Andagt: Du travle vandringsmand - Kan du høre Ham?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Mat 11,28

Dette er nogle af de mest udfordrende ord fra Jesus. Ordene er til dig og mig fra Jesus, lige ind i en fortravlet hverdag hvor det i forvejen kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Og så alligevel lyder det fra Jesus ”Kom til mig”.

Er det fordi Jesus ikke har nogen forståelse for din situation? Kan han ikke se at det er vigtigt at du bruger tid på at arbejde, tjene penge, passe børn, købe ind, besøge brødre og søstre, ja, listen kunne være meget længere endnu.

Jo, Jesus kender din situation og han kender dine behov. Problemet er bare, at vi ofte ikke kender vores sande behov. Vi ser tingene på hovedet. Vi tror at hvis vi nu bare kan få sat orden på hverdagen og økonomien så vil alt det der med Jesus og alt det åndelige også komme i orden. Vi tror at så vil vi få freden, længslen og glæden tilbage. Samt at der vil komme orden på vores bønsliv. Alt vil komme i den skønneste orden. Vi nærmest ryster på hovedet, i vantro, når vi hører Jesus tale om at vi skal komme til ham.

Andagt: Jeg vil give jer hvile…

”Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile, tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” Matt. 11,28-30

  

Dette skriftsted er nok et af de mest kendte fra det nye testamente. Der er prædiket utallige prædikener og skrevet uendeligt mange andagter og artikler ud fra disse få ord fra Jesus. Dette, vidner i sig selv, om at Guds Ord har en vældig og virkende kraft til at berøre menneskers liv.

Jeg vil her blot her med nogle få ”nøglesætninger” sætte fokus på hvad det egentlig er Jesus siger til dig og mig her.   

Nøglesætning: ”Kom hid til mig…”. Det første kan måske på mange måder virke som en banal ting men ofte er det dog her at mange ”fejler”. Du som hører kaldet, du må besvare det – og komme som du er... Jesu kald starter altid med et kom - og vi må komme med et gensvar – og husk ligegyldighed er også et svar!! Jesus siger at du skal komme til ham – ikke at du skal ringe til præsten. Nej – du må komme til Jesus personligt.

Andagt: Søg ind i Guds tanker

”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren,.. ...Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren;..” Es. 55,6-7a+8a

”Søg Herren,..” skriver profeten Esajas. Han er ikke den eneste af Guds tjenere der indtrængende har formanet Guds folk til at søge tættere ind i samfundet med Gud. Det er tvært imod en formaning som vi finder igennem alt Guds Ord.

Bl.a skriver David:

”Jeg mindes du sagde: 'Søg mit åsyn!' Dit åsyn søger jeg Herre;..” Sl. 27,8, Jeremias skriver: ”Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, løfte hænder og hjerte til Gud i himlen;..” Klages. 3,40-41 og Amos skriver: ”Søg Herren, så skal I leve...” Amos. 5,6a

Der kunne nævnes mange flere – prøv selv at gå skriften igennem og se hvordan Herren igen og igen, igennem sine tjenere, kalder på sit folk, og dig den enkelte til at søge Ham.

Andagt: Se – noget nyt er blevet til!

”Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor. 5,17

Hvad ser du? Eller jeg skulle nok hellere spørge hvor ser du hen? Paulus opfordrer os her til at "SE..." med troens øjne. Det er den eneste måde du og jeg skal se på os selv.

"THI I TRO VANDRER VI HER, IKKE I SKUEN" 2 Kor. 5,7

”Derfor,..” siger Guds Ord, hvis du har taget imod Jesus som din frelser, at Jesu stedfortrædende død og opstandelse gælder dig. Hvis dette er din tro og bekendelse, siger Guds Ord at du er... ... en helt ny skabning.

Artikel: På evig grund

"De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes." Sl. 125,2

Jeg hørte en dag én læse dette skriftsted op. Lige med ét så jeg, hvad der egentlig står skrevet i dette lille vers fra Salmernes bog. Tidligere når jeg læste dette skriftsted, fik det en bestemt drejning inde i mit sind. Jeg opfattede det som om der stod noget i retning af "Stol på Herren, han er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.". Det er jo også sandt, men det er jo ikke det, der står i dette skriftsted.

Nej, hvad står der? Der står "DE, DER STOLER…". Salmisten skriver ikke om Herren, men han skriver om Herrens venner, dem, der stoler på Herren. Hvilken stor forskel. Kan det virkelig passe? Hvad er det salmisten prøver at fortælle os?

Jeg kan starte med at sige, hvad han ikke prøver fortælle. Han skriver ikke, at den, der stoler på Herren, ikke vil opleve rystelser i sine omgivelser eller opleve modgang i livet. Men ofte læser vi det sådan, og så bliver vi skuffet, når virkelighedens realiter rammer os og forstår ikke, hvorfor Gud ikke griber ind.

Nej, der står her noget som er langt mere vidunderligt. Det er en konstatering af, hvordan levende tro på Jesus giver sig til kende i hverdagen. "De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg,.."

At være som Zions bjerg, siger ikke så meget om dig som person, om du er stærk eller om du har en fast karakter. Det, der er tale om her, er troen, hvad du hviler i, hvor dit hjerte har sin ro.

Hvis du har din tillid i dig selv og din "faste" karakter eller styrke, så vil du opleve gang på gang, at hele dit livsgrundlag rokkes og krakelerer.

Det er her troende og ikke-troende skilles, det er her religiøse kristne og levende kristne skilles. Den religiøse "hviler" dybest set i sig selv. Enten i sine gerninger, sin tro eller ritualer af forskellig art.

Den troende derimod stoler på Herren og HAM ALENE.

Han hviler ikke i troen, han hviler i HERREN. Det er af stor betydning, at vi ser denne forskel, så vi ikke bedrager os selv. Mange har kristne har forspildt årevis på den religiøse cykel og er aldrig kommet videre. Det er ikke Guds vilje. Han ønsker, at vi skal få øjnene væk fra os selv og hen på Jesus. Det er her at den sande hvile er at finde.

Levende tro fokuserer ikke på sig selv. Der er nemlig ikke nogen kraft i troen alene, men alene i den, som troen er rettet imod og sat i forbindelse med. Det er Jesus,der gør forskellen.

"Når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund." Ordspr. 10,25

Det er vidunderligt at stå på denne faste grundvold. Den er, som ordsprogenes bog fortæller, en evig grundvold. At vandre på denne grundvold, er som at vandre på en højslette, hvor der er rigeligt plads og hvor der er et godt udsyn.

Denne højslette er intet mindre end Jesu fuldbragte værk på Golgatha.

Vandringen her er ikke som at vandre på en spids bjergtop, hvor man hele tiden er nervøs for at falde ned, nej, her er trygt og sikkert og her er vidunderligt at være.

Artikel: Kristuslivet Del I

Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,4-6

Dette er noget af det mest vidunderlige i Bibelen. Disse dejlige ord har med selve kernen i evangeliet at gøre. Det er af stor betydning at få rigtigt fat i det, som Jesus siger her, da det er umuligt at leve et sejrende kristenliv uden at få fat i dette.

Det første han siger, er “Bliv i mig“, altså:han siger ikke “ kom ind i mig“. Hvor frustrerende er det ikke at prøve at komme ind i et rum, hvor du allerede befinder dig, det er dog det, mange kristne forsøger at gøre. Det er fordi, de ikke har set, at dette er noget, som Gud allerede har taget hånd om.

Der står i 1 Kor 1,30 “Men ham skyldes det at I er i Kristus Jesus”. Det er altså ikke noget, du skal til at gøre, men vi skal blot hvile i tro på, at det, Gud Fader har gjort, det har Han gjort. Han har taget os ud af mørket og ført os over i sin Søns rige af bare nåde.

Kol. 1,12-13

Videre står der “så bliver jeg også i jer“. Her står der igen noget fantastisk, nemlig at Kristus selv vil blive i os, om vi er i denne tro. Dette er noget, som Kristus selv vil gøre i den troende, det er ikke noget, som du og jeg har noget med at gøre, vi kan igen blot hvile i tro på, at Gud er sanddru og når Han siger, at Han er i den, som er i Ham, så er det et Guddommeligt faktum.

Resten af teksten har med et frugtbærende liv at gøre. Her er der mange, som forsøger at producere denne frugt i tro på, at dét er dette, som Jesus vil have, at de skal gøre. Det skal dog forestås og modtages i tro, på samme måde som det, vi før behandlede.

I Del II vil jeg kigge nærmere på nogle nøgleord i teksten, såsom: “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv” og “Den, som bliver i mig, og jeg i ham han bærer megen frugt“

Gud Velsigne dig!