Andagt: En betroet medarbejder...

”Timoteus, bevar det der er dig betroet...” 1 Tim. 6,20a 

Det er ikke sikkert, at du har tænkt på det før – at dette Guds Ord, også taler til dig personligt. Jeg tror det er vigtigt at vi tager Guds Ord personligt og lader det få lov til at sætte nogle ting på plads i vores vandring med Gud.

Personligt læste jeg dette ord en dag og satte mit eget navn ind i stedet for Timoteus - ”Morten, bevar det der er dig betroet...”. Det blev noget jeg gik og ”smagte” på, grundede og mediterede over.

Hvad betyder dette egentligt for mig, i mit liv, hvad er det Herren har betroet mig? Prøv engang at lade det samme Ord få adgang til dit hjerte og lad Guds Ånd få lov til at tale til dig om dit liv og din situation.

Andagt: Kasteprøven!!!

”Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg jer.” 1 Pet. 5,7

 

Dette enkle skriftsted fra Peter er blevet citeret utallige gange og vi kender det så så godt – men som det ofte går med ting vi hører igen og igen, kan der være en fare for at vi ikke lader sådanne ord synke ned i dybden af vore hjerter. Måske fordi vi tænker ”Det kender jeg så godt.” eller endnu være – det er blevet en hverdagsagtig kliché for os.

 

Men der ligger noget vidunderligt befriende i disse få ord fra Peter. Ord som op igennem tiden har været til hjælp, trøst og opmuntring for utallige bekymrede sjæle.

Andagt: Tag jer derfor af hverandre!

”Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse.” Rom. 15,2

Ud fra dette enkle ord fra Paulus kan vi se at vi alle, og altså ikke kun nogen få specielt udvalgte i menigheden, har et ansvar overfor Gud i forhold til vores næste. Der kunne skrives meget om dette – F.eks. hvem er min næste? Eller - Er det nu også meningen at jeg skal gøre ALT hvad der BEHAGER min næste? Osv... men jeg vil her kun pege på den første del af Paulus´s ord ”Enhver af os skal gøre,..”

Nogen gange tror jeg at vi kristne er bange for at tale om at der er noget vi skal gøre. Vi har det bedst med at der ikke er nogen forventninger til os og vi erklærer ”Vi frelses jo ikke ved gerninger” og ja, det er rigtigt, vi FRELSES ikke ved gerninger – vi frelses alene ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på Golgatha. Min påstand er dog, at en sådan reaktion viser at vi kun har os selv i centrum, når vi bedømmer det i forhold til vores egen frelse.

Prøv en gang at læse hvad kærlighedens apostel Johannes skriver:

”Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. Men den der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og LUKKER SIT HJERTE for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? BØRNLILLE, LAS OS IKKE ELSKE MED ORD, EJ HELLER MED TUNGE, MEN I GERNING OG SANDHED.” 1 Joh. 3,16-18

Paulus som også skrev ”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!” Gal. 5,1 (Frihed – men til hvad? Egoisme? Se evt. 5,13-15) og ”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig;..” Gal. 2,20a og ”I er kommet bort fra Kristus, NÅR I VIL RETFÆRDIGØRES VED LOVEN. I er faldet ud af nåden.” Gal. 5,4. Denne troens mand, Paulus sagde også:

”I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn, og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, ”en liflig duft” for Gud.” Ef. 5,1-2

”TAG JER DERFOR AF HVERANDRE, LIGESOM OGSÅ KRISTUS HAR TAGET SIG AF OS, TIL GUDS ÆRE.”. Rom. 15,7

Andagt: Al trøsts Gud.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!” 2 Kor. 1,3-4

Tænk dig det er en vidunderlig Gud vi er kommet til tro på – en Gud som trøster os under al vor trængsel. Med dette indikerer Paulus også klart her at vi som kristne kommer igennem trængsler og det ligger nærmest i luften at det hører med til det normale kristne liv.

Paulus fortæller os at denne trøst vi modtager har et ganske bestemt formål – nemlig at vi skal give den videre til vore medbrødre og søstre i Herren.

Nogle gange, kan vi stå i nogle omstændigheder, som for det menneskelige øje, kan synes at virke meningsløse og ikke bringe andet end smerte ind over vores liv.

Med troens øjne ser det dog ganske anderledes ud. Paulus udtrykker det på denne måde længere fremme i samme brev:

 

”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,17-18

Paulus kalder Faderen for ”al trøsts Gud...”, altså med andre ord, er Faderen kilden til al sand trøst.

Der findes mange ting i denne verden, hvorved mennesker forsøger at finde trøst – enten i andre mennesker, i materielle ting eller de søger alverdens rusmidler – for om muligt, i dette, at finde fred og hvile i sjælen – men den sande trøst er ikke at finde i denne verden, den findes kun i Gud.

Paulus siger om ”al trøsts Gud...” at han ”trøster os under al vor trængsel,..”, dette gælder vel at mærke dem hvis øjne er rettet mod Ham og hvis ånd er åben for Ham. Prøv engang at læse hvordan salmisten fra salme 119 udtrykker sin længsel efter Herren under sin trængsel: ”Efter din frelse længes min sjæl, JEG BIER PÅ DIT ORD. MINE ØJNE LÆNGES EFTER DIT ORD og siger: ”Hvornår mon du trøster mig?”.” Sl. 119,81-82

Så kære bror og søster, hvis du er i trængsel – så vær i forventning til Gud, søg hans åsyn i hans Ord så han kan få lov til at tale til dig. Så vil du erfare at Gud selv vil trøste dig ved sin Ånd og sit Ord og hold det ikke for dig selv men giv trøsten videre. Gud Velsigne Dig!

”Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os...” 2 Kor. 7,6

Andagt: Øje for den enkelte.

”Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.” Kol. 1,28

Paulus havde øje for den enkelte person. Det drejede sig ikke bare om at nå masserne med evangeliet men at den enkelte fik, ikke ”bare” et personligt møde med Jesus, men kom til en dybere erkendelse af frelsen og livet i Kristus.

Vi læser ofte om hvordan Paulus ikke bare forkyndte for forsamlinger, enten i synagogen eller i menighederne. Han samtalede med den enkelte og underviste dem ud fra skrifterne om livet i Gud, fordi han havde noget ganske bestemt for øje, nemlig at ”...fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.”.

Hvad med dig kære læser? Har du øje for den enkelte i din hverdag? Har du som Paulus en længsel efter at den enkelte, som han mødte, fik en dybere erkendelse af Kristus?

”Hils HVER ENKELT af de hellige i Kristus Jesus.” Fil. 4,21

Forudberedte gerninger

"Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem." (Ef.2,10)
Herren har sin egen vidunderlige måde at føre sine børn hjem til himlen på. Det er en vej, hvorover der hviler en herlighed, som vi mennesker ofte ikke altid har øje for. En herlighed, der enten bliver til frelse eller dom for de mennesker, vi møder.

Herren fører os ind i forud tilrettelagte gerninger. Gerninger, som vi ofte ikke forstår omfanget eller betydningen af. Det er gerninger, der lagt tilrette af Faderen for at herliggøre Jesus og Hans fuldbragte værk på korset. Det kan være, at Herren tillader, at du kommer ud i store vanskeligheder, fordi Herren ved sin indgriben i dit liv ønsker at demonstrere sin barmhjertighed i dine omstændigheder. Uanset hvad det måtte være, så er det altid gerninger, der peger hen på Jesus - gerninger, der bærer præg af Hans natur.

Jeg har i mit eget liv oplevet, hvordan Herren har lagt gerninger tilrette. Gerninger, som ved første øjekast måske ikke så ud til at have så stor betydning, men hvor fremtiden viste, at fordi jeg viste Herren lydighed i nogle små ting, kunne Han lægge nogle lidt større ting tilrette.

For nogle år siden startede jeg med at arbejde i en skærmet enhed for ældre med demens. På denne afdeling var der en ældre mand, som var en personlig kristen. Han havde et skilt over sin seng, hvorpå der stod "Jesus Lever". Denne bror fik naturligvis min interesse, da jeg altid har haft en speciel nød for de ældre troende, som jeg har mødt på de forskellige plejehjem, hvor jeg har arbejdet. Der gik ikke længe, før det blev lagt sådan tilrette, at jeg kunne få tid til at læse bibelen og bede sammen med Niels, som den ældre bror hed. Dette gav mig med tiden på mit arbejde mange anledninger til at fortælle om Jesus og hvad Han har gjort.

Da jeg startede med dette, havde jeg absolut ingen anelse om, hvad dette skulle udvikle sig til. Dette fortsatte jeg med i ca. 1 år, hvorefter der var et møde mellem Niels´ pårørende og plejehjemmet. På dette møde blev der også fortalt, at Niels og jeg havde disse stillestunder sammen et par gange om ugen. Alle udtrykte deres glæde over, at der blev taget sig af Niels´ åndelige behov.

Min leder kom med den idé, at jeg skulle forsøge at inddrage nogle flere beboere, så der var flere, der kunne få glæde af det. Jeg sagde ja og forestillede mig, at der ville komme én eller måske to ekstra med. Men inden jeg fik set mig om, blev det lagt sådan tilrette, at der kom i alt ca. 8-9 beboere fast hver uge fra alle afdelinger til en lille andagt på ca. 45 min, hvor vi synger nogle sange og bagefter kommer jeg med et lille indlæg fra bibelen på 10 - 15 min.

Men dette var aldrig blevet muligt, hvis ikke jeg var gået ind i disse gerninger i lydighed mod den nød, som Herren har lagt i mit hjerte for de ældre, ofte glemte troende, der sidder rundt omkring på forskellige plejehjem.

Det er vigtigt at adlyde de inspirationer, Herren giver os i hverdagen, for vi ved aldrig, hvad de kan føre med sig. Det er heller ikke sikkert, at vi nogen sinde kommer til se frugten af det, Herren har brugt os til. Men jeg tror på, at når vi kommer hjem til Herren, vil Han vise os hvordan mange af de ting, som vi syntes var meningsløse eller ufrugtbare, passede perfekt ind i den store sammenhæng.

"Lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus troens banebryder og fuldender" Hebr.12,1-2