Andagt: Du travle vandringsmand - Kan du høre Ham?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Mat 11,28

Dette er nogle af de mest udfordrende ord fra Jesus. Ordene er til dig og mig fra Jesus, lige ind i en fortravlet hverdag hvor det i forvejen kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Og så alligevel lyder det fra Jesus ”Kom til mig”.

Er det fordi Jesus ikke har nogen forståelse for din situation? Kan han ikke se at det er vigtigt at du bruger tid på at arbejde, tjene penge, passe børn, købe ind, besøge brødre og søstre, ja, listen kunne være meget længere endnu.

Jo, Jesus kender din situation og han kender dine behov. Problemet er bare, at vi ofte ikke kender vores sande behov. Vi ser tingene på hovedet. Vi tror at hvis vi nu bare kan få sat orden på hverdagen og økonomien så vil alt det der med Jesus og alt det åndelige også komme i orden. Vi tror at så vil vi få freden, længslen og glæden tilbage. Samt at der vil komme orden på vores bønsliv. Alt vil komme i den skønneste orden. Vi nærmest ryster på hovedet, i vantro, når vi hører Jesus tale om at vi skal komme til ham.

Andagt: ”Frygt ej for tørre steder, for Kristus er jo med...”

”Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. Han bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer, hvis løv er frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.” Jer. 17,7-8

Jeg trak en dag et mannakorn fra skålen og fik dette ord fra Jeremias bog. Hvilken vidunderlig velsignelse!!! Jeg begyndte at læse det igen og igen – langsomt, og sætning for sætning, lod det enkelte Ord få lov til at trænge ind i mit sind. Det er skønt når Guds Ord griber hjertet og Helligånden gør Ordet levende.

Disse få ord er så tæt pakket med guddommelig opmuntring. Ord som hjertet kan gribe tag i, alt imens vore øjne er fast rettet mod Jesus – troens banebryder og fuldender (Hebr. 12,1-2).

Andagt: Søg ind i Guds tanker

”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren,.. ...Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren;..” Es. 55,6-7a+8a

”Søg Herren,..” skriver profeten Esajas. Han er ikke den eneste af Guds tjenere der indtrængende har formanet Guds folk til at søge tættere ind i samfundet med Gud. Det er tvært imod en formaning som vi finder igennem alt Guds Ord.

Bl.a skriver David:

”Jeg mindes du sagde: 'Søg mit åsyn!' Dit åsyn søger jeg Herre;..” Sl. 27,8, Jeremias skriver: ”Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, løfte hænder og hjerte til Gud i himlen;..” Klages. 3,40-41 og Amos skriver: ”Søg Herren, så skal I leve...” Amos. 5,6a

Der kunne nævnes mange flere – prøv selv at gå skriften igennem og se hvordan Herren igen og igen, igennem sine tjenere, kalder på sit folk, og dig den enkelte til at søge Ham.

Andagt: Et anderledes evangelium.

”Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium,..” Gal. 1,6

Det undrede Paulus – med andre ord, Paulus syntes det var mærkeligt at galaterne lod sig bedrage af de falske lærere – lovlærerne. Han undrede sig over at de udskiftede ”det gode budskab” med et budskab som ikke kunne kaldes ”evangelium” dvs. ”et godt budskab”.

Han undrede sig over at de lod sig drage bort fra det personlige forhold til Jesus og hen til et lovsystem hvor de skulle ”leve op til” for at modtage Åndsdåb, helbredelse osv. fremfor blot at høre i tro og tillid til Ham som de var kommet til tro på (Se evt. 3,1-5).

Andagt: Hjælp i magtesløshed.

”Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige.” Rom. 8,26-27

Ofte tænker vi her kun på magtesløshed i bøn, men her er tale om noget mere end dette. Her tales om vores magtesløshed – som helhed!!! Paulus siger her at Ånden tager over i vores magtesløshed – og beder, sukker, takker, lovpriser Gud og går i forbøn for hellige – Både forståelig tale men også tungetale (Se evt. 1 Kor. 14,17 ”Din takkebøn er god nok,..”).

Det er vigtigt at du og jeg kommer til den erkendelse at vi ER MAGTESLØSE i os selv og at vi i vort åndelige liv er helt afhængige af Guds Ånd. Denne erkendelse var en dyb grundvold i Paulus´s liv – prøv at læse hvad han skriver andre steder om denne magtesløshed:

”´Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft (Guds kraft) sig helt.´ langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig.” 2 Kor. 12,9

”...også vi er jo magtesløse i ham, men I skal erfare, at vi med ham lever ved Guds kraft.” 2 Kor. 13,4b

Så kære læser, lad os vedgå os vores magtesløshed, kaste os i Guds arme og ydmyge os under Hans vældige hånd (1 Pet. 5,6).

Andagt: Vær stille for hans åsyn og bi på ham.

”...Gud hører ej tomme ord... Vær stille for hans åsyn og bi på ham” Job 35,13-14

Ofte når vi kristne tænker på bøn, tænker vi på at det er os der skal tale. Vi tænker på alt det vi gerne vil takke for, bede om osv. enten for os selv eller andre.

Guds Ord taler om at der er to sider af vores samfund med vores Herre og Frelser.

På den ene side kan vi finde mange steder i Guds Ord der opfordrer os til at anråbe, påkalde og i det hele taget henvende os til Ham med vores behov. En anden side som ofte bliver glemt er – at lytte til Gud, at være stille ind for Hans åsyn – at lade Ham få lov til at tale til os.

Jesus siger at vi ikke skal være som hedningerne der lader munden løbe fordi de tror at de bliver bønhørt på grund af deres mange ord (Matt. 6,7-8). Jesus taler i det taget meget mere om at høre end det at bruge en masse ord.

”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5,24

”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” Joh. 10,27-28

”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” Åb. 3,6

Så kære bror og søster ”Vær stille og kend at Herren er Gud”

Artikel: På evig grund

"De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes." Sl. 125,2

Jeg hørte en dag én læse dette skriftsted op. Lige med ét så jeg, hvad der egentlig står skrevet i dette lille vers fra Salmernes bog. Tidligere når jeg læste dette skriftsted, fik det en bestemt drejning inde i mit sind. Jeg opfattede det som om der stod noget i retning af "Stol på Herren, han er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.". Det er jo også sandt, men det er jo ikke det, der står i dette skriftsted.

Nej, hvad står der? Der står "DE, DER STOLER…". Salmisten skriver ikke om Herren, men han skriver om Herrens venner, dem, der stoler på Herren. Hvilken stor forskel. Kan det virkelig passe? Hvad er det salmisten prøver at fortælle os?

Jeg kan starte med at sige, hvad han ikke prøver fortælle. Han skriver ikke, at den, der stoler på Herren, ikke vil opleve rystelser i sine omgivelser eller opleve modgang i livet. Men ofte læser vi det sådan, og så bliver vi skuffet, når virkelighedens realiter rammer os og forstår ikke, hvorfor Gud ikke griber ind.

Nej, der står her noget som er langt mere vidunderligt. Det er en konstatering af, hvordan levende tro på Jesus giver sig til kende i hverdagen. "De, der stoler På HERREN, er som Zions bjerg,.."

At være som Zions bjerg, siger ikke så meget om dig som person, om du er stærk eller om du har en fast karakter. Det, der er tale om her, er troen, hvad du hviler i, hvor dit hjerte har sin ro.

Hvis du har din tillid i dig selv og din "faste" karakter eller styrke, så vil du opleve gang på gang, at hele dit livsgrundlag rokkes og krakelerer.

Det er her troende og ikke-troende skilles, det er her religiøse kristne og levende kristne skilles. Den religiøse "hviler" dybest set i sig selv. Enten i sine gerninger, sin tro eller ritualer af forskellig art.

Den troende derimod stoler på Herren og HAM ALENE.

Han hviler ikke i troen, han hviler i HERREN. Det er af stor betydning, at vi ser denne forskel, så vi ikke bedrager os selv. Mange har kristne har forspildt årevis på den religiøse cykel og er aldrig kommet videre. Det er ikke Guds vilje. Han ønsker, at vi skal få øjnene væk fra os selv og hen på Jesus. Det er her at den sande hvile er at finde.

Levende tro fokuserer ikke på sig selv. Der er nemlig ikke nogen kraft i troen alene, men alene i den, som troen er rettet imod og sat i forbindelse med. Det er Jesus,der gør forskellen.

"Når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund." Ordspr. 10,25

Det er vidunderligt at stå på denne faste grundvold. Den er, som ordsprogenes bog fortæller, en evig grundvold. At vandre på denne grundvold, er som at vandre på en højslette, hvor der er rigeligt plads og hvor der er et godt udsyn.

Denne højslette er intet mindre end Jesu fuldbragte værk på Golgatha.

Vandringen her er ikke som at vandre på en spids bjergtop, hvor man hele tiden er nervøs for at falde ned, nej, her er trygt og sikkert og her er vidunderligt at være.

Artikel: Kristi Domstol - et nådens budskab

"Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt." (2kor.5,10)

Hos mange giver det nærmest et gip i hjertet, når Kristi domstol bliver nævnt, for mange kristne er det et budskab forbundet med frygt og dårlig samvittighed.

Denne frygt har ofte sin grund i, at man har misforstået bibelens budskab og har derved blandet nogle ting sammen.

"Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende." (2Pet.1,2)

Disse ord fra Apostlen Peter er en god rettesnor for vores åndelige vækst. Her bliver der klart og utvetydigt givet os til kende, at des mere vi lærer Gud Fader og Jesus at kende, des mere vil vi vokse i nåde og fred. Det er derfor Herrens helt klare ønske og plan for dig og mig, at freden skal blive større samtidig med at vi når til en dybere erkendelse af Guds nåde i vore hjerter.

Her må vi godt ransage os selv og mærke efter, om vi er i troen (2Kor.13,5). Det er kun, hvis dit hjerte hviler trygt i Guds nåde på forsoningens grund, du vil opleve en fredens vækst i stedet for en vækst i frygt og dårlig samvittighed.

“Men I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, bliver I også i Sønnen og Faderen.” (1Joh.2,24)

Hvad var det, vi hørte i begyndelsen?

Det var ordet om korset. Det var frelsens vidunderlige budskab, om frelse af bare nåde ved tro på Jesus Kristus. Det var budskabet om, at Jesus bar vore synder op på korsets træ og derved tog den straf, som du og jeg med rette skulle have haft. I kraft af dette kors er du og jeg blevet retfærdiggjort overfor Faderen, mennesker og djævelen. Ingen har længere ret til at anklage dig for nogen som helst synd, lige så lidt som en morder kan anklages og dømmes for det samme mord to gange.

Det er denne tro, som Apostlen Johannes formaner os til at blive i; han siger ydermere, at hvis vi gør dette, vil vi forblive i Faderen og Sønnen.

Denne sandhed må vi aldrig forlade, den er selve grundvolden i den kristne tro. Alle andre åbenbarelser ud fra Skriften er grundlagt på den samme tro. Derfor skal alt nyt lys, vi modtager udfra Skriften prøves i forhold til og ses i lyset af korsets budskab.

Derfor skal budskabet om Kristi domstol naturligvis også ses udfra nådens lys.

Ofte bliver Kristi domstol forvekslet med “Den store hvide trone” fra Johannes Åbenbaring 20,11-15, hvor der er nogle, der bliver kastet i Ildsøen. Men “Den store hvide trone” er det sted hvor alle “ikke-troende” skal dømmes. Om denne dom siger Jesus klart i Johannes Evangeliet 5,24, at denne dom er vi, som tror på Ham, fritaget fra. Kristi domstol derimod er en domstol af en helt anden karakter og har et helt andet formål.

"Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt." (2kor.5,10)

Som der står i ordet vi lige har læst, skal vi alle (DE KRISTNE) træde frem for Kristi domstol. Men hvornår? Det skal vi umiddelbart efter bortrykkelsen.

Hvad er formålet med Kristi domstol?

For at forstå formålet med Kristi domstol, må vi først forstå, hvad Paulus tænkte på, da han skrev disse ord til korintierne.

Det græske ord, som Paulus bruger for domstol, er “Bema”. Ordet “bema” er navnet på en domstol, der fandtes på Paulus´ tid. Denne domstol var en domstol for sejrvindere.



Ved denne domstol blev sportsudøvere, som havde vundet en eller anden kamp eller mennesker, der havde udført noget helt specielt, bedømt af en særlig komité, der så skulle tage stilling til, hvilken belønning, man skulle give den enkelte.

Det er en sådan en domstol, Paulus tænkte på, da han skrev “bema”. Ved Kristi domstol skal vi ikke dømmes til frelse eller fortabelse, ellers ville det jo også være i modstrid med nådens budskab.

Vi skal derimod bedømmes af Herren som sejrvindere i kraft af forsoningen. Her vil Herren tage stilling til, hvilken belønning den enkelte skal have - ud fra hvordan den enkelte har handlet (tjent) her i livet. Hvordan vi har forvaltet vores liv.

Set i dette lys, bringer budskabet om Kristi domstol, en hellig respekt men også en vidunderlig forventning ind i vores hjerter.