Viser opslag med etiketten Helbredelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helbredelse. Vis alle opslag

Andagt: Vi er sendt ud med glædesbud.

Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4,18

Vi er sendt ud med GLÆDESBUD til den fattige, fortrykte, blinde osv.

Ikke for at definere at de har et problem som de godt selv er klar over – eller fortælle den fattige at han selv er skyld i sin fattigdom, det kan godt være at han er skyld i sin egen situation – det kan også være at han ikke er, det ved du og jeg intet om og det er også ligegyldigt – Jesus elsker ham.

Vi er ikke sendt ud for at ”anklage” den syge, fattige, blinde og fortrykte for deres eventuelle manglende tro – vi er sendt ud for at hjælpe dem, forkynde for dem glædesbudet om at I KRISTUS er der frelse, frihed og helbredelse – og ved Guds Kraft sætte dem fri.

Andagt: Mon Jesus finder troen?

...Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” Luk. 18,8b

Det er troen Jesus kigger efter, ikke dine religiøse følelser og tanker (Kol. 2,18-19).

Han ser ikke efter hvor mange der er blevet helbredt, udfriet eller hvor meget du har profeteret i hans navn. Han ser efter troen, den personlige tro ud fra Guds Ord.

Han ser ikke efter din sjælelige iver og lidenskab. Han ser efter troen – er den i overensstemmelse med Hans Ord. Er det Hans tro? Stoler du på Ham eller på din egen tro? (Se evt. Luk. 18,9)

Ikke enhver, der siger til mig: `Herre, Herre!` skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ´Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: ´Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.´” Matt. 7,21-23

Paulus skriver at ”...Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider, skal nogle falde FRA TROEN, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme,..” 1 Tim. 4,1

Vi skal ikke bevæge os på følelsernes grund og kalde dette Gud men lad os vandre med Gud på troens grund. Kære bror og søster, lad os ikke bedrage os selv, men under bøn og meditation, lade Guds Ord få magt i vores indre menneske, så Ordet kan skabe Hans tro i vore hjerter (Se. evt. Rom. 10,17 + Jak. 1,21-22)

...Thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen...” 2 Kor. 5,7

Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden,..” Judas brev v. 20