Romerbrevet er
efter min mening et af de mest vidunderlige skrifter fra Paulus. Her
viser han på en enkel og klar måde hvordan Gud løste problemet med
synden der var kommet ind i verden. Prøv engang og sæt dig ned og
læs romerbrevet. Læg mærke til hvordan Paulus, skridt for skridt,
viser dig hvordan Gud, i Kristus, allerede har renset og frigjort dig
fra synden og dens ”følgesydomme”.
”Men nu,...”
siger Paulus, hvor alt er rede fra Guds side og du har overgivet dit liv
til Ham, som en træl under Gud – ja, du læste rigtigt, Paulus
bruger ordet træl - så ”...har I (du) den frugt, at I
(du) helliggøres,..”.
Med andre ord, du
har, i Kristus, fået det hele fra starten og efterhånden som
Kristus får lov til leve sit liv ud igennem dig og forme din
personlighed, dit følelsesliv og hele din måde at tænke på vil du
opleve som en erfaring det Paulus skrev sine lovbundne søskende i
Galatien:
”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus
lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen
på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig” Gal.
2,20
”Og..”
siger Paulus, ”...det ender med evigt liv; thi syndens løn er
døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.”.
Så kære bror og
søster, det er en vidunderlig vandring vi er sat ind i og vi har i
Kristus foråd til hele rejsen. VI VED hvor vores vandring ender -
Alt af bare nåde ved tro, en gave fra Gud til mennesket i Kristus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar