Andagt: Det er ikke længere mig...

”...Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus der lever i mig;..” Gal. 2,19b-20a

Disse få ord fra Paulus er ofte på vore læber og med rette – her er nemlig hele det kristne liv opkoncentreret i denne enkle sætning. Her står med ganske få ord at du (det gamle menneske) ikke kan bruges til noget – Gud har ikke brug for dig!

Det kan lyde provokerende og chokerende i en tid hvor alting drejer sig om ”mig” - og den samme indstilling kan man møde hos mange kristne ”Velsign mig” ”hjælp mig” ”Hør mig” ”brug mig” med fokus på MIG.

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.

Artikel: Et Livsforvandlende Budskab Del I

Læs Kol. 3,1-8

(klik evt. her http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx )

....opvakt sammen med Ham. Det er vidunderligt, når dette bliver levende for vore hjerter, når vi får lov til at se, at vi er forenet med Kristus i opstandelsen. Da forsvinder al menneskelig stræberi og selvretfærdighed, da vender vi stille og roligt vores opmærksomhed mod Kristus og bort fra os selv.

Det er når vort blik er rettet mod de ting, der hører jorden til, at alting bliver problematisk. Det er

når vi ser på gamle Adam, at alle problemerne opstår. Når vi ser på alt det, der galt med os selv i forhold til Guds hellige standard. Når vi gør dette, stjæler det troen, freden og glæden fra vore hjerter og vi kan ikke se nogen udvej .

Men det er her, Paulus formaner os til komme vor forening med Kristus i hu. Han minder os om, at da Kristus døde, døde vi med Ham, da Kristus blev begravet, blev vi begravet med Ham og da Kristus stod op af graven, opstod vi med Ham. Der er derfor ingen grund til at rode rundt i det, der allerede er dødt og begravet. (Rom 6:4-11).

"Tragt efter det, der er oventil,...". I den engelske oversættelse King James står der: "Set your affection,..". I ordet affection ligger der noget i retning af lidenskab og hengivelse, det er altså på denne måde, at vores opmærksomhed må være rettet mod Kristus. Det må være en altopslugende lidenskab og hengivelse, hvor Kristus bliver alt for os, vor frelse, fred, liv, glæde, kærlighed, tillid, ja alt, hvad der hører det guddommelige liv til. Vort gamle liv er nu skjult og Kristi liv er blevet vort liv. Vi står ikke længere i gæld til kødet, så vi skulle leve efter det. (Rom 8:12)

Senere i kapitlet (Kol 3) i v. 5-8 skriver Paulus, at vi skal overgive til døden det, der hører jorden til og han nævner en række ting som hører jorden til. Her skal vi passe på, at vi ikke falder tilbage til det gamle stræberi igen. Vi har jo lige set, hvordan at alt det, der hører jorden til, er blevet korsfæstet med Kristus og at der ikke er nogen anklage fra Gud, da alt er blevet nyt ved Jesu Kristi opstandelse. Det, som Paulus mener med at overgive til døden det, der hører jorden til, er, at vi skal blive i denne åbenbarelse, at vi er skilt ud fra disse ting. "Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus." (Rom 6:11).

I v.7 minder Paulus os endnu engang om, at vi ikke længere lever i disse ting.

Nu gælder der et helt nyt princip, som ikke er grundlagt på menneskelig anstrengelse og selvforbedrelse. Dette nye princip er "Ikke længere mig, men Kristus", det er nemlig Kristus, der nu vil leve sit Hellige liv igennem os. Det, der står tilbage for os at gøre, er blot at stole på Ham og hvile i åbenbarelsen om Jesu Kristi forsoningsværk. Dette er ikke ligegyldighed, men en aktiv og levende tro på Kristus og hans fuldbragte værk på Golgatha.

Næste skridt finder vi i Gal 5:25 "Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden", altså det er ikke nok, at du har set det ved Ånden, men du må vandre i denne åbenbarelse i troen hvile og handler ud fra denne åbenbarelse.