Andagt: Sammen – Lever vi Livet!!!

”Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt,..” Fil. 1,27a

Her kommer Paulus med en enkel sætning som klart og tydeligt beskriver det kristne menighedsliv. Men også står i dyb kontrast til enhver form for sololøb, ”eneboermentalitet” eller shopping kultur, hvor det kun er ens egen åndelige vandring der har værdi.

Her fortæller Paulus med ganske få ord, at det kristne liv skal leves i fællesskab med andre troende, men han skriver mere end det. Det kristne liv er ikke et liv i selvoptagethed, hvor vi tragter efter høje åbenbaringer for os selv. Nej, det er et liv der skal leves, i fællesskab med brødre og søstre, og det på en sådan måde at det er Kristi evangelium værdigt. Her kommer alle de høje åbenbaringer, med ét, ned i øjenhøjde – ansigt til ansigt med dagligdagen.
Her kommer al vores filosofiske, teoretiske og højteologiske selvfede sofakristendom til kort. Her nytter det ikke med undskyldninger om at grunden til at jeg ikke er i et menighedsfællesskab er fordi de andre ikke forstår mig eller at ”Herren har på en speciel måde kaldet mig til at leve i ensomhed og der søge Herrens dybder”. 

Artikel: Af deres frugter skal I kende dem...

Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?... ...Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.'” Matt. 7,15-16+21-23

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid.

Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Andagt: Et uforskyldt privilegium – på blodets grund.

”Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen,.. ...så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished,..” Hebr. 10,19+22a

Når du beder, på hvilket grundlag henvender du dig så til din skaber? Er det fordi du mener at have krav på at han hører dig? Der kan være mange motiver og bevæggrunde der driver os mennesker til at bede.

Nogle beder, fordi de mener det er deres pligt, andre fordi de har dårlig samvittighed og andre igen for at opfyldt deres ønsker.

Alt dette har blot selvet i centrum og hviler i menneskets egen fromhed.

Andagt: Du er hvad du er i Kristus – ikke hvad du bli´r!!

”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden,..” Kol. 3,12-13a

Har du nogensinde lagt mærke til hvad dette Guds Ord siger om dig? Dig som har taget imod Jesus som din frelser. Vi kan ofte i vores forhastede liv komme til at lade Guds Ord fare forbi og ikke lade det få lov til at slå ordentlig rod i os.

Ved første øjekast vil dette lille skriftsted fra Paulus få den hastige læser til, med det samme, at kigge indad på sig selv – på alt det i ham selv der ikke lever op til dette liv – for derefter at ”smøge ærmerne op” og gå i gang med hellighedsarbejdet.

Andagt: Det er ikke længere mig...

”...Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus der lever i mig;..” Gal. 2,19b-20a

Disse få ord fra Paulus er ofte på vore læber og med rette – her er nemlig hele det kristne liv opkoncentreret i denne enkle sætning. Her står med ganske få ord at du (det gamle menneske) ikke kan bruges til noget – Gud har ikke brug for dig!

Det kan lyde provokerende og chokerende i en tid hvor alting drejer sig om ”mig” - og den samme indstilling kan man møde hos mange kristne ”Velsign mig” ”hjælp mig” ”Hør mig” ”brug mig” med fokus på MIG.

Andagt: Se – noget nyt er blevet til!

”Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor. 5,17

Hvad ser du? Eller jeg skulle nok hellere spørge hvor ser du hen? Paulus opfordrer os her til at "SE..." med troens øjne. Det er den eneste måde du og jeg skal se på os selv.

"THI I TRO VANDRER VI HER, IKKE I SKUEN" 2 Kor. 5,7

”Derfor,..” siger Guds Ord, hvis du har taget imod Jesus som din frelser, at Jesu stedfortrædende død og opstandelse gælder dig. Hvis dette er din tro og bekendelse, siger Guds Ord at du er... ... en helt ny skabning.

Andagt: Tag jer derfor af hverandre!

”Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse.” Rom. 15,2

Ud fra dette enkle ord fra Paulus kan vi se at vi alle, og altså ikke kun nogen få specielt udvalgte i menigheden, har et ansvar overfor Gud i forhold til vores næste. Der kunne skrives meget om dette – F.eks. hvem er min næste? Eller - Er det nu også meningen at jeg skal gøre ALT hvad der BEHAGER min næste? Osv... men jeg vil her kun pege på den første del af Paulus´s ord ”Enhver af os skal gøre,..”

Nogen gange tror jeg at vi kristne er bange for at tale om at der er noget vi skal gøre. Vi har det bedst med at der ikke er nogen forventninger til os og vi erklærer ”Vi frelses jo ikke ved gerninger” og ja, det er rigtigt, vi FRELSES ikke ved gerninger – vi frelses alene ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på Golgatha. Min påstand er dog, at en sådan reaktion viser at vi kun har os selv i centrum, når vi bedømmer det i forhold til vores egen frelse.

Prøv en gang at læse hvad kærlighedens apostel Johannes skriver:

”Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. Men den der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og LUKKER SIT HJERTE for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? BØRNLILLE, LAS OS IKKE ELSKE MED ORD, EJ HELLER MED TUNGE, MEN I GERNING OG SANDHED.” 1 Joh. 3,16-18

Paulus som også skrev ”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!” Gal. 5,1 (Frihed – men til hvad? Egoisme? Se evt. 5,13-15) og ”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;..” Gal. 2,20a og ”I er kommet bort fra Kristus, NÅR I VIL RETFÆRDIGØRES VED LOVEN. I er faldet ud af nåden.” Gal. 5,4. Denne troens mand, Paulus sagde også:

”I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn, og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, ”en liflig duft” for Gud.” Ef. 5,1-2

”TAG JER DERFOR AF HVERANDRE, LIGESOM OGSÅ KRISTUS HAR TAGET SIG AF OS, TIL GUDS ÆRE.”. Rom. 15,7

Andagt: Kristusidentitet – hvor er du?

”..., men ud af et rent sind, ja, ud af Gud, taler vi i Kristus for Guds åsyn.” 2 Kor. 2,17b

Her ”afslører” Paulus hvor han har sin identitet – nemlig, i Kristus. Det er afgørende at vi som kristne har set os selv som sat i Kristus og at det er derudfra vores liv udspringer.

 

Paulus så ikke sig selv som værende uden for Kristus men at hele hans liv og tjeneste var ”...ud af et rent sind (Kristi sind), ja, ud af Gud ,..” og hans tale var ”...i Kristus for Guds åsyn.”.

 

Din og min tale afslører hvor vi har vores identitet – om vi taler ud af os selv eller om vi ”... taler vi i Kristus...”.

”Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham, idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse.” Kol. 2,6-7

”Men Ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning,...” 1 Kor. 1,30

”Derfor, HVIS NOGEN ER i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor. 5,17

Så kære bror og søster, hvor er du henne i dit indre trosliv? Er du ét med Kristus eller er du udenfor Ham.

Andagt: Os til fred – Herren vor retfædighed

”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Esajas kapitel 53 er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus blev født af jomfruen Maria i Betlehem.

Han som 30 år senere gik omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde helbredt og bragt Guds Ord.

Da han hang på korset bad han ”Fader! Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34

Denne bøn var endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b

Det er denne Jesus som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at ”...han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham,..”

Jesus blev ikke myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja ”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig. Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med Gud.

Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11

”...man gav ham gravkammer... ...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es 53,9-11

Så kære ven, lad det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham få lov til at være din retfærdighed.

Andagt: Ikke længere jeg lever

”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;...” Gal. 2,20a

Denne lille sætning fra Paulus rummer hemmeligheden til hele vores kristne vandring. Det er en skøn og dyrebar sandhed for hver den som har modtaget denne åbenbaring. Vi kunne skrive lange bøger om denne sandhed og dog ikke udtømme den rige kilde der ligger i disse livgivende ord.

Det er ikke længere dig der lever, altså dit gamle jeg. Prøv en gang at lade ordene få lov til at sætte sig fast i dit sind – dit gamle jeg lever ikke mere. De ønsker, planer, ambitioner, ja alt hvad der hører dit gamle jeg til – lever ikke længere.

”Men Kristus lever i mig” lad igen ordene få lov til at trænge ind – helt ind i dit hjerte. Kristus lever nu i dig, i dit sind, i dit hjerte, i din åndsbevidsthed. Nu er det ikke længere dig der er den udfarende kraft i din personlighed. Det nye ”mig” lever i kraft af Kristus – Han er blevet dit liv.

Der er i Paulus´s ord to ”mig´er”. Det gamle mig, der ikke længere lever, og det nye mig, hvor i Kristus lever. Kristuslivet ophæver ikke vores personlighed og gør os til ensrettede robotter uden vilje og selvbevidsthed. Kristuslivet er Kristus åbenbaret gennem din og min personlighed. Derfor hedder det ikke Åndens frugter – men Ånden frugt, for Kristus er én.

Andagt: En Jesu discipel

"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,.." Matt. 28,19

Dette er en af de sidste befalinger Jesus giver inden hans himmelfart. Jesu sidste befaling er at vi skal vente med at gå ud INDTIL vi er blevet iført kraften fra det høje, Helligånden (Luk. 24,49). Jesu befaling går på at han sender os - du og jeg - ud for at gøre folkeslagene til HANS Disciple.

Vi er sendt ud for at forkynde evangeliet om Jesus, som døde på korset og opstod på den tredje dag. Til frelse for dig og mig.

Der er noget her som er vigtigt – Jesus siger at vi skal gøre dem til HANS DISCIPLE – de skal ikke gøres til små kopier af os selv (samme tanker, meninger og holdninger).

Hvis en menighed eller tjener bevæger sig væk fra dette og peger på sig selv, bevæger denne sig i retning af at blive en sekt.

Vi er sendt ud for at føre mennesker til Jesus. Den enkelte skal ledes ind i en personlig vandring med sin Herre og Frelser. Et personligt forhold til Jesus. "Jesus svarer: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." Joh. 14,6

"Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus,.." 1 Tim. 2,5

Andagt: Teologi eller åndelig virkelighed

”Hvad siger nemlig skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.” Rom 4,3

Det er Herren selv det drejer sig om. ”Abraham troede GUD”, der står ikke ”Abraham troede TEKSTEN”. Det er ikke skriften der er Gud, men skriften vidner om Gud, om Ham som er det levende Ord.

”I ransager skrifterne, fordi i mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Så kære læser, spørgsmålet er – kender du kun skriften eller kender du ham skriften vidner om? Her er forskellen på teologi og liv. Teori og åndelig virkelighed. Liv og død – Ja, FRELSE eller FORTABELSE.

Lad os ikke bare være ordets hørere. Men lad os søge Ham, som i ordet siger:

”Kom til mig, alle i som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile” Matt. 11,28

Andagt: Vend ikke på hovedet

”Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede. 1 Joh. 2,6

Vi kan ofte komme til at vende ordene på hovedet. Det handler som regel om at vi læser teksten med os selv i centrum. Evangeliet er jo netop ikke et budskab om dig og dine fortræffeligheder. Nej, det handler om Jesus.

Evangeliet handler om at du er fortabt uden Jesus. Du er den som frelses, Han er frelseren.

I 1 Joh.2,6 står der egentlig det samme som i Joh. 15,1-8 om forholdet mellem vintræet, grenene og frugten. Det er en konstatering - IKKE ET KRAV.

Den som bliver i Ham, han BÆRER MEGEN FRUGT. Du er bærer – ikke producent. Du er bærer - Dette stiller krav til saften og kraften i træet. Som er Helligånden.

Det er ikke meningen at du skal ændre din adfærd for at ”bevise at du er i Ham”. Mere sådan at hvis du er og bliver i Ham vil hele dit liv bære præg af det.

Vi kan let vende det på hovedet.

”I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer. Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil.”

Gal. 5,16-18 (1948 oversætt.)

”hvis vi vandrer i Ånden vil vi ikke fuldbyrde kødets begæringer” ikke ”hvis jeg ikke fuldbyrder kødets begæringer, vandrer jeg i Ånden”

Hvem er stridsmanden her? Hvis du havde dit fokus på Herren, så er dit svar – Ånden. Det er Ånden der strider mod kødet, ikke dig. Dette er Kristuslivet.

Kristuslivet er ikke en belønning – Han er en gave fra Gud. Lad Jesus få lov at komme til.

Artikel: JESUS - Svaret på dine bønner

Jesus sagde til ham: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Joh. 14,6

Der findes kun én vej, kun én løsning og kun ét svar - JESUS KRISTUS.

Alle kristne enige om at Jesus er hovedpersonen i det kristne budskab. Men hvad betyder Han reelt i dit og mit liv? Joh. 14,6 er ikke bare noget Apostlen Johannes siger, det er Jesu egen proklamation over for sine disciple.

Det Jesus proklamerer er, at der findes ikke nogen anden vej end Ham. Han siger ”Jeg er vejen” ikke ”Jeg er én vej”.

 

 

Han proklamerer ”Jeg er din eneste løsning. Dit eneste svar. Jeg er alt hvad du behøver.”

DETTE GÆLDER BÅDE FØR OG EFTER DIN FRELSE. DET BLIVER ALDRIG ANDERLEDES.

”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” Ap.G. 4,12

Sl. 34,6 Se på ham og strål af glæde. Vær optaget af Ham. Det er kun Jesus der kan frelse dig - Han er din frelsesmulighed. Du kan ikke gøre dig selv hellig - Han er din helliggørelse.

Hvis du vil være fri må du ”kæmpe” efter reglerne (2 Tim. 2,5) og ikke slå huller i luften ved at se på dig selv og forsøge at undertrykke din psyke (1 Kor. 9,26).

Der findes kun én vej ud af fordømmelsen og det er ved at se på Jesus. Der findes kun én vej ud af lunkenheden, synden, vreden, hidsigheden, hovmodet osv. og det er at se hen på Jesus, Ham som døde og opstod for dig og mig.

Du bliver ikke løst ved lovgerninger, ved selvanklage, fordømmelse, selvmedlidenhed og selvbebrejdelser - men alene ved at se hen på Jesus og i tro tilegne dig den retfærdighed, helliggørelse og forløsning Gud allerede har skænket dig i Kristus.

”Men Ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, den der roser sig, skal rose sig i Herren.” 1 Kor. 1,30

”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.” Kol. 2,14-15

Hvis du vil have med Gud at gøre, kommer du ikke uden om Jesus.

Artikel: I Herrens nærhed

Og Herren sagde: “Se, her er et sted i min nærhed, stil dig på klippen der! “ 2 Mos 33,21

Dette skriftsted fra det gamle testamente, er en profeti om Kristi forsoningsværk på Golgatha. I dette skriftsted ligger nøglen til fællesskab med Gud.

Ofte når vi siger fællesskab med Gud, tænker vi på bøn eller bibellæsning. Når vi søger hans fællesskab er det ofte dette vi giver os i kast med.

Bøn og bibellæsning er også en nødvendighed i vort samfund med Gud men der er nogle grundlæggende ting det er vigtigt at få lys over for at opleve sandt fællesskab med Gud.

Der er mange mennesker der beder til Gud og læser deres bibel men aldrig har fællesskab med Gud. Der kan være mange grunde til at de læser i bibelen, det kan være at de er opdraget til det hjemmefra, af samme grund er der også mange der beder til Gud. Nogle søger Gud af pligt, for at gøre sig fortjent til frelse og oplever en konstant dårlig samvittighed når de ikke har læst den mængde som de plejer i bibelen eller bedt den bøn remse de er vant til.

Hvis vi læser bibelen med et alvorligt hjerte og tager de ord til os som vi læser, vil vi hurtigt finde ud af at der er mange krav til vore liv hvis vi ønsker fællesskab med en hellig Gud. Der står blandt andet i Sl. 15,1-2 “ Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte, “. Her er altså kravet til dig og mig hvis vi vil have med Gud at gøre. Det nytter ikke at forkaste Hans Ord og sige “ Ja, Ja, men Gud er jo nådig så jeg gør det så godt som jeg kan, så må Gud gøre resten.”.

Dette er Guds ord og vi må tage det alvorligt.

Vi vil dog hurtigt finde ud af at det er umuligt at opfylde dette krav, for hvem uden Jesus, har vandret fuldkomment og talt sandhed af hjertet? Ingen. Derfor befinder du og jeg os i en tilstand, i os selv, hvor det er umuligt at have fællesskab med Gud.

Men kravet fra Guds side er dog stadig det samme. Jesus siger i Matt 5,20 “ hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”. Vi ved om farisæerne at de brugte hele deres liv på at opfylde loven og her siger Jesus at hvis vi ikke overgår dem, vil vi slet ikke komme ind i Himlen. Det er ikke bare ord, det er Jesu egne ord. Når dette bliver klart for os, kommer der et råb i vores hjerter “ Gud! Vær mig synder nådig!” Luk 18:13.

Og det er lige præcis her at evangeliet kommer ind. Evangeliet er til dig som ikke kan leve op til Guds standard. Det er til dig som er fuld af synd fra top til tå.

Til dig lyder det fra Guds Hellige trone: “SE, HER ER ET STED I MIN NÆRHED, STIL DIG PÅ KLIPPEN DER!

Halleluja, der er et sted i Faderens nærhed for dig og mig. Dette sted er et vidunderligt sted, nemlig på klippen. Hvad vil det så sige at stå på klippen? Ud fra bibelen kan vi se at klippen er et billede på Jesus, der står i 1 Kor 10,4 ”thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus.”

Jesus som vandrede fuldkomment, uden synd, gik frivilligt op på korset for dig og mig. Der sonede Han din og min synd og fjernede derved alle anklagepunkter i dit og mit liv. Derfor kan vi nu med frimodighed gå frem for Faderens trone med en ren samvittighed. Du er nu forsonet med den Hellige Gud.

Dette er det eneste sted og det eneste grundlag du og jeg nogensinde kan træde frem for Gud og have fællesskab med Ham på. Vi vil aldrig blive retfærdige eller fuldkomne i os selv. Alt hvad vi har, har vi fået i kraft af Jesu forsoningsværk. Hvis dette er din tro, kan du trygt hvile i dette skriftsted:

”Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i; og vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed.” Rom. 5,1-3

Andagt: I samme spor

“ Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord. Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid”.
Hebr. 13, 7 - 9.

Den sidste del af dette skriftsted er meget kendt og vi har hørt det i mange sammenhænge, hvor prædikanter har indprentet det i vore sind i forbindelse med helbredelse. Dette er da også en sand udlægning af ordet, for Jesus er den samme, uanset om det gælder helbredelse eller sindsforvandling.

Det, som blev levende for mig, da jeg “faldt” over dette skriftsted, var det, der står i verset forinden, “Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord ... og efterfølg deres tro”.

Det er, som om Hebræerbrevets forfatter vil sige: “Husk, der er ikke personanseelse hos Gud. Dét, som Herren har gjort for de tjenere, der har forkyndt dig Guds ord, vil han også gøre for dig”.

Vi bliver opfordret til ikke at glemme, at Jesus er den samme, hans løfter er de samme og hans frelse er den samme, uanset hvem, det er, der kommer frem for ham. Der er ikke nogle, som er Guds yndlingsbørn. Alle må træde frem for Gud på det samme grundlag. Dette giver os en vidunderlig forvisning om, at alt det, vi hører i vidnesbyrd fra brødre og søstre om den måde, Jesus har handlet med dem på, det er også noget, vi kan forvente fra Herren.

Der stod i ordet “... og efterfølg deres tro”. Det er vigtig at få dette med, da det er deres tro ,vi må efterfølge - ikke dem som mennesker.

I Guds rige er der ikke noget, der hedder persondyrkelse. Det er ikke dette, Paulus opfordrer til, når han skriver i sine breve, at vi skal efterfølge ham. Han mener, at du kan få del i det samme liv som ham. Han skriver i Fil 4,9 “ Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! Så vil fredens Gud være med jer.”.

En sådan udtalelse kan ved første øjekast virke meget selvoptaget, men tag ikke fejl. Paulus mente ikke, at han var noget særlig i sig selv, men han hentyder til, at vi må se på det liv, Jesus levede igennem ham. Han skriver jo et andet sted:

“ Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”.

2 Kor 5,16-17.

Det er altså ikke mennesket, vi skal se efter, men derimod Jesus, som lever sit opstandelsesliv i os.

Lad os ikke “bare” glæde os over det liv, vi ser hos vore brødre og søstre, men lad os ved dette blive inspireret og draget ind i et dybere liv med Herren. For det liv, som du ser, de lever, kan du også få del i.