i Helligånden.

”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.” Ap.G. 1,8

Jesus taler disse ord til sine disciple efter sin opstandelse, både som et løfte, en konstatering og en befaling. Vi bliver nødt til at se på den sammenhæng Jesus her taler ind i – se på hvad der skete forud for disse velkendte ord.

For at starte med sidstnævnte først så må vi vende os til Lukasevangeliet kapitel 24, hvor Lukas beskriver de begivenheder der skete efter Jesu opstandelse.

I Luk. 24,48-49 kommer Jesus med sin sidste befaling – og nej, det er ikke missionsbefalingen – her befaler Jesus sine disciple:

 ”...men I SKAL BLIVE HER I BYEN, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus har forinden sagt: ”I SKAL være mine vidner...” og undervist disciplene om hvad deres forkyndelse skulle indeholde (Luk. 24,45-47).

Som ”moderne” kristne er vi ikke vant til at forholde os til befalinger – men det er det Jesus gør her! - til dig og mig lyder befalingen ”...I SKAL BLIVE HER... ...indtil I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus siger ikke: ”Hvis du har lyst til at blive døbt med Helligånden og det er i orden med dine omgivelser”. Det er så vigtigt for Jesus at han giver befalingen: ”Rør dig ikke ud af stedet – ophør med alle dine kristelige aktiviteter – INDTIL du bliver IFØRT kraft fra det høje”.

Men samtidig er Jesu ord et løfte og en konstatering: ”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft...”. Igen, Jesus siger ikke ”Hvis” Helligånden kommer over jer – Nej, han siger ”Når”. Bagefter kommer Jesus med en konstatering - ”...skal I få kraft...” - til at VÆRE hans vidner.

Så kære læser, der er fast grund under dine fødder når du søger Gud for dåben i Helligånden. Du kan med vished i dit hjerte forvente at Han ikke bare ”ønsker” – men ”vil” give dig denne vidunderlige gave – Åndsdåben. Kære bror og søster, åben dit hjerte og tag i tro imod hvad Faderen har lovet DIG og du skal ERFARE at du HAR FÅET kraft til at VÆRE hans vidne.

”Og se, JEG VIL sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I SKAL BLIVE HER i byen, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje.” Luk. 24,49

Klik her og læs om forholdet mellem Kærligheden og nådegaverne
Klik her for selvstudie i Nådegaverne

Andagt: Tjen Jesus – ikke din tjeneste.

”Vil nogen tjene mig, da skal han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; vil nogen tjene mig, ham skal Faderen ære.” Joh. 12,26

”Vil nogen tjene mig...” spørger Jesus. Det samme spørgsmål lyder også til dig i dag – VIL DU tjene Jesus? Hvis dit svar er ”ja” kommer Jesus her med nogle betingelser, ”Vil nogen tjene mig, da skal han følge mig,...”. Hvis du vil tjene mig, siger Jesus – skal du følge efter ham.

Her kan vi ofte, i vores iver, komme til at vende Jesu ord på hovedet og i stedet for at følge Jesus går vi i gang med at lave en masse arbejde ”for Herren” samtidig med at vi forventer at Herren skal velsigne det vi er i gang med at gøre for ham.

 

På den måde har vi byttet om på rollerne – det er ikke Jesus der skal være vores tjener, men os der skal følge Ham som hans tjenere.

Jesus siger at tjeneste handler om at ”...hvor jeg er, der skal også min tjener være;...”. At tjene Jesus på denne måde er den mest effektive måde at tjene på.

Så kære Bror og Søster, lad os være der hvor Jesus er og følge ham, følg ikke bare din tjeneste.

"Som trælles øjne er rettet mod deres herres hånd og trælkvindens øjne er rettet mod hendes frues hånd, sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,..." Sl. 123,2

Andagt: Farisæernes diskussioner.

”Da sagde farisæerne til hverandre: ”Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.”” Joh. 12,19

Det er interessant at ligge mærke til hvordan farisæerne taler sammen indbyrdes, deres samtaler afslører deres sindelag. På samme måde vil vores indbyrdes samtaler i kirken, familien, skole eller arbejdsplads afslører hvordan eller hvad vi tænker om forskellige ting i vores liv.

Farisæerne taler her indbyrdes OM DE ANDRE FARISÆRER at de ikke udretter noget. Man kan nærmest høre den ene farisæer sige til den anden farisæer om en tredje farisæer at: ”Hvis han bare havde gjort som jeg sagde, så var det aldrig gået sådan. Så var det os, vores parti der havde succes og ikke denne simple tømrer fra Nazaret!”.

Der var ingen selverkendelse og deres hjerter var kun fyldt med bebrejdelser rettet mod andre – og var ikke selv involveret i arbejdet for Guds rige. Farisæerne kunne ikke se at denne vækkelse var fra Herren 

 - og at der også udgik et kald til dem om at vandre med Jesus og ikke kun med sig selv og deres fælles religiøse holdninger og meninger.

På samme måde skal vi som kristne også passe på ikke at falde i den samme fælde som farisæerne. Stille os anklagende an, og bebrejde den som tjener Herren, der hvor Helligånden har sendt ham. Bare fordi han ikke gør det på den måde som vi synes han skulle tjene på.

”En Herrens tjener ved navn Smith Wigglesworth fik den besked af en tilhører: Jeg bryder mig ikke den måde du evangeliserer på. Det gør jeg heller ikke, svarede Wigglesworth, men hvordan evangeliserer du? Manden så lidt forvirret ud og svarede: Jeg gør det ikke. Så vil jeg hellere gøre det på min måde end den måde du ikke gør det på, sagde Wigglesworth.” Citat.

Andagt: Forligelsens tjeneste

”Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med os selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os: Lad jer forlige med Gud!” 2 Kor. 5, 18-20

Har du nogensinde tænkt på at Gud har givet dig en tjeneste? Nogle Kristne, bruger meget tid på at finde ud af hvad deres tjeneste er og glemmer ofte hvad der ligger lige for. Andre har opgivet og mener ikke at Gud kan bruge dem til noget. Hvad siger Guds Ord?

” ...dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste” Du har altså fået en tjeneste, forligelsens tjeneste. Du skal ikke længere lede efter noget, men i stedet træde ud i det Gud allerede har sat dig til. ”Ja, men det kan jeg jo ikke. Jeg kan ikke finde ud af at vidne.”

Igen, hvad siger Guds Ord? ”Den, som tror på Guds Søn, har vidnesbyrdet i sig selv;.. ...dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn.” 1 Joh. 5,10+11

Se ikke længere på dig selv og hvad du er i stand til. Gå i stedet ud i tro på Guds Ord og bring ordet om forligelsen til dine medmennesker. Sig: Lad jer forlige med Gud!

”Men når Helligånden kommer over jer, skal i få kraft; og I skal være mine vidner...” Ap.G. 1,8