Hvilken
vidunderlig proklamation: ”..for bestandig ført... ...til
fuldendelse.”. Men hvad er det for en fuldendelse? Og hvem er
det som kan påberåbe sig denne stilling?
Det
kan vi finde ud af ved at se nærmere på to andre ”nøglesætninger”,
nemlig: ”Thi med et eneste offer...” og ”...dem, der
helliges,..”.
Det
eneste offer der her er tale om er naturligvis Jesu Kristi korsdød
og opstandelse. Men læg mærke til at her bliver der lagt tryk på
at der er tale om ét offer – en bestemt fuldbragt gerning. Dette
ligger hebræerbrevets forfatter naturligvis ekstra vægt på fordi
dette brev oprindeligt er skrevet kristne jøder som kendte til den
jødiske tempeltjeneste. Derfor var det nødvendigt at pointere at
Jesu Kristi offer på Golgata var nok til frelse – der krævedes
ikke flere ofre.
Jesu Kristi offer alene er nok til fuldendelse – dvs. frelse – retfærdiggørelse. Der kræves ikke noget yderligere offer end dette ene. Der kræves ingen lovgerninger af nogen art.
Prøv
en gang at læse hvordan hebræerbrevets forfatter selv forklarer
det: ”Thi loven ejer kun en skygge af de kommende goder og ikke
tingene i deres sande skikkelse; DERFOR KAN DEN ALDRIG ved de samme
ofre, som de bestandig år for år frembærer, FØRE DE
OFRENDE TIL FULDENDELSE.” Hebr. 10,1 ”Men Kristus kom som
ypperstepræst for de kommende goder, DER NU ER BLEVET VIRKELIGHED;
og gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med
hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til, gik
han (Kristus), ikke med blod af bukke eller kalve, MEN MED SIT EGET
BLOD ÉN GANG FOR ALLE IND I HELLIGDOMMEN OG VANDT EN EVIG
FORLØSNING.” Hebr. 9,11-12
Men
hvad med det andet spørgsmål? Hvem er det som kan påberåbe sig
denne stilling?
Her
siger skriften helt klart at det er: ”...dem, der helliges,..”
at dette gælder! Men hvem er det der helliges? Og hvad er det for en
helligelse?
Ved
første øjekast får man den opfattelse at der her er tale om en
fremadskridende helliggørelse. Men, selvom det er en vigtig del af
bibelens budskab, er det ikke det der her er tale om. Nej, her
henfører denne helligelse, til den
som hebræerbrevets forfatter netop har omtalt i versene 5-10.
Her
beskriver han en ”samtale” mellem Faderen og Sønnen. Her
forklarer Sønnen at: ”Til
slagt- og afgrødeoffer havde du (Faderen)
ej lyst; MEN ET LEGEME BEREDTE DU MIG.”
og ”Se, jeg (Sønnen)
er kommen for at gøre din vilje, min Gud!”.
Herefter
forklarer hebræerbrevets forfatter dette på denne måde:
”Han (Sønnen)
ophæver det første (tempeltjenesten,
med alle dens dyre ofringer) for at fastslå det andet, GUDS VILJE,
og i den ER VI BLEVET HELLIGEDE, ved at Jesus Kristi legeme én gang
for alle er blevet ofret.” Hebr. 10,5-10
Kære
bror og søster, den helligelse der her er tale om er – at VI ER
helliget Guds vilje. Og hvad er Guds vilje i denne sammenhæng? JESU
KRISTI OFFER PÅ GOLGATA!!!
Så
hvem kan påberåbe sig
denne stilling? Dem som har sagt ”JA” til Sønnens offer og i tro
taget imod hans fuldbragte værk på Golgata.
”Men
alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn,
dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12
Ingen kommentarer:
Send en kommentar