
Da vi nu har set på vores forening med
Kristus i død og opstandelse bringer dette os videre til det næste
skridt. Vores vandring:
1 Tess 4:1-8 "Så beder vi
jer iøvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at
ligesom i har lært af os, hvordan i bør vandre og tækkes Gud, som
i jo allerrede gør, at i da må gøre yderligere fremgang. I ved jo,
hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus. Thi dette er Guds vilje, at I
helliggøres, så I afholder jer fra......Gud kaldte os jo ikke til
urenhed, men til hellighed. Altså, når nogen agter dette ringe, er
det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, Han, som også giver
jer sin Helligånd."
For det første skriver Paulus i v. 1
om at vandre og ikke om at arbejde, dernæst minder han dem om, at
de jo allerede tækkes Gud. Det, han skriver er altså, at det er en
vandring og ikke en kamp at tækkes Gud.
I
v.2 skriver Paulus, at det er Guds
vilje, at vi helliggøres, og dette får mange til atter at trække i
arbejdstøjet og påny begynde at pudse op om gamle Adam. Men det er
jo slet ikke det han skriver, men
: “Thi det er Guds vilje at
I helliggøres, SÅ I afholder jer fra…”. Det er de to
små ord
“SÅ I “, der gør hele forskellen.
Der står
ikke, at vi helliggøres ved at vi stræber efter at blive bedre
mennesker, men at det er Guds vilje, at vi helliggøres i hjertet ved
det, at vi ser døden over det gamle liv som en realitet her og nu.
Og derved kommer det som en naturlig ting i vore liv, at vi afholder
os fra det, som ikke er af Kristi Ånd. Dette er et værk, som vi må
lade Herren få lov at virke i vore hjerter. Vi må bede Gud om at
grundfæste os i dette lys, så vi aldrig under nogen forhold afviger
fra dette og begynder påny at frelse os selv.
V.8 er en alvorlig formaning om ikke at
agte Gud ringe. Vi kan agte Gud ringe på to måder. For det første
kan vi som allerede nævnt forsøge at behage Gud med vores egen
frelse og derved ikke hvile på Kristi fuldbragte værk på Golgatha.
Ganske enkelt fordi vi dybest set tror, at hvis vi ikke gør noget
selv, så sker der ikke noget. Man regner ikke med Kristi
opstandelsesliv som en virkelighed.
Det kan også være, at du har givet
dig i dine lysters vold og har opgivet at tro, at der er nogen udvej,
idet du mener, at det nok aldrig bliver bedre. Men dette er at agte
Gud ringe, ja det er faktisk at agte Gud ringere end dig selv.
Du må
bede Herren oplyse dit hjertets øjne, så du ser hvilken vidunderlig
frelse, Han allerede har købt til dig med sin smertefulde død og
opstandelse.
Du må søge Herren og bede ham gøre Jesus stor for dit
hjerte, at du må få lov at se, at der er vidunderlig frelse og
udfrielse at få hos Ham og at Han er mægtig til gøre det, Han
siger i sit Ord.