Andagt: Tanker om ”Retfærdigheden fra Gud – grundet på troen”

"Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«" Rom. 1,17

Vi lever ved tro og ikke følelse - dvs. ikke ved eller i kraft af glæde og fred. Følelse eller mangel på følelse fortæller intet om din åndelige tilstand - om det går frem eller tilbage -

- Nej, vi må vokse i troen og erkendelsen AF HAM.

”Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed.” Rom 4,3-5

Det drejer sig ikke først og fremmest om at få fat i teologien – men i Ham som ligger bag ved teologien – ikke om at få fat i ”læren om retfærdiggørelse ved tro”, men i Ham som retfærdiggør den ugudelige (Rom. 4,3-5) Han er den uforfalskede mælk – den mælk der springer UD AF ORDET (Se evt. 1 Pet. 2,2).

Det drejer ikke om fremragende teologi men det drejer sig om at have fat i ham som hele teologien handler om – JESUS KRISTUS. Den som har Sønnen har Livet, den som ikke har Sønnen har ikke Livet - 1 Joh. 5,11-13

Andagt: Bogstavtro eller Kristuserkendelse

”...som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har 'smagt, at Herren er god'. Kom til ham den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne,..” 1 Pet. 2,2-4

”...hige efter ordets uforfalskede mælk,..” ofte vil vi her tænke på at Peter opfordrer os til at fylde os med Guds Ord, hvilket jo også er rigtigt. Men der ligger noget mere og dybere i dette end som så. Man kan sige, at her bliver de levende, skilt fra de døde – og ”bogstavtro” fra åndelig erkendelse.

Den ”bogstavtro” vil sige at det er i selve ordet at livet ligger, men hvad siger Jesus om dette? ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Andagt: At kende Ham...

”Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft,..” 2 Pet. 1,3

 

”Kundskab om ham...” i den nye oversættelse og i dem som er ældre end 1948 oversættelsen står der ”ved erkendelsen af ham...”.

 

Der er stor forskel på at vide en masse om en person og så det at kende et andet menneske personligt. Jeg kan læse tykke bøger om nulevende eller historiske personer og holde foredrag om dem uden at kende dem personligt. Det ene er KUNDSKAB OM og det andet er ERKENDELSE AF.

 

Erkendelse AF HAM. Det er vigtigt vi ser forskellen på at vide en masse om Jesus og det at kende Ham. Det ene er religiøsitet og det andet er Ånd og Liv. Det ene er skriftklogskab og det andet er frelse. PERSONEN JESUS ER DIN FRELSE - ikke din viden om ham.

Andagt: Bliv i Hans Ord.

”Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”” Joh. 8,31-32

Jesus siger dette til dem som er kommet til tro på ham. Han siger det ikke til nogen som er udenforstående og ikke er kommet til tro. Nej, Jesus taler her om den videre vandring med ham i troen, om discipelforholdet mellem Jesus og hans disciple.

Jesus siger her nogle vigtige og alvorlige ord, men også et meget opmuntrende løfte.

Han starter med ordet ”Hvis..”, hvilket viser at vi som er kommet til tro og hører hans ord har et valg vi må træffe. ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,..”.

Vi må vælge om vi blot vil være en af de utallige mennesker der siger de tror på Jesus men ikke vandrer med ham i deres hverdag eller om vi vil være en af hans disciple. ”Hvis..” du vil være en Jesu discipel må du have et tæt forhold til Hans Ord – ja, han siger ligefrem ”Hvis I bliver i mit ord..”.

Han siger med andre ord – du kan ikke være min discipel hvis du ikke lever i mit ord. Så kære læser, her må vi prøve os selv om vi har et levende forhold til Guds Ord eller om det ikke har den store betydning i vores hverdag.

Jesus siger noget mere, han kommer med et vidunderligt løfte til dig som længes efter en dybere forståelse af Guds Ord, til dig som til tider syntes at bibelen kan være svær at forstå.

”...og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”. Tænk hvilket løfte, Jesus har lovet dig at hvis du vil blive i Hans Ord vil du komme til at FORSTÅ sandheden og denne sandhed skal frigøre dig.

”Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I VÆRE VIRKELIG FRIE” Joh. 8,36

”Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale,...Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det...” Joh. 16,13-14

Så kære bror og søster, lad Jesus få lov til ved Ånden og Ordet at vise dig hvilken vidunderlig frelse og frihed HAN HAR SAT DIG I -

”»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” 2 Kor. 3,17-18

Andagt: Tro, virksom i kærlighed

”Thi i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men tro, som er virksom i kærlighed.” Gal. 5,6

Her gælder altså hverken lov eller ikke lov – om du er jøde eller hedning. Hvis du er i Kristus gælder kun et princip ”...tro, som er virksom i kærlighed”.

Jesus siger det er det samme loven vidner om ”Jesus svarede: ”Det første er: Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.

Et andet er dette: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Noget andet bud større end disse gives ikke.” 

Mark. 12,29-30

”Gud er kærlighed” skriver Johannes i det første af sine breve. Kristuslivet er Jesu natur åbenbaret igennem den troende. Kærligheden er derfor kendetegnende for Kristuslivet. En kærlighed der ikke kun kommer til udtryk i ord men kommer frem i gerning. Prøv at læse hvad Paulus skriver til Filemon om det kærlighedsfællesskab han var en del af.

”Jeg takker altid min Gud, når jeg nævner dig i mine bønner, fordi jeg hører om den kærlighed og tro, du har til Herren Jesus OG VISER OVERFOR ALLE DE HELLIGE. Jeg beder om, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive virksomt for Kristus gennem erkendelsen af alt det gode, som er os givet. Thi stor glæde og trøst har jeg fået af din kærlighed, FORDI DE HELLIGES HJERTER ER BLEVET VEDERKVÆGET VED DIG, BRODER!”

Brevet til Filemon v. 4-7

Gud velsigne dig

Andagt: Ved tro – adgang til nåden vi står i

”...Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i;..” Rom. 5,1-2

Det er ved troen på, hvad Jesus Kristus gjorde på Golgatha at vi får adgang til Guds nåde. Jesus døde for alle mennesker, for hele verden. Han sonede alle menneskers synd ved ét eneste offer på korset.

Det er en velsignet sandhed som vi ofte hører forkyndt. Uanset hvor velsignet denne sandhed end er, så har den ingen effekt, hvis budskabet ikke modtages i tro.

”Min retfærdige skal leve ved tro...” Hebr. 10,38

Dette troens princip gælder hele din vandring med Gud. Tro har evnen til at virkeliggøre Guds åndelige realiteter, ikke sådan at tro skaber noget der ikke var der i forvejen. Tro er for det åndelige liv, hvad øjnene er for den seende. Det er når vi i tro tager imod det Jesus allerede har gjort at vi får lov til at opleve Guds riges åndelige realiteter.

”Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de; men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. Thi kun vi, som er kommet tro, går ind til hvilen,...” Hebr. 4,2-3a

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1

Andagt: Er du i nød?

Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds åsyn? Min gråd er blevet mit brød både dag og nat, fordi de stadig spørger mig: ”Hvor er din Gud?” Sl. 42,1-4

Er det sådan du har det? Skriger dit hjerte efter den levende Gud? Længes du efter at andre må se Jesus i dit liv? Er der en længsel i dit hjerte efter at Jesus må åbenbare sig i og på dit liv? - for de andres skyld.

Har du en nød på dit hjerte, som er på linje med salmistens – eller har du kun nød for dig selv og din egen frelse.

Denne Gudgivne nød er ikke det samme som fordømmelse, fordømmelse kun virker død og efterlader os kraftesløse og lammede. (Se evt. 2 Kor 7,10)

Den nød som Helligånden virker, drager os nærmere Gud og virker omvendelse. Ikke kun omvendelse fra åbenlys synd, men fra selvlivet. Vores opmærksomhed rettes væk fra os selv og hen på Jesus.

Han drager på dit og mit hjerte til fuld overgivelse. Han vil have fuld adgang til hele sit tempel. Jesus har en brændende nød for dig, kære læser. Han længes med nidkærhed efter åndeligt fællesskab med dig. Prøv engang at høre hvad Jakob skriver, om hvilken indstilling Herren har til fællesskab med dig og mig.

”Eller mener I at det er med tomme ord, når skriften siger: ”Med nidkærhed længes han efter den ånd (dit hjerte), han har givet bolig i os?” Jak. 4,5

Prøv at læse Jesu løfter fra Matthæus kap. 7 i lyset af dette skriftsted. Du vil finde ud af at de største forhindringer du møder, stammer fra dig selv. Det er dig der ikke ønsker at søge Hans fællesskab – det er ikke Ham der ikke ønsker dit fællesskab. (Se evt. Jak. 4,1ff)

Matt. 7,7-8 Søg og du skal finde, bank på så skal der lukkes op for dig, tragt efter (eng. Set your affections), hig og ræk ud efter Kristuslivets realiteter. Et sådant sindelag og længsel er fra Herren – ikke dig selv. Det er Ånden som går i forbøn for de hellige igennem dig.

Alt dette ligger i bønnen hos den Åndsdrevne sjæl. Der er en længsel og en brænd efter at Herren skal åbenbare sig i og på vores liv – til Guds ære.

”Jeg biede trolig på Herren, han bøjede sig til mig og hørte mit skrig. Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. MANGE SKAL SE DET OG FRYGTE OG STOLE PÅ HERREN.” Sl. 40,1-4