Andagt: "Sig ikke i dit hjerte..." - om Guds Gave

”Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. Moses skriver jo om den retfærdighed, som loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. Men retfærdigheden af tro taler således: 'Sig ikke i dit hjerte: 'Hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?' Eller: 'Hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?'. Hvad siger den da? 'Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).' Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.” Rom. 10,4-10

Denne passage fra romerbrevet har talt meget til mig i den seneste tid. Her har du både frelse, helliggørelse og troens natur beskrevet ganske kort.

Tænk dig, her fortæller Paulus os at frelse – retfærdiggørelse – ikke er noget du og jeg kan opnå i kraft af gerninger. Paulus skriver det så enkelt at med Kristus ophører ”lovprincippet” og at i Guds øjne kan retfærdighed ikke vindes men kun GIVES.

Som han skriver: ”...Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror...”

Dette leder os til det næste som han her beskriver nemlig troen. For hvad er det for en tro der er tale om her? Er det bare en tro på at Gud er til og at han holder øje med mig? Og passer på mig? Nej, det er det selvfølgelig ikke.

Paulus skriver: ”...retfærdigheden af tro taler således: 'Sig ikke i dit hjerte: 'Hvem vil stige op til Himmelen...?' Eller: 'Hvem vil stige ned i afgrunden ...?'. Hvad siger den da? 'Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).'”.

Sådan taler troen. Troen er ikke grundfæstet i gerninger eller skal først drage Jesus ind i situationen - nej, den siger 'Ordet, Kristus er mig nær, i min mund og i mit hjerte.'

Det er denne tro som er en hvilende tro. En tro som siger ”har fået” - jeg er retfærdiggjort. Det er mit, NU – og ikke noget jeg først skal til at at hente hverken op elle ned, men Kristus min retfærdighed, ér, og lever i mig, NU.

Prøv en gang at læse hvad Paulus skriver om denne gave fra Gud: ”Thi voldte den enes fald (Adam), at døden fik herredømme ved den ene, så skal da meget mere de, der tager mod nådens og retfærdighedsgavens rige fylde, få herredømme og liv ved den ene, Jesus Kristus. Altså: ligesom der af den enes fald fulgte fordømmelse (til fortabelse) for alle mennesker, således skal der af den enes (Jesus Kristus) retfærd følge retfærdiggørelse (frelse) til liv for alle mennesker.” Rom. 5,17-18

Kristus som er troens banebryder og fuldender (Hebr. 12,1-2) lever nu sit frelsende liv igennem mig. Han er retfærdighedsgavens rige fylde - ved Ham er der herredømme og liv.

Så det spørgsmål der står tilbage kære læser er dette: Har du taget imod Guds gave, Jesus Kristus? Hvis ikke, så tag imod ham i dag og du skal erfare at retfærdighedsgavens rige fylde er en levende person.

Gud Velsigne Dig!