Andagt: Barnekår – ikke trællekår!!

"I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi 'Abba, Fader!'" Rom. 8,15

Jeg tror at alle kristne er enige i dette og dog er der så mange kristne der lever et liv hvor de kommer til kort.

 

Mange føler ikke at de er i stand til at leve op til den frihed de fik da de tog imod Jesus som deres personlige frelser.

De er med årene blevet filtret mere og mere ind i egne og andres krav og forventninger til hvordan deres kristne liv skulle være.

Andagt: Du er hvad du er i Kristus – ikke hvad du bli´r!!

”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden,..” Kol. 3,12-13a

Har du nogensinde lagt mærke til hvad dette Guds Ord siger om dig? Dig som har taget imod Jesus som din frelser. Vi kan ofte i vores forhastede liv komme til at lade Guds Ord fare forbi og ikke lade det få lov til at slå ordentlig rod i os.

Ved første øjekast vil dette lille skriftsted fra Paulus få den hastige læser til, med det samme, at kigge indad på sig selv – på alt det i ham selv der ikke lever op til dette liv – for derefter at ”smøge ærmerne op” og gå i gang med hellighedsarbejdet.

Andagt: Se – noget nyt er blevet til!

”Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor. 5,17

Hvad ser du? Eller jeg skulle nok hellere spørge hvor ser du hen? Paulus opfordrer os her til at "SE..." med troens øjne. Det er den eneste måde du og jeg skal se på os selv.

"THI I TRO VANDRER VI HER, IKKE I SKUEN" 2 Kor. 5,7

”Derfor,..” siger Guds Ord, hvis du har taget imod Jesus som din frelser, at Jesu stedfortrædende død og opstandelse gælder dig. Hvis dette er din tro og bekendelse, siger Guds Ord at du er... ... en helt ny skabning.

Artikel: Guds sande nåde – Del II

”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.”
(Rom 5,10)

Det er en vidunderlig frelse som Jesus har skænket os.

Han ikke bare sonede vore gjorte synder, men Han har plantet sit eget liv i vore hjerter, for at han må få lov til at leve sit hellige liv igennem os. Dette er Guds sande nåde.

Guds sande nåde forvandler ethvert menneske, som han kommer i berøring med. Det er ikke muligt at få en åbenbaring af Guds sande nåde, uden at hele dit liv og din tankemåde bliver forvandlet. Du ser på verden og dine medmennesker på en helt anden måde.

Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand. De luller menneskets samvittighed i søvn med løfter om, at de aldrig skal stå til regnskab for deres gerninger.

Dette vil være tilfældet i udpræget grad i tiden før Jesus kommer igen. Da vil de kristne være mere optaget af, hvad der kildrer deres ører og lader kødet i fred. Frem for at høre om det gamle menneskes død og det nye livs frugt.

”Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.” (2Tim 4,3-4)

Det er dog sådan at en sand åbenbaring af Guds nåde altid vil drage et menneske ud af synden. Nåden har en opdragende virkning (Se evt. Rom 2,4), den gør os ivrige efter at gøre Guds vilje og får os til at leve i en inderlig forventning til Jesu genkomst, da han kommer for at hente os i skyen (Se evt. 1 Joh 3,3).

Lad os ikke bedrage os selv, men lad os tage Paulus formaning til os ”Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde.” (2 Kor 6,1)

Artikel: Guds sande nåde – Del I

”Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære: at gamle mænd skal ….. for at Guds ord ikke skal blive spottet. Forman ligeledes de unge mænd ……i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.

Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig!” (Tit 2,1-15)

Guds sande nåde er ikke det, at Gud ser i gennem fingrene med vores kødelige tilbøjeligheder. Det er heller ikke det, at vi forsøger at dække over vores synder med mere eller mindre religiøse undskyldninger. Guds sande nåde er levende, aktiv og forvandlende. Guds nåde klapper os ikke bare på skulderen og siger ”Gør som du lyster, jeg vil være med dig alle dage.”

Guds nåde er en levende person, som tager bolig i dit hjerte ved Helligånden. Guds nåde er Jesus Kristus. Jesus blev spottet, hånet, pisket og korsfæstet i dit og mit sted. Han tog den straf som du og jeg skulle have haft. Alt dette gjorde han af bare nåde og kærlighed til sin skabning, som der står skrevet ”Thi således elskede Gud verden at han gav…”.

Men dette er blot den ene side af hans uendelige nåde. For Jesus gav ikke bare sig selv hen for vores synders skyld og derved skaffede os en evig soning med sit blod. Han efterlod os ikke bare der i denne tilstand af at være benådede syndere. Han efterlod os ikke bare til en evig cyklus af synd og tilgivelse.

Men, som Paulus skriver til Romerne ” Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” (Rom 5,10)

I Del II kommer jeg ind på den side af Guds nåde - Her er en lille forsmag ”...Der er mange mennesker der siger, at de tror på Guds nåde og dog er der ingen frugt i deres liv, der vidner om en sådan åbenbaring. Der er mange falske åbenbaringer om Guds nåde. Disse er ufrugtbare og efterlader mennesket i sin kraftesløse syndige tilstand.....”

Andagt: Frihed og helliggørelse.

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, har I den frugt, at I helliggøres, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.” Rom. 6,22-23

Romerbrevet er efter min mening et af de mest vidunderlige skrifter fra Paulus. Her viser han på en enkel og klar måde hvordan Gud løste problemet med synden der var kommet ind i verden. Prøv engang og sæt dig ned og læs romerbrevet. Læg mærke til hvordan Paulus, skridt for skridt, viser dig hvordan Gud, i Kristus, allerede har renset og frigjort dig fra synden og dens ”følgesydomme”.

”Men nu,...” siger Paulus, hvor alt er rede fra Guds side og du har overgivet dit liv til Ham, som en træl under Gud – ja, du læste rigtigt, Paulus bruger ordet træl - så ”...har I (du) den frugt, at I (du) helliggøres,..”.

Med andre ord, du har, i Kristus, fået det hele fra starten og efterhånden som Kristus får lov til leve sit liv ud igennem dig og forme din personlighed, dit følelsesliv og hele din måde at tænke på vil du opleve som en erfaring det Paulus skrev sine lovbundne søskende i Galatien:

”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig” Gal. 2,20

”Og..” siger Paulus, ”...det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.”.

Så kære bror og søster, det er en vidunderlig vandring vi er sat ind i og vi har i Kristus foråd til hele rejsen. VI VED hvor vores vandring ender - Alt af bare nåde ved tro, en gave fra Gud til mennesket i Kristus.

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.

Andagt: Ikke længere jeg lever

”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;...” Gal. 2,20a

Denne lille sætning fra Paulus rummer hemmeligheden til hele vores kristne vandring. Det er en skøn og dyrebar sandhed for hver den som har modtaget denne åbenbaring. Vi kunne skrive lange bøger om denne sandhed og dog ikke udtømme den rige kilde der ligger i disse livgivende ord.

Det er ikke længere dig der lever, altså dit gamle jeg. Prøv en gang at lade ordene få lov til at sætte sig fast i dit sind – dit gamle jeg lever ikke mere. De ønsker, planer, ambitioner, ja alt hvad der hører dit gamle jeg til – lever ikke længere.

”Men Kristus lever i mig” lad igen ordene få lov til at trænge ind – helt ind i dit hjerte. Kristus lever nu i dig, i dit sind, i dit hjerte, i din åndsbevidsthed. Nu er det ikke længere dig der er den udfarende kraft i din personlighed. Det nye ”mig” lever i kraft af Kristus – Han er blevet dit liv.

Der er i Paulus´s ord to ”mig´er”. Det gamle mig, der ikke længere lever, og det nye mig, hvor i Kristus lever. Kristuslivet ophæver ikke vores personlighed og gør os til ensrettede robotter uden vilje og selvbevidsthed. Kristuslivet er Kristus åbenbaret gennem din og min personlighed. Derfor hedder det ikke Åndens frugter – men Ånden frugt, for Kristus er én.

Artikel: Skatten i lerkarret

”Thi Gud, som sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.” 2 Kor. 4,6-7

Hvilken vidunderlig sandhed - ”Af mørke skal lys skinne frem,”. Det minder os om Paulus´s ord til de kristne i Rom. ”...alle ting samvirker gode for dem, som elsker Gud,..” og ”...under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.” (Rom. 8,28+37)

Vi er som kristne ikke lovet et liv uden problemer og modgang, men Gud har lovet at være med os hele vejen.

Vi har ikke fået et liv fri fra problemer og vanskeligheder, men et liv hvor vi kan være frie midt i og under vores vanskeligheder. ”Thi Gud,.. ...blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.”

Paulus skriver at ”...denne skat har vi i lerkar,..”. Det er vigtigt for os at vide at vi ikke er skatten. Vi er lerkarret, Kristus er skatten. Lerkarret, vores legeme og psyke, er skrøbeligt og har ingen åndelig kraft i sig selv. ”Men” siger Paulus, det er ”for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.” Hvilken vidunderlig befrielse, at Gud selv vil være et skinnende lys midt i vores mørke og en overvældende kraft ind i dine og mine omstændigheder.

Derfor kan du sammen med Paulus udbryde:

”Derfor taber vi ikke modet; tværtimod, selvom også vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,16-18

Læg mærke til hvad han siger, lad ordene få lov til at synke ned i dit hjerte. ”...selvom også vort ydre menneske går til grunde,..”. Dit ydre menneske – lerkarret – legemet og psyken, selvom det måtte gå til grunde ”Fornyes dog vort indre menneske dag for dag.”.

For hvem er Paulus´s ord en sandhed? ”...for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun en tid, de usynlige varer evigt.”

Lad os se på Jesus, han som er skatten i lerkarret.

Artikel: Kristuslivet Del II

Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,4-6

Der er nogle nøgleord i denne tekst. Et af disse nøgleord er “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv”, altså på samme måde som der ikke er nogen livskraft i grenen selv, er der heller ikke nogen åndelig livskraft i dig og mig. Vi kan umuligt bære Jesu frugt i os selv. Grenen må blive på træet for at kunne bære frugt.

Dette leder os naturligt hen til det næste ord, hvor der står “Den, som bliver i mig, og jeg i ham han bærer megen frugt“.

Her står der noget meget opløftende for den, som vandrer i tro. Der står, at den, som bliver i Ham bærer megen frugt. Dette er igen en trossag.

Hvis vi ser på os selv, vil vi finde en mangfoldighed af fejl og mangler, som straks vil forsøge at give os en himmelråbende vantro.

Ser vi imidlertid hen på Jesus i tro på det, som Han gjorde ved sin død og opstandelse, vil vi opleve, at det, der står her, er en vidunderlig sandhed.

Det er jo netop ikke hos os selv, at vi skal finde denne frugt, men nemlig hos Jesus. Han er vor frelse, fred, retfærdighed og hellighed. “Han bærer megen frugt“ dette er blot en konstatering af forholdene, det er ikke et krav til os, men snarere et løfte om, hvad Han vil gøre i os. Vi læste jo netop, at det, at Jesus er i os, er et gensvar på den levende tro på, at vi er i Ham. Det er ud fra denne tro, at Jesus lever sit liv igennem os.

Jesus siger et andet sted : ”Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand”. Det er det samme der gør sig gældende her, det er ved at fokusere på Jesus, at miraklet sker. De levende vandstrømme er et gensvar på denne tro. Dette er Jesu løfte til os, som tror, det er Hans opgave at opfylde dette løfte og det gør han med glæde.

Lad os ikke bytte om på virkning og årsag. Gud Velsigne Dig!