Viser opslag med etiketten Paulus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Paulus. Vis alle opslag

Andagt: Offerkniven og offerdyret…

”Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

I dette skriftsted fra Hebræerbrevet sammenlignes den troende med et offerdyr der ligger på alteret. Den kniv der her tænkes på er den kniv som præsterne i templet brugte til at parterer offeret med inden det blev ofret. Vi er som offerdyret der ligger på alteret under kniven. Det er Guds Ånd der fører kniven.
På samme måde som offerkniven ”sætter skel” imellem de enkelte dele for at klargøre offerdyret sætter Guds Ord dig og mig i stand. DETTE ER FRELSE VED GUDS LEVENDE ORD!!!

Gud er ikke en følelse eller en stemning - Han er en levende, virkende person, hvis vilje og handling er uafhængig af os. Han gør hvad han vil, når han vil - det er os der må være samstemmende med Ham - ikke omvendt. (Sjælen må renses i lydighed mod sandheden – Guds Levende og blivende Ord – 1 Pet. 1,22-23)

Det er ikke os der arbejder med Ham – det er Ham der arbejder med os!!!


Gud stemmer dit og mit hjerte, ved Helligånden og Ordet til at gå på linje, i takt, med Ham. Når vi vandrer på denne linje, sammen med Jesus, er byrderne ikke tunge - her er nådegaverne i funktion – alt dette er Kristus åbenbaret igennem dig og mig den enkelte. Dette er Herren arbejde med offerdyret.

Andagt: Øje for den enkelte.

Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.” Kol. 1,28

Paulus havde øje for den enkelte person. Det drejede sig ikke bare om at nå masserne med evangeliet men at den enkelte fik, ikke ”bare” et personligt møde med Jesus, men kom til en dybere erkendelse af frelsen og livet i Kristus.

Vi læser ofte om hvordan Paulus ikke bare forkyndte for forsamlinger, enten i synagogen eller i menighederne. Han samtalede med den enkelte og underviste dem ud fra skrifterne om livet i Gud, fordi han havde noget ganske bestemt for øje, nemlig at ”...fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.”.

Hvad med dig kære læser? Har du øje for den enkelte i din hverdag? Har du som Paulus en længsel efter at den enkelte, som han mødte, fik en dybere erkendelse af Kristus?

Hils HVER ENKELT af de hellige i Kristus Jesus.” Fil. 4,21

Andagt: Du er kaldet til samfund med Jesus.

Trofast er Gud, ved hvem i blev kaldet til samfund med hans Søn Jesus Kristus, vor Herre.” 1 Kor. 1,9

Apostlen Paulus skriver i sit første brev til Timoteus: ”Allerførst formaner jeg da at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker,..” (1 Tim. 2,1). Det er den samme mand som også skrev ”Bed uden ophør.” til Tessalonikerne (1 Thess. 5,17).

Paulus ligger så stor vægt på bønnen at han ligefrem siger ”Allerførst..”. Dvs. før alt andet. Dit personlige samfund med Jesus kommer foran din familie, din tjeneste og alle dine kristne aktiviteter. Ja, dit indre samfund med Jesus har større betydning end alle andre behov i dit liv.

Læg mærke til rækkefølgen – frembære bøn (det personlige indre samfund), påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker - derefter kommer konger, mænd i høje stillinger osv.

Uden dette daglige indre personlige samfund med Jesus er du ikke brugbar og bevægelig for Helligånden til åndeligt arbejde.

Jeg mindes, du sagde: ”Søg mit åsyn!” Dit åsyn søger jeg, Herre;..” Sl. 27,7

Lad Guds Ånd få lov til at tale til dig i dag. Lad ham få lov til at drage dig dybere ind i dette samfund. Lad dig fylde af bønnens og nådens Ånd og du skal få lov til at opleve det samme som Paulus, at ”Trofast er Gud”. Det er ham som kalder på dig.

Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige.” Rom. 8,26-27.

Andagt: Lad Guds Ord i rigt mål bo hos jer

Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.” Kol. 3,16

Kristi ord... ...bo hos jer.. ...så I” Der findes ingen større hindring for det åndelige liv, end den, at forsømme samfundet med Gud i hans Ord. Vi har som åndelige nye skabninger behov for Guds levende Ord. Ja, det er en nødvendighed for at troens liv kan overleve. (se evt. 1 Pet. 2,1-5).

Paulus siger at vi i rigt mål skal lade Kristi ord BO hos os. Tænk en gang hvad ordet ”bo” betyder – det er ikke på besøg, det kommer ikke forbi lejlighedsvis – det har taget bo, det er flyttet ind i vores hjerter.

 Jakob skriver i sit brev, at Ordet er plantet i vores hjerter, og har magt til at frelse vores sjæle (Jak. 1,21-24). Guds ord har altså frelsesbetydning for din sjæl.

Der ligger noget mere i det Paulus skriver til de kristne i Kolossæ. Han påpeger at hvis de lader Kristi ord bo i deres hjerter vil det have en helt bestemt virkning på deres liv. Kristi ord vil i dem blive et kildespring til velsignelse for deres brødre og søstre, ”...så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.”

Salmisten i de første tekst i Salmernes bog skriver ”Salig den mand, som.. ...her lyst til Herrens lov, og som grunder på den dag og nat. Han er som et træ, der, er plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid,...” Sl. 1,1-3

Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ordsp. 4,23

Andagt: I samme spor


Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord. Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid”.
Hebr. 13, 7 - 9.

Den sidste del af dette skriftsted er meget kendt og vi har hørt det i mange sammenhænge, hvor prædikanter har indprentet det i vore sind i forbindelse med helbredelse. Dette er da også en sand udlægning af ordet, for Jesus er den samme, uanset om det gælder helbredelse eller sindsforvandling.

Det, som blev levende for mig, da jeg “faldt” over dette skriftsted, var det, der står i verset forinden, “Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord ... og efterfølg deres tro”.

Det er, som om Hebræerbrevets forfatter vil sige: “Husk, der er ikke personanseelse hos Gud. Dét, som Herren har gjort for de tjenere, der har forkyndt dig Guds ord, vil han også gøre for dig”.

Vi bliver opfordret til ikke at glemme, at Jesus er den samme, hans løfter er de samme og hans frelse er den samme, uanset hvem, det er, der kommer frem for ham. Der er ikke nogle, som er Guds yndlingsbørn. Alle må træde frem for Gud på det samme grundlag. Dette giver os en vidunderlig forvisning om, at alt det, vi hører i vidnesbyrd fra brødre og søstre om den måde, Jesus har handlet med dem på, det er også noget, vi kan forvente fra Herren.

Der stod i ordet “... og efterfølg deres tro”. Det er vigtig at få dette med, da det er deres tro ,vi må efterfølge - ikke dem som mennesker.

I Guds rige er der ikke noget, der hedder persondyrkelse. Det er ikke dette, Paulus opfordrer til, når han skriver i sine breve, at vi skal efterfølge ham. Han mener, at du kan få del i det samme liv som ham. Han skriver i Fil 4,9 “ Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! Så vil fredens Gud være med jer.”.

En sådan udtalelse kan ved første øjekast virke meget selvoptaget, men tag ikke fejl. Paulus mente ikke, at han var noget særlig i sig selv, men han hentyder til, at vi må se på det liv, Jesus levede igennem ham. Han skriver jo et andet sted:

“ Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”.
2 Kor 5,16-17.

Det er altså ikke mennesket, vi skal se efter, men derimod Jesus, som lever sit opstandelsesliv i os.
Lad os ikke “bare” glæde os over det liv, vi ser hos vore brødre og søstre, men lad os ved dette blive inspireret og draget ind i et dybere liv med Herren. For det liv, som du ser, de lever, kan du også få del i.