Andagt: Korsvandringen – en sindsindstilling!

”Medens store skarer fulgtes med ham, vendte han sig og sagde til dem: 'Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, KAN HAN IKKE VÆRE MIN DISCIPEL. Den, som ikke BÆRER sit kors og GÅR i mit spor, kan ikke være min discipel. Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste – om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: 'Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.' Eller hvis en konge vil drage ud for at at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? HVIS IKKE, SENDER HAN UDSENDINGE HEN OG UNDERHANDLER OM FREDSBETINGELSERNE, mens den anden endnu er langt borte. SÅLEDES KAN DA INGEN AF JER VÆRE MIN DISCIPEL, UDEN AT HAN GIVER AFKALD PÅ ALT HVAD HAN HAR.” Luk. 14,25-33

”Medens store skarer fulgtes med ham,..”, Jesus var ikke bange for at miste sin popularitet men forkyndte sandhedens Ord med fuld frimodighed.

Han taler her om hvilken sindsindstilling der er nødvendig at have i vandringen med Ham. I versene 26-27 taler beskriver Jesus dette forhold ved at sammenligne – sætte det op imod den enkeltes forhold til sine nærmeste.

Det handler ikke om at hade vores nærmeste, men meningen er helt klart – at hvis vi kommer til Jesus og ikke regner alt hvad der har med denne verden at gøre som tab i sammenligning med det langt højere – AT KENDE KRISTUS. Kan vi ikke komme ind i et discipelforhold til Jesus – FÅ KRISTUS I EJE. Fil. 3,3-11

”...kan ikke være min discipel...” det skal ikke forstås som et optagelses krav, men at den som lever sit EGET LIV ikke er i stand til at leve ”det selvfornægtende liv” - Kristuslivet på samme tid. Ordene ”bærer” og ”går” henviser til at der her er tale om en daglig vandring i denne ”sindsindstilling” som korsvandringen er.

Artikel: Af deres frugter skal I kende dem...

Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?... ...Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.'” Matt. 7,15-16+21-23

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid.

Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Andagt: Hjertets skat

”Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Mat. 6,21

Her er blot nogle få tanker af dem jeg har gjort mig om dette lille ord fra Jesus.
Der er ingen som Jesus der kan fremsige en enkelt lille sætning som ved første øjekast er simpel og enkel men samtidig ufattelig dyb og ”skærer” helt ind til benet.

Andagt: Frihed og helliggørelse.

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, har I den frugt, at I helliggøres, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.” Rom. 6,22-23

Romerbrevet er efter min mening et af de mest vidunderlige skrifter fra Paulus. Her viser han på en enkel og klar måde hvordan Gud løste problemet med synden der var kommet ind i verden. Prøv engang og sæt dig ned og læs romerbrevet. Læg mærke til hvordan Paulus, skridt for skridt, viser dig hvordan Gud, i Kristus, allerede har renset og frigjort dig fra synden og dens ”følgesydomme”.

”Men nu,...” siger Paulus, hvor alt er rede fra Guds side og du har overgivet dit liv til Ham, som en træl under Gud – ja, du læste rigtigt, Paulus bruger ordet træl - så ”...har I (du) den frugt, at I (du) helliggøres,..”.

Med andre ord, du har, i Kristus, fået det hele fra starten og efterhånden som Kristus får lov til leve sit liv ud igennem dig og forme din personlighed, dit følelsesliv og hele din måde at tænke på vil du opleve som en erfaring det Paulus skrev sine lovbundne søskende i Galatien:

”...det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig” Gal. 2,20

”Og..” siger Paulus, ”...det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.”.

Så kære bror og søster, det er en vidunderlig vandring vi er sat ind i og vi har i Kristus foråd til hele rejsen. VI VED hvor vores vandring ender - Alt af bare nåde ved tro, en gave fra Gud til mennesket i Kristus.

Andagt: Ryk dem op med rode! - om tanker og vaner.

”...Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode...” Matt. 15,14

Jeg har i noget tid haft denne sætning fra Jesus ”kørende” i mit sind og disse ord har talt meget til mig personligt.

Jeg er helt klar over at da Jesus taler dette ord i bibelen taler han om farisæerne og deres vranglære og ikke specifikt om det jeg her skriver om.

Når det er sagt tror jeg på at Gud kan tale til os gennem sit Ord på en meget personlig måde, sådan at vi ikke er i tvivl om at det er Helligånden der gør et ord eller en sætning levende for os på en måde at vi kender at det er Hans vejledning og personlige omsorg for vore sjæle i hverdagen.

Det er vigtigt at vi er åbne for sådanne inspirationer i dagligdagen og selvfølgelig efterprøver om de stemmer med skriften Ånd og Ord.

Da dette ord fra Mattæus evangeliet blev kom til mig – personligt – var det i denne mening:


”Enhver plante (Tanke eller Vane) , som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.”

Altså Jesu ord til hans disciple fik en helt anden betydning for mig – for mig blev Jesu ord til en personlig vejledning om min personlige vandring med Ham.

Kære læser, lad Helligånden få lov til at tale til dig i dag i gennem sit Ord. Giv ham tid, vær stille i dit sind og lyt efter hvad Han taler til dig – for du kan være sikker på at Jesus har et ord til dig personligt.

Ofte er vi så fortravlet at vi kan have svært ved at være stille for Guds åsyn, så snart vi har sat os flyver tankerne alle andre steder hen. Det er her Jesu ord kommer ind:

”Enhver plante (Tanke eller Vane), som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.”

Jesus ønsker at fylde dig med sine tanker i stedet for dine egne. Han ønsker at skabe Guddommelige vaner i dit liv. Men dette sker ikke pr. automatik, du må lade Helligånden få lov til at disciplinere dig i din personlige vandring med Ham og da - Ryk dem op med rode! Lad Helligånden få lov til at pege på netop de ting i dit liv og din hverdag der skal laves om – da vil du opleve at liv og tjeneste får de bedste vækstbetingelser.

Jeg vil slutte med nogle ord fra Paulus ”Skik jer ikke lige med denne verden, MEN LAD JER FORVANDLE GENNEM EN FORNYELSE AF JERES SIND, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Rom. 12,2

Læs evt. Ordsp. 3,6a + Fil. 4,8 (Du kan Klikke her for at læse i bibelen). 

Gud Velsigne Dig!

Artikel: Frigørelse fra synd – Men hvordan?

En stillede spørgsmålet - Man kan nogen gange få det indtryk at Jesus kom for at frelse os fra LOVEN, men det var vel fra SYNDEN?

Og ja, det var jo synden Jesus kom for at frelse os fra, det tror jeg de fleste er enige om, men hvordan? Vores svar her vil dybest set afsløre om vi kender forskel på Kristenliv eller Kristusliv.

Den ene part vil straks kaste sig over selvforbedrelsen og sige selvom vi jo ikke er under loven skal vi jo dog leve efter den. Men hvad siger Paulus om dette?

”Når I med Kristus er døet bort fra verdens ”magter”, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i verden, gå ind under forskrifter: ”Tag ikke, smag ikke, rør ikke!” - ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå – alt efter menneskebud og menneskelære? THI ALT SÅDANT HAR VEL MED SIN SELVGJORDTE GUDSDYRKELSE og ”YDMYGHED” og skånselsløshed mod legemet RY FOR VISDOM, men der er ikke nogen ære ved det; DET TJENER KUN TIL TILFREDSSTILLELSE AF DEN SYNDIGE MENNESKENATUR!” Kol. 2,20-23. (Det er værd at bemærke sig at dette ikke kun blev skrevet til jødiske kristne.)

Paulus siger med andre ord her at følger du den vej vil du blive betragtet som en vis mand, men i virkeligheden vil du blive selvretfærdig, arrogant og du vil holde syndenaturen i live.

Paulus skriver også til de kristne i Rom at ”... i hans (Guds) øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; VED LOVEN NÅR MAN NEMLIG KUN AT ERKENDE SIN SYND.” Rom. 3,20

Der er ingen tvivl om at de der lever efter lovprincippet ikke selv mener at de er bundet af loven for som de siger - ”Der står jo skrevet at vi ikke er under loven”.

Men hvordan kan vi så blive frigjort fra synden? Prøv at læse hvad Paulus skriver, han forklarer det langt bedre:

”Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, DET GJORDE GUD, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og SÅLEDES FÆLDEDE DØDSDOM OVER SYNDEN I KØDET, for at LOVENS KRAV skulle opfyldes I OS, (ikke AF os) som ikke vandrer efter kødet (Kødet vil så gerne leve op til Guds lov, men kan det ikke) men efter Ånden.” Rom. 8,3-4

Paulus skriver ”Det som var umuligt for loven.. .. DET GJORDE GUD”. Det er altså noget han allerede har gjort.

Han skriver videre at Gud fældede dødsdom over SYNDEN i kødet. Synden og kødet er to forskellige ting som Gud ”behandler” på to forskellige måder.

Kødet korsfæstes på den ene side og synden mister sin kraft (”Syndens kraft er loven” 1 Kor. 15,56b). Lad os igen vende os til Paulus brev til de kristne i Rom:

”Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske (kødet) er blevet korsfæstet med ham, FOR AT DET SYNDIGE LEGEME SKULLE MISTE SIN MAGT, så vi ikke mere skulle trælle for synden... ...Og er vi døde med Kristus, DA TROR VI, AT VI OGSÅ SKAL LEVE MED HAM,...Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. SÅLEDES SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.” Rom. 6,5-6+8+10-11.

Gud har gjort det hele I KRISTUS, men du og jeg skal modtage det i tro. Du må i tro, tage imod, at du er korsfæstet med Kristus, døet bort fra synden og loven (Se evt. Rom. 7,4-6). Det er når vi i tro har set dette at ”.. vi kan regne jer (os) selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.”

Jeg vil slutte med Paulus´s ord:

”Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, HAR I DEN FRUGT AT I HELLIGGØRES, og det ender med evigt liv; thi syndens løn er døden, men GUDS NÅDEGAVE er evigt liv I KRISTUS JESUS, VOR HERRE.” Rom. 6,22-23

Guds nådegave er Kristuslivet i den troende. ”...Han er.. ...det evige liv” 1 Joh. 5,20.

Artikel: Lad dig forvandle – troens gode strid

”Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudsfrygtigt i den nuværende verden...” Tit. 2,11-12

Paulus siger med andre ord her at hvis du og jeg erklærer at vi har oplevet Guds nåde vil det have en helt bestemt indvirkning på os – nemlig opdragelse. Fra den dag vi har fået et møde med Jesus, som vores frelser, og er blevet født på ny.

Fra den dag starter noget helt nyt inden i dig – et helt nyt liv, Hans frelsende Liv. Et liv som ikke er af denne verden eller har denne verdens natur. Du er en ny skabning i Kristus. 2 Kor. 5,17

Men Jesu frelsesgerning slutter ikke her, Han er først lige begyndt. Jesu offer på Golgatha er nok til frelse – er du født på ny, skal du være sammen med Jesus i evigheden.

Hvis altså - du vandrer sammen med Ham i den nuværende verden og lader Kristus, som er Guds Nåde, leve sit frelsende og opdragende liv i dig og igennem dig. ”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, EFTER VI NU ER BLEVET FORLIGT, FRELSES VED HANS LIV.” Rom. 5,10

Sker dette pr. automatik? Nej, der må være et samarbejde mellem Herren og den troende. Guds Ord opfordrer os gang på gang til dette samarbejde. ”LAD jer forvandle...” Rom. 12,2 ”HIG EFTER kærligheden...” 1 Kor. 14,1a

”Men du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.” 1 Tim. 6,11-12

Hvis denne sindsforvandling skete pr. automatik ville vi med rette kunne anklage Gud for personanseelse – for at have favoritter. For, hvis dette var tilfældet, så ville alle kristne leve det fuldkomne kristne liv i hellighed. Men der behøves ikke ret meget oprigtighed for at vide at dette ikke er tilfældet.

Nej, vi skal som kristne stride troens gode strid. En strid, ikke med dig selv og din kødelighed på lovens principper men en troens strid som næres af, og har sin kraft, sin identitet i Jesu Kristi død og opstandelse. Dette er troens liv ”Thi ved loven er JEG DØD FOR LOVEN, for at jeg kan leve for Gud. MED KRISTUS ER JEG KORSFÆSTET, og det er ikke længere mig, der lever, men KRISTUS LEVER I MIG; og det liv jeg nu lever i kødet, DET LEVER JEG I TROEN PÅ GUDS SØN, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2,19-20

Så lad os sammen stride troens gode strid og lade Kristus få lov at åbenbare sit liv igennem os ved Helligånden.

”Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres,... …Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, han, som også giver jer sin Helligånd.” 1 Thess. 4,3a+7-8

Andagt: Kærligheden og de åndelige gaver

”Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver, især efter at tale profetisk” 1 Kor. 14,1

Bliv ikke snydt med hensyn til de åndelige gaver. Nådegaverne skal ”dyppes” i Guds Kærlighed. Dette er den ypperligere vej, ÅNDENS FRUGT OG GAVER FORENET - ER KRISTUS ÅBENBARET.
(Se evt. 1 Kor. 13,1-3)

Hvis nådegaverne virkede pr. automatik ville Gud, som er uden personanseelse, have virket dette i ALLE kristne uden undtagelse.

Den samme Paulus som siger at det er Ånden som virker alt dette - denne Paulus siger at vi skal stræbe (søge ivrigt) efter disse gaver.

Lad os holde os til det Paulus siger "stræb efter de åndelige nådegaver" i tro og tillid til at de ikke gives som en belønning men "at det er Ånden som virker alt dette efter sin egen vilje".

Åndsåbenbarelse gives den enkelte til FÆLLES GAVN. Søg det der opbygger menigheden.

Åndens Gaver: Visdomsord, Kundskabsord, Troen Gave, Nådegaver til at helbrede, Kraft til undergerninger, Profetisk Gave, At bedømme ånder, Tungetale, udlægning af tungetale. 1 Kor. 12,4-11

”Op på min varde vil jeg stige, stå hen på mit vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad svar han har på min klage.” Hab. 2,1

Lad dig fylde af Ånden. Stil dig op på dit vagtsted. Vær åben i dit hjerte, og se, efter hvad han taler i dig.


Nådegaverne er til fælles gavn. Bed for dine brødre og søstre i troen, et bønsliv hvor du ikke er optaget af dig selv men hvad der gavner din bror eller søster. Du vil opleve at du får ”...svar på din klage (forbøn).”

”Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse..” 2 Tim. 1,6

Artikel: JESUS - Svaret på dine bønner

Jesus sagde til ham: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Joh. 14,6

Der findes kun én vej, kun én løsning og kun ét svar - JESUS KRISTUS.

Alle kristne enige om at Jesus er hovedpersonen i det kristne budskab. Men hvad betyder Han reelt i dit og mit liv? Joh. 14,6 er ikke bare noget Apostlen Johannes siger, det er Jesu egen proklamation over for sine disciple.

Det Jesus proklamerer er, at der findes ikke nogen anden vej end Ham. Han siger ”Jeg er vejen” ikke ”Jeg er én vej”.

 

 

Han proklamerer ”Jeg er din eneste løsning. Dit eneste svar. Jeg er alt hvad du behøver.”

DETTE GÆLDER BÅDE FØR OG EFTER DIN FRELSE. DET BLIVER ALDRIG ANDERLEDES.

”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” Ap.G. 4,12

Sl. 34,6 Se på ham og strål af glæde. Vær optaget af Ham. Det er kun Jesus der kan frelse dig - Han er din frelsesmulighed. Du kan ikke gøre dig selv hellig - Han er din helliggørelse.

Hvis du vil være fri må du ”kæmpe” efter reglerne (2 Tim. 2,5) og ikke slå huller i luften ved at se på dig selv og forsøge at undertrykke din psyke (1 Kor. 9,26).

Der findes kun én vej ud af fordømmelsen og det er ved at se på Jesus. Der findes kun én vej ud af lunkenheden, synden, vreden, hidsigheden, hovmodet osv. og det er at se hen på Jesus, Ham som døde og opstod for dig og mig.

Du bliver ikke løst ved lovgerninger, ved selvanklage, fordømmelse, selvmedlidenhed og selvbebrejdelser - men alene ved at se hen på Jesus og i tro tilegne dig den retfærdighed, helliggørelse og forløsning Gud allerede har skænket dig i Kristus.

”Men Ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, den der roser sig, skal rose sig i Herren.” 1 Kor. 1,30

”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.” Kol. 2,14-15

Hvis du vil have med Gud at gøre, kommer du ikke uden om Jesus.

Artikel: Et livsforvandlende Budskab Del II

Da vi nu har set på vores forening med Kristus i død og opstandelse bringer dette os videre til det næste skridt. Vores vandring:

1 Tess 4:1-8 "Så beder vi jer iøvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom i har lært af os, hvordan i bør vandre og tækkes Gud, som i jo allerrede gør, at i da må gøre yderligere fremgang. I ved jo, hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus. Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra......Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, Han, som også giver jer sin Helligånd."

For det første skriver Paulus i v. 1 om at vandre og ikke om at arbejde, dernæst minder han dem om, at de jo allerede tækkes Gud. Det, han skriver er altså, at det er en vandring og ikke en kamp at tækkes Gud.

I v.2 skriver Paulus, at det er Guds vilje, at vi helliggøres, og dette får mange til atter at trække i arbejdstøjet og påny begynde at pudse op om gamle Adam. Men det er jo slet ikke det han skriver, men: “Thi det er Guds vilje at I helliggøres, SÅ I afholder jer fra…”. Det er de to små ord “SÅ I “, der gør hele forskellen.

Der står ikke, at vi helliggøres ved at vi stræber efter at blive bedre mennesker, men at det er Guds vilje, at vi helliggøres i hjertet ved det, at vi ser døden over det gamle liv som en realitet her og nu. Og derved kommer det som en naturlig ting i vore liv, at vi afholder os fra det, som ikke er af Kristi Ånd. Dette er et værk, som vi må lade Herren få lov at virke i vore hjerter. Vi må bede Gud om at grundfæste os i dette lys, så vi aldrig under nogen forhold afviger fra dette og begynder påny at frelse os selv.

V.8 er en alvorlig formaning om ikke at agte Gud ringe. Vi kan agte Gud ringe på to måder. For det første kan vi som allerede nævnt forsøge at behage Gud med vores egen frelse og derved ikke hvile på Kristi fuldbragte værk på Golgatha. Ganske enkelt fordi vi dybest set tror, at hvis vi ikke gør noget selv, så sker der ikke noget. Man regner ikke med Kristi opstandelsesliv som en virkelighed.

Det kan også være, at du har givet dig i dine lysters vold og har opgivet at tro, at der er nogen udvej, idet du mener, at det nok aldrig bliver bedre. Men dette er at agte Gud ringe, ja det er faktisk at agte Gud ringere end dig selv.

Du må bede Herren oplyse dit hjertets øjne, så du ser hvilken vidunderlig frelse, Han allerede har købt til dig med sin smertefulde død og opstandelse.

Du må søge Herren og bede ham gøre Jesus stor for dit hjerte, at du må få lov at se, at der er vidunderlig frelse og udfrielse at få hos Ham og at Han er mægtig til gøre det, Han siger i sit Ord.

Artikel: Et Livsforvandlende Budskab Del I

Læs Kol. 3,1-8

(klik evt. her http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx )

....opvakt sammen med Ham. Det er vidunderligt, når dette bliver levende for vore hjerter, når vi får lov til at se, at vi er forenet med Kristus i opstandelsen. Da forsvinder al menneskelig stræberi og selvretfærdighed, da vender vi stille og roligt vores opmærksomhed mod Kristus og bort fra os selv.

Det er når vort blik er rettet mod de ting, der hører jorden til, at alting bliver problematisk. Det er

når vi ser på gamle Adam, at alle problemerne opstår. Når vi ser på alt det, der galt med os selv i forhold til Guds hellige standard. Når vi gør dette, stjæler det troen, freden og glæden fra vore hjerter og vi kan ikke se nogen udvej .

Men det er her, Paulus formaner os til komme vor forening med Kristus i hu. Han minder os om, at da Kristus døde, døde vi med Ham, da Kristus blev begravet, blev vi begravet med Ham og da Kristus stod op af graven, opstod vi med Ham. Der er derfor ingen grund til at rode rundt i det, der allerede er dødt og begravet. (Rom 6:4-11).

"Tragt efter det, der er oventil,...". I den engelske oversættelse King James står der: "Set your affection,..". I ordet affection ligger der noget i retning af lidenskab og hengivelse, det er altså på denne måde, at vores opmærksomhed må være rettet mod Kristus. Det må være en altopslugende lidenskab og hengivelse, hvor Kristus bliver alt for os, vor frelse, fred, liv, glæde, kærlighed, tillid, ja alt, hvad der hører det guddommelige liv til. Vort gamle liv er nu skjult og Kristi liv er blevet vort liv. Vi står ikke længere i gæld til kødet, så vi skulle leve efter det. (Rom 8:12)

Senere i kapitlet (Kol 3) i v. 5-8 skriver Paulus, at vi skal overgive til døden det, der hører jorden til og han nævner en række ting som hører jorden til. Her skal vi passe på, at vi ikke falder tilbage til det gamle stræberi igen. Vi har jo lige set, hvordan at alt det, der hører jorden til, er blevet korsfæstet med Kristus og at der ikke er nogen anklage fra Gud, da alt er blevet nyt ved Jesu Kristi opstandelse. Det, som Paulus mener med at overgive til døden det, der hører jorden til, er, at vi skal blive i denne åbenbarelse, at vi er skilt ud fra disse ting. "Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus." (Rom 6:11).

I v.7 minder Paulus os endnu engang om, at vi ikke længere lever i disse ting.

Nu gælder der et helt nyt princip, som ikke er grundlagt på menneskelig anstrengelse og selvforbedrelse. Dette nye princip er "Ikke længere mig, men Kristus", det er nemlig Kristus, der nu vil leve sit Hellige liv igennem os. Det, der står tilbage for os at gøre, er blot at stole på Ham og hvile i åbenbarelsen om Jesu Kristi forsoningsværk. Dette er ikke ligegyldighed, men en aktiv og levende tro på Kristus og hans fuldbragte værk på Golgatha.

Næste skridt finder vi i Gal 5:25 "Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden", altså det er ikke nok, at du har set det ved Ånden, men du må vandre i denne åbenbarelse i troen hvile og handler ud fra denne åbenbarelse.