Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: Jesus er prøvet til fulde og fundet ”Holdbar”...

”Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebr. 4,15-16

Vi kender dette skriftsted så godt – det bliver ofte citeret og brugt til at opmuntre nedslåede sjæle med. Og dog selvom det ofte er brugt synes jeg ofte at der bliver lagt alt for meget fokus på at – ”Jesus forstår mig, jo..” og ”Han har jo medlidenhed med mig i mine skrøbeligheder, jeg kan jo ikke gøre for det...” osv. Alt sammen underforstået – jeg er, som jeg er og det har Jesus fuld forståelse for, fordi han elsker mig jo... ...lige midt i synden, han er jo synderes ven, ikke?

Men er det virkelig det der menes med dette skriftsted? Nej, det er det ikke.

Jo, Jesus har medlidenhed med dine skrøbeligheder og han elsker dig. Det er netop derfor han tilbyder dig sit eget liv. Et liv som er blevet fristet i alle ting – DOG UDEN SYND. Jesus Kristus tilbyder dig at få del i dette liv - Hans sejrende Liv. Alt dette for at du ikke længere skal leve dit eget liv – et liv som netop ikke har bestået eller kan bestå prøven.

Artikel: Anger eller tro?

”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 1 Joh. 1,9

Der var en dag en bror der stillede mig følgende spørgsmål: ”Hvad er vigtigst, i forhold til synd, tro eller anger? Skal jeg først og fremmest angrer og vise Gud at jeg er ked af min synd og fortryder mine handlinger eller blot i tro regne med hans nåde og tilgivelse?”.
Hvilket jo er et vigtigt spørgsmål og i virkeligheden også meget enkelt. Et enkelt spørgsmål der kræver et enkelt svar.

Jeg vil starte med at svare med et andet spørgsmål: ”På hvilket grundlag tilgiver Gud din synd? På grund af noget hos dig, i din personlighed eller på grundlag af noget Jesus har gjort?”.

Andagt: Frihed og helliggørelse.

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, har I den frugt, at I helliggøres, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.” Rom. 6,22-23

Romerbrevet er efter min mening et af de mest vidunderlige skrifter fra Paulus. Her viser han på en enkel og klar måde hvordan Gud løste problemet med synden der var kommet ind i verden. Prøv engang og sæt dig ned og læs romerbrevet. Læg mærke til hvordan Paulus, skridt for skridt, viser dig hvordan Gud, i Kristus, allerede har renset og frigjort dig fra synden og dens ”følgesydomme”.

”Men nu,...” siger Paulus, hvor alt er rede fra Guds side og du har overgivet dit liv til Ham, som en træl under Gud – ja, du læste rigtigt, Paulus bruger ordet træl - så ”...har I (du) den frugt, at I (du) helliggøres,..”.

Med andre ord, du har, i Kristus, fået det hele fra starten og efterhånden som Kristus får lov til leve sit liv ud igennem dig og forme din personlighed, dit følelsesliv og hele din måde at tænke på vil du opleve som en erfaring det Paulus skrev sine lovbundne søskende i Galatien:

”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig” Gal. 2,20

”Og..” siger Paulus, ”...det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.”.

Så kære bror og søster, det er en vidunderlig vandring vi er sat ind i og vi har i Kristus foråd til hele rejsen. VI VED hvor vores vandring ender - Alt af bare nåde ved tro, en gave fra Gud til mennesket i Kristus.

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.