Andagt: Om at trænge sig på hos Jesus

”Bed, så skal der giver jer, søg, så skal I finde; Bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.” Matt. 7,7-8

I dag hørte jeg en genfortælle beretningen om Bartimæus, den blinde tigger der sad i vejkanten, da Jesus var på vej til Jeriko. Han fortalte om, hvordan at denne Bartimæus råbte på Jesus, alt i mens alle dem som fulgtes med Jesus, forsøgte at få ham til at tie stille og ikke forstyrre Mesteren. Men Bartimæus råbte bare højere uagtet at dem der var omkring ham blev vrede på ham. Han VILLE have Jesu opmærksomhed – OG DET FIK HAN. Da Bartimæus havde fået Jesu fulde opmærksomhed lød spørgsmålet fra Jesus ”Hvad vil du have at jeg skal gøre for dig?” Luk. 18,35-43

Andagt: I en tynd tråd…

”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!..” Rom. 7,24-25a

I mine første år som kristen havde jeg en meget overfølsom samvittighed. Jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over næsten alting. Jeg forsøgte af al magt at være rigtig, at leve op til det jeg opfattede som værende Guds hellige krav til mig. Jeg kæmpede og stred med mine tanker, gerninger, følelsesliv. Så snart jeg mærkede den mindste krusning på overfladen søgte jeg at rette op på skaden.

Jeg kan huske at jeg en dag i min fortvivlelse over mig selv og min åndelige tilstand søgte råd og vejledning hos en ældre bror. Jeg fortalte ham mine frustrationer over at jeg ikke magtede at leve som kristen. At, jeg havde det som om jeg hang i en meget tynd tråd og hvis den bristede ville jeg ryge lige direkte i helvede!

Andagt: Et anderledes evangelium.

”Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium,..” Gal. 1,6

Det undrede Paulus – med andre ord, Paulus syntes det var mærkeligt at galaterne lod sig bedrage af de falske lærere – lovlærerne. Han undrede sig over at de udskiftede ”det gode budskab” med et budskab som ikke kunne kaldes ”evangelium” dvs. ”et godt budskab”.

Han undrede sig over at de lod sig drage bort fra det personlige forhold til Jesus og hen til et lovsystem hvor de skulle ”leve op til” for at modtage Åndsdåb, helbredelse osv. fremfor blot at høre i tro og tillid til Ham som de var kommet til tro på (Se evt. 3,1-5).

Andagt: Gudsfrygt – en nødvendighed!!!

” Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murerne og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: ´Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!´ Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter.” Ez. 33:30-33

Der var en gang en der sagde: ”Det farligste tidspunkt at være i Guds nærhed er når Guds Ord forkyndes. For da bliver dit hjerte sat på valg.”.

Denne sætning fulgt mig igennem mange år og har været med til at forme min indstilling til Ordets forkyndelse – det har været med til at bringe gudsfrygt ind i mit hjerte.

 

I Tit. 1:1 Skriver Paulus at han er sendt ud ”...for at vække tro... …og erkendelse af den sandhed, DER SIGTER PÅ GUDSFRYGT”

Artikel: I skal få kraft – om dåben i Helligånden.

”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.” Ap.G. 1,8

Jesus taler disse ord til sine disciple efter sin opstandelse, både som et løfte, en konstatering og en befaling. Vi bliver nødt til at se på den sammenhæng Jesus her taler ind i – se på hvad der skete forud for disse velkendte ord.

For at starte med sidstnævnte først så må vi vende os til Lukasevangeliet kapitel 24, hvor Lukas beskriver de begivenheder der skete efter Jesu opstandelse.

I Luk. 24,48-49 kommer Jesus med sin sidste befaling – og nej, det er ikke missionsbefalingen – her befaler Jesus sine disciple:

 ”...men I SKAL BLIVE HER I BYEN, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus har forinden sagt: ”I SKAL være mine vidner...” og undervist disciplene om hvad deres forkyndelse skulle indeholde (Luk. 24,45-47).

Som ”moderne” kristne er vi ikke vant til at forholde os til befalinger – men det er det Jesus gør her! - til dig og mig lyder befalingen ”...I SKAL BLIVE HER... ...indtil I bliver iført kraft fra det høje...”.

Jesus siger ikke: ”Hvis du har lyst til at blive døbt med Helligånden og det er i orden med dine omgivelser”. Det er så vigtigt for Jesus at han giver befalingen: ”Rør dig ikke ud af stedet – ophør med alle dine kristelige aktiviteter – INDTIL du bliver IFØRT kraft fra det høje”.

Men samtidig er Jesu ord et løfte og en konstatering: ”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft...”. Igen, Jesus siger ikke ”Hvis” Helligånden kommer over jer – Nej, han siger ”Når”. Bagefter kommer Jesus med en konstatering - ”...skal I få kraft...” - til at VÆRE hans vidner.

Så kære læser, der er fast grund under dine fødder når du søger Gud for dåben i Helligånden. Du kan med vished i dit hjerte forvente at Han ikke bare ”ønsker” – men ”vil” give dig denne vidunderlige gave – Åndsdåben. Kære bror og søster, åben dit hjerte og tag i tro imod hvad Faderen har lovet DIG og du skal ERFARE at du HAR FÅET kraft til at VÆRE hans vidne.

”Og se, JEG VIL sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I SKAL BLIVE HER i byen, INDTIL I bliver iført kraft fra det høje.” Luk. 24,49

Klik her og læs om forholdet mellem Kærligheden og nådegaverne
Klik her for selvstudie i Nådegaverne

Andagt: Er du i nød?

Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds åsyn? Min gråd er blevet mit brød både dag og nat, fordi de stadig spørger mig: ”Hvor er din Gud?” Sl. 42,1-4

Er det sådan du har det? Skriger dit hjerte efter den levende Gud? Længes du efter at andre må se Jesus i dit liv? Er der en længsel i dit hjerte efter at Jesus må åbenbare sig i og på dit liv? - for de andres skyld.

Har du en nød på dit hjerte, som er på linje med salmistens – eller har du kun nød for dig selv og din egen frelse.

Denne Gudgivne nød er ikke det samme som fordømmelse, fordømmelse kun virker død og efterlader os kraftesløse og lammede. (Se evt. 2 Kor 7,10)

Den nød som Helligånden virker, drager os nærmere Gud og virker omvendelse. Ikke kun omvendelse fra åbenlys synd, men fra selvlivet. Vores opmærksomhed rettes væk fra os selv og hen på Jesus.

Han drager på dit og mit hjerte til fuld overgivelse. Han vil have fuld adgang til hele sit tempel. Jesus har en brændende nød for dig, kære læser. Han længes med nidkærhed efter åndeligt fællesskab med dig. Prøv engang at høre hvad Jakob skriver, om hvilken indstilling Herren har til fællesskab med dig og mig.

”Eller mener I at det er med tomme ord, når skriften siger: ”Med nidkærhed længes han efter den ånd (dit hjerte), han har givet bolig i os?” Jak. 4,5

Prøv at læse Jesu løfter fra Matthæus kap. 7 i lyset af dette skriftsted. Du vil finde ud af at de største forhindringer du møder, stammer fra dig selv. Det er dig der ikke ønsker at søge Hans fællesskab – det er ikke Ham der ikke ønsker dit fællesskab. (Se evt. Jak. 4,1ff)

Matt. 7,7-8 Søg og du skal finde, bank på så skal der lukkes op for dig, tragt efter (eng. Set your affections), hig og ræk ud efter Kristuslivets realiteter. Et sådant sindelag og længsel er fra Herren – ikke dig selv. Det er Ånden som går i forbøn for de hellige igennem dig.

Alt dette ligger i bønnen hos den Åndsdrevne sjæl. Der er en længsel og en brænd efter at Herren skal åbenbare sig i og på vores liv – til Guds ære.

”Jeg biede trolig på Herren, han bøjede sig til mig og hørte mit skrig. Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. MANGE SKAL SE DET OG FRYGTE OG STOLE PÅ HERREN.” Sl. 40,1-4