Andagt: Jeg vil give jer hvile…

”Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile, tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” Matt. 11,28-30

  

Dette skriftsted er nok et af de mest kendte fra det nye testamente. Der er prædiket utallige prædikener og skrevet uendeligt mange andagter og artikler ud fra disse få ord fra Jesus. Dette, vidner i sig selv, om at Guds Ord har en vældig og virkende kraft til at berøre menneskers liv.

Jeg vil her blot her med nogle få ”nøglesætninger” sætte fokus på hvad det egentlig er Jesus siger til dig og mig her.   

Nøglesætning: ”Kom hid til mig…”. Det første kan måske på mange måder virke som en banal ting men ofte er det dog her at mange ”fejler”. Du som hører kaldet, du må besvare det – og komme som du er... Jesu kald starter altid med et kom - og vi må komme med et gensvar – og husk ligegyldighed er også et svar!! Jesus siger at du skal komme til ham – ikke at du skal ringe til præsten. Nej – du må komme til Jesus personligt.

Andagt: Helliget Guds vilje...

”Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.” Hebr. 10,14

Hvilken vidunderlig proklamation: ”..for bestandig ført... ...til fuldendelse.”. Men hvad er det for en fuldendelse? Og hvem er det som kan påberåbe sig denne stilling?

 

Det kan vi finde ud af ved at se nærmere på to andre ”nøglesætninger”, nemlig: ”Thi med et eneste offer...” og ”...dem, der helliges,..”.

Det eneste offer der her er tale om er naturligvis Jesu Kristi korsdød og opstandelse. Men læg mærke til at her bliver der lagt tryk på at der er tale om ét offer – en bestemt fuldbragt gerning. Dette ligger hebræerbrevets forfatter naturligvis ekstra vægt på fordi dette brev oprindeligt er skrevet kristne jøder som kendte til den jødiske tempeltjeneste. Derfor var det nødvendigt at pointere at Jesu Kristi offer på Golgata var nok til frelse – der krævedes ikke flere ofre.

Andagt: Har du det hele i munden?

”Og Herren sagde: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og deres Frygt (Gudsforhold) for mig blev tillærte Menneskebud,..” Es 29,13

Vi kender det så godt, udtrykket: ”Det skal du ikke tage dig noget af. Han mener det ikke så slemt, han har det hele i munden!”. Og i nogle tilfælde vil dette selvfølgelig være positivt. f.eks. hvis den anden part er fremkommet med en trussel.

Men hvordan er det muligt at vurderer dette? Hvad for en person til at komme med en sådan udtalelse? Fordi det er dennes erfaring at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling hos den pågældende person.

Herren er, igennem profeten Esajas, her inde på noget af det samme, når han siger: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,..”. Esajas talte disse ord ind i sin samtid til Guds folk Israel, men jeg tror dette budskab er lige så aktuelt i dag.

Andagt: ”...den trøst, skrifterne giver,..”.

”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.” Rom. 15,4

Det er vidunderligt at kende Guds Ord – ikke for klogskabens skyld, men fordi at i Guds Ord lærer vi Jesus bedre at kende. Som Paulus skriver her ”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf,..”. Tænk dig hvor privilegeret vi er i vores tid – at vi har adgang til Guds Ord – hele Guds Ord.

De første kristne havde ”kun” det gamle testamente og det kun sjældent som et samlet hele. Vi har alle forudsætninger for at kende Guds Ord – og derigennem ”...ved den trøst, skrifterne giver,.. ...bevare vort håb.”.

Andagt: Mon Jesus finder troen?

”...Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” Luk. 18,8b

Det er troen Jesus kigger efter, ikke dine religiøse følelser og tanker (Kol. 2,18-19).

Han ser ikke efter hvor mange der er blevet helbredt, udfriet eller hvor meget du har profeteret i hans navn. Han ser efter troen, den personlige tro ud fra Guds Ord.

Han ser ikke efter din sjælelige iver og lidenskab. Han ser efter troen – er den i overensstemmelse med Hans Ord. Er det Hans tro? Stoler du på Ham eller på din egen tro? (Se evt. Luk. 18,9)

”Ikke enhver, der siger til mig: `Herre, Herre!` skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ´Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: ´Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.´” Matt. 7,21-23

Paulus skriver at ”...Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider, skal nogle falde FRA TROEN, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme,..” 1 Tim. 4,1

Vi skal ikke bevæge os på følelsernes grund og kalde dette Gud men lad os vandre med Gud på troens grund. Kære bror og søster, lad os ikke bedrage os selv, men under bøn og meditation, lade Guds Ord få magt i vores indre menneske, så Ordet kan skabe Hans tro i vore hjerter (Se. evt. Rom. 10,17 + Jak. 1,21-22)

”...Thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen...” 2 Kor. 5,7

”Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden,..” Judas brev v. 20

Andagt: Hvad havde du forventet?

”Vær stille hos Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb,..” Sl. 62,6

Grundteksten kunne også oversættes sådan her ”Bi/vent på Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer hvad jeg har forventet”

Hvad forventer du af Gud? Er dine forventninger i overensstemmelse med hans Ord? Det er vigtigt at vide hvad vi kan forvente af Gud. Hvis vores forventninger til Gud ikke stemmer med bibelen kan vi naturligvis ikke forvente bønnesvar.

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1


Håb, i bibelen er på linje med at forvente. Vi håber det vi forventer. Ikke som vi danskere normalt opfatter det at håbe, ”jeg håber, jeg får det eller det til jul”.

Håb i bibelen er forankret i en troens overbevisning ud fra Guds Ord. ”Tro er fast tillid til det, man håber,..”. Så kære læser, hvad forventer du af Gud? Har du fået rettet dine forventninger ind i forhold til Guds Ord?

”Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om.” 1 Joh. 5,14-15

Artikel: Et livsforvandlende Budskab Del II

Da vi nu har set på vores forening med Kristus i død og opstandelse bringer dette os videre til det næste skridt. Vores vandring:

1 Tess 4:1-8 "Så beder vi jer iøvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom i har lært af os, hvordan i bør vandre og tækkes Gud, som i jo allerrede gør, at i da må gøre yderligere fremgang. I ved jo, hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus. Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra......Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, Han, som også giver jer sin Helligånd."

For det første skriver Paulus i v. 1 om at vandre og ikke om at arbejde, dernæst minder han dem om, at de jo allerede tækkes Gud. Det, han skriver er altså, at det er en vandring og ikke en kamp at tækkes Gud.

I v.2 skriver Paulus, at det er Guds vilje, at vi helliggøres, og dette får mange til atter at trække i arbejdstøjet og påny begynde at pudse op om gamle Adam. Men det er jo slet ikke det han skriver, men: “Thi det er Guds vilje at I helliggøres, SÅ I afholder jer fra…”. Det er de to små ord “SÅ I “, der gør hele forskellen.

Der står ikke, at vi helliggøres ved at vi stræber efter at blive bedre mennesker, men at det er Guds vilje, at vi helliggøres i hjertet ved det, at vi ser døden over det gamle liv som en realitet her og nu. Og derved kommer det som en naturlig ting i vore liv, at vi afholder os fra det, som ikke er af Kristi Ånd. Dette er et værk, som vi må lade Herren få lov at virke i vore hjerter. Vi må bede Gud om at grundfæste os i dette lys, så vi aldrig under nogen forhold afviger fra dette og begynder påny at frelse os selv.

V.8 er en alvorlig formaning om ikke at agte Gud ringe. Vi kan agte Gud ringe på to måder. For det første kan vi som allerede nævnt forsøge at behage Gud med vores egen frelse og derved ikke hvile på Kristi fuldbragte værk på Golgatha. Ganske enkelt fordi vi dybest set tror, at hvis vi ikke gør noget selv, så sker der ikke noget. Man regner ikke med Kristi opstandelsesliv som en virkelighed.

Det kan også være, at du har givet dig i dine lysters vold og har opgivet at tro, at der er nogen udvej, idet du mener, at det nok aldrig bliver bedre. Men dette er at agte Gud ringe, ja det er faktisk at agte Gud ringere end dig selv.

Du må bede Herren oplyse dit hjertets øjne, så du ser hvilken vidunderlig frelse, Han allerede har købt til dig med sin smertefulde død og opstandelse.

Du må søge Herren og bede ham gøre Jesus stor for dit hjerte, at du må få lov at se, at der er vidunderlig frelse og udfrielse at få hos Ham og at Han er mægtig til gøre det, Han siger i sit Ord.