
Hebr. 13, 7 - 9.
Den sidste del af dette skriftsted er
meget kendt og vi har hørt det i mange sammenhænge, hvor
prædikanter har indprentet det i vore sind i forbindelse med
helbredelse. Dette er da også en sand udlægning af ordet, for Jesus
er den samme, uanset om det gælder helbredelse eller
sindsforvandling.
Det, som blev levende for mig, da jeg
“faldt” over dette skriftsted, var det, der står i verset
forinden, “Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer
Guds ord ... og efterfølg deres tro”.
Det er, som om Hebræerbrevets
forfatter vil sige: “Husk, der er ikke personanseelse hos Gud. Dét,
som Herren har gjort for de tjenere, der har forkyndt dig Guds ord,
vil han også gøre for dig”.
Vi bliver opfordret til ikke at glemme,
at Jesus er den samme, hans løfter er de samme og hans frelse er den
samme, uanset hvem, det er, der kommer frem for ham. Der er ikke
nogle, som er Guds yndlingsbørn. Alle må træde frem for Gud på
det samme grundlag. Dette giver os en vidunderlig forvisning om, at
alt det, vi hører i vidnesbyrd fra brødre og søstre om den måde,
Jesus har handlet med dem på, det er også noget, vi kan forvente
fra Herren.
Der stod i ordet “... og efterfølg
deres tro”. Det er vigtig at få dette med, da det er deres tro ,vi
må efterfølge - ikke dem som mennesker.
I Guds rige er der ikke noget, der
hedder persondyrkelse. Det er ikke dette, Paulus opfordrer til, når
han skriver i sine breve, at vi skal efterfølge ham. Han mener, at
du kan få del i det samme liv som ham. Han skriver i Fil 4,9 “
Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I
gøre! Så vil fredens Gud være med jer.”.
En sådan udtalelse kan ved første
øjekast virke meget selvoptaget, men tag ikke fejl. Paulus mente
ikke, at han var noget særlig i sig selv, men han hentyder til, at
vi må se på det liv, Jesus levede igennem ham. Han skriver jo et
andet sted:
“ Således bedømmer vi fra nu
af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter
kødet, gør vi det dog ikke mere nu. Derfor, hvis nogen er i
Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er
blevet til!”.
2 Kor 5,16-17.
Det er altså ikke mennesket, vi skal
se efter, men derimod Jesus, som lever sit opstandelsesliv i os.
Lad os ikke “bare” glæde os over
det liv, vi ser hos vore brødre og søstre, men lad os ved dette
blive inspireret og draget ind i et dybere liv med Herren. For det
liv, som du ser, de lever, kan du også få del i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar