Artikel: Af deres frugter skal I kende dem...

Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?... ...Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.'” Matt. 7,15-16+21-23

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid.

Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Andagt: Øje for den enkelte.

”Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.” Kol. 1,28

Paulus havde øje for den enkelte person. Det drejede sig ikke bare om at nå masserne med evangeliet men at den enkelte fik, ikke ”bare” et personligt møde med Jesus, men kom til en dybere erkendelse af frelsen og livet i Kristus.

Vi læser ofte om hvordan Paulus ikke bare forkyndte for forsamlinger, enten i synagogen eller i menighederne. Han samtalede med den enkelte og underviste dem ud fra skrifterne om livet i Gud, fordi han havde noget ganske bestemt for øje, nemlig at ”...fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.”.

Hvad med dig kære læser? Har du øje for den enkelte i din hverdag? Har du som Paulus en længsel efter at den enkelte, som han mødte, fik en dybere erkendelse af Kristus?

”Hils HVER ENKELT af de hellige i Kristus Jesus.” Fil. 4,21

Andagt: I samme spor

“ Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord. Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid”.
Hebr. 13, 7 - 9.

Den sidste del af dette skriftsted er meget kendt og vi har hørt det i mange sammenhænge, hvor prædikanter har indprentet det i vore sind i forbindelse med helbredelse. Dette er da også en sand udlægning af ordet, for Jesus er den samme, uanset om det gælder helbredelse eller sindsforvandling.

Det, som blev levende for mig, da jeg “faldt” over dette skriftsted, var det, der står i verset forinden, “Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord ... og efterfølg deres tro”.

Det er, som om Hebræerbrevets forfatter vil sige: “Husk, der er ikke personanseelse hos Gud. Dét, som Herren har gjort for de tjenere, der har forkyndt dig Guds ord, vil han også gøre for dig”.

Vi bliver opfordret til ikke at glemme, at Jesus er den samme, hans løfter er de samme og hans frelse er den samme, uanset hvem, det er, der kommer frem for ham. Der er ikke nogle, som er Guds yndlingsbørn. Alle må træde frem for Gud på det samme grundlag. Dette giver os en vidunderlig forvisning om, at alt det, vi hører i vidnesbyrd fra brødre og søstre om den måde, Jesus har handlet med dem på, det er også noget, vi kan forvente fra Herren.

Der stod i ordet “... og efterfølg deres tro”. Det er vigtig at få dette med, da det er deres tro ,vi må efterfølge - ikke dem som mennesker.

I Guds rige er der ikke noget, der hedder persondyrkelse. Det er ikke dette, Paulus opfordrer til, når han skriver i sine breve, at vi skal efterfølge ham. Han mener, at du kan få del i det samme liv som ham. Han skriver i Fil 4,9 “ Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! Så vil fredens Gud være med jer.”.

En sådan udtalelse kan ved første øjekast virke meget selvoptaget, men tag ikke fejl. Paulus mente ikke, at han var noget særlig i sig selv, men han hentyder til, at vi må se på det liv, Jesus levede igennem ham. Han skriver jo et andet sted:

“ Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”.

2 Kor 5,16-17.

Det er altså ikke mennesket, vi skal se efter, men derimod Jesus, som lever sit opstandelsesliv i os.

Lad os ikke “bare” glæde os over det liv, vi ser hos vore brødre og søstre, men lad os ved dette blive inspireret og draget ind i et dybere liv med Herren. For det liv, som du ser, de lever, kan du også få del i.