Andagt: Vi er sendt ud med glædesbud.

”Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4,18

Vi er sendt ud med GLÆDESBUD til den fattige, fortrykte, blinde osv.

Ikke for at definere at de har et problem som de godt selv er klar over – eller fortælle den fattige at han selv er skyld i sin fattigdom, det kan godt være at han er skyld i sin egen situation – det kan også være at han ikke er, det ved du og jeg intet om og det er også ligegyldigt – Jesus elsker ham.

Vi er ikke sendt ud for at ”anklage” den syge, fattige, blinde og fortrykte for deres eventuelle manglende tro – vi er sendt ud for at hjælpe dem, forkynde for dem glædesbudet om at I KRISTUS er der frelse, frihed og helbredelse – og ved Guds Kraft sætte dem fri.

Andagt: Al trøsts Gud.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!” 2 Kor. 1,3-4

Tænk dig det er en vidunderlig Gud vi er kommet til tro på – en Gud som trøster os under al vor trængsel. Med dette indikerer Paulus også klart her at vi som kristne kommer igennem trængsler og det ligger nærmest i luften at det hører med til det normale kristne liv.

Paulus fortæller os at denne trøst vi modtager har et ganske bestemt formål – nemlig at vi skal give den videre til vore medbrødre og søstre i Herren.

Nogle gange, kan vi stå i nogle omstændigheder, som for det menneskelige øje, kan synes at virke meningsløse og ikke bringe andet end smerte ind over vores liv.

Med troens øjne ser det dog ganske anderledes ud. Paulus udtrykker det på denne måde længere fremme i samme brev:

 

”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,17-18

Paulus kalder Faderen for ”al trøsts Gud...”, altså med andre ord, er Faderen kilden til al sand trøst.

Der findes mange ting i denne verden, hvorved mennesker forsøger at finde trøst – enten i andre mennesker, i materielle ting eller de søger alverdens rusmidler – for om muligt, i dette, at finde fred og hvile i sjælen – men den sande trøst er ikke at finde i denne verden, den findes kun i Gud.

Paulus siger om ”al trøsts Gud...” at han ”trøster os under al vor trængsel,..”, dette gælder vel at mærke dem hvis øjne er rettet mod Ham og hvis ånd er åben for Ham. Prøv engang at læse hvordan salmisten fra salme 119 udtrykker sin længsel efter Herren under sin trængsel: ”Efter din frelse længes min sjæl, JEG BIER PÅ DIT ORD. MINE ØJNE LÆNGES EFTER DIT ORD og siger: ”Hvornår mon du trøster mig?”.” Sl. 119,81-82

Så kære bror og søster, hvis du er i trængsel – så vær i forventning til Gud, søg hans åsyn i hans Ord så han kan få lov til at tale til dig. Så vil du erfare at Gud selv vil trøste dig ved sin Ånd og sit Ord og hold det ikke for dig selv men giv trøsten videre. Gud Velsigne Dig!

”Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os...” 2 Kor. 7,6

Andagt: Gud er større end dit hjerte

”...Thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud,..” 1 Joh. 3,20-21

Gud er større end dit og mit hjerte og kender alt. Han kender alle ting i sin rette sammenhæng. Han er større end hvad dine følelser fortæller dig. Han kender til alle dine vanskeligheder, alle de gange du er blevet misforstået og hvor du misforstår andre. Og dog, kalder Guds Ord dig for ”elskede”. Jesus elsker dig.

Ikke al fordømmelse kommer fra Satan, megen fordømmelse kommer fra dit eget hjerte i form af selvbebrejdelse og selvanklage.

Vi har det med at sætte Gud ind i vores egne små kasser og forståelsesrammer. Rammerne kan være fine nok, hvis vi samtidig erkender at der også er meget vi ikke forstår. Noget vi ikke har set i sin rette sammenhæng.

På den måde kan vi nemt komme til at stå som Jobs venner, der i stedet for at være til hjælp for Job ved at pege på Gud, begyndte at søge efter fejl i Jobs liv. De kom med al den ”rigtige teologi”. Den var bare anvendt i utide.

Her til sidst vil jeg citerer C. O. Rosenius:

Alle lovbuds lov: Alle andre bud bør indordne sig under det ene store bud ”Du skal elske..” Samt udlægges og anvendes med skyldigt hensyn til dette. Enhver gerning, der ikke tjener til menneskers gavn, er en ond gerning, selvom den skulle være gjort nøjagtigt efter ordlyden af et Guds bud. Gør du en sådan gerning, som ikke gavner, men skader, da gør en ond gerning- og det Guds ord, du grunder den på, har du enten misforstået eller anvendt i utide. For kærligheden er alle lovbuds lov og alle gerningers rettesnor. (Citat slut)
Fra bogen ”Når mange meninger opstår” Af C.O. Rosenius