Andagt: Har du modtaget Livet?

For noget tid siden læste jeg en bog af en ukendt forfatter og faldt over en sætning som blev levende for mig. Sætningen lød sådan her: ”Vi bliver hverken frelst eller helliggjort ved det, som vi giver afkald på, men ved det, som vi modtager.”(citat slut.) - nemlig Kristus selv.

Hvilken dejlig enkel og alligevel dyb måde at beskrive kristenlivet på. Og dog er det netop her så mange fejler. Mange har igennem tiden holdt sig på afstand af Jesus fordi de mente at de ikke kunne være bekendt at komme til ham sådan som de er – der var så meget de mente at de først skulle lave om på inden Jesus ville tage imod dem.

Man kunne fristes til at sige at de mente at de skulle komme til Jesus for at give ham noget for at blive et Guds barn. Men hvad er det bibelen – Guds Ord – siger?

”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12

Her står der intet om at give! Men om at modtage – modtage ham som er selve Livet, Jesus Kristus Guds Søn. Hvad frelsen angår handler det altså ikke om hvad du kan give eller hvad du kan afstå fra – men om at modtage Guds gave, Jesus Kristus og ”...alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn,..”.

”Thi således elskede Gud verden, at HAN GAV SIN SØN den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3,16

Andagt: Bogstavtro eller Kristuserkendelse

”...som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har 'smagt, at Herren er god'. Kom til ham den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne,..” 1 Pet. 2,2-4

”...hige efter ordets uforfalskede mælk,..” ofte vil vi her tænke på at Peter opfordrer os til at fylde os med Guds Ord, hvilket jo også er rigtigt. Men der ligger noget mere og dybere i dette end som så. Man kan sige, at her bliver de levende, skilt fra de døde – og ”bogstavtro” fra åndelig erkendelse.

Den ”bogstavtro” vil sige at det er i selve ordet at livet ligger, men hvad siger Jesus om dette? ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Andagt: Jesus er Vejen.

”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” Joh. 14,6

Her er et skriftsted som vi alle kender og holder af og bliver flittigt brugt til at forkynde frelsen for manden på gaden. Men vi finder en langt større dybde i dette vers end blot indgangen til kristenlivet.

Jesus taler i høj grad her om din og min frelse men Han taler i endnu højere grad om din og min videre vandring og bevarelse.

Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet;..”, Han sagde ikke ”jeg er en vej og jeg fortæller dig sandheden og viser dig, ved mit eksempel, hvordan du skal leve...”.

Andagt: Vi er kaldet til en evig herlighed i Kristus.

”Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus Jesus, han vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer! Ham tilhører magten i evighedernes evigheder! Amen.” 1 Pet. 5,10-11

Halleluja, vi blev kaldet til en evig herlighed i Kristus. Det er ikke livet hjemme i evigheden Peter her skriver om. Han skriver ikke om noget der skal ske engang ude i fremtiden. Nej, Peter skriver at ”AL NÅDES GUD...” kaldte os (datid) til et vidunderligt liv I KRISTUS.

Tænk dig, ”Al nådes Gud...” har givet dig del i sin evige herlighed. Han som er kilden til al nåde har I KRISTUS givet dig alt hvad du trænger til for at kunne udbryde med salmisten ”Halleluja, alle mine kilder er i dig.”. Paulus skriver det samme i sit brev til de kristne i Efesus.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som I KRISTUS HAR VELSIGNET os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.” Ef. 1,3

(Prøv at læse frem til Ef. 2,10 og se hvad du har fået del i I KRISTUS).

Så lad os ikke vandre som denne verdens mennesker ”...i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af deres uvidenhed,...” Ef. 4,17-18 som om vi var uden håb og uden Gud i denne verden, men i tro hvile i og øse af denne evige kilde - Kristus. Der findes kun åndeligt liv I HAM.

Til sidst kommer Peter med et vidunderligt løfte – ikke et ønske - ”Han (Gud) vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer!” og herefter proklamerer Peter at - ”Ham (Gud) tilhører magten...” hvorefter han slår det fast med et ”AMEN” (betyder på hebraisk ”Det står fast!”).

”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.”. Joh. 15,4-5

Andagt: Kender du det evige liv?

”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet... ...og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.” 1 Joh. 5,11-12+20b

Mange mennesker har hørt tale om et liv efter døden og der er i det hele taget ofte, både i TV og aviser m.m, små beretninger om menneskers søgen efter svaret på om der er et liv efter døden.

Her skiller biblens budskab sig markant ud – den taler ikke om at vi engang skal have et evigt liv hjemme i himlen. Nej, biblen forkynder det glade budskab om at Gud sendte ”...sin Søn, den enbårne, til verden, FOR AT VI SKAL LEVE VED HAM” 1 Joh. 4,9.

Så, kære læser, spørgsmålet er mere ”Kender du det Evige Liv?” Jeg spørger ikke om du går til gudstjenester, hører prædikener eller om du kender til en masse teologi, om du er interesseret i religiøse emner, jeg spørger dig – kender du personen Jesus Kristus, Det Evige Liv.

Det er et vigtigt spørgsmål at få sat på plads i dit liv – det gælder din evighed.

Johannes skriver: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på HAM, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.” Joh,3,16

”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I HAR evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1 Joh. 5,11-13

Du kan klikke her og læse om hvordan jeg fik del i det Evige Liv.

”Børnlille, tag jer i vare for afguderne!(surrogaterne)” 1 Joh. 5,21

Andagt: Teologi eller åndelig virkelighed

”Hvad siger nemlig skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.” Rom 4,3

Det er Herren selv det drejer sig om. ”Abraham troede GUD”, der står ikke ”Abraham troede TEKSTEN”. Det er ikke skriften der er Gud, men skriften vidner om Gud, om Ham som er det levende Ord.

”I ransager skrifterne, fordi i mener i dem at have evigt liv; og det er dem som vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Joh. 5,39-40

Så kære læser, spørgsmålet er – kender du kun skriften eller kender du ham skriften vidner om? Her er forskellen på teologi og liv. Teori og åndelig virkelighed. Liv og død – Ja, FRELSE eller FORTABELSE.

Lad os ikke bare være ordets hørere. Men lad os søge Ham, som i ordet siger:

”Kom til mig, alle i som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile” Matt. 11,28

Artikel: Kristi Domstol - et nådens budskab

"Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt." (2kor.5,10)

Hos mange giver det nærmest et gip i hjertet, når Kristi domstol bliver nævnt, for mange kristne er det et budskab forbundet med frygt og dårlig samvittighed.

Denne frygt har ofte sin grund i, at man har misforstået bibelens budskab og har derved blandet nogle ting sammen.

"Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende." (2Pet.1,2)

Disse ord fra Apostlen Peter er en god rettesnor for vores åndelige vækst. Her bliver der klart og utvetydigt givet os til kende, at des mere vi lærer Gud Fader og Jesus at kende, des mere vil vi vokse i nåde og fred. Det er derfor Herrens helt klare ønske og plan for dig og mig, at freden skal blive større samtidig med at vi når til en dybere erkendelse af Guds nåde i vore hjerter.

Her må vi godt ransage os selv og mærke efter, om vi er i troen (2Kor.13,5). Det er kun, hvis dit hjerte hviler trygt i Guds nåde på forsoningens grund, du vil opleve en fredens vækst i stedet for en vækst i frygt og dårlig samvittighed.

“Men I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, bliver I også i Sønnen og Faderen.” (1Joh.2,24)

Hvad var det, vi hørte i begyndelsen?

Det var ordet om korset. Det var frelsens vidunderlige budskab, om frelse af bare nåde ved tro på Jesus Kristus. Det var budskabet om, at Jesus bar vore synder op på korsets træ og derved tog den straf, som du og jeg med rette skulle have haft. I kraft af dette kors er du og jeg blevet retfærdiggjort overfor Faderen, mennesker og djævelen. Ingen har længere ret til at anklage dig for nogen som helst synd, lige så lidt som en morder kan anklages og dømmes for det samme mord to gange.

Det er denne tro, som Apostlen Johannes formaner os til at blive i; han siger ydermere, at hvis vi gør dette, vil vi forblive i Faderen og Sønnen.

Denne sandhed må vi aldrig forlade, den er selve grundvolden i den kristne tro. Alle andre åbenbarelser ud fra Skriften er grundlagt på den samme tro. Derfor skal alt nyt lys, vi modtager udfra Skriften prøves i forhold til og ses i lyset af korsets budskab.

Derfor skal budskabet om Kristi domstol naturligvis også ses udfra nådens lys.

Ofte bliver Kristi domstol forvekslet med “Den store hvide trone” fra Johannes Åbenbaring 20,11-15, hvor der er nogle, der bliver kastet i Ildsøen. Men “Den store hvide trone” er det sted hvor alle “ikke-troende” skal dømmes. Om denne dom siger Jesus klart i Johannes Evangeliet 5,24, at denne dom er vi, som tror på Ham, fritaget fra. Kristi domstol derimod er en domstol af en helt anden karakter og har et helt andet formål.

"Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt." (2kor.5,10)

Som der står i ordet vi lige har læst, skal vi alle (DE KRISTNE) træde frem for Kristi domstol. Men hvornår? Det skal vi umiddelbart efter bortrykkelsen.

Hvad er formålet med Kristi domstol?

For at forstå formålet med Kristi domstol, må vi først forstå, hvad Paulus tænkte på, da han skrev disse ord til korintierne.

Det græske ord, som Paulus bruger for domstol, er “Bema”. Ordet “bema” er navnet på en domstol, der fandtes på Paulus´ tid. Denne domstol var en domstol for sejrvindere.



Ved denne domstol blev sportsudøvere, som havde vundet en eller anden kamp eller mennesker, der havde udført noget helt specielt, bedømt af en særlig komité, der så skulle tage stilling til, hvilken belønning, man skulle give den enkelte.

Det er en sådan en domstol, Paulus tænkte på, da han skrev “bema”. Ved Kristi domstol skal vi ikke dømmes til frelse eller fortabelse, ellers ville det jo også være i modstrid med nådens budskab.

Vi skal derimod bedømmes af Herren som sejrvindere i kraft af forsoningen. Her vil Herren tage stilling til, hvilken belønning den enkelte skal have - ud fra hvordan den enkelte har handlet (tjent) her i livet. Hvordan vi har forvaltet vores liv.

Set i dette lys, bringer budskabet om Kristi domstol, en hellig respekt men også en vidunderlig forventning ind i vores hjerter.

Artikel: Er du en fjende af Kristi kors?

"Thi, som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandrer som fjender af Kristi kors, de ender i fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som de er af sind." (Fil. 3.18-19).

"Mange vandrer som fjender…" Dette er nogle alvorlige ord fra Paulus ved den Hellige Ånd og det er vigtigt at vi tager sådanne ord til os, at vi grunder over ordene så Åndens budskab kan få lov til at trænge ind i vore hjerter. Jakob siger at vi skal tage imod ordet med sagtmodighed (Jak. 1,21). Det vil sige uden oprør i hjertet.

Jesus prædiker det samme budskab når han i sin bjergprædiken siger: " Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den." (Matt. 7,13-14)

Men hvad vil det sige at vandre som en fjende af Kristi kors? Hvad vil det sige at vandre på fortabelsens vej? Mange vil sige at det gør de som ikke har taget imod Jesus som deres frelser. Hvilket er sandt. Men der ligger mere i dette end som så.

At være fjende betyder at være en modstander af noget. I dette tilfælde Kristi kors.
For at forstå hvad Paulus mener, er det derfor vigtigt at vide hvad Kristi kors er. Kristi Kors er stedet hvor gamle Adam blev korsfæstet. Det er der hvor Herren gjorde op med i hele verdens synd, hvor alt hvad der hører den gamle natur til fik sin dødsdom. Kristi kors er altså et dommens sted. Det var her Jesus Kristus frivilligt, i kærlighed til dig og mig, modtog den dødsdom vi skulle have haft. "Os til fred kom straf over ham…" (Es. 53).

Så Kristi kors er både et Dommens og et Frelsens sted. Et Frelsens sted for dem som frivilligt har accepteret dommen over gamle Adam og har taget imod det nye liv i Kristus.

Det er her vi må lade den Hellige Ånd få lov til at ransage os. Som salmisten beder i salme 139: "Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"

At vandrer som en fjende af Kristi kors vil sige at jeg i mit liv ikke har accepteret dommen over min gamle natur.
At jeg fortsat øser vand af fra denne verdens sprukne brønde, at jeg fortsat har mine kilder mig selv og min egen Adamsnatur.

"… de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft." (2 Tim. 3,5).

Det vil sige at du midt i menigheden kan leve et liv hvor du egentlig er en fjende af Kristi Kors. Du forsøger at leve et retfærdigt og et pænt liv og du gør det så godt du kan. Men din kilde er ikke Jesu Kristi kors, men derimod din egen selvforbedelse og stræberi efter at ligne de andre. Du har ikke forstået at Kristus døde og opstod, netop fordi du ikke selv er i stand til at frembringe retfærdighed. Den eneste retfærdighed vi mennesker kan frembringe er selvretfærdighed. Og den bringer ingen til Himlen.

"For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen,…" (Fil 3,8-9).

Altså for Kristi skyld, på grund af hans kors, fordi Han har vist mig hvilken dom og lidelse Han måtte gennemgå på grund af min synd/syndenatur. Fordi jeg har set Gud Faders dom over Kristus på korset har jeg set hans dom over mig.

Derfor har jeg ikke længere blikket rettet mod mig selv og hvad jeg formår. Jeg søger ikke længere at "frelse" eller "hellige" mig selv i min egen kraft. Jeg gør ikke længere brug af det som Gud Fader fordømte på korset. Jeg har i stedet for taget imod Jesu Kristi retfærdighed og lever nu det nye liv i Kristus, hvor jeg ikke skal opfylde lovens krav men hvor lovens krav opfyldes i mig (Rom. 8,4) ved den Hellige Ånd.

"Thi "de omskårne", det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes" (Fil. 3,3)

Så, hvor går din vandring? Hører du til dem der tjener Gud ved Ånden og priser sig lykkelig i Kristus i tillid til Ham. Eller "Tjener du Gud" af din kraft i tillid til dig selv?

Vi må bede Gud åbne vores øjne så vi ser Hans vej, Hans frelse, Hans liv o.s.v.

"Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"

Andagt: Den gode strid

"Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse." 1 Tim. 6,12

Der er en strid som du og jeg må kæmpe. Troens gode strid. Ofte tænker vi måske på troen som en hviletilstand, hvilket jo på en måde også er rigtigt. Eftersom at den levende tro hviler trygt på evangeliets grund.

Men det er også netop denne tro vores fjende, Anklageren, er ude efter at ødelægge hos enhver troende. Så det Paulus her opfordrer os til, er at vi skal bevidste om hvad vi fylder vores sind med.

Lad os være medarbejdere på vores egen og vores brødres og søstres tro. At vi sammen må "gribe det evige liv" og blive bevaret for evigheden.