Andagt: Al trøsts Gud.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!” 2 Kor. 1,3-4

Tænk dig det er en vidunderlig Gud vi er kommet til tro på – en Gud som trøster os under al vor trængsel. Med dette indikerer Paulus også klart her at vi som kristne kommer igennem trængsler og det ligger nærmest i luften at det hører med til det normale kristne liv.

Paulus fortæller os at denne trøst vi modtager har et ganske bestemt formål – nemlig at vi skal give den videre til vore medbrødre og søstre i Herren.

Nogle gange, kan vi stå i nogle omstændigheder, som for det menneskelige øje, kan synes at virke meningsløse og ikke bringe andet end smerte ind over vores liv.

Med troens øjne ser det dog ganske anderledes ud. Paulus udtrykker det på denne måde længere fremme i samme brev:

 

”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,17-18

Paulus kalder Faderen for ”al trøsts Gud...”, altså med andre ord, er Faderen kilden til al sand trøst.

Der findes mange ting i denne verden, hvorved mennesker forsøger at finde trøst – enten i andre mennesker, i materielle ting eller de søger alverdens rusmidler – for om muligt, i dette, at finde fred og hvile i sjælen – men den sande trøst er ikke at finde i denne verden, den findes kun i Gud.

Paulus siger om ”al trøsts Gud...” at han ”trøster os under al vor trængsel,..”, dette gælder vel at mærke dem hvis øjne er rettet mod Ham og hvis ånd er åben for Ham. Prøv engang at læse hvordan salmisten fra salme 119 udtrykker sin længsel efter Herren under sin trængsel: ”Efter din frelse længes min sjæl, JEG BIER PÅ DIT ORD. MINE ØJNE LÆNGES EFTER DIT ORD og siger: ”Hvornår mon du trøster mig?”.” Sl. 119,81-82

Så kære bror og søster, hvis du er i trængsel – så vær i forventning til Gud, søg hans åsyn i hans Ord så han kan få lov til at tale til dig. Så vil du erfare at Gud selv vil trøste dig ved sin Ånd og sit Ord og hold det ikke for dig selv men giv trøsten videre. Gud Velsigne Dig!

”Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os...” 2 Kor. 7,6