Viser opslag med etiketten Nød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nød. Vis alle opslag

Andagt: Udøs dit hjerte for Gud

”..stol på ham, al folkets forsamling, udøs for ham eders hjerte, Gud er vor tilflugt.” Sl. 62,9

Udøser du dit hjerte for Gud? Eller kun for dine venner? Der er mange der udøser sit hjerte for mennesker, men desværre kun få der kender til at udøse sit hjerte for Gud. Her er tale om noget mere end det at bede lange bønner.

At udøse dit hjerte for Gud vil sige at du kommer til Ham med alt hvad der ligger på dit hjerte. Alle dine fejl, nederlag, svagheder osv. men også dine sejre, længsler og ønsker.

Salmisten siger ”stol på Ham,..” du kan roligt fortælle Ham det hele. Indtil der bliver helt stille i dit sind – du har fortalt Ham det hele.

”Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting, jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” Fil. 4,6-7

Paulus siger egentlig det samme her som salmisten, bring alt frem for Ham. Han tillægger dog at vi skal gøre det ”.. idet I beder og bønfalder under taksigelse;..”. Andre oversættelser bruger ordet ”påkaldelse” i stedet for ”bønfalde” hvilket både stemmer bedre med grundteksten samt den ånd vi ellers finder i skriften.

Med andre ord siger Paulus ”Udøs dit hjerte for Gud i bøn, idet du påkalder Ham under taksigelse.” Det vil altså sige, det intet har at gøre med tigge bønner. Nej, påkaldelse UNDER TAKSIGELSE.


Den sidste del af løftet er Guds ansvar ”...så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.”

Andagt: Er du i nød?

Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds åsyn? Min gråd er blevet mit brød både dag og nat, fordi de stadig spørger mig: ”Hvor er din Gud?” Sl. 42,1-4

Er det sådan du har det? Skriger dit hjerte efter den levende Gud? Længes du efter at andre må se Jesus i dit liv? Er der en længsel i dit hjerte efter at Jesus må åbenbare sig i og på dit liv? - for de andres skyld.

Har du en nød på dit hjerte, som er på linje med salmistens – eller har du kun nød for dig selv og din egen frelse.


Denne Gudgivne nød er ikke det samme som fordømmelse, fordømmelse kun virker død og efterlader os kraftesløse og lammede. (Se evt. 2 Kor 7,10)

Den nød som Helligånden virker, drager os nærmere Gud og virker omvendelse. Ikke kun omvendelse fra åbenlys synd, men fra selvlivet. Vores opmærksomhed rettes væk fra os selv og hen på Jesus.

Han drager på dit og mit hjerte til fuld overgivelse. Han vil have fuld adgang til hele sit tempel. Jesus har en brændende nød for dig, kære læser. Han længes med nidkærhed efter åndeligt fællesskab med dig. Prøv engang at høre hvad Jakob skriver, om hvilken indstilling Herren har til fællesskab med dig og mig.

”Eller mener I at det er med tomme ord, når skriften siger: ”Med nidkærhed længes han efter den ånd (dit hjerte), han har givet bolig i os?” Jak. 4,5

Prøv at læse Jesu løfter fra Matthæus kap. 7 i lyset af dette skriftsted. Du vil finde ud af at de største forhindringer du møder, stammer fra dig selv. Det er dig der ikke ønsker at søge Hans fællesskab – det er ikke Ham der ikke ønsker dit fællesskab. (Se evt. Jak. 4,1ff)

Matt. 7,7-8 Søg og du skal finde, bank på så skal der lukkes op for dig, tragt efter (eng. Set your affections), hig og ræk ud efter Kristuslivets realiteter. Et sådant sindelag og længsel er fra Herren – ikke dig selv. Det er Ånden som går i forbøn for de hellige igennem dig.

Alt dette ligger i bønnen hos den Åndsdrevne sjæl. Der er en længsel og en brænd efter at Herren skal åbenbare sig i og på vores liv – til Guds ære.

”Jeg biede trolig på Herren, han bøjede sig til mig og hørte mit skrig. Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. MANGE SKAL SE DET OG FRYGTE OG STOLE PÅ HERREN.” Sl. 40,1-4